joakim vilandt
Foto: Sofie Amalie Klougart

Joakim Vilandt

cand.mag. Madeleine Saunte, Bureauet, november 2018.
Top image group
joakim vilandt
Foto: Sofie Amalie Klougart

Indledning

Dommedagsprofetier på et dansk, der vrider sig og vrænger sig for læserens blik. Joakim Vilands debut ”Cassandra” er en på samme tid frustrerende og hypnotisk bog, som man – de kun 136 sider til trods - nærmest må gå i krig med, og det er næsten ikke til at forstå, at denne skrift er kommet ud af en mand, der er født i 1991. Den forfatterskoleuddannede og musikvidenskabstuderende Vilandt har da også været syv år undervejs med sin debutbog, som han selv genredefinerer som en ”vanroman”.

53385036

Blå bog

Født: 8. juli 1991 i Birkerød.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2016. Kandidatstuderende på Musikvidenskab, Københavns Universitet.

Debut: Cassandra. Forlaget Gladiator, 2017.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, 2018.

Seneste udgivelse: Cassandra. Forlaget Gladiator, 2017.

Inspiration: Hamsun, Kierkegaard, det eksperimenterende rockband Godspeed You! Black Emperor og kunstmaleren Zdzislaw Beksinski.

Joakim Vilandt læser to tekster op i Lyrikportalen.

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Nej! Jeg denner min Ræbem! For jeg, Jeg har været saa heldig at belemres med denne evindelige Skjæreng, demme særlice Glød, som de andre gjaldende Hunde i Urtider saa vil jeg standig fortætte Efteraarets Sjunge gjennem mit Hals Trug.”

”Cassandra”, s. 28.

Joakim Vilandt er født i 1991 og opvokset i Birkerød med mor, far og bror. Hans mor var sygeplejerske, nu på efterløn, faren kirurg, nu overlæge. Forældrene blev skilt i 2003. Broren er halvandet år yngre end ham selv og drømmer om en karriere som tegner. Som dreng læste Joakim Vilandt meget og var især optaget af børnehorror som Gåsehud-serien af R.L. Stine, historier om kryptider og fortællinger om rumvæsener. Han var også glad for at skrive og blev opfordret til det af sine skiftende dansklærere i folkeskolen, som han begyndte at aflevere tekster til udover de almindelige stile. Han så meget op til dem og drømte en overgang om selv at blive dansklærer. Gymnasiets mere tørre tilgang til litteraturen smadrede hans læselyst, og på grund af blandt andet forhøjet fravær droppede han ud af 3.G i 2009.

Historien om Joakim Vilandts tilblivelse som forfatter er på aller korteste formel: Først kom stemmen, så kom handlingen. I foråret 2010 gik han på Testrup Højskoles skrivelinje, hvor især en specifik skriveøvelse satte ham på sporet af at eksperimentere med sprog, syntaks og stavning. En eksperimenteren, der er blevet det unge forfatterskabs vandmærke. For selv om ”Cassandra” fra 2017 er Joakim Vilandts debut, har han været et fænomen i det litterære miljø meget længere. I 2012 debuterede han i tidsskriftet - og rugekassen for danske digtere - Hvedekorn, og han har bidraget i adskillige litteraturfestivaler, tidsskrifter og oplæsninger, samt udgivet digtsamlingen ”Larmens antologi” (2014), i forbindelse med et kunstprojekt om poesi.

Efter opholdet på Testrup Højskole vendte Joakim Vilandt tilbage til Birkerød Gymnasium og færdiggjorde sin studentereksamen i 2011. I 2012 arbejdede han som klubassistent i en fritidsklub, indtil han samme efterår begyndte at læse musikvidenskab på Københavns Universitet.

I 2014 søgte han – og kom ind – på Forfatterskolen, hvorfra han fik sin afgang i 2016. Joakim Vilandt beskriver forløbet på Forfatterskolen som vigtig for ham som forfatter, fordi det var der, han lærte at koble et indhold til ordene, så hans tekster fik mere dybde og blev til andet og mere end klang og kakofoni.

