iben krogsdal
Foto: Ida Schmidt

Iben Krogsdal

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
iben krogsdal
Foto: Ida Schmidt

Indledning

Iben Krogsdals forfatterskab spænder vidt. Fra møder i kommunen over synske kvinder, der tilbyder kraniosakralterapi og self-tanning i helt nye kabiner, til salmer om hverdagen, troen og ikke mindst menneskets afmægtighed i mødet med livet, der ikke vil, som man kunne håbe – eller døden, der tager det, man ikke er parat til at slippe. Fælles er, at relationerne, både de brudte, de skrøbelige og de kærlige, er i centrum. I et hverdagssprog omsætter Iben Krogsdal store følelser som angst, fortvivlelse, ensomhed og glæde til noget håndgribeligt og tilgængeligt for læseren.

46559169

Blå bog

Født: 13. juli 1967.

Uddannelse: Uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi i 1995. Cand.phil. i religionsvidenskab ved Århus Universitet i 1997 og ph.d. i religionsvidenskab ved Århus Universitet i 2009.

Debut: Træfpunkter. Tiderne Skifter, 2000.

Litteraturpriser: Geheimraad Brands Legat i anledningen af Reformationsjubilæet, 2017.

Seneste udgivelse: Fra dybet : nye salmer over gamle salmer. Syng Nyt, 2019.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Der er et nyt brev. Det er fra samme mand, det er en mand på tooghalvtres, og han har undladt at sende et billede med. Han skriver, at hans liv er meningsløst, at hver time er tres minutters tomhed. Han hedder Steen, og han skriver i brevet, at han vil begå selvmord samme dags aften.”
”Kvinden” i ”Træfpunkter”, s. 52.

Iben Krogsdal blev født i Salling den 13. juli 1967. Hun voksede op i Nykøbing Mors og blev i 1986 student fra Morsø Gymnasium. Siden hun var barn, havde Iben Krogsdal drømt om at blive kunstner, og i 1989 blev hun optaget på Det Jyske Kunstakademi. Mens hun gik på kunstakademiet havde hun en oplevelse, der kom til at præge hendes senere liv. Om oplevelsen siger hun selv: ”Jeg blev på det tidspunkt undersøgt for en dødelig sygdom, og jeg var helt lammet af frygt og led af voldsom dødsangst. Jeg følte – ung, ensom og dybt selvoptaget, som jeg var – at hele universet blæste op omkring mig, og at enden virkelig var nær. Så i min rædsel lavede jeg en aftale med Gud, mens jeg stod foran den oprørte fjord. Jeg afgav det løfte, at hvis jeg bare fik lov til at leve, så ville jeg bruge resten af mit liv på at betale tilbage. Jeg ville gøre alt for at give livet videre, så jeg ikke blev reddet forgæves, og jeg ville give alt – ja, mere end alt – tilbage. Kort efter blev jeg stik imod mine forventninger frikendt for den dødelige sygdom, og jeg stod nu med et løfte, jeg ikke kunne løbe fra.” (Dorte J. Thorsen: ”Salmedigter: Jeg gav Gud et løfte, da jeg stod ved den oprørte fjord.” Kristeligt Dagblad, 2017-06-02). Iben Krogsdal begyndte efter denne oplevelse at læse religionsvidenskab ved Århus Universitet samtidig med sine studier på kunstakademiet. I 1995 blev hun færdiguddannet billedkunster fra Det Jyske Kunstakademi, og i 1997 fik hun en kandidatgrad i religionsvidenskab. Samtidig med at Iben Krogsdal afsluttede sine uddannelser, begyndte hun at skrive, og i 2000 debuterede hun med novellesamlingen ”Træfpunkter”.

Fra 2004 arbejdede Iben Krogsdal som forsker i religionsvidenskab ved Århus Universitet, hvor hun hovedsageligt beskæftigede sig med danskernes tro. I 2011 udskiftede hun forskningen med en karriere som fuldtidsforfatter.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Iben Krogsdal foredrag. Iben Krogsdal er bosiddende i Hjortshøj. Hun er gift med præsten Morten Skovsted, og sammen har de fire børn.

Træfpunkter

”Der er intet opsigtsvækkende ved hende. Hun er bare så almindelig, hun er der bare, som en triviel bevægelse. Hun sætter sig i højre side af bussen, på sidste ledige sæde, mellem alle institutionsbørnene. Hun hedder sikkert Inga.”  

