Joakim Vilandt

Joakim Vilandt er født i 1991 og opvokset i Birkerød med mor, far og bror. Hans mor var sygeplejerske, nu på efterløn, faren kirurg, nu overlæge. Forældrene blev skilt i 2003. Broren er halvandet år yngre end ham selv og drømmer om en karriere som tegner. Som dreng læste Joakim Vilandt meget og var især optaget af børnehorror som Gåsehud-serien af R.L. Stine, historier om kryptider og fortællinger om rumvæsener. Han var også glad for at skrive og blev opfordret til det af sine skiftende dansklærere i folkeskolen, som han begyndte at aflevere tekster til udover de almindelige stile. Han så meget op til dem og drømte en overgang om selv at blive dansklærer. Gymnasiets mere tørre tilgang til litteraturen smadrede hans læselyst, og på grund af blandt andet forhøjet fravær droppede han ud af 3.G i 2009.

Historien om Joakim Vilandts tilblivelse som forfatter er på aller korteste formel: Først kom stemmen, så kom handlingen. I foråret 2010 gik han på Testrup Højskoles skrivelinje, hvor især en specifik skriveøvelse satte ham på sporet af at eksperimentere med sprog, syntaks og stavning. En eksperimenteren, der er blevet det unge forfatterskabs vandmærke. For selv om ”Cassandra” fra 2017 er Joakim Vilandts debut, har han været et fænomen i det litterære miljø meget længere. I 2012 debuterede han i tidsskriftet - og rugekassen for danske digtere - Hvedekorn, og han har bidraget i adskillige litteraturfestivaler, tidsskrifter og oplæsninger, samt udgivet digtsamlingen ”Larmens antologi” (2014), i forbindelse med et kunstprojekt om poesi.

Efter opholdet på Testrup Højskole vendte Joakim Vilandt tilbage til Birkerød Gymnasium og færdiggjorde sin studentereksamen i 2011. I 2012 arbejdede han som klubassistent i en fritidsklub, indtil han samme efterår begyndte at læse musikvidenskab på Københavns Universitet.

I 2014 søgte han – og kom ind – på Forfatterskolen, hvorfra han fik sin afgang i 2016. Joakim Vilandt beskriver forløbet på Forfatterskolen som vigtig for ham som forfatter, fordi det var der, han lærte at koble et indhold til ordene, så hans tekster fik mere dybde og blev til andet og mere end klang og kakofoni.

Joakim Vilandt er nu i gang med kandidatdelen på Musikvidenskab og arbejder sideløbende på efterfølgeren til ”Cassandra”.

Én egenskab karakteriserer ubetinget Joakim Vilandts debut ”Cassandra” fra 2017, og det er sproget. Hele bogen er skrevet i det, forlaget har valgt at kalde ”faux-kierkegaardsk”, et gammeltklingende og svært forståeligt særsprog ispækket engelske, tyske og svenske gloser, forvanskede stavemåder med dobbelt aa’er, ekstra konsonanter og navneord med stort begyndelsesbogstav. Derudover er teksten tæt vævet med et komplekst billedsprog. Disse to kvaliteter ved teksten: skriftsproget og den fortættede metaforik, giver læseren modstand, hvilket skaber en effekt af fremmedgørelse og afstand til det stof, der skrives om.

”Cassandra” består af fem ”bøger”: ERSTE BOG, ANDEN BOG, TREDIE BOG, VIERTE BOG og FEMTE BOG. De fem bøger har hver sin stil og formål, som tilsammen udgør en dommedagsbeskrivelse.

ERSTE BOG er ”Cassandra”s mest realistiske, hvor en ung jeg-person med selvbiografiske træk er på en psykiatrisk klinik, til fest, går i skole, møder jævnaldrende, studerer i København. Til sidst i ERSTE BOG trækker det op til den kommende katastrofe: Sprogets kompleksitet øges, vinteren nærmer sig, og jegfortælleren drikker, skriver, kryber ind i materien, ned i mørket, indtil han forvandles til den fordømte og synske Kassandra.

ANDEN BOG består af en række henvendelser eller bønner, der kredser om profeti og skrift, Kassandras udsigelsesposition, og om undergangsvisionerne, skrevet i et meget tæt og dunkelt sprog.

TREDIE BOG, ”Cassandra”s centrale del, er en vild og voldsom dommedagsvision af gammeltestamentlige dimensioner, hvori jeg’et, sproget, København og verden går under igen og igen, knust af en mørk og hadefuld gud. Det er syndflod fremsunget eller snarere skreget frem af Kassandra.

I VIERTE BOG vendes der tilbage til jeg’et og hans verden fra ERSTE BOG, og i FEMTE BOG er der kun fragmenter og stumper tilbage efter katastrofen, udtrykt i små og mere afdæmpede prosastykker på næsten tomme sider.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Cassandra"