glenn chrisrtian
Foto: Morten Holtum

Glenn Christian

cand.mag. Andreas Eckhardt-Læssøe, Bureauet, april 2018.
Top image group
glenn chrisrtian
Foto: Morten Holtum

Indledning

Glenn Christian har udgivet fjorten bøger, og har i den bevægelse, man må læse forfatterskabet som, bevæget sig længere og længere ud på et sprogligt overdrev. Han skriver vilde, syrede landskaber frem, og alle kroppene i hans bøger er under massiv påvirkning af sygdom og alt muligt andet, og ikke så sjældent bliver kroppene til mange forskellige slags dyr. Måske kan Christian klassificeres som Danmarks vildeste sci-fi-digter.

53962858

Blå bog

Født: 22. januar 1976 i Aarhus.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2005-2007.

Debut: Det hjemlige. After Hand, 2008.

Litteraturpriser: Martin Jensen og hustru Manja Jensens legat, 2016.

Seneste udgivelse: månen atlas over sandparken avenue. Gyldendal, 2018.

Inspiration: Antonin Artaud, Elfride Jelinek, Sun Ra, Lea Porsager, Drexciya, Ursula K. Le Guin.

Glenn Christian læser op af ”Mudret sol”

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Vuf/
Jeg blev skovlet ud af min mor en sommer i juni og juli august hvis alle timer skal medregnes. Senere blev jeg bytte en levende dessert i en konstant kørende servering.
Jeg havde aldrig fri/ som at jorde rundt i et hamsterhjul i flere uger uden pause. Det gjorde ondt/ skaderne tårnede sig op/ rejste sit virvar af piggede tråde og fik/ gennem tid arbejdet hele min krop op i en indre blødning.”

”Atropa Belladonna”, s. 42.

Glenn Christian er født d 22. januar 1976 i Aarhus. Han er opvokset i Esbjerg. Fra 2005-2007 har han gået på Forfatterskolen. Og her stopper de biografiske detaljer om Glenn Christian. Selvom han har udgivet 14 bøger, har han ikke givet interviews til dagblade, og han er ikke aktiv på de sociale medier. Hans bøger bliver ofte anmeldt i de store dagblade, og ofte positivt. Gennemgående for anmeldelserne er, at de skriver om det sprængte eller konstant foranderlige subjekt, der er i Glenn Christians poesi. Også med dette i baghovedet kan det give mening, at der ikke er så meget personstof tilgængeligt om Glenn Christian, måske også fordi det ikke er så vigtigt for hans bøger.

Hvad man dog kan sige er, at når man kigger på Glenn Christians litterære praksis, hans arkiv af udgivelser, kan man også se et landkort over små, gode danske forlag, og dermed også et udsnit af en nyere dansk litteraturhistorie.

Glenn Christians første bog udkom på billedkunstner og forfatter Henrik Haves forlag After Hand. Forlaget havde en forkærlighed for tværmediale udgivelser.

I 2008 og 2009 udkom henholdsvis ”Den agrare modoffensiv” og ”Moro forsvandt” på forlaget 28/6, som blev stiftet af forfatterne Martin Johs. Møller, Sigurd Buch Kristensen og Rasmus Graff efter et tilfældigt samtidigt ophold på Hald Hovedgaard. Forlaget beskæftigede sig med miniudgivelser, dvs. pamfletter og hæfter, og var et af de første små forlag, der hovedsageligt distribuerede sine udgivelser via deres hjemmeside.

Efter et par bøger mere på After Hand udkom den håndsyede ”Fabriksnoter” på Rolf Sparre Johanssons forlag Organiseret vold begået imod den almindelige tale. Forlaget har et fokus på håndlavede bøger.

Glenn Christian har udgivet tre bøger på det forfatterdrevne forlag Arena, det drejer sig om ”Mudret sol”, ”Atropa Belladonna” og ”Grusomhedsudstillingen”, som også er en del af forlagets genskrivningsserie Donna Wood. 

Han har også udgivet to bøger på Rasmus Graffs forlag OVO Press, det er de to små hæfter ”Gran Canaria del 1” og ”Gran Canaria del 2 – hvalernes hævn”.

På forlaget Antipyrine, som er drevet af Mathias Kokholm, der også arbejdede sammen med Henrik Have på After Hand, udgav Glenn Christian i 2016 ”Vibrio”.

