Salmer

salmer-forfatterweb
Hans Adolph Brorson (1694-1964)
var salmedigter og biskop i Ribe.
Foto: Christian Ringbæk / Scanpix

Ordet salme stammer fra græsk og betyder oprindeligt en sang til strengespil. I dag bruges betegnelsen om en kristen religiøs sang, der lovpriser Gud eller prædiker den kristne lære, men frem til reformationen i Danmark var en salme en sang fra Det Gamle Testamente. Reformationen medførte, at Martin Luther gendigtede Davidssalmerne fra Biblen, så de passede med hans protestantiske tanker. Hans kirkesange blev forbilledet for de senere salmer, der blev sunget af menigheden ved gudstjenesten. Mange salmer passer derfor tematisk med en højtid eller et tidspunkt på dagen, f.eks. en morgensalme eller en påskesalme. For at undgå at indholdet i salmerne ændrede sig ved at gå fra mund til mund, blev salmebøgerne en realitet, da bogtrykkeriet blev udbredt. I 1569 udkom den første officielle danske salmebog ”Den Danske Psalmebog” eller Thomissøns salmebog, der bestod af 269 salmer udvalgt af Hans Thomissøn.

En salme har en fast strofeform, en fast rytme og enderim. Den bekender kærligheden til og bekræfter troen på den kristne Gud. Selvom salmerne er lyriske, udtrykker de ikke, som et digt ofte gør, det skrivende jegs subjektive oplevelser. De er i stedet hyldester til Gud, og da modtageren er den kristne menighed, er indholdet fortællinger fra Biblen eller erfaringer der ligger inden for en fælles kristen forståelsesramme. Derfor vil en du-henvendelse i en salme ikke være rettet mod en kødelig kærlighedspartner men mod den elskede Gud.

Den første betydningsfulde, danske salmedigter var Hans Christensen Sthen (1544-1610), men de fire største regner man for at være Thomas Kingo (1634-1703), Hans Adolph Brorson (1694-1764), Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) og Bernhard Severin Ingemann (1789-1862).

Kingo var barokkens store salmedigter. Han skrev kraftfulde, sanseladede, svulstige og kontrastfulde salmer. F.eks. ”Sorrig og glæde de vandre til hobe” hvor modsætningsparrene lykke og ulykke, medgang og modgang, solskin og skyer i den første strofe bygger op til den afgørende kontrast mellem livet på jorden og i himlen. I ”Den forordnede nye Salmebog” fra 1699 er der medtaget 85 af Kingos salmer.

Modsat Kingo er Brorsons stil mere enkel, nedtonet og inderlig. Den pietistiske Brorson opfattede livet på jorden som den forberedende udfordring inden det egentlige liv efter døden. I ”Op, al den ting som Gud har gjort” (1734) hyldes Gud for sine store skaberevner, der forbavser, imponerer og efterlader mennesket uden ord.

Den mest produktive af de fire store salmedigtere var dog Grundtvig, der skrev 1585 salmer, heraf omkring 90 gendigtninger. En af hans mest berømte gendigtninger er nytårssalmen ”Vær velkommen Herrens år” (1849), der er en omskrivning af en dansk adventssalme fra 1556. Grundtvig byggede ikke som Kingo og Brorson sine salmer på ideer om synd, nåde eller andre moralkodeks. I stedet er hans motivation at skabe fællesskab, håb og styrke troen blandt menigheden gennem salmerne, hvilket også ses i nytårssalmen, der optimistisk byder det nye år velkommen med lys, glæde og ønsket om en god høst.

Ingemanns særkende var hans evne til at forenkle og gøre salmerne personlige. Hans ”Morgensange for børn med 7 morgensalmer” havde en salme til hver af ugens dage. Heraf har onsdagssalmen ”I Østen stiger solen op”, fredagens ”Morgenstund har guld i mund” og lørdagens ”Nu titte til hinanden” opnået klassikerstatus.

Den seneste autoriserede version af ”Den Danske Salmebog” udkom i 2013. I nyere tid har skønlitterære forfattere som Jørgen Gustava Brandt, Ole Sarvig, Steen Kaalø, Pia Tafdrup, Simon Grotrian og Iben Krogsdal gjort forsøg på at forny salmegenren. 

Kilder:

Primærlitteratur

Sekundærlitteratur

Bøger
Balslev-Clausen, Peter og Hans Raun Iversen (red.): Salmesang - Grundbog i hymnologi. Det Kgl. Vajsenhus Vajsenhus Forlag, 2014. bibliotek.dk
Nielsen, Erik A.: H.A. Brorson - pietisme, meditation, erotik. Gyldendal, 2013. bibliotek.dk
Solten, Therese Bering: Troens øjeblik - et tematisk, hermeneutisk og genreorienteret studie i N.F.S. Grundtvigs salmer. Det Teologiske Fakultet KU, 2013. bibliotek.dk

 

Forfatterportrætter

Iben Krogsdal Simon Grotrian