rikke villadsen
Foto: Forlaget Basilisk

Rikke Villadsen

cand.mag. Ida Dybdahl, Bureauet, juni 2018.
Top image group
rikke villadsen
Foto: Forlaget Basilisk

Indledning

De sjoveste numser i dansk tegneserie er dem, Rikke Villadsen tegner. De er spændstige, struttende og vil frem i verden, lige meget om de sidder på behårede skippere eller oprørske cowboykvinder. Hendes blyant tygger sig igennem kulturelle klicheer og kønsstereotyper for så at spytte dem ud igen i forvrængede normkritiske varianter. Siden gennembrudsværket ”Ind fra havet” har hun blandt andet samarbejdet med forfatter Bjørn Rasmussen, tegnet en queer westernpastiche og udgivet billedbogen ”Bennys far kører tog”.

47068452

Blå bog

Født: 9. april 1976 i Aarhus.

Uddannelse: Illustrator fra Danmarks Designskole, 2008.

Debut: Skægmanden fra Varde. Aben Maler, 2009.

Litteraturpriser: Statens 3-årige arbejdslegat, Litteraturudvalget, Statens Kunstfond, 2015.

Seneste udgivelse: Tatovøren og klitoris. Fahrenheit, 2019.

Inspiration: David Lynchs mystik og gådefuldhed, Tintin, Valerie Solanas, Sara Stridsberg og Coco Rosie.

 

 

 

 

 

Oplæsning fra ”Et knald til”

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”Dengang jeg blev gravid, vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare, når folk spurgte: Hvem er faren? Jeg blev rød om ørerne og kiggede væk, fordi jeg ikke kunne give et ærligt svar. Jeg prøvede at forklare, at jeg havde kogt for meget spaghetti på det sidste. Jeg digtede en historie, for det var det eneste, jeg kunne.”


”Bennys far kører tog”, upagineret.

Rikke Villadsen er født og opvokset i Aarhus med sine to forældre og en søster. Hendes interesse for at udtrykke sig gennem billeder blev vakt i barndommen, hvor hun var meget fascineret af sin onkels produktion af oliemalerier i hans kolonihavehus. Selv begyndte hun at male som 14-årig og havde en drøm om at blive den nye Salvador Dalí. Siden mødte hun en anden spansk kunstmaler, der gjorde stort indtryk på hende, og som hun også sad nøgenmodel for. Hun flyttede hjemmefra som 17-årig.

Rikke Villadsen startede på Institut for Visuel Kommunikation på Danmarks Designskole i 2001. I løbet af uddannelsen var hun i praktik hos bogdesigner Åse Eg og tog valgfag på Film- og Medievidenskab. Hun blev uddannet som illustrator i 2008 med afgangsprojektet ”Navleporten”, der er en billedfortælling med tekst af forfatteren Birgit Munch. Siden har hun ud over sine egne udgivelser bidraget til en række fanzines og antologien ”Dokument”, der udkom på forlaget Aben Maler i 2012. Hun har også udstillet på flere gruppeudstillinger i Danmark, Tyskland og Italien. Ved siden af sit arbejde som tegner og forfatter er Rikke Villadsen redaktør på forlaget Basilisk og har også lavet omslagene til flere af forlagets udgivelser.

Flere af Rikke Villadsens værker kredser om kvinder, der får børn uden mænd eller som ikke er i et fast forhold med den mand, de får børn med. Behovet for at arbejde med den tematik i sine værker opstod som reaktion på omgivelsernes uforstående og fordomsfulde spørgsmål, da Rikke Villadsen selv blev gravid med en gift mand og i 2011 fik sønnen Benny alene: ”Jeg kunne ikke lade skammen følge Benny. Så jeg tog en beslutning om ikke længere at lade mig tynges og tie. Jeg besluttede at skrive en bog. Først og fremmest til Benny, en fortælling om hans tilblivelse og den far, han ikke kommer til at kende, men også til verden. En protest: Se her, sådan ser en familie også ud.” (Anna Raaby Ravn: ”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortællingen om den far, han ikke har”. Information, 2017-01-21).

Skægmanden

”Ikaros! (Råbte den lille skægmand) Du er Ikaros. Jeg vidste det… Nø nej svarede skipper og fik ild på sin pibe. Det er ren hor for mig. Fiske-friktion du ved. Livsglæde. Underlivs bongobongo, kærtegnskongokongo, donny og britt. Den lille skægmand blev straks ked af sin egen uformåen. Han tændte ikke på særlig meget.”