”Rutine” i ”Træfpunkter”, s. 18.

Iben Krogsdals novellesamling ”Træfpunkter” udkom i 2000 og består af tretten noveller. I novellerne møder læseren mænd og kvinder, der på den ene eller anden måde kæmper med at indgå i relationer, og som ofte gemmer sig som navnløse betragtere af andres liv.

Det gælder for den anonyme fortæller i novellen ”Rutine”, der fra sit sæde i bussen observerer sine medpassagerer, giver dem navne og liv, tillægger dem skjulte motiver og fælder dom over deres manglende handlinger. Han ser på almindelige ”Inga”, forestiller sig hendes liv og bliver indigneret, da hun undlader at give en stærkt overvægtig kvinde sit sæde. Al den afsky, han selv indledningsvis har følt over for den overvægtige kvinde, projiceres over på ”Inga”, og han kan ved novellens slutning forlade bussen med en følelse af, at hans ikke-handlen er bedre end Ingas ditto, og at han er et menneske med orden i værdierne.

23090597

I novellen ”Hunden” er det selve det at være i stand til at elske, der er i centrum. Den kvindelige hovedperson anskaffer sig en hund, selvom hun egentlig er i tvivl om hvorfor. Hun piner og sulter hunden, der langsomt resignerer og affinder sig med sin skæbne, indtil den dag hvor hovedpersonen skolder den i badet og den bider fra sig. Fra da af vender relationen, og hovedpersonen er hunden hengiven.

I dobbelt-novellen ”Maven” fortælles om den samme havefest fra to forskellige positioner. I den første novelle skildres festen fra den gravide Vibes synspunkt, mens den anden novelle skildrer forløbet gennem Jens-Peters øjne. Vibe føler sig fanget af sin graviditet, og hendes voksende mave er en konstant påmindelse for hende og andre om det ansvar og de forventninger, hun er underlagt. Jens-Peter er forelsket i sin kone Helle og kredser i sin fortælling om hendes styrke og skønhed og om hans ubetingede kærlighed til hende. En kærlighed man aner har været prøvet, efter at de har mistet et barn.

Alle novellerne kredser tematisk om relationer og om at være ude af stand til at betro sig eller vise sine svagheder for andre, selv mennesker man burde være nært forbundet med så som ægtefæller eller venner.

Forløsningen – eller det punkt novellernes fortællere skal nå, førend de kan komme videre eller i gang med deres liv – er ofte et tilfældigt møde med det fremmede og forstyrrende element i en bus, til en havefest eller sågar på et badeværelsesgulv med et såret dyr.

Terapi og dyr i baghaven

”Tirsdag den femtende maj er han overgået til anden aktør. Han har fået beskeden med et brev, han har fået fyldige oplysninger om, hvordan man forbereder sig optimalt til første møde og om de mulige konsekvenser af en eventuel udeblivelse.”


”Anden aktør” i ”Terapi og dyr i baghaven”, s. 84.

Iben Krogsdals ”Terapi og dyr i baghaven” udkom i 2011 og består af 10 noveller, der ligesom forgængeren ”Træfpunkter” kredser om relationer. I ”Terapi og dyr i baghaven” er det i særlig grad relationer, der brydes, genoprettes eller skuffes, der er teksternes omdrejningspunkt. Hovedpersonerne ifører sig i mange af novellerne en forceret optimistisk tilgang til livets udfordringer inspireret af tidens coachingkultur.

Dette er f.eks. tilfældet i novellen ”Anden aktør”, hvor den ledige civilingeniør Laue har sit første møde hos andenaktøren Henrik, der med et snuptag forvandler Laues hjemlige madlavningstjans til en fempunktsoversigt over kompetencer, der er relevante for en mulig arbejdsgiver.

I novellen ”I jernform” balancerer hovedpersonen Gorm på randen af en alvorlig stresssygemelding. Han kan ikke sove om natten, til trods for at han anvender alle de visualiseringsværktøjer, som han har fået af sin terapeut Finn. Det eneste, der for en kort stund hjælper, er konstante blodtryksmålinger. Gorms ægteskab lider under hans lurende stress og som læser fornemmer man, at sammenbruddet er uundgåeligt.