Joakim Vilandt er nu i gang med kandidatdelen på Musikvidenskab og arbejder sideløbende på efterfølgeren til ”Cassandra”.

Cassandra

”Saa aapnede Stratosphæren seg. Fæledparken i rubinrød Flammehav, didse skingre Lemmer svævenne mot Himlan i Zykloner, Karuselagtigt, medens Sværten kastede de opsavedes Musick efter mine explumderende Øresnejle. Der var ingen træ at krybe unner. Et Larm ufrorsaaelict Hulkende hvergang jeg Vaagner. Jeg raabte, men bandtes paa Rycken, Munden full av Vat.”

”Cassandra”, s. 69.

Én egenskab karakteriserer ubetinget Joakim Vilandts debut ”Cassandra” fra 2017, og det er sproget. Hele bogen er skrevet i det, forlaget har valgt at kalde ”faux-kierkegaardsk”, et gammeltklingende og svært forståeligt særsprog ispækket engelske, tyske og svenske gloser, forvanskede stavemåder med dobbelt aa’er, ekstra konsonanter og navneord med stort begyndelsesbogstav. Derudover er teksten tæt vævet med et komplekst billedsprog. Disse to kvaliteter ved teksten: skriftsproget og den fortættede metaforik, giver læseren modstand, hvilket skaber en effekt af fremmedgørelse og afstand til det stof, der skrives om.

”Cassandra” består af fem ”bøger”: ERSTE BOG, ANDEN BOG, TREDIE BOG, VIERTE BOG og FEMTE BOG. De fem bøger har hver sin stil og formål, som tilsammen udgør en dommedagsbeskrivelse.

ERSTE BOG er ”Cassandra”s mest realistiske, hvor en ung jeg-person med selvbiografiske træk er på en psykiatrisk klinik, til fest, går i skole, møder jævnaldrende, studerer i København. Til sidst i ERSTE BOG trækker det op til den kommende katastrofe: Sprogets kompleksitet øges, vinteren nærmer sig, og jegfortælleren drikker, skriver, kryber ind i materien, ned i mørket, indtil han forvandles til den fordømte og synske Kassandra.

ANDEN BOG består af en række henvendelser eller bønner, der kredser om profeti og skrift, Kassandras udsigelsesposition, og om undergangsvisionerne, skrevet i et meget tæt og dunkelt sprog.

TREDIE BOG, ”Cassandra”s centrale del, er en vild og voldsom dommedagsvision af gammeltestamentlige dimensioner, hvori jeg’et, sproget, København og verden går under igen og igen, knust af en mørk og hadefuld gud. Det er syndflod fremsunget eller snarere skreget frem af Kassandra.

I VIERTE BOG vendes der tilbage til jeg’et og hans verden fra ERSTE BOG, og i FEMTE BOG er der kun fragmenter og stumper tilbage efter katastrofen, udtrykt i små og mere afdæmpede prosastykker på næsten tomme sider.

Genrer og tematikker

Sproget træder helt i forgrunden i Joakim Vilands debutbog ”Cassandra”. Det er ekspressivt: Et blødende vansprog, fordi den verden, det beskriver, er i opløsning. Og det er performativt. Som læser opleves det som en obskur tekst fra gamle dage, og når der så en sjælden gang pludselig optræder genkendelige elementer fra en nutidig københavnsk hverdag, f.eks. cykelstier, Fælledparken eller en metro, opstår et sammenstød, der kaster læseren ud af sin egen tid. Den syndflod med bål, brand, afrevne kropsdele og vrede ærkeengle, foregår nu, ikke i en gammeltestamentlig fortid, og her, i København.