”Skægmanden i Skærsilden”, upagineret.

Historien om Skægmanden er en lille duologi udgivet af Aben maler som del af forlagets 676-serie. I 2009 udkom Skægmanden fra Varde” og i 2010 kom efterfølgeren Skægmanden i Skærsilden”. De er blevet til som et samarbejde mellem Rikke Villadsen og forfatteren Jens Blendstrup, og formatet er i begge tilfælde et lille sammenklipset papirhæfte på 22 sider.

I ”Skægmanden fra Varde” introduceres vi til Skægmanden, der som udgangspunkt slet ikke har skæg, men er et glatraget borgerdyr i fast parforhold med ritualiseret hjemmehygge: ”Tre minutter hver aften hyggede de sig ved at ae hinanden på hver arm. Så kildede det og ingen af dem vidste hvem der kildede hvem. Hvor var det morsomt.” Men da Skægmanden i mangel på noget bedre at tage sig til sætter sig ned og gror et fuldskæg, bliver han smidt på porten med anklager om, at han lugter af indbagt rotte og afbrændt føntørrer.

Over de følgende sider ser vi, hvordan Skægmanden bevæger sig planløst rundt i et sort/hvidt univers, der gradvist ”skægifiseres” af hans voldsomt organiske hårvækst. Han tager på værtshus og møder en bartender, der til forveksling ligner Skæg fra Rasmus Klump, får skænket drinken ”numsehårshivert” og stifter bekendtskab med en række andre originaler fra ”den behårede del af byen”. På anbefaling fra Fru Maya Sandsigersken tager han til slut ud på en længere rejse til havs for at finde ind til sin kerne.

28512627

I fortsættelsen suges Skægmanden ned under havet til Skærsilden, hvor ham og hans skæg æltes gennem en slags menneskelig bilvask for til slut at stille spørgsmålet: ”Vil det sige jeg er frelst?” til en Betty Boop-lignende karakter, der kryptisk svarer at ”Jens Blendstrup tager ikke sin telefon”.

Villadsens streg har i de to fortællinger en intuitiv og vilter karakter. Hun modellerer sine karakterer frem på siderne på en baggrund af ternet papir, og det giver fornemmelsen af at kigge tegneren over skulderen på tegnebordet, mens hun sidder med skitseblokken. Selve bogens opslag er ikke inddelt i ruder som klassiske tegneserier, i stedet hvirvler handlingsforløb og tekst rundt på siderne. På den måde er billeder og ord hele tiden i frugtbar kaotisk dialog; de to fortællinger om skægmanden fra Varde udgør ikke en opbyggelig, ordnet dannelsesrejse, men en komisk og grænsesøgende udviklingsfortælling, der tager læseren med ud, hvor man ikke kan bunde.

Ind fra havet

”Du finder aldrig i land, skipper. Du ligner en amatør. Og dit tandkød bløder.”

”Ind fra havet”, upagineret.

Med gennembrudsværket ”Ind fra havet” (2011) markerede Rikke Villadsen sig som en poetisk billedfortæller med sans for at iscenesætte absurde optrin, der ofte involverer antropomorfe dyr. Det er en tostrenget tegneseriefortælling om en sømand i identitetskrise og en selvbefrugtende kvinde på en strand. Stilen er gnidret, cirklende og med synlige udviskninger og korrektioner i taleboblernes tekst. Den er tegnet udelukkende med blyant, og den skitseagtige tilblivelsesproces i billederne gør udtrykket søgende og skaber en langt større tvetydighed end i f.eks. klassiske superhelteserier.

Til at begynde med lægger den gamle sømand fra land i sin kutter. På trods af tæt tåge finder han sin bøje i havet og trækker rusen om bord. I den ligger en lille baby og en flad rødspætte. I Villadsens univers kan både spædbørn og fisk tale, og de to har en vellystig dialog om fiskerens ordforråd og når blandt andet frem til, at det ikke lyder særlig fiskeragtigt at sige ”fuck” og foreslår ham i stedet at bruge mere gammeldags ord som lurendrejer, hallunk og åndsamøbe. Herfra panorerer vi i følgeskab med en havmåge ud over det åbne hav, og scenen skifter til en strandkant, hvor en Anna Ancher-lignende skikkelse samler saltvand i en lille beholder.

28904029

Fortællingen om kvinden udspiller sig i stort set ordløs pantomime. Hun koger den indsamlede væske i et komfur midt på stranden og bevæger sig så ud til et fyrtårn for enden af en mole. Da hun hælder den nu tjærelignende væske i bølgerne sættes havet i oprør, og kvindens gådefulde ritual afsluttes med, at hun fælder en tåre i en gryden og spørger sig selv: ”måske er jeg kun en klovn?”. Hun klæder sig af, og nu følger en sekvens af nærbilleder af hendes nøgne krop, der kærtegner fyrtårnet, slikker på det og masturberer op ad det. Som ofte hos Rikke Villadsen er begæret og følsomheden ikke langt fra komikken, og den sanselige billedsekvens af kvindens nøgne hengivelse kulminerer i fyrtårnstoppens lampe, der tænder med et pling. Akten er fuldført.

Tilbage på fiskerbåden smiler fisken og siger ”sikke en smuk historie”, og sømanden istemmer med et ”Ja, meget rørende”, mens han klapper babyen på hovedet. Vi forstår, at det her var babyens tilblivelseshistorie. Den afsluttes dramatisk, da en storm bryder ud, båden kæntrer og en druknedød skipper skylles ind på land, hvor en kvinde sætter en gryde fra sig og forlader stranden, mens hun aer sin gravide mave.

Et knald til

”Hvis jeg var en mand, ville jeg være endnu mere mand. Mere mand en det der. Jeg mener… Hvor svært kan det være? Med lidt fantasi, men min fantasi. Jeg kunne tegne et overskæg. Og store kølige nosser.”


”Et knald til”, upagineret.

I 2014 udgav Rikke Villadsen ”Et knald til”, der er en utæmmet westerntegneserie, hvor kvinder med moustache sætter sig i sadlen og tager pis på cowboyklicheerne. Det er en af de tykke tegneserier i romanformat, man kan kalde en graphic novel, og over de 168 sider udspiller sig et længere handlingsforløb inddelt i seks kapitler: The Wanted, The Window, The Whore, The Self, The Shit og The end.

Det begynder dog helt efter westerndrejebogen. Sheriffen ankommer til byens saloon for at sømme en wanted-plakat op af en forbryder. To mænd med pistoler i bælterne hænger ud på verandaen foran beværtningen, den ene stryger en tændstik på cowboystøvlens skosål og får ild på sin cigaret. Ikke længe efter kommer den eftersøgte prærieskurk ridende i fuld galop, nu starter dramaet.

Scenerne udfolder sig i blågrå akvarel, Villadsens streg er vild og dynamisk, gnidret og cirklende. Mens al dialogen mellem mændene er engelske replikker sakset fra klassiske westernfilm, skifter tonen i andet kapitel, hvor perspektivet er hos en kvinde i vinduet på saloonens førstesal. Hun fantaserer om at være tegneseriens helt og ”ride rundt på prærien med selvsikkerhed og pik.” Da den eftersøgte cowboy likviderer en af mændene på terrassen griber hun chancen og går ned og stjæler hans tøj og pistol.

51081285

I mellemtiden har den anden cowboy fra verandaen været på besøg hos saloonens prostituerede. Villadsen beskriver ordløst, svulstigt og sanseligt optakten til de tos samleje, der dog også får et komisk twist, idet perspektivet under selve penetrationen er hos en flue, der har sat sig på mandens penis. Da kvinden når klimaks, letter hun i sine store skørter og stiger til vejrs ud ad vinduet.

Den eftersøgte forbryder har sat sig i baren og bestiller en whisky. Imens øjner kvinden i den afdøde mands tøj, at der er fri bane og stjæler skurkens ubevogtede hest. Ikke ulig Villadsens dyrekarakterer i andre værker kan hesten imidlertid tale og konkluderer, at hun overhovedet ikke ligner en mand og tilføjer ”og oveni har du så menstruation og bløder på min sadel” og kaster hende af. Slutteligt ser vi den whiskystive skurk danse rundt og synge på en tom saloon, falde om i sin seng og vågne op som… kvinden. Det hele afrundes med et digt af forfatteren Bjørn Rasmussen.

