Ofeigur Sigurdsson
Foto: Jóhann Páll Valdimarsson

Ófeigur Sigurðsson

cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016. Opdateret i 2017.
Top image group
Ofeigur Sigurdsson
Foto: Jóhann Páll Valdimarsson

Indledning

Ófeigur Sigurðsson er en af de mest fremtrædende skikkelser i en meget interessant generation af nye islandske forfattere. Hans værker er en invitation til at overgive sig til sprogets mangfoldighed og stemningsskabende, billedbyggende potentiale, og tager man imod invitationen, åbner der sig et kalejdoskopisk og forunderligt univers.

52863767

Blå bog

Født: 2. november 1975 i Reykjavík.

Uddannelse: BA i filosofi fra Islands Universitet, 2007.

Debut: Skál fyrir skammdeginu. Nykur, 2001.

Litteraturpriser: EU’s Litteraturpris, 2011. Den Islandske Litteraturpris, 2014.

Seneste danske udgivelse: En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider. Gyldendal, 2016. Oversat af Rolf Stavnem.

Inspiration: Georges Bataille, Thomas Bernhard, Snorri Sturluson.

Genre: Sagaer

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Her står i Annalerne, sagde Stamgæst, i 1362 udslettede Vildmarksjøkel alle stednavne i Herred såvel som Herred selv, altså selve navnet, og det har ingen vulkan i verden tidligere præsteret, hvis stednavnet er opstået efter 1800 ville de gamle folk have hørt om det fra deres bedsteforældre.”
”Vildmark”, s. 220.

Den islandske forfatter Ófeigur Sigurðsson er født og opvokset i Reykjavík. Sigurdssons indgang til litteraturen går gennem barndommens opflaskning med de islandske sagaer, og sagaernes mytestof spiller en vigtig rolle i Sigurðssons forfatterskab som en form for tematisk og stemningsmæssig klangbund, der rodfæster værkerne i den islandske muld.

Sigurðssons cv spænder bredt, og han har blandt andet arbejdet som natportier på et hotel, pakket svineprodukter på en fabrik og været havnearbejder. I 2007 færdiggjorde han sin bacheloruddannelse i filosofi fra Islands Universitet med en afsluttende opgave om det grænseoverskridende og tabubelagte hos den franske filosof og forfatter George Bataille.

Sigurðsson har i det hele taget beskæftiget sig en del med fransk litteratur og har oversat blandt andre Louis-Ferdinand Céline og Michel Houellebecq til islandsk.

Som lyriker og siden romanforfatter har Ófeigur Sigurðsson markeret sig som en af de stærkeste stemmer i den nye generation, der er trådt frem på scenen de senere år og har fornyet islandsk poesi og litteratur. Denne generation har gennemlevet et par uhørt vilde årtier med den islandske finansfest efter årtusindskiftet og den efterfølgende gigantnedtur i forbindelse med de sønderknusende bankkrak i 2008. Disse vilde tider og den medfølgende nationale identitetsforvirring har naturligt nok på forskellig vis sat aftryk på tidens litteratur.

Ófeigur Sigurðsson har indtil videre udgivet seks digtsamlinger. Den første, ”Skál fyrir skammdeginu”, udkom i 2001. Sigurðssons udgav i 2005 sin første roman, Áferð. Hans anden roman, ”Skáldsagan um Jón & hans rituðu bréf til barnhafandi konu sinnar þá hann dvaldi í helli yfir vetur & undirbjó komu hennar & nýrra tíma” (”En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider”), havde en hård fødsel med mange revisioner og afslag fra forlag, inden den omsider udkom i 2010. Året efter modtog Sigurðsson EU’s litteraturpris for romanen. Hans seneste roman, ”Öræfi” (”Vildmark”) fra 2014, var det første værk fra Sigurðssons hånd, der udkom på dansk.

Vildmark

”Du er ikke den første, der får savet benet af, siger dr. Lassi trøstende til mig, skriver Bernhard i brevet, men du er den første jeg har gjort det på, og med et fornemt resultat, hvis jeg selv skal sige det”.
”Vildmark”, s. 81.

Ófeigur Sigurðssons roman ”Öræfi” fra 2014 (”Vildmark”, 2016) handler om den unge østrigske stednavneforsker Bernhard Fingerbøl, der i 2003 drager til Island for at udforske Vatnajøklen og for at nærstudere egnens stednavne – eller opleve dem, som han selv siger. I Island findes der en særlig tradition for at værne om stednavnene og viderefortælle historier om deres oprindelse til de yngre generationer, men samtidig har Bernhard en mere personlig motivation for ekspeditionen til Island. Han vil finde frem til det sted, hvor en tragedie 20 år tidligere ændrede livet radikalt for hans familie.

