rasmus halling nielsen
Foto: Samleren

Rasmus Halling Nielsen

stud.public. Martine Stock, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
rasmus halling nielsen
Foto: Samleren

Indledning

Det var forstadens rastløshed, der fik den i dag København-bosatte digter og forfatter Rasmus Halling Nielsen til at skrive. Mange år senere har han udgivet utallige tekster både på egen hånd og gennem etablerede forlag. Fælles for teksterne er, at de udfordrer læseren såvel som genren og sproget. Centralt i forfatterskabet er internettet, som han inddrager aktivt i sine tekster og bruger til at skabe nye tekstlige sammenhænge.

 

54570325

Blå bog

Født: 16. maj 1983, København.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2011.

Debut: 6 digte. Apparatur, 2005.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Rosen i fremtiden. Det københavnske forlag Cris & Guldmann, 2018. Digte.

Inspiration: Hans Jørgen Nielsen, Per Kirkeby, Jørgen Michaelsen, Claus Carstensen, Lotte Lotass og Mikkel Thykier.

 

 

 

 

 

 

Hør Rasmus Halling Nielsen læse op af sin digtsamling ”Skubber på luften som en fjer”.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Min elskede Aladdin pas på – på verden – hold den for mig som en verden af glas jeg aldrig vil skære mig på”
”Vi elsker maskiner”, s. 22.

Den Forfatterskole-uddannede Rasmus Halling Nielsen er født i København i 1983 og opvokset i Allerød. Opvæksten i den nordsjællandske forstad var med forfatterens egne ord ”ret rodet og kontrastfyldt”: ”På den ene side havde man de her store, grønne græsplæner og solen, der altid skinnede. På den anden side var der også en masse børn og unge, som, på grund af kedsomhed, gjorde, hvad de havde lyst til. Det var ret modsætningsfyldt.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

I de ældre klasser i folkeskolen mærkede han for alvor rastløsheden og kedsomheden på egen krop. Forfatteren og digteren, der holdt sig fysisk aktiv på basketballbanen fem gange om ugen, oplevede, at det var sværere at holde sig aktiv i klasseværelset: ”Jeg kunne godt knokle mig selv i laser med sport og styrketræning, men mit hoved blev ikke stimuleret. Ligegyldigt hvor meget fysisk aktivitet, jeg havde gang i, manglede jeg noget. Det var sådan, jeg startede med at skrive historier.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Rasmus Halling Nielsen, der i dag er meget orienteret mod formen i sine tekster, koncentrerede sig dengang mest om fortællingen og fandt en udfordring og ro i at skrive og konstruere historier. Også at læse litteratur blev et roligt ’helle’ for ham: ”Jeg læste hele tiden og havde en konstant trang til at balancere det fysiske med det intellektuelle. Men jeg var ikke selektiv. Jeg tog ned på skolebiblioteket og tog gerne en halv hylde med hjem.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Langsomt begyndte han at udvikle sit sprog og sin litterære horisont. Han gik fra at høre hård hip hop til at høre rockmusik, og særligt The Doors blev en indgang til poesien. Førhen havde lyrik og poesi ikke rigtig sagt ham noget, men musikken bidrog med en forståelse. Han eksperimenterede med sin egen form ved blandt andet at indsætte otte punktummer i stedet for ét i skole-fristile til lærerens delte forundring og anerkendelse. Talentet blev senere anerkendt af Forfatterskolen, som han dimitterede fra i 2011. Siden hen har han været en meget produktiv forfatter og udgivet på egen hånd såvel som hos etablerede forlag. 

Tvillingerne

”for jeg er en statue rejst af børn med brækkede arme lad nu det billede/ hvile i sig selv og begynd invasionen af mit inderste rum med tale/ om de knitrende stjerner én efter én skodder vi dem i askebægeret”
”Tvillingerne”, s. 20.

Rasmus Halling Nielsens digtsamling ”Tvillingerne” fra 2012, der består af digtsamlingerne ”Jeg hælder lys ud af det ene øre og lyd ind ad det andet” og ”Det gule gæstebud”, er oprindeligt udkommet som privattryk og givet til forfatterens venner og bekendte.

Gennem de to digtsamlinger tematiserer Rasmus Halling Nielsen universelle emner på et både hverdagsagtigt konkret plan og et surrealistisk obskurt niveau. Balancen mellem det på én gang jordnære og abstrakte er kendetegnende for forfatterens stil, som det blandt andet kommer til udtryk i følgende sætning: ”Hvis jeg blot må berette om spejlet flere lysår væk men meget lyrisk/ så kan dét berette om mig flere lysår væk mens jeg spiser en shawarma” (s. 20).

29316791

I digtene af varierende længde antydes et kærlighedsforhold gentagne gange, uden at dette nogensinde slås fast: ”gennem stisystemer finder jeg vej til din mund/ gennem stisystemer finder jeg vej til dig/ nu skal jeg gå den lange vej hjem igen/ gennem regn og slud/ tættere kommer jeg ikke/på det gule gæstebud” (s. 41). Som det fremgår af citatet, arbejder forfatteren med et gennemgående fortællende ’jeg’ og et ’du’, og derudover rummer digtene henvisninger til en række af Rasmus Halling Nielsens personlige, litterære idoler, blandt andet malerne Svend Johansen og Asger Jorn, der omtales ved fornavn og bidrager til en uformel, næsten venskabelig tone i digtene.

I teksten udfordrer forfatteren grammatik og udelader mere eller mindre helt tegnsætning. Han blander flere steder dansk med engelsk; både hele sætninger og enkelte ord. Hans fabulerende stil ses også i kendte udtryk, der omskrives. Ordsproget ”Tusinde engle kan ikke tage fejl” bliver for eksempel til ”Tusinde engle i mit hår kan ikke tage fejl”. Sætningen gentages igen og igen gennem de cirka halvtreds sider og forbinder de to, i udgangspunktet selvstændige, digtsamlinger med hinanden. 

Vi elsker maskiner

”Dig en fattig gadedreng den nye rene sne på tinderne ligner den polerede messingtud af en olielampe med en ånd, ånderne strømmede ud gennem den knuste rude min hånd var gået igennem på Allerød st. og dér præcis dér gik mit liv galt”
”Vi elsker maskiner”, s. 13.

Rasmus Halling Nielsens ”Vi elsker maskiner” fra 2013 er både udfordrende og genrekonventionsbrydende. Bogen starter som en kriminalroman om drabskommissær Pedersen, der får en opringning om et drab. Handlingen er konkret og sproget nøgternt, men allerede i tredje linje ændrer både handlingen og sproget karakter til at blive abstrakt og obskurt.

Derfra fortsætter teksten med et fortællende jeg i spidsen i et næsten manisk tempo, uden tegnsætning og pauser. Senere vender bogen tilbage til drabskommissær Pedersen, undervejs med parallelspor om Aladdin, Lis og Kis og et langt og poetisk galopperende afsnit om Dr. Quinn (fra ”Lille doktor på prærien”). Der klippes mellem de forskellige spor; indimellem væver de sig sammen og enkelte gange afbrydes de af skærmbilleder fra en internetblog. Alt sammen medvirkende til at udfordre fortællestilen og genren.

50790010

Jegets forhold til storbyen og forstaden udgør et tema i bogen. Jeget har for eksempel – ligesom Rasmus Halling Nielsen selv – et ambivalent forhold til den nordsjællandske forstad Allerød, hvilket skildres i teksten: ”Hvad kan Lillerød Allerød hvad kan den by kan den hoppe på ansigtet kan den danse med kroppen kan den forstå/ noget jeg tror ikke at den kan forstå noget” (s. 4).

Teksten maskinelle udtryk, der i sig selv udgør et tema, forstærkes i bogens anden halvdel, som er overstreget med sort ligesom censur af hemmelige dokumenter. Dog med undtagelse af de sidste sider og denne afsluttende kommentar: ”fuck det er forkert jeg savner dig jeg er en fremmed jeg er en fremmed på hænderne og fingrene skriver det her jeg vil være som vinden rejse susende smadre mod ruden” (s. 100). Citatet viser Rasmus Halling Nielsens optagethed af den person, som skriver – som en slags selvundersøgelse på skrift.
I sit forfatterskab er Rasmus Halling Nielsen optaget af at undersøge sine egne tekster for at udforske, hvad det er for en person, der skriver, som han gør. 

Mörkhall

”Jeg ved ikke hvad jeg forsøger at sige jeg kan ikke sige noget jeg kan ikke sige/ noget om dig jeg kan sgu da ikke sige noget jeg er helt en balje af zink utæt/ og såret en lille tåre møder mig den kommer fra mig og møder os”
”Mörkhall”, s. 31.

