Kingo,Thomas

Artikel type
voksne
cand.mag. Birgitte Duelund Pallesen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Kingo,Thomas
Foto: Udateret arkivbillede / Scanpix

Indledning

Thomas Kingo er en af Danmarks største og mest berømte salmedigtere. Han har leveret omkring en fjerdedel af salmerne til den danske salmebog, og han er blevet sunget til højtider over det ganske land i mere end 400 år. Kingo levede i 1600-tallet, der religiøst var præget af ortodoksi, politisk af enevælde og stilistisk af barok. Det betyder, at han var en digter, der på alle måder lavede lag-på-lag poesi, hvor han miksede stilelementer og motiver i et stort og overvældende sammensurium. Men han gjorde det altid med afsæt i den konkrete virkelighed og sansning, og derfor er Kingo stadig til at læse og forstå.

28469748

Blå bog

Født: 15. december 1634, Slangerup.

Død: 14. oktober 1703, Odense.

Uddannelse: Han begyndte på Københavns Universitet i 1654 som teologistuderende og tog den afsluttende eksamen i 1658.  

Debut: Sæby-Gaards-koe-klage, 1665.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Den forordnede ny Kirke-Salmebog, 1699.

Inspiration: Johann Gerhard, tysk luthersk teolog.

Periode: Barokken

Genre: Salmer

 

 

 

 

Chrysillis fremført

kingo

Baggrund

”Give Gud jeg kunde saa/ Dagen i din Frygt begynde,/ At jeg ikke skulle synde/ Og paa Snuble-steenen gaa”
”Aandelige Siunge-koors Første part”, s. 62.

Thomas Kingo blev født i 1634 i Slangerup som søn af en ikke særlig velstående, skotsk væver og en dansk mor. Han blev først sat i den lokale latinskole, men da forældrene erfarede, at han havde gjort en pige i byen gravid, blev han som 16-årig sendt til Frederiksborg latinskole i Hillerød.

Umiddelbart efter sine eksaminer på latinskolen begyndte Kingo teologistudiet i København, som han afsluttede på bare fire år. Det gjorde han, mens resten af Danmark enten havde travlt med at slås med svenskerne i Anden Karl Gustav-krig (dén hvor svenskerne gik over isen) eller havde nok at gøre med at prøve at undslippe den pestepidemi, der samtidig hærgede landet og dræbte over 5000 mennesker.

Samfundsforhold var ikke noget, Kingo beskæftigede sig så meget med på det tidspunkt. Han flyttede tilbage til hjemegnen og blev huslærer og senere kapellan for provsten i Helsinge. Her nedfældede han sine første digte, som var frivole og til tider erotiske – og som vidner om, at han vist var kommet til at holde af Provstens kone Sille Balkenborg.

Han blev da også forlovet med Sille efter provstens død, og de flyttede sammen til Slangerup, hvor Kingo blev indsat som præst. Hustruen døde allerede inden for et år og efterlod ham fire (sted)børn, som han måtte tage sig af, samt en mindre formue. Hvad der imidlertid var vigtigere, var den tilknytning til indflydelsesrige mennesker i København, som ægteskabet bibragte, som f.eks. til rigskansleren Peder Griffenfeld.

I 1670 var der statskup, og tronen blev indtaget af Christian d. 5. som enevældig arvekonge. Her begyndte Kingos digteriske virke for alvor. Han viste sig fra starten som tilhænger af den nye regeringsform ved at skrive hyldestdigte til både den tapre konge og hans embedsmænd, og han vandt herigennem kongens velvilje. Med udgivelsen af andagtsbogen ”Aandelige Siunge-Koor” i 1674 var hans popularitet ikke til at komme udenom – hverken hos kongen og i folket – og han blev udnævnt til biskop over Fyn i 1677 og to år senere optaget i adelstanden. Det må siges at være en flot opadstigen for den fattige væversøn, der blev gift for tredje gang i 1694, med Birgitte Balslev, og som døde af en hudsygdom i 1703. 

Chrysillis

”Chrysillis du mit Verdens Guld
Min een’ och ynschte skat
Mit lius i lychens nat
Kom nermer hid o hierte huld
Og leg dit øre til
Jeg for dig siunge vil”
”Chrysillis”, s. 7.

Mens Thomas Kingo var kapellan, skrev han ”Chrysillis” (1660’erne) til sin sognepræsts kone Sille Balkenborg. Digtet, der er præget af dybtfølt natursansning og erotiske billeder, bærer vidne om, at han stod i intimt forhold til hende.

”Chrysillis” indledes med en hyldest til den skønne, kvindelige hovedperson, som vokser op på landet i kosmisk harmoni med naturen. Marken og skoven beskytter hende i et rent idyllandskab, og selv havet, der i baroksymbolik ellers bruges til at billedliggøre det lunefulde, bliver glat for hendes fødder: ”Hvor tit har Hafvit dig til lyst/ giort grummen Bølge plat/ og som Chrystalle glat” (ADL s. 81).

Men det må med barokkens logik nødvendigvis ændre sig, og der sker et dramatisk skifte i strofe syv, hvor barndomsidyllen ophører: ”Ønsk’ og løst/ Fandt ey brøst”. Chrysillis drager nemlig væk fra naturen og til København, hvor hun gifter sig med Coridon – som hun ikke er forelsket i. Det bliver hun derimod i den unge hyrde Myrtillo, hvormed der rigges an til det trekantsdrama, som egentlig er digtets arketypiske opstilling: Chrysillis er bundet i et forhold til sin ægtemand, samtidig med at hun er håbløst forelsket i Myrtillo. Og kærligheden er gengældt af Myrtillo, der beskriver forelskelsen som et panisk gennembrud, der ikke lader sig tilbagekalde: ”Jeg veed ey, hvor mit hierte blef, Det foer af brystet hen” (s. 10 ADL).

29695202

Det er en barok længselssituation, som lader linjerne med en underspillet erotisk, melankolsk stemning. Forholdet er nemlig en umulighed. Chrysillis og Myrtillo – givetvis dramatiserede udgaver af Sille og Kingo – har indgået en gensidig kærlighedspagt, men de kan aldrig få hinanden.

Den dramatiske opbygning kan således siges indledningsvist at være spundet op om hyrdedigtet, men nogenlunde i midten (strofe 9) slår digtet over og bliver et regulært ”erotisk-kompetent kærlighedsdigt” (”Thomas Kingo”, s. 120), hvor det kommer til at handle om kærlighedens erotiske sanseerfaring. Havet gentages som trope og bruges som barokt symbol til at billedliggøre denne udvikling. Først er det blankt som krystal, til sidst (strofe 14) er der storm, og Chrysillis må holde fast i Myrtillo for at klare den: ”Dog schal mit hierte staae/ Som hafsens Klippe graae/ Bryd storm fald mur og Mast/ Jeg staar dog fast” (ADL, s. 92).