I lange passager er teksten så uigennemtrængelig, at den bliver til musik eller larm. Forfatteren bliver til en DJ, der frit spoler op og ned i eksistensniveauerne, fra et ”jeg” til et ”vi”, til slet og ret et fravær af fortæller, og frem og tilbage i tid, som i TREDIE BOG, der gentager undergangen igen og igen. Bogen er næsten i lige så høj grad en komposition og en performance, som den er litteratur.

Tematisk spiller ”Cassandra” på en dobbelttydighed mellem sindssyge og samfundskritik. Kassandras højsang er en rablende vision, som indledes med en ung jegfortællers gang på en psykiatrisk klinik. Det, at fortællerpositionen er vanviddets, gør dog ikke samfundskritikken mindre, og bogen er også en reaktion på en samtid i krise, ikke mindst i klimakrise. Joakim Vilandt siger, at han med ”Cassandra” ønsker at omfavne det irrationelle. Omfavne, at virkeligheden er diffus og mangetydig, og fremmane den kompleksitet, som reduceres bort i en rationel verdensanskuelse. Bogen er et ”opgør med en vestlig fornuftstankegang og et opgør med et samfund, hvis logik leder lige lukt i undergangen” (Madeleine Saunte: Interview til Forfatterweb. Oktober 2018). Følger man argumentationen til ende, er det samfundet, der er sindssygt, og de, der bliver vanvittige af det, der har ret.

Endelig er religion, tro og overtro er tydeligt spor i ”Cassandra”, stærkt knyttet til hyldesten af det irrationelle. Teksterne er kalkeret over åndelige skrifter, og den gud, der skrives frem, er både skaberen og ødelæggeren, en mørk og hævngerrig figur.

Beslægtede forfatterskaber

Joakim Vilandt er noget ganske for sig selv. I sin anmeldelse af ”Cassandra” skrev kritiker Lars Bukdahl, at han er en af de debutanter, der ”hinsides genregrænser taler helt og aldeles splinternyt på deres helt eget sprog, det er de færreste, og de ser ikke dagens lys hvert eller hvert andet år.” (Lars Bukdahl: Skrækken i munden. Weekendavisen, 2017-08-25).

Skal man alligevel kategorisere det unge forfatterskab, kan man dels indplacere det blandt de forfattere, der i deres værker er ekstraordinært - og ofte konceptuelt - eksperimenterende med sprog, stemme og form. Eksempelvis Harald Voetmann, Anders Abildgaard, Glenn Christian, Cecilie Lind, Rasmus Halling Nielsen, Andreas Vermehren Holm og Ursula Andkjær Olsen.

Især er parallellen til Harald Voetmann interessant, fordi der, ud over det fælles arbejde med at dramatisere og uselvfølgeliggøre sproget, også tematisk er sammenfald i litterær strategi: Både Harald Voetmann og Joakim Vilandt punkterer nutidens rationalitet og fornuftstankegang med tankegods fra tidligere epoker og skriver med stemmer, der synes at tale fra en anden tid og fra en meget ældre krop end penneførerens.

Dels kan Joakim Vilandt indplaceres i den litterære strømning af økodigtere, som blandt andet Theis Ørntoft er bærer af. For selv om klimakrisen ikke er eksplicit i ”Cassandra,” er den dystopiske samfundskritik nærværende som en konstant understrøm, ja selve årsagen til den igangværende dommedag. Menneskeheden har begået hybris, og nu er vi, via Kassandras beretning, vidne til den hævngerrige Guds velfortjente nemesis. 

Bibliografi

Bidrag i antologier

Vilandt, Joakim, m.fl. : Forfatterskolens afgangsantologi, 2016.

Digte

Vilandt, Joakim: Larmens antologi. Poetry will be made by all, 2014.
Vilandt, Joakim: digte i Hvedekorn, 2012, 2013, 2014, 2016, 2017.

Roman

Vilandt, Joakim: Cassandra. Forlaget Gladiator, 2018.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Bukdahl, Lars: Skrækken i munden. Weekendavisen, 2017-08-25.
Saunte, Madeleine: Interview til Forfatterweb. Oktober 2018.