I 2018 udkom Christians ”månen atlas over sandparken avenue” på Gyldendal.

 

Det hjemlige

”Hænder, ben, det hele
kan ikke sættes i brug af Glenn.
Han sidder der.
Han er ældre.
Det store skæg taler al luften af kinderne.
Uren hud skyder sig rødligt igennem.
Han er Glenn.
Glenn på godt og ondt.
Mest ondt.
Sidder med et ihjelslået blik.
Hver øje ligger i de posede
søvnrender og dør.
Glenn med morgenen i håret, hele dagen.
Dynen lugter af fis.
Glenn står ikke op, han kan ikke.”

”Det hjemlige”, s. 30.

Det hjemlige” er Glenn Christians debut, som udkom i 2008. Bogen består af tre dele, og i den første er nogle, ikke alle, digtene navngivet A, B, C, mens det i den sidste del er nummeringen 1, 2, 3, der giver det en fremadskridende ordnet karakter.

I første del af bogen finder man panoramaer over et landbrugslandskab, der er meget påvirket. Det regner hårdt i de første digte, og det beskrives med en voldsomhed, som får landskabet til at virke levende. ”Alt sejler!” (s. 9) står der i midten af det første digt, og det får lov at stå som sin egen strofe i midten af de andre to længere strofer. På den måde får udsagnet lov til at stå og runge.

I bogens andet digt, som også er et landskabspanorama, men som ender i en by, møder vi jeget på en mærkelig måde, en caféstol ”suger i røvhullet på selveste tilfældig” (s. 10). Dette selveste tilfældiges røvhul må være det jeg, hvis hjerte i næste digt ”bager under ribbenets fangehul” (s. 11).

Man mærker allerede en voldsom kropslighed, et tema som udspiller sig i de fleste af Glenn Christians bøger, når ribbenene er et fangehul. Man mærker også, at individet er tilfældigt placeret i digtet, at der arbejdes med forståelsen af individet fra første færd. Det er prisgivet sine omgivelser, når røvhullet suges imod caféstolen, og det er prisgivet sin egen krop, når ribbenene er et fangehul.

Det hjemlige er både landskaberne og familien.

27344216

I bogens anden del møder vi tredjepersonskarakteren Glenn: ”Hej Glenn siger de få/ og mener som regel/ altid farvel vi ses engang./ Det er synd for Glenn.” (s. 25). Glenn er syg, han har ”syge tanker” (s. 26), og mor og far er bekymrede, de er ”altid en hemmelig/ snakkelyd ude i køkkenet” (s. 26), der er: ”Altid en ny stemme/ gæster Glenns hoved/ De er som regel/ mange på én gang.” (s. 27).

I del tre er vi tilbage til jeget, og nu ved vi, at det er et jeg, der ikke har det godt. Et par kærlighedsdigte, nummereret 1-4, afbryder det intense og ubehagelige med en luftighed og mildhed. Men det bliver hårdt igen, når der står: ”Mor siger, rask dreng græder ikke./ Noget om snakken, tænker far” (s. 35). Ubehaget ender i forældrene, faren er voldelig, han slår moren: ”Lydene går straks i eet med mors store Nej i stuen/ mens far igen uden videre larmer al sin vægt/ og meget andet over de hundrede/ udførligt rundt i mor.” (s. 41.).

 

 

 

HYDRA!

”Jeg har for længst taget bolig i ham. Sidder oversavlet af morgentåge. Venter til han kommer hjem efter en lang nat. En tur med drengene. Alt. Det hele mellem benene er sæbet ind i chokolade mens: Se. Siger han. Han står foran mig og udpeger det rette hul til sit. En lugt. Sød af alkohol. Mest øl fiser ud af ham. Jeg spiller modig og indtager alt hvad jeg kan. Han stirrer rødglødende. Hvert øje er skudt frem. Som på vej ud. Er du både thai og fej.”


”HYDRA!”, uden sidetal.

Glenn Christians syvende bog HYDRA!” udkom i 2013 på forlaget After Hand. Bogen har to hoveddele: det første er et længere forløb af tekster, den anden del er kortere stykker, nogle med årstal på, en slags opsamling af breve og navngivne digte og kortere tekster.

