Barokken

Citat

Begreber: barok, vanitassymbol, ligestilling, salmer, hyrdedigtning, enevælde, dualisme, lejlighedsdigtning, avis, selvbiografi

Enevælden blev indført i Danmark af Frederik den 3. i oktober 1660. At det arvelige monarki blev gjort til styreform samt de mange europæiske krige påvirkede litteraturen, frem til freden i 1720 afsluttede den store nordiske krig. Kulturhistorisk kaldes denne periode for barokken. I en tid, hvor Danmark var præget af politisk kaos, dyrkede kunsten det teatralske, storladne og sanselige udtryk. Den dualistiske antagelse, at jordens uorden var uforenelig med den himmelske orden, er et udbredt tema i baroklitteraturen, og populære stilfigurer er antiteser, paradokser og paralleller mellem den verdslige og den åndelige verden. Et klassisk eksempel på dette er salmen ”Keed af Verden, Kier ad Himlen” fra 1681 af salmedigteren Thomas Kingo (1634-1703), der var biskop og regnes for en af dansk litteraturs største salmedigtere.

Recitation af Thomas Kingos ”Chrysillis”

I salmen opremses en række forgængelige elementer, eksempelvis bobler og is, som symboler på livets skrøbelighed. Disse vanitassymboler er typiske for både Kingo og barokken. Kærlighedsdigtet ”Chrysillis” skrev han til sin første kone, og det er et eksempel på den såkaldte hyrdedigtning, der på overfladen rent og uskyldigt skildrer hoffets hyrdelege, men har erotiske undertoner.

En anden af barokkens religiøse digtere er Anders Arrebo (1587-1637). Han omtales af eftertiden som ophavsmand til den danske kunstdigtning, pga. hovedværket ”Hexaëmeron”, der er en gendigtning af Biblens skabelsesberetning. På verseform beskriver Arrebo, hvordan Gud skabte jorden, mennesket og dyrene på seks dage. ”Hexaëmeron”, som udkom posthumt i 1661, var skrevet på opfordring af kongens kansler, og Arrebo skrev også andre digte på bestilling. Lejlighedsdigte var en udbredt genre i barokken, da især kongen under enevælden ønskede digte eller sange forfattet specielt til særlige begivenheder.

Barokkens vigtigste prosaværk er Leonora Christina Ulfeldts (1621-1698) biografi ”Jammers minde”. Leonora Christina var Christian den 4.s uægte datter. Hun blev sammen med sin mand grev Corfitz Ulfeldt anklaget for højforræderi af kong Frederik den 3. og arresteret i 1663. ”Jammers minde” beskriver de 22 år, hun sad fængslet i Blåtårn på det tidligere København Slot. Selvbiografien er et forsvarsskrift for forfatterindens uskyld, og hun portrætterer sig selv som en god troende og uskyldig kristen. Den er samtidig en gribende beretning om en stædig, stolt og standsbevist kvinde, der insisterer på at overleve og fastholder sin ret til en retfærdig rettergang, hvilket hun aldrig fik. Biografien var ikke tiltænkt udgivelse, og det var først efter publikationen i 1869, at den fik status som en klassiker i dansk litteratur.

Leonora Christina Ulfeldt argumenterede for ligeværd mænd og kvinder imellem. Hendes ufærdige manuskript ”Hæltinners Pryd” (1671) portrætterer nogle af historiens mægtigste heltinder. Ifølge Ulfeldt havde disse kvinder lige så stort politisk talent som deres samtidige mænd, da forskellen mellem mennesker viste sig ved deres visdom og fornuft, ikke deres køn. Dette synspunkt delte hun med Anders Bording, der skrev digtet ”Lærde Qvinders Forsvar” i 1647. Bording er dog mest kendt for at have skrevet Danmarks første avis ”Den danske Mercurius” på vers.

Kilder:

Primærtekster

Arrebo, Anders: Hexaëmeron

Bording, Anders: Den Danske Mercurius

Kingo, Thomas: Chrysillis

Kingo, Thomas: Keed af Verden, Kier ad Himlen

Ulfeldt, Leonora Christine: Hæltinners Pryd. Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1977

Ulfeldt, Leonora Christine: Jammers minde

Sønderholm, Erik: Dansk barokdigtning 1600-1750. Københavns Universitets Fond til Tilvejebringelse af Læremidler, 1969.

Sekundærtekster

Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk

Fischer Hansen, Ib (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk