Portræt af forfatteren
Lina Wolff
Foto: Gustav Bergman / Forlaget Grif

Lina Wolff

journalist Martine Stock. februar, 2022.
Top image group
Portræt af forfatteren
Lina Wolff
Foto: Gustav Bergman / Forlaget Grif

Indledning

Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegenhed. I “Kødets tid” kaster hun et humoristisk og dystert blik på nutidens selvoptagethed gennem sine karakterers famlende forsøg på at gøre noget for andre, og i “De polyglotte elskere” skildrer hun ensomme mennesker og fornedrende magtrelationer.

 

48487394

 

Blå bog

Født: 22. oktober 1973 i Lund, Sverige.

Uddannelse: Har studeret filosofi, litteraturvidenskab, fransk og italiensk ved Stockholms Universitet. Master i international handel fra Madrid. Uddannet tolk i Firenze.

Debut: Många människor dör som du. Albert Bonniers Förlag, 2009.

Litteraturpriser: Augustprisen for årets svenske skønlitterære bog 2016 for “De polyglotte elskere”.

Seneste danske udgivelse: Kødets tid. Forlaget Grif, 2021. (Köttets tid, 2019). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild.

Inspiration: Roberto Bolaño, Patricia Highsmith, Samantha Schweblin.

 

 

 

Lina Wolff fortæller om ængstelsen og nervøsiteten ved at udkomme med sin første bog, og hvilke skriveråd hun har taget til sig for at lette processen. Produceret af Louisiana Channel for Louisiana Museum of Modern Art, 2021.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Langt senere vil hun fantasere om, hvordan det var endt, hvis det var fortsat på den måde. Hvis hun havde fuldbyrdet sin forvandling og Mercuro Cano sin. Men det ville også være bizart, hvis noget her i livet kunne være så let. Så let, og så rent.”

“Kødets tid”, s. 104.

Lina Wolff (f. 1973) kommer fra en lille by i Skåne i Sydsverige, men har boet flere forskellige steder i verden, bl.a. i Italien og Spanien, og disse to lande og deres kulturer løber som en rød tråd gennem hendes bøger. I et interview med Louisiana Channel har hun fortalt, at hun havde udlængsel mod verden efter opvæksten i den lille skånske by. Hun flyttede til Rom og læste senere til tolk i Firenze. Her mødte hun sin tidligere mand, der kommer fra Spanien, og flyttede med ham til hans hjemland, hvor de fik et barn. Senere begyndte hun at skrive, og i 2009 udkom novellesamlingen “Många människor dör som du”. Selv husker hun et bestemt øjeblik, hvor hun følte, hun var nødt til at begynde at skrive:

“Det var i 2003, da Roberto Bolaño døde. Jeg boede i Madrid og læste en artikel om ham i en spansk avis. Dér tænkte jeg, jeg var nødt til at læse hans bøger, og da jeg havde gjort det, vidste jeg, jeg var nødt til selv at prøve at skrive,” fortæller forfatteren i videointerviewet med Louisiana Channel (“Writing is like a beast that chases you”. Louisiana Museum of Modern Art, 2021. Egen oversættelse).

Lina Wolff fortæller, at det at skrive bl.a. hjalp hende til at forstå den spanske kulturs “kodeks”. Når hun skrev, kunne hun foregive at være spanier, og det hjalp til at forstå de kulturelle koder: “Gennem skrivningen kunne jeg på en måde hævne mig på de situationer fra virkeligheden, hvor jeg havde følt mig lidt ydmyget. Ved at omskrive dem kunne jeg komme ud som sejrherre,” siger hun i førnævnte interview og uddyber:

“Man kan omskrive virkeligheden og gøre den stærkere. Man kan lade personer sige ting, du formoder de tænker. Man kan tegne et meget skarpere billede og forløse den dramatik, jeg mener, der ligger lige under overfladen (…) Jeg ville aldrig lade mit virkelige liv blive så dramatisk, som de er i mine tekster. Når jeg skriver, er jeg i et ’safe space’, hvor alt kan ske. Og det gør det.”

Ud over at skrive egne bøger har hun oversat store, spanske forfattere, herunder Roberto Bolaños “La pista de hielo” (svensk: Isrinken”, 2017) og Gabriel García Márquez’ “Hundrede års ensomhed” til svensk (2020).

De polyglotte elskere

“I det øjeblik følte jeg, at jeg besad en kolossal kraft (…) Jeg så for mig, hvordan alt var. Jeg holdt hele en kvindes selvrespekt i min hule hånd. Alt var i min magt. Jeg kunne vise nåde. Men jeg kunne også såre og knuse.”

“De polyglotte elskere”, s. 187.

“De polyglotta elskarna” fra 2016 (“De polyglotte elskere”, 2021) fortælles af tre forskellige personer, startende med skånske Ellinor, der kan lide at slås og er betaget af “beskidte” København. Da vi møder hende, bruger hun en del af sin tid på at surfe demotiveret og hvileløst rundt på datingsider, mens hendes tanker vandrer til ungdomskæresten, Johnny, der forlod hende år tilbage, fordi hun var blevet for tyk. En dag får hun kontakt til en mand, litteraturkritikeren Calisto, som hun finder lige dele frastødende og fascinerende. Efter deres møde tager de hjem til hans eksklusive bolig ved Stockholms skærgård, og hun ender med at blive der i flere uger. Selvom en del af hende har lyst til at gå, suges hun som af en magnetisk kraft ind i Calistos storbyverden og bliver stadig mere og mere nysgerrig på, hvem han er.

54992424

En dag brænder Ellinor et manuskript, som Calisto skal læse, og det leder frem til næste fortæller, den fallerede og prætentiøse forfatter Max, der har skrevet manuskriptet. Han er notorisk utro og paralleleksisterer med sin kone, mens han skammer sig over hendes menige job som sagsbehandler i kommunen.

Efter en hændelse, der rykker ved hans eksistens og selvopfattelse, søger han til Italien, hvilket leder romanen til bogens sidste fortæller, Lucrezia, der kommer af en adelig, italiensk familie. Max får lov at besøge familien med henblik på at skrive en artikel om dem, men ender med at blive hængende længe efter, at artiklen er færdig, og begynder i skjul at skrive en knap så rosende roman om den ældgamle familie.

Romanens titel er navnet på det manuskript, der løber gennem fortællingen og forbinder personerne til hinanden, og de polyglotte, “flersprogede”, elskere, repræsenteret af Ellinor, Max og Lucrezia, der alle er mennesker, som – på tværs af sprog og kulturer – er utilfredse med deres liv og ønsker, at der skal ske noget andet. Uden at vide, hvad dette andet er. Det er mennesker, som gerne vil elske, men forveksler kærlighed med betagelse og fascination i deres jagt på at føle sig forbundet til andre og til verden.