Første del handler om en hvid dansker, der tager en brun kone med hjem fra Thailand: ”Han fik sin fisse/ hentet sikkert hjem/ fra der og der”, lyder de første linjer (bogen har ikke sidetal). En ikke videre sympatisk karakter, ham manden, han kalder hende for ”hans nye/ hedder det og det”, et tegn på at han: ikke kan udtale hendes navn, og ser på hende som sin ejendom. Parret bor i en ”oprindeligt lille Udkant/ set mere nationalt/ som en forstad”.

50545253

De første af digtene har linjebrud og meget luft på siderne, her optræder karaktererne som han og hun. Her er der ydre beskrivelser af forstaden og det umage par, der – når de går ad gaden – er ”som to spytklatter/ i samme fjæs/ Forbipasserende/ små folk kigger”. Det er heller ikke ligefrem et behageligt miljø, der beskrives i hjemmet: ”Han sluger/ hendes unge/ bevægelser/ hvert skridt/ høvler han/ helt glat, ikke/ en eneste dansk flig/ skal sidde og stritte”.

Efter nogle sider skifter perspektivet i teksterne. Pludselig er det den thailandske kvinde, der er hovedpersonen. Nu kommer teksterne til at blive ubehagelige på en anden måde, for teksterne kredser om de måder, hun internaliserer forventningen om at være dansk på en bestemt måde. ”Jeg er natur. Jeg er kultur. Jeg er dansker.” Og lidt senere står der: ”Jeg bliver mere og mere kultur.”

I disse tekster bliver det virkelig til en ond satire på, hvad det vil sige at være dansk, hvad det vil sige at skulle leve op til de forventninger, der er til danskheden. Som at dét at være brun i huden skulle betyde, at man var mere natur end kultur, og som følge deraf, at blive dansk skulle være at blive mere kultur end natur.

I anden del af bogen er der et forløb, som er lidt længere end de andre. Det handler om Hasse, som arbejder på fabrik og drikker. Her får vi modbilledet til den thailandske kvinde: den pligtopfyldende tillidsmand, som er velfærdssystemets perfekte subjekt, men forfaldet i den karakter er skrevet helt frem i billedet, når teksterne om Hasse starter med sætningen: ”Hasse har et ansigt af knogler og støv”.

Grusomhedsudstillingen

”Apokalypse. Og mens jeg går rundt her rungende. Føres jeg tilbage til min barndom/
Følgende: min mor som/
trak i min penis for hurtigt at stimulere interpersonel
aktivitet/
i drønende fart et kumulativt sammenspil/
stod tidligt overfor mig. Glinsende nøgen med alle fem steder uden kropsbehåring og skinnende efter hendes lange lange bade på altanen. (…) Hendes borgernavn var Margaret. Mens jeg lå i sengen: Krybben om jeg så må sige. Betragtede jeg. min mor var født i byen Biluheld.”



”Grusomhedsudstillingen”, s. 37.

Glenn Christians ”Grusomhedsudstillingen” (2015) er udkommet som en del af forlaget Arenas Donna Wood-projekt. Donna Wood er en oplæsnings- og udgivelsesplatform, som har den dialogiske litteratur i højsædet. Udgivelserne i Donna Wood-serien forholder sig alle sammen til et litterært forlæg, som en forfatter inviteres til at omskrive efter forgodtbefindende. Glenn Christians valg af bog til omskrivning er den amerikanske sci-fi forfatter J.G. Ballards ”The Atrocity Exhibition”. Den amerikanske kultforfatter William S. Burroughs har skrevet forordet til Ballards bog, og det forord er også blevet oversat som en del af bogen. Her får man at vide, at ”et biluheld kan være mere seksuelt stimulerende end pornografiske billeder.” (s. 3).

”Grusomhedsudstillingen” består af fem dele. I første del er jeget og hans elskede Camus strandet på en ø; vi har lige passeret 2019, og krigen er lige begyndt. Der er også den kvindelige Dean. Øen er befolket af sære monstre med hudvinger, og de æder ham, ”inddeler ham i portioner. Som hos slagteren: At hænge der/ i dyrets sted.” (s. 21). Skriften består mest af små tætte forløb, hvor det snarere er sproglig intensitet og vildskab, der får lov til at styre, end det er et udfoldet narrativ.

51737784

I bogens anden del ”Noter til et mentalt sammenbrud – en klodset familieskitse” følger vi det måske samme jeg tilbage i et flashback til hans opvækst i byen Biluheld, hvor vi også får moren MAMA eller Margarets historie. Hendes hund Cayenne er vigtig for historien, den står f.eks. og vogter over hendes sygeseng mens ”pelsen hiver i dens kød.” Den hundeelskende filosof Donna Haraway citeres også for sit slogan om at blive som en hund: ”Run fast, bite hard!” (s. 65).

Temaet om den voldelige seksualitet går igen, og Margaret kan f.eks. lægge sig i en motorvej-bred seng sammen med TT, der altså har samme navn som Ford-modellen.

Sidste kapitel af bogen hedder ”Hvorfor jeg gerne vil kneppe Barack Obama – et uddrag.” Det er løftet direkte fra Ballard, bare med Reagan erstattet af Obama. Det er det mest absurde, men også det sjoveste af kapitlerne, og netop humoren er meget sigende for Glenn Christians forfatterskab. Det er syret og ofte sjovt.

Atropa Belladonna

”Men nej\ jeg kan ikke overleve med hjernen fyldt op\ som gående på fire ben. Mit gamle liv\ at leve og leve langs stier anlagt udelukkende til fornem gang\ at gå med ryggen rank suk! Ja\ sikke et JEG
Men jo\ min færden rundt\ f.eks. på Øen\ består kun af flugt. Jeg har nogen efter mig\ selvom jeg ved\ fuldt ud informeret\ er jeg helt alene: ingen andre end
MIG”
”Atropa Belladonna”, s. 45.

Galnebær (latin: Atropa Belladonna) er den giftigste plante i Danmark. Det er også titlen på Glenn Christians mest udprægede sci-fi-digtsamling: Atropa Belladonna” (2016). Et af kapitlerne hedder ”HUMAN HISTORY IS GEOLOGY ON SPEED”, så man må forstå, at der bliver anlagt et geologisk blik på tidens gang i bogen.

Vi befinder os i en eller anden form for fremtid, som ikke bliver specielt detaljeret forklaret, og det kunne egentlig godt være nutiden, men i så fald er det kun uhyggelige fremtidsagtige elementer, der er blevet udvalgt. Første linje i bogen er: ”Jeg går i grå, usund tåge…” (s. 6). Det kunne både være smog i en nutidig storby, men også en fremtidig version af verden, hvor luften er tæt som tåge. I det tidslige perspektiv kan en gruppe mennesker også være: ”En fremtidig klat sæbe.” Altså kroppe kogt ned til talg og lavet til sæbe. Belladonna arbejder på denne koncentrationslejragtige fabrik: ”Jeg kender proceduren: cyanidbade. Bruserens saks i tre små børneår.” (s. 6). Det er ekstremt ubehageligt, men det er ikke et sted, teksten opholder sig, den bevæger sig i det hele taget hele tiden videre hurtigt. Så heller ikke her er der tale om handling og klart definerede plots. Der er tale om hvirvlende skrift og sproglig heftighed. Også kroppene er svære at holde fast på: ”Da jeg kom tilbage til Pyramiden havde jeg ingen krop. Vingerne hang.” (s. 8).

52401895

Der er en del sygdom og anden kropslig forandring på spil, og i det hele taget er det svært at få styr på, hvad det er for en eksistens, der gemmer sig bag det jeg, der også findes i teksten. Jeget er under forandring, det er hele tiden i gang med at blive til et dyr. ”Egentlig er jeg et får\ idet jeg står her og benægter fornuft” (s. 34). Eller jeget kan have en ”hoppende Lemurkrop” (s. 34) og kan senere have en ”slangeagtig kæmpetunge” (s. 44), for til sidst at ende med ”at gø\ at gø … At gø” (s. 45), som den sidste sætning lyder.

Der er utroligt meget mærkeligt og spændende på færde i Glenn Christians univers, som også i ”Atropa Belladonna” er vildt og syret.

 

 

 

 

månen atlas over sandparken avenue

”solen
gået ned. Ned over sandbankerne. Som står gyldne og buer i horisonten. Arktis er levende
står sejlende foran spejlet
ser sig an
inde i huset
sin lille penis
som fortsætter
meget lille
en tynd tot vådt hår
som af gode grunde ikke hænger
tungt ned ad benet
Fejs er levende. Tøjet har Fejs tabt. Det tog
vinden
flyvende bomuld over sandbankerne i mange farver. Fejs er slap i kødet. Musklernes
stenmasse. Sit gamle kød. Fejs har magt.”