Ekspeditionen er dog ikke nogen umiddelbar succes. Bernhard kommer ud for en ulykke og ender efter en strabadserende overlevelseskamp i hænderne på den amputationsivrige, lesbiske dyrlæge dr. Lassi, der forsøger at sammenfatte både Bernhards behandling og livsforløb og hele egnens historie tilbage til sagatiden i et ambitiøst, genrebrydende værk med den foreløbige titel: ”Rapport om AMPUTATION OG KASTRATION & Biografisk sygehistorie med national og international visdom skrevet med støtte i pålidelige kilder af den landskendte herredsdyrlæge doktor Lassi”.

52282411

”Vildmark” er kendetegnet af en underfundig babusjkadukkestruktur, hvor en række udsigelsesniveauer indlejres i hinanden. Romanen hævder således at være nedskrevet af en forfatter engang i fremtiden, efter han har modtaget et langt brev skrevet af Bernhard i 2003 og stilet til forfatteren. I dette brev refererer Bernhard til dr. Lassis vidtfavnende sygerapport, der er blevet til på baggrund af dyrlægens sammenstykning af Bernhards historie ud fra en tolks videregivelse af Bernhards ord fra sygelejet. Hermed opstår der ofte sætninger som: ”… sagde Snorris Edda i rejsekufferten, siger Bernhard, tolker tolken, skriver dr. Lassi i rapporten, skrev Bernhard til mig i brevet fra foråret 2003.”

”Vildmark” er en humoristisk leg med fortællerpositioner og en sammensmeltning af stilarter og genrer fra alskens steder og tider – sagaer, lægerapporter, essays og meget mere. Især er den et møde mellem det moderne Europa og det historiske Island med de betydningsladede stednavne og sagnenes, mytologiens og folklorens evige nærvær. Historien klæber sig til stederne, til de uforanderlige landskaber, ikke mindst gennem de navne, de gives.

En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider

”Med Guds retfærdighed vil det alt sammen få en ende og fyge væk og regne bort, og vi vil mødes igen på forårsblide græsmarker. Da sætter jeg en mælkebøtte i min hat og kysser dig!”

”En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider”, s. 8.

Man kan dårligt beskylde ”Skáldsagan um Jón & hans rituðu bréf til barnhafandi konu sinnar þá hann dvaldi í helli yfir vetur & undirbjó komu hennar & nýrra tíma” fra 2010 (”En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider”, 2016) for at være nærig med detaljerne selv på titelniveau. Romanen handler ganske rigtigt om den unge præst Jon Steingrimssons rejse igennem Islands barske terræn fra Nordlandet til Sydlandet og hans tilværelse i en grotte med hans bror, Thorstein, og et par senere tilkomne videnskabsmænd. Fra grotten skriver Jon ildfulde breve til sin gravide kone, Thorunn, om, hvordan arbejdet med at klargøre hendes ankomst skrider frem, om de bygninger, de etablerer på hendes jordstykke, om egnens særprægede myter og om vulkanen Katla, der går i udbrud under Jons ophold og besværliggør tilværelsen betydeligt.

52863767

Romanen foregår i midten af 1700-tallet – oplysningens tidsalder, også i det fjerntliggende Island, og modsætningsforholdet mellem videnskab og overtro er romanens gennemgående omdrejningspunkt. Spørgsmålet om, hvor Gud placeres i denne videnskabelighedens tidsalder, optager naturligvis præsten Jon, der fordriver tiden i døgnets mørke timer med at afskrive og oversætte værker om metafysiske emner. Videnskabsmændene Eggert og Bjarni har travlt med at opmåle og klassificere det islandske landskab, mens egnens beboere opfatter strømmen af elendighed, som vulkanudbruddet fører med sig, som en straf fra Gud.

Romanen består af i alt 28 breve fra Jon til hans kone. Brevene rummer alskens refleksioner over filosofi, religion, folketro, videnskab og meget andet, men er i bund og grund kærlighedsbreve, og på sin vis er ”Jon” først og fremmest en kærlighedsroman – en roman om at kæmpe for sin kærlighed under strenge kår og overvinde modstand fra flere sider for at kunne sikre tilværelsen for sig selv og sin familie.

 

Genrer og tematikker

Som romanforfatter lægger Sigurðsson sig i en postmodernistisk tradition, hvor værkerne undersøger deres egen natur og form på et metaniveau og kombinerer en stor og broget mængde af kulturelle udtryk. Det skarpe skel mellem fiktion og fakta problematiseres, og romankonventionerne udfordres. ”Jón” tager således udgangspunkt i virkelighedens Jón Steingrímsson, den islandske præst, der ifølge legenden standsede et vulkanudbrud alene ved sin gudsfrygt, og bygger sit fiktive univers op på et solidt virkelighedstro fundament. På lignende vis spiller en faktisk begivenhed i 1982 en vigtig rolle i ”Vildmark”.

I forlængelse af problematiseringen af forholdet mellem fakta og fiktion tematiserer Sigurðsson historie som begreb, der jo kan betegnes som en kronologisk inddeling af alment accepterede fakta. Reelt er historie dog en mere kompleks størrelse, og hos Sigurðsson optræder historie nærmere som et uhåndterligt og uudgrundeligt fænomen, der spøger i vores samtid og påvirker den på ikke altid åbenlyse måder.

Sigurðsson anvender en bred vifte af forskellige stilarter, genrer og teksttyper. Breve, rapporter, essayistiske digressioner, annaler, aforismer, sædeskildringer, dagbøger, rejseskildringer, opremsninger, encyklopædiske brudstykker og meget andet indgår i forskellige skikkelser – imiteres, citeres, omtales osv. – hvilket ofte giver værkerne et noget fragmenteret præg. Hertil kommer store spænd i tid. Det moderne flettes sammen med det middelalderlige. Folkemyter og arkivmateriale sættes sammen med refleksioner over growlmusik. Disse uvante sammenstillinger sker ikke mindst med en forhåbning om, at de slår gnister – at de forskellige teksttypers sproglige særpræg kan komplementere hinanden og skabe noget nyt og interessant.

Ud over sine romaner har Ófeigur Sigurðsson begået adskillige digtsamlinger, men kun et lille udpluk af hans digte er oversat til dansk. 

Beslægtede forfatterskaber

Sagaerne og den nordiske mytologi har haft en anseelig indflydelse på Ófeigur Sigurðssons tankeverden fra barnsben og ligger som en konstant referenceramme i hans værker. I den forbindelse er det oplagt at nævne Snorri Sturluson, der står som en slags stamfader for en lang række islandske forfattere, herunder altså ikke mindst Sigurðsson.

I en nutidig optik og i forhold til Sigurðssons genreudfordrende romaner, der benytter sig af mange forskellige teksttyper, udtrykker forskellige former for metabevidsthed og mudrer grænsen mellem fiktion og fakta, er Sigurðsson på linje med mange andre af tidens nordiske forfattere, eksempelvis norske Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård, der med deres autofiktionsværker er ude i en lignende leg med romankonventionerne.

Desuden bør nævnes den østrigske forfatter Thomas Bernhard, hvis aura man tydeligt fornemmer hos Ófeigur Sigurðsson, og det er næppe et tilfælde, at hovedpersonen i ”Vildmark” hedder Bernhard og er østriger. Hos Thomas Bernhard finder man en meget lignende rytmisk rablende prosa, lignende humoristiske skildringer af småmaniske karakterer og en lignende leg med fortællelag og udsigelsespositioner.

Bibliografi

Digtsamlinger

Ófeigur Sigurðsson:
Skál fyrir skammdeginu. Nykur, 2001.
Ófeigur Sigurðsson:
Handlöngun. Nýhil, 2003.
Ófeigur Sigurðsson:
Roði. Nýhil, 2006.
Ófeigur Sigurðsson:
Provence í endursýningu. Apaflasa, 2008
Ófeigur Sigurðsson:
Tvítólaveizlan. Nýhil, 2008.
Ófeigur Sigurðsson:
Biscayne Blvd. Apaflasa, 2009

Romaner

Ófeigur Sigurðsson:
Áferð. Bjartur, 2005.
Ófeigur Sigurðsson:
Jón. Mál og menning, 2010.
Ófeigur Sigurðsson:
Landvættir. Mál og menning, 2012.
Ófeigur Sigurðsson:
Vildmark. Gyldendal, 2016. (Öræfi, 2014). Oversat af Rolf Stavnem.
Ófeigur Sigurðsson: En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider. Gyldendal, 2017. (Skáldsagan um Jón & hans rituðu bréf til barnhafandi konu sinnar þá ha

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ófeigur Sigurðsson