Digtsamlingen ”Mörkhall” fra 2014 handler om Rasmus Halling Nielsens farfars kræftsygdom og død. Det fortællende ’jeg’ fremkalder i brudstykker, ”hvordan kræftcellerne spreder sig” (s. 31), og digtene er til tider dystre og mørke, hvilket underbygger døden og sorgen som et centralt tema. Det sidste ord i ”Mörkhall”, skrevet med store bogstaver, er da også ”sorg”. Derudover undersøger digtene, hvad sygdom og død er. Sommetider følsomt og lavmælt, andre steder dunkelt og råbende, men oftest gennem et yderst billedskabende sprog: ”HVAD VEJER EN CIGARET NEJ/ NEJ HELT SERIØST HVAD/ HVAD VEJER EN CIGARET/ SOM HUD OMKRING DE KNOGLER/ KNOGLEFINGRE DET FUCKER STADIG I MIG/ SERIØST HVORDAN MIN FARFAR KLIPPET NED/ HELTHÅRDT I VÆGT FARFAR=VÆGT=CIGARET” (s. 32).

50965384

Ligesom i tidligere bøger blander forfatteren dansk med engelsk med en til tider gentagende funktion: ”Det er ikke helt godt det gode er meget godt men det der er ikke helt godt/ Har du en bil under din kommando med fingre i nøgler. It is not quite good/ the good is very good but it is not quite well ETC.” (s. 16).

I sit eksperimenterende sprog, der tilsidesætter retskrivning, bruger forfatteren samtiden som solidt afsæt for sin referenceramme ved at henvise til internetfænomener som for eksempel ”dropbox” og ”wikipedia”. Hans litterært udfordrende stil angår også genren; ”Mörkhall”, der består af fem dele, kombinerer for eksempel tre litterære stilarter, poesi, prosa og drama (i form af et teaterstykke med afdøde, danske stjerneskuespillere) i én og samme bog.

Genrer og tematikker

Rasmus Halling Nielsen har primært skrevet digte, og i sine tekster udfordrer han – og bryder til tider – genrekonventionerne og skriver både prosa, poesi og drama. Blandingen kommer blandt andet til udtryk i ”Mörkhall”, hvor alle tre former er repræsenteret i den samme bog. Nogle kritikere har kaldt det ”modernistisk digtning”, andre ”konceptuel poesi”. For forfatteren selv handler det meget om at finde den rette form til teksten: ”Indholdet kører som regel vanligt gennem en slags ’sprogmaskine’. Det handler mere om at ramme en form” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Et værktøj, som han bruger til at finde den rigtige form, er internettet, som samtidig udgør et selvstændigt tema i hans forfatterskab. Han bruger det blandt andet til organisering og samling af forskellige tekster med henblik på at trække kronologien ud af indholdet og skabe en anden sammenhæng. Internettet er som en mere eller mindre synlig medpassager i teksterne; somme tider i form af hurtig computerskrift i versaler, andre gange eksplicit til stede i indholdet med internetord som ”dropbox” og ”uploade” eller skærmbilleder fra en internetblog. For forfatteren er det en selvfølge at inddrage internettet i sine bøger: ”For mig føles det ikke eksperimenterende, det føles naturligt. Internettet er gud.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Et andet tema, som optager forfatteren både i og uden for sine tekster, er spørgsmålet om, hvad en bog er. Denne metaundersøgelse kommer til udtryk i digtene, hvor spørgsmålet problematiseres og udforskes. Fascinationen af dette forhold bunder blandt andet i, at Rasmus Halling Nielsen udover at skrive bøger også laver video og lydinstallationer til sine tekster. Han rejser derfor spørgsmålet om, hvor grænsen går, og om de andre medier også er en del af bogen.

Også ”klassiske” kernetemaer som kærlighed og sorg udspiller sig i hans tekster. Sorg er eksempelvis omdrejningspunkt i ”Mörkhall” med afsæt i farfarens kræftsygdom og død. En anden universel følelse, der undersøges og tages op til bearbejdelse, er vrede: ”Jeg prøver at finde en rigtig god plads til vreden, så den ikke behøver at være så markant i virkeligheden. Det er ikke en vrede mod én bestemt ting, men alle mulige ting; der er ikke hierarki i vrede, uanset om det er vrede mod samfundssystemet eller små, hverdagsagtige ting,” fortæller Rasmus Halling Nielsen. (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015). 