”månen atlas over sandparken avenue”, s. 20-21.

I Glenn Christians bog fra 2018, månen atlas over sandparken avenue”, har vi endnu en krystallisering af det sproglige univers, Christian har skrevet i længe. Det er voldsomt, syret og sjovt.

Bogen er 100 sider lang og består af syv dele. De hedder: atlas, idioterne i sandparken avenue, så er der to unavngivne stykker, fjer bider, månen, antihaven.

Det starter med vold, den første sætning er kort og godt: ”De slår.” (s. 6). Det er et voldsomt univers og nogle voldsramte kroppe: ”Kan ikke se mening med berøring. Har ikke det bæredygtige kød der skal til. I kødet vælter knoglerne. Siger det i sang. Har nu siddet i et hul uden vinduer i sejlende fedt.” (s. 6). Det er et sort, sort univers, der bliver optegnet. ”Jeg spurgte: Liv? Nej men død i bevægelse.” (s. 10). Men der er også sort humor, et pessimistisk grin, når der står: ”Jeg afskyer luften.” (s. 12). Den slags afsindige påstande kan man næsten kun klassificere som en vittighed. Det må være sagt medvidende om afmægtigheden i udsagnet, på trods af håbløsheden i det. Det er fra håbløsheden, grinet kommer.

53962858

I anden del ”idioterne i sandparken avenue” finder vi en mere luftig skrift end den tunge, bastante skrift, ”atlas” består af. Karakteren Fejs står og ser sig i spejlet: ”ser sig an/ inde i huset/ sin lille penis/ som fortsætter/ meget lille/ i en tynd tot vådt hår” (s. 20). Ørkenen, sandparken avenue, er befolket af en masse sære karakterer, udover Fejs er der Normm, Fliis, Arktis, Fløj, Dorte og Lotte, de har seksuelle og underlige interaktioner med hinanden. Ørkenlandskabet er brutalt og vinder indpas på dem: ”Vinden æder af det/ Dorte vil sige.” (s. 27).

Vi møder i flere afsnit karakteren Fjer, som strejfer rundt i sandregn og i skoven. Det er svært at vide, hvad for et væsen Fjer er. En hund, en abe, et menneske? Fjer ved det heller ikke selv, men: ”Fjer havde figuren Aben/ i sig”.

I skoven har Fjer slået sig ned og lever alene og forsigtigt: ”trækker vejret/ bevares!// gør ingen fortræd/ bevares!” (s. 54). Der hjemsøges Fjer dog af tekstens jeg, som overvåger og tirrer Fjer, så Fjer bider og bliver ved, så Fjers appetit vækkes og vil have mere.

”månen atlas over sandparken avenue” er en meget komponeret bog, der stiger og falder i intensitet på en meget musikalsk måde. Det kommer også til udtryk i tekstens opsætning, som skifter mellem helt lille skrift og meget stor. Bogen er formgivet af den danske billedkunstner Lea Porsager.

Genrer og tematikker

Siden Glenn Christians første bog har der været noget sprængt i Christians syntaks, ikke altid, men som tiden er gået, er det kun blevet vildere. Den eksploderede syntaks hænger direkte sammen med en anden ting, der har været på færde igennem størstedelen af Christians forfatterskab, nemlig det splittede subjekt. Poesien har ofte set sådan ud, at den har et jeg, og ofte henvender sig til et du. I Glenn Christians digte er udsigelsespunktet flagrende. Når der er et jeg, er det et jeg, som er virkelig svært at få hold på: hvem er det, og endda hvad er det. Der er ofte tale om væsener, mærkelige kroppe, som er i en eller anden form for ekstremt påvirket tilstand. Det kan være af sygdom, men det kan også bare være vild forandring. Så har et væsen vinger, så bliver det til en hund. Ja, der er faktisk enormt mange dyr med i Glenn Christians forfatterskab, hvilket også peger på en underliggende filosofisk strømning i hans værk, nemlig det økologiske perspektiv. Naturen skal hos Glenn Christian forstås som et stort vildt univers, hvor alt muligt kan ske, og ofte er de væsener, der befolker hans bøger, prisgivet et eller andet ekstremt miljø. De er påvirkede. Det har at gøre med en fornyet filosofisk interesse for materialitet, hvor kød og krop og omverden er sammenvævede størrelser, og det er svært at isolere det enkelte individ fra dets påvirkninger. 