29027501

I novellen ”Dem der handler i Bilka” er det tematiske fokus på de fællesskaber, som man har svært ved at vedkende sig med andre. Jeg-fortælleren er med sin familie på indkøbstur i Bilka, da hun bliver trængt op i et hjørne af en mor fra sønnens børnehave. Nathalies mor er en kvinde, der på alle tænkelige måder adskiller sig fra jeg-fortælleren. Det gælder opdragelse, udseende, værdier og evne til at afkode sociale spilleregler. Kvinden og hendes familie er ”sådan nogle der handler i Bilka”, mens jeg-fortælleren opfatter sig selv markant anderledes. Lige indtil hun genkender et par klip-klappere i den anden kvindes vogn, som hun selv har haft et godt øje til. Rystet går det op for hende, at hun måske også selv er ”sådan en der handler i Bilka”, og at den eneste forskel på hende og Nathalies mor er, at jeg-fortæller skammer sig over at tilhøre dette segment.

Novellerne kredser tematisk om hverdagslivet for mennesker, der i tidens ånd arbejder med sig selv og optimerer og værner om selvbilledets to sider; det man selv ser og det man bryder sig om, at andre skal se.

Vi som er søgende

”Nu lægger kærligheden sig hos angsten og holder om dens stive stålgrå bryst og bliver ved at klemme
 og har en elskets stemme: Jeg bliver hos dig, til det bliver lyst.”

”Nu sætter kærligheden sig ved sorgen” i ”Vi som er søgende”, s. 32-33.

I 2010 udkom Iben Krogsdals første samling af salmer med titlen ”Vi som er søgende – salmer til moderne mennesker”. Salmesamlingen består af 35 salmer og fem digte, der alle henvender sig til moderne mennesker. Mennesker, der bor i byer, mennesker, der er overladt til sig selv og mennesker, der mangler et sprog til at tale om tro, tvivl og Gud.

Salmerne er inddelt tematisk under overskrifterne: Moderne menneskers hverdagsliv, forfald og skrøbelighed, tak og glæde, morgen, aften, aftenbørnesalmer, jul og dåb, nadver og udgang.

Salmerne benytter et moderne og hverdagspræget sprog, der i modsætning til de gamle salmer, der har flere hundrede år bag sig, kan være lettere at forstå for mennesker i dag. Her indgår både falckreddere (”Du lytter til blomsterbuketter, der visner”), fjernsynsvisioner (”Vi vandrer på udsatte steder”) og kemokur (”Jeg holder af det nære liv”).

51141636

Iben Krogsdals brug af hverdagssprog og hverdagssituationer medvirker til at gøre den diffuse tro, søgen efter mening og erfaring af tab lettere at relatere til.

Det er f.eks. tilfældet i salmen ”Vi fandt et søpindsvin i dag”, der med afsæt i dagens fund af et forstenet søpindsvin, skaber et rum til at tale om et barns bekymring for sin morfars død.

Salmerne giver med andre ord læseren et sprog til at forstå og tale om store følelser og vanskelige begreber som Gud, tro, angst, afmagt og kærlighed.

Udover hverdagssproget benytter Iben Krogsdal sig også af personificering af begreber som kærlighed, sorg og angst. Et eksempel på dette er i salmen ”Nu sætter kærligheden sig ved sorgen”, hvor følelserne handler og agerer som mennesker. Kærligheden ligger i ske med angsten og forsikrer den om, at den går sammen med angsten gennem natmørket. Billedet er hentet fra den menneskelige erfaringsverden og er derfor noget, de fleste mennesker kan genkende og forstå.

Genrer og tematikker

Iben Krogsdal spænder i sit forfatterskab over mange genrer. Hun har skrevet noveller, børnebøger, ungdomsbøger, salmer og en enkelt roman.

Der er dog tematikker, der går igen og findes i flere af hendes værker. Dette gælder blandt andet relationer mellem mennesker, både de der fungerer, som det f.eks. er tilfældet mellem Jens-Peter og Helle i novellen ”Maven” i ”Træfpunkter”, og måske i særdeleshed de relationer, der ikke er, som de skal være eller som helt mangler. Iben Krogsdal siger selv om dette: ”Afstande mellem mennesker, manglende evne til nærhed og intimitet, mennesker som tilskuere til deres egen og andres tilværelse. De blander sig ikke, iagttager hellere på sikker distance. Giver mistroen gode kår. Dette er verden ifølge novellerne.” (Claus Grymer: Smertens mødested. Kristeligt Dagblad, 2000-10-24).