Bennys far kører tog

”Lokoføreren ville sige: Det går ikke! Han ville sige, at han allerede havde en familie og levede i et normalt hus og holdt af sin yndlingsmusik og de der vegetarfrikadeller. At det var strengt forbudt at lave babyer med andre damer, når man var gift og ægtemand, som han var. Han ville sige, at han skulle holde sig til tidsplanen og løse problemet med de forsvundne togskinner. Men han lod være, for damen havde så pæne ben og ingen så ham.”

”Bennys far kører tog”, upagineret.

Rikke Villadsens ”Bennys far kører tog” (2017) er en stor kvadratisk billedbog på 28 sider med skiftevis tekst og helsidesillustrationer i blyant og akvarel. Den handler om en kvinde, der bor alene i en skov og drømmer om at få et barn. Hun er omgivet af sjove dyr, bl.a. det sure egern Hr. Petterson og de tre tykke røde bæltedyr Jean-Pierre, Philippe og René, der har baskerhuer på og bærer rundt på kvindens hus. Men mænd er der ingen af, og sådan én skal hun bruge for at lave en baby.

Hun finder på at afspore nogle togskinner, der kører igennem skoven, og kort tid efter befinder en desorienteret lokomotivfører sig i kvindens stue. Kvinden lægger hovedet på skrå, plirrer med øjnene, og det beskrives, hvordan ”Små hjerter dryssede fra hendes kjole, hun duftede af jordbær og fløde (og lidt af spaghetti)”. Manden føler sig mærkeligt svimmel, og selvom han tænker på at protestere og forklare at han er godt gift, ser vi i næste billede de to lette over nåletræernes toppe på ryggen af en stor hvid fugl, der både kunne ligne tamgåsen fra ”Nils Holgersens forunderlige rejse” af Selma Lagerlöf og storkeflokken i baggrunden med babybylter i næbbene.

Tilbage på skovbunden har det sure egern Hr. Petterson fået øje på det strandede tog: ”Det er skandaløst! fnyste han og lagde sine briller i skjortelommen”. Han sætter sig på en raket og affyrer den med kurs mod stjernerne for at alliere sig med fiskeren i månen. Det viser sig at være den samme egensindige pigerygende skipper, som ham Villadsen introducerede i ”Ind fra havet”. I fællesskab lykkes det dem at få førerkabinen på krogen, og lokoføreren, der i mellemtiden har gjort kvinden gravid og er kommet i uniformen igen, ser nu to skikkelser komme sejlende hen over himlen trækkende på hans togvogn. Da den er tilbage på skinnerne, sætter han sig bag instrumentbrættet og forvinder ud af skoven lige så pludseligt, som han kom.

52857929

”Bennys far kører tog” er en sjov og eventyrlig skabelsesberetning, der vrimler med dyr ”der går rundt i skoven med følelser og tøj på”, som der står, og gakkede Mickey Mouse’r, der titter frem fra små luger. Det er også en sårbar og kærlig fortælling om en længselsfuld kvinde, der på slutbilledet sidder med sin lille søn på en togperron og taler om ophav og om manden i førerhuset, der suser forbi: ”Hej hej, Bennys far, siger vi så.”

Genrer og tematikker

Der er en stærk autofiktiv tråd i flere af Rikke Villadsens udgivelser. På sidste side i ”Ind fra havet” oplyses det, at ”Hændelser, der finder sted i denne tegneserie, er baseret på virkelige begivenheder. Barnet kommer til verden d. 30 oktober.” Samtidig udspiller det selvoplevede sig altid i overnaturlige og absurde verdener, og i stedet for socialrealistiske historier om at blive alene-mor formulerer ”Ind fra havet” og ”Bennys far kører tog” eventyrlige alternative tilblivelseshistorier og spidsfindig kritik af kernefamilienormen. Om det siger Villadsen selv: ”Jeg vil splintre normalbegrebet! Jeg vil ruske i konformiteten på alle måder – i forhold til familiestrukturer, men også i forhold til fortællestruktur og den form for børnelitteratur, der er gængs og mainstream.” (Anna Raaby Ravn: ”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortællingen om den far, han ikke har”. Information, 2017-01-21).