Beslægtede forfatterskaber

Rasmus Halling Nielsen har nogle særlige bøger stående i sin reol, som han altid kan hente inspiration fra: ”Jeg ved, at hvis jeg går hen og åbner dem, så genererer det inspiration efter fem sekunder. De er som en motor for mig.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015).

Blandt inspirationskilderne er malerne og forfatterne Hans Jørgen Nielsen, Jørgen Michaelsen og Per Kirkeby, fortæller Halling Nielsen: ”Kirkeby har et enormt forfatterskab, som mange ikke kender til. Han har lavet de mærkeligste ting i 60’erne, men jeg synes, det er så smukt.” (Martine Stock: Interview med forfatterweb, september 2015). Derudover holder han meget af den svenske forfatter Lotte Lotass’ ”konceptuelle forfatterskab og smukke sprog” og danske Mikkel Thykiers diversitet.

Temamæssigt er der paralleller til den danske ”internetpoet” Caspar Eric, der ligesom Rasmus Halling Nielsen aktivt inddrager internettet og sociale medier i sit forfatterskab. I Caspar Erics debutudgivelse ”7/11” (2014) sættes internettets magt på spidsen og udspiller sig som en samtidsdokumentar om nutidens generation af sociale mediebrugere. Hvad angår Rasmus Halling Nielsens litterære stil er der slægtsskab til den danske digter Rasmus Nikolajsen, der også har en legende og eksperimenterende tilgang til sprog og grammatik og tilsvarende er inspireret af 1960’ernes lyrik.

Der er også visse ligheder med ét af Halling Nielsens idoler, Svend Johansen: Begge forfattere bruger gentagelser af bestemte sætninger og faste vendinger som et stilistisk greb, hvilket blandt andet ses i Svend Johansens ”Forløb” (1977) og ”Forløb 2” (1978) (Martin Gregersen: En million engle kan ikke tage fejl. Kulturkapellet, 2012-05-15). Johannes L. Madsens 1960’er digtning og 1920’ernes ekspressionisme med for eksempel Harald Landt Momberg kan nævnes som en fjerde og femte parallel (Victor Ovesen: Øjensoklerne blomstrer. Litteraturnu.dk, 2014-06-17).

Bibliografi

Digtsamlinger

Halling Nielsen, Rasmus:
6 digte. Apparatur, 2005.
Halling Nielsen, Rasmus:
Tvillingerne. Samleren, 2012.
Halling Nielsen, Rasmus:
Vi elsker maskiner. Arena, 2013.
Halling Nielsen, Rasmus:
Afbrudt, pludselig,. OVO, 2014.
Halling Nielsen, Rasmus:
Skubber på luften som en fjer. Asger Schnacks Forlag, 2014.
Halling Nielsen, Rasmus:
Mörkhall. Samleren, 2014.
Halling Nielsen, Rasmus:
Også. Samleren, 2016.
Halling Nielsen, Rasmus: Norske stjerner. Kronstork, 2018.
Halling Nielsen, Rasmus: Rosen i fremtiden. Det københavnske forlag Cris & Guldmann, 2018.

Skønlitteratur

Halling Nielsen, Rasmus:
Not found : the requested URL /.blogspot.com was not found on this server : Apache/2.2.9 (Debian) PHP/5.2.6-1+lenny6 with Suhosin-Patch mod_ssl/2.2.9 OpenSSL/0.9.8g Server at www.http.dk Port 80 : roman. Zonezono, 2010.
Halling Nielsen, Rasmus:
Det lille robotøje siger. Organiseret vold begået imod den almindelige tale, 2011.

Bidrag

Halling Nielsen, Rasmus:
Tilegnet – Cirkelspark. Graf, nr. 3/4, 2007.
Halling Nielsen, Rasmus:
Uden titel. Hvedekorn, nr. 1, 2011.

Om forfatterskabet

Artikler

Nexø, Tue Andersen:
Fugle og kosmos og bier i knæet. Dagbladet Information, 2012-05-11.
Lindholm, Victor Boy:
Rasmus Halling Nielsen råber derudaf på sorgfølelsen, der rusker vågent i ham. Atlas, 2014-04-16.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Rasmus Halling Nielsen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Gregersen, Martin:
En million engle kan ikke tage fejl. Kulturkapellet, 2012-05-15.
Ovesen, Victor:
Øjensoklerne blomstrer. Litteraturnu.dk, 2014-06-17.
Stock, Martine:
Interview med Rasmus Halling Nielsen til forfatterweb, september 2015.