I salmerne kredser Iben Krogsdal også om det relationelle, her er det dog ikke kun mellem mennesker, men også mellem mennesker og Gud.

Ofte er erfaringen af tab, sygdom og dødens vilkår en del af Iben Krogsdals salmesprog, men også menneskets tørst efter retfærdighed indtager en central plads i salmerne. Dette tema kan findes i titelsalmen ”Vi som er søgende”, der handler om den grundlæggende utilfredshed med det, som man er givet og som afsluttes med en bøn til Gud om at komme overens med dette vilkår og i stedet glædes over det man har. Om det siger Iben Krogsdal: ”Kampen med netop vores menneskelige retfærdighedstænkning er også blevet det tilbagevendende tema i mine salmer og mit forfatterskab, selvom jeg nu efter mange års kamp – i hvert fald med min fornuft – har erkendt, at livet er uretfærdigt for os alle, og at dét i virkeligheden er livets største gave.” (Dorte J. Thorsen: ”Salmedigter: Jeg gav Gud et løfte, da jeg stod ved den oprørte fjord.” Kristeligt Dagblad, 2017-06-02).

Beslægtede forfatterskaber

Ligeledes kan man finde tematiske ligheder i Nors’ ”Minna mangler et øvelokale” fra 2013, hvor læseren følger musikeren Minna, der både har mistet sit øvelokale og sin elsker Lars. Disse to begivenheder bliver katalysator for en udvikling i Minna, der i modsætning til mange af Iben Krogsdals karakterer, som ikke formår at rykke sig, oplever en forandring til det bedre.

En anden forfatter, som deler tematiske træk med Iben Krogsdal er Stine Askov, der i romanen ”Bid” fra 2012 skildrer hovedpersonen Signes ensomhed og fremmedgjorthed både i forhold til sig selv og sine omgivelser. Signe har et forhold til Uffe, som er forelsket i hende, men som hun kun bruger til sex; hun har ikke noget job og hun føler sig fremmed i selskab med sin familie. Da farmoren dør, sætter det skub i Signe og hun tillader sig selv at indgå i en rigtig relation til et andet menneske, naboen Mads Holmsgaard. Og selvom forholdet ender med et brud, har Signe som menneske oplevet at føle noget for et andet menneske, noget mere og større end den sædvanlige ligegyldighed. Hun er med andre ord gået fra at se på livet udefra til selv at tage del i det.

Bibliografi

Romaner

Krogsdal, Iben: Flik flak. Tiderne Skifter, 2003.

Noveller

Krogsdal, Iben: Træfpunkter. Tiderne Skifter, 2000.
Krogsdal, Iben: Terapi og dyr i baghaven. Tiderne Skifter, 2011.

Billedbøger

Krogsdal, Iben: Balladehistorier. Gyldendal, 2010.
Krogsdal, Iben: Historien om de tre træer. Alfa, 2012.
Krogsdal, Iben: Det store for de små. Syng Nyt, 2015.
Krogsdal, Iben: George Jensen og skarabæen. Turbine, 2015.

Ungdomslitteratur

Krogsdal, Iben: Stenen under sengen. Folkekirkens Konfirmandcenter, 2017.
Krogsdal, Iben: Lige her : ni noveller om opstandelser. Folkekirkens Konfirmandcenter, 2019.

Faglitteratur

Krogsdal, Iben: De nye myter. Hovedland, 2011.
Krogsdal, Iben: De måske kristne. Anis, 2012.

Salmer, digte og sange

Krogsdal, Iben: Vi som er søgende. Unitas, 2010.
Krogsdal, Iben: Fuldmagt. Unitas, 2013.
Krogsdal, Iben: Et dusin danske sange. Kolding Bibliotek, Kolding. Kunstforening, Foreningen Kolding Sangens By, 2014.
Krogsdal, Iben: Vild opstandelse. Sarasene, 2014.
Krogsdal, Iben: Du vilde himmel. FUK og Forlaget Mixtur, 2016.
Krogsdal, Iben: Det skyder og springer. Syng Nyt, 2016.
Krogsdal, Iben: Vor Gud, du mærker vores sorg. Syng Nyt, 2016.
Krogsdal, Iben: Fra dybet : nye salmer over gamle salmer. Syng Nyt, 2019

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Iben Krogsdal

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Kristeligt Dagblad, 2000-10-24.