Novelle


Den dansk-norske forfatter Kristin Vego debuterede
med novellesamlingen ”Se en sidste gang på alt smukt”
i Danmark i 2022 og modtog samme år Bogforums
Debutantpris.

Navnet novelle stammer fra det latinske ”novella” og betyder egentlig en lille nyhed. Genren er dog ikke journalistisk, men derimod en betegnelse for en kort, episk fiktionstekst. I modsætning til romanen har novellen få personer, et enkelt miljø og en handling, der begrænser sig til en enkelt skæbnesvanger begivenhed. Historiens forløb er enstrenget, og slutningen overrasker ofte.

Novellens struktur
Typisk har den klassiske novelle en struktur med en begyndelse, midte og slutning, mens handlingen i nyere noveller også kan begynde pludseligt (in medias res), og teksten kan have en åben slutning. Det er den usædvanlige begivenhed eller dilemmaet, der er novellens centrale omdrejningspunkt. Begivenheden kan både være en indre eller en ydre hændelse, som bryder med de etablerede normer, men når den er indtruffet, kan tingene aldrig vende tilbage til udgangspunktet.

Novellens historie
Man mener, at genren opstod med den italienske forfatter Giovanni Boccaccios (1313-1375) prosafortællinger ”Decameron” (1349-51), og den har siden da udviklet sig over den klassiske novelle, som tyskeren Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) definerede ved dens usædvanlige begivenhed til den moderne novelle, hvor konflikten ikke nødvendigvis er ekstraordinær og der eksperimenteres med formen.

I Danmark regnes præsten Steen Steensen Blicher for en af de første, væsentlige bidragsