Shadi Angelina Bazeghi er digter og oversætter, og i begge aspekter af sit forfatterskab er hun med til at udvide rammerne for dansk litteratur. Hun er født i Iran i 1974, og hendes familie forlod Iran i 1986, mens krigen mellem Iran og Irak stod på.
Amina Elmi trådte i sommeren 2023 ind på den danske litterære scene med digtsamlingen ”Barbar [Tavshedens objekt]”, som er en vilter og sorgfuld bog om kærlighed, savn, diaspora og meget mere.
Shëkufe Tadayoni Heiberg er danskiransk forfatter, forlægger, aktivist og oversætter af persisk litteratur.
Den japanske forfatter Yoko Tawada, der både skriver på tysk og japansk, er i dag en af Japans mest læste og oversatte forfattere. I “En isbjørns erindringer” skriver hun medrivende og humoristisk om relationen mellem dyr og mennesker i en fortælling om tre generationer af isbjørne.
Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegenhed.
Ófeigur Sigurðsson er en af de mest fremtrædende skikkelser i en meget interessant generation af nye islandske forfattere.
Da Johannes Møllehave var barn, blev han klappet på hovedet af sin far, hver gang han rimede. Mange år senere har kærligheden til sproget resulteret i mere end hundrede bøger inden for mange forskellige genrer og oftest med humoren som hovedtema.
Den svenske digter og essayist Gunnar Ekelöf bygger med sine digte smukke broer over meningsløshedens og fremmedgørelsens grå grøfter med det højere formål at kunne føle sig hjemme i verden.
Selvom hendes digte kan virke svært tilgængelige med deres sprængte syntaks og opbrudte vers spredt ud på siderne, er Katarina Frostenson efterhånden ved at indtage positionen som frontkvinde for sin generation i svensk lyrik.
I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden.
Er du biblioteksbruger eller elev?