En anden tematik i Villadsen værker er kulturelle kønsstereotyper. Ofte undersøger hun forskellige forestillinger om, hvad det maskuline og det feminine er, og udfordrer de klicheer gennem sine tegninger. Selv beskriver hun det således: ”Jeg har en stor kærlighed til klichéen og også karikerede genrer som western eller sømandsskrønen. Men jeg har også en stor kærlighed til det, der stritter og laver kaos og er helt uforudsigeligt. Det er et paradoks, det gør det interessant og forfriskende.” (Anna Raaby Ravn: ”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortællingen om den far, han ikke har”. Information, 2017-01-21). Det sker f.eks., når skipperen i ”Ind fra havet” får identitetskrise og skynder sig at fortælle om alle sine tatoveringer og sit dametække, da han bliver konfronteret med ikke at være en rigtig sømand, eller når kvinden i ”Et knald til”, der forventes at være passivt saloon-inventar, iklæder sig en død mands tøj og indtager tegneseriens hovedrolle.

Beslægtede forfatterskaber

Rikke Villadsen er som flere yngre danske tegnere inspireret af den tyske kunstner og tegneserieskaber Anke Feuchtenberger. Feuchtenbergers ukonventionelle og kunstneriske tilgang til at fortælle i billedsekvenser, der blandt andet kommer til udtryk i den poetiske og dystre trilogi ”Die Hure H” (hvoraf kun bind to er udkommet i dansk oversættelse: ”Horen H kaster handsken”, 2013), synes at være et forbillede for passager i Villadsens ”Ind fra havet”. Særligt de gådefulde ordløse paneler med nøgne kvindekroppe ved mørkt hav og store fyrtårn har et stærkt slægtskab med Feuchtenberger i deres på en gang intimt sanselige og unheimliche fremstilling af begær.

Samtidig er det alvorsfulde, poetiske og sanselige hos Villadsen ofte nært beslægtet med det absurde, komiske og voluminøst erotiske. Tegningerne i ”Skægmanden fra Varde” og ”Skægmanden i Skærsilden” understøtter ikke blot Jens Blendstrups gakkede ordstrøm, men taler deres eget visuelle vildtvoksende og sjofle sprog. Man kan måske, på trods af store forskelle i streg og billedflow, sammenligne Villadsens legende og humoristiske undersøgelse af kropslige udskejelser, åbninger og væsker med den danske tegner Signe Parkins’ fantasifulde og svulstige anatomiske tableauer i bl.a. udgivelsen ”Tusindfryd” (2017).

Slutteligt har Villadsen også selv beskrevet sin stil som del af en bevægelse i nyere nordiske tegneserie, der blandt andet repræsenteres af tegnere som svenske Jockum Nordström, finske Amanda Vähämäki og danske Rikke Bakman: ”Det er et meget moderne formsprog indenfor tegning, som man ser mange andre samtids-kunsttegnere bruge. […] Jeg tror, det er en måde at give sig selv frihed til at søge i billedet. Det der med at ting er visket ud og tegnet igen, det giver en enorm følelse af tvetydighed i billedet, det står sådan og ved ikke om det er det ene eller det andet. Samtidig peger det på processen i at tegne og skabe billeder.” (Ida Dybdahl: ”Mennesker er ikke kun skostørrelser og sodavandsis”. Nummer 9, 2011-08-19).

Bibliografi

Tegneserier

Villadsen, Rikke og Jens Blendstrup: Skægmanden fra Varde. Aben Maler, 2009.
Villadsen, Rikke og Jens Blendstrup: Skægmanden i Skærsilden. Aben Maler, 2010.
Villadsen, Rikke: Ind fra havet. Aben Maler, 2011.
Villadsen, Rikke: Et knald til. Aben Maler, 2014.
Villadsen, Rikke og Bjørn Rasmussen: 9 piger – Liftet. Gladiator, 2014.
Villadsen, Rikke og Bjørn Rasmussen: 9 piger – Hesten. Gladiator, 2015.
Villadsen, Rikke og Bjørn Rasmussen: 3 piger. Basilisk, 2018.
Villadsen, Rikke: Tatovøren og klitoris. Fahrenheit, 2019.

Billedbøger

Villadsen, Rikke: Bennys far kører tog. Basilisk, 2017.

Om forfatterskabet

Interview

Interview i anledning af nomineringen af ”Ind fra havet” til Pingprisen 2012.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Rikke Villadsen