Glenn Christian skriver ofte på filosofisk materiale. Det betyder ikke, at man skal kende filosofien, men det betyder, at der ligger et stort tankeunivers og boltrer sig i den vilde skrift, som man altid finder i hans bøger. 

Særligt Christians senere bøger har et mellemværende med billedkunsten, forstået på den måde, at værkerne tit kan ses som en fortløbende praksis, og at forfatterskabet ikke så meget består af punkter i form af selvindeholdte bøger, men snarere må læses som en bevægelse. Christian har også skrevet fra bl.a. billedkunstneren Ovartacis perspektiv.

Beslægtede forfatterskaber

Glenn Christians skrift er virkelig særegen. Den ligner ikke nogen andres. Men det store arbejde med udsigelsespunkt og henvendelse kan minde om digteren Anders Abildgaard. Godt nok ligner de to digteres skrift ikke hinanden på nogen måde, men det grundlæggende arbejde med poesiens positioner har de til fælles. Anders Abildgaard arbejder mest radikalt med det i sine seneste to bøger ”Din fjendes fest” (2013) og ”Ibis” (2016). I den seneste finder man et vi, som måske er nogle blodige spøgelser, der hviler sig under et træ, men også er en meget omformelig størrelse, som i et forbandelsesskrift gang på gang ønsker et dus udslettelse på helt vilde måder.

Det økologiske aspekt af Glenn Christians forfatterskab, den vilde materialisme og i det hele taget den sproglige vildskab kan man finde en pendant til i Ida Marie Hedes forfatterskab. Måske især i hendes bog ”Det kemiske bryllup” (2013) og senest i ”Bedårende” (2017). I ”Det kemiske bryllup” skriver Hede ovenpå den britiske industrialmusiker Genesis P-Orridges biografi, og lader inspireret deraf to tvillinger blive født af en højtaler. Spekulativ materialisme kunne man kalde det, når Hede sætter spørgsmålstegn ved det levendes betingelser, og det er nogle af de spørgsmål, som udgør slægtskabet imellem hende og Glenn Christian.

I den forbindelse kan også nævnes Lars Skinnebach. I nogle af hans tidlige bøger kan man finde nogle ekstremt aggressive sætninger, som kan minde lidt om nogle af de mest ophidsede sætninger i Glenn Christians bøger. Men også økofilosofien har de to tilfælles, selvom de arbejder med den på meget forskellige måder. Hos Skinnebach kan man måske tale om en virkelig fordøjet filosofi, når han med sin shamanistiske metode skriver økodigte i ”Øvelser og rituelle tekster” (2011). Glenn Christians værk er mere iltert, direkte og voldsomt, og citater fra filosoffer og billedkunstnere og andre forfattere kan sagtens bare få lov til at stå i hans forfatterskab.

Det høje sproglige tempo kan også til tider minde om en anden økodigter, nemlig Theis Ørntoft, som i ”Digte 2014” også har vildt høj fart i sproget.

Bibliografi

Digte

Christan, Glenn: Det hjemlige. After Hand. 2008.
Christian, Glenn: Den agrare modoffensiv. 28/6, 2008.
Christian, Glenn: Moro forsvandt. 28/6, 2009.
Christian, Glenn: Ruben. After Hand, 2010.
Christian, Glenn: Det sorte ved munden, del 1. After Hand, 2011.
Christian, Glenn: Fabriksnoter. Organiseret vold begået imod den almindelige tale, 2012.
Christian, Glenn: HYDRA!. After Hand, 2013.
Christian, Glenn: Mudret sol. Arena, 2013.
Christian, Glenn: Gran Canaria del 1. OVO Press, 2015.
Christian, Glenn: Grusomhedsudstillingen. Donna Wood genskrivninger, Arena, 2015.
Christian, Glenn: Vibrio. After Hand, 2016.
Christian, Glenn: Gran Canaria del 2 – hvalernes hævn. OVO Press, 2016.
Christian, Glenn: Atropa Belladonna. Arena, 2016.
Christian, Glenn: månen atlas over sandparken avenue. Gyldendal, 2018.

Om forfatterskabet

Anmeldelser

Dagbladet Information, 2008-05-08.
LitteraturNu, 2016-06-13.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Glenn Christian