De polyglotte elskere

Citat
“I det øjeblik følte jeg, at jeg besad en kolossal kraft (…) Jeg så for mig, hvordan alt var. Jeg holdt hele en kvindes selvrespekt i min hule hånd. Alt var i min magt. Jeg kunne vise nåde. Men jeg kunne også såre og knuse.”

“De polyglotte elskere”, s. 187.

“De polyglotta elskarna” fra 2016 (“De polyglotte elskere”, 2021) fortælles af tre forskellige personer, startende med skånske Ellinor, der kan lide at slås og er betaget af “beskidte” København. Da vi møder hende, bruger hun en del af sin tid på at surfe demotiveret og hvileløst rundt på datingsider, mens hendes tanker vandrer til ungdomskæresten, Johnny, der forlod hende år tilbage, fordi hun var blevet for tyk. En dag får hun kontakt til en mand, litteraturkritikeren Calisto, som hun finder lige dele frastødende og fascinerende. Efter deres møde tager de hjem til hans eksklusive bolig ved Stockholms skærgård, og hun ender med at blive der i flere uger. Selvom en del af hende har lyst til at gå, suges hun som af en magnetisk kraft ind i Calistos storbyverden og bliver stadig mere og mere nysgerrig på, hvem han er.

54992424

En dag brænder Ellinor et manuskript, som Calisto skal læse, og det leder frem til næste fortæller, den fallerede og prætentiøse forfatter Max, der har skrevet manuskriptet. Han er notorisk utro og paralleleksisterer med sin kone, mens han skammer sig over hendes menige job som sagsbehandler i kommunen.

Efter en hændelse, der rykker ved hans eksistens og selvopfattelse, søger han til Italien, hvilket leder romanen til bogens sidste fortæller, Lucrezia, der kommer af en adelig, italiensk familie. Max får lov at besøge familien med henblik på at skrive en artikel om dem, men ender med at blive hængende længe efter, at artiklen er færdig, og begynder i skjul at skrive en knap så rosende roman om den ældgamle familie.

Romanens titel er navnet på det manuskript, der løber gennem fortællingen og forbinder personerne til hinanden, og de polyglotte, “flersprogede”, elskere, repræsenteret af Ellinor, Max og Lucrezia, der alle er mennesker, som – på tværs af sprog og kulturer – er utilfredse med deres liv og ønsker, at der skal ske noget andet. Uden at vide, hvad dette andet er. Det er mennesker, som gerne vil elske, men forveksler kærlighed med betagelse og fascination i deres jagt på at føle sig forbundet til andre og til verden.