Iben Krogsdal

Iben Krogsdal blev født i Salling den 13. juli 1967. Hun voksede op i Nykøbing Mors og blev i 1986 student fra Morsø Gymnasium. Siden hun var barn, havde Iben Krogsdal drømt om at blive kunstner, og i 1989 blev hun optaget på Det Jyske Kunstakademi. Mens hun gik på kunstakademiet havde hun en oplevelse, der kom til at præge hendes senere liv. Om oplevelsen siger hun selv: ”Jeg blev på det tidspunkt undersøgt for en dødelig sygdom, og jeg var helt lammet af frygt og led af voldsom dødsangst. Jeg følte – ung, ensom og dybt selvoptaget, som jeg var – at hele universet blæste op omkring mig, og at enden virkelig var nær. Så i min rædsel lavede jeg en aftale med Gud, mens jeg stod foran den oprørte fjord. Jeg afgav det løfte, at hvis jeg bare fik lov til at leve, så ville jeg bruge resten af mit liv på at betale tilbage. Jeg ville gøre alt for at give livet videre, så jeg ikke blev reddet forgæves, og jeg ville give alt – ja, mere end alt – tilbage. Kort efter blev jeg stik imod mine forventninger frikendt for den dødelige sygdom, og jeg stod nu med et løfte, jeg ikke kunne løbe fra.” (Dorte J. Thorsen: ”Salmedigter: Jeg gav Gud et løfte, da jeg stod ved den oprørte fjord.” Kristeligt Dagblad, 2017-06-02). Iben Krogsdal begyndte efter denne oplevelse at læse religionsvidenskab ved Århus Universitet samtidig med sine studier på kunstakademiet. I 1995 blev hun færdiguddannet billedkunster fra Det Jyske Kunstakademi, og i 1997 fik hun en kandidatgrad i religionsvidenskab. Samtidig med at Iben Krogsdal afsluttede sine uddannelser, begyndte hun at skrive, og i 2000 debuterede hun med novellesamlingen ”Træfpunkter”.

Fra 2004 arbejdede Iben Krogsdal som forsker i religionsvidenskab ved Århus Universitet, hvor hun hovedsageligt beskæftigede sig med danskernes tro. I 2011 udskiftede hun forskningen med en karriere som fuldtidsforfatter.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Iben Krogsdal foredrag. Iben Krogsdal er bosiddende i Hjortshøj. Hun er gift med præsten Morten Skovsted, og sammen har de fire børn.

Iben Krogsdals novellesamling ”Træfpunkter” udkom i 2000 og består af tretten noveller. I novellerne møder læseren mænd og kvinder, der på den ene eller anden måde kæmper med at indgå i relationer, og som ofte gemmer sig som navnløse betragtere af andres liv.

Det gælder for den anonyme fortæller i novellen ”Rutine”, der fra sit sæde i bussen observerer sine medpassagerer, giver dem navne og liv, tillægger dem skjulte motiver og fælder dom over deres manglende handlinger. Han ser på almindelige ”Inga”, forestiller sig hendes liv og bliver indigneret, da hun undlader at give en stærkt overvægtig kvinde sit sæde. Al den afsky, han selv indledningsvis har følt over for den overvægtige kvinde, projiceres over på ”Inga”, og han kan ved novellens slutning forlade bussen med en følelse af, at hans ikke-handlen er bedre end Ingas ditto, og at han er et menneske med orden i værdierne.

23090597

I novellen ”Hunden” er det selve det at være i stand til at elske, der er i centrum. Den kvindelige hovedperson anskaffer sig en hund, selvom hun egentlig er i tvivl om hvorfor. Hun piner og sulter hunden, der langsomt resignerer og affinder sig med sin skæbne, indtil den dag hvor hovedpersonen skolder den i badet og den bider fra sig. Fra da af vender relationen, og hovedpersonen er hunden hengiven.

I dobbelt-novellen ”Maven” fortælles om den samme havefest fra to forskellige positioner. I den første novelle skildres festen fra den gravide Vibes synspunkt, mens den anden novelle skildrer forløbet gennem Jens-Peters øjne. Vibe føler sig fanget af sin graviditet, og hendes voksende mave er en konstant påmindelse for hende og andre om det ansvar og de forventninger, hun er underlagt. Jens-Peter er forelsket i sin kone Helle og kredser i sin fortælling om hendes styrke og skønhed og om hans ubetingede kærlighed til hende. En kærlighed man aner har været prøvet, efter at de har mistet et barn.

Alle novellerne kredser tematisk om relationer og om at være ude af stand til at betro sig eller vise sine svagheder for andre, selv mennesker man burde være nært forbundet med så som ægtefæller eller venner.

Forløsningen – eller det punkt novellernes fortællere skal nå, førend de kan komme videre eller i gang med deres liv – er ofte et tilfældigt møde med det fremmede og forstyrrende element i en bus, til en havefest eller sågar på et badeværelsesgulv med et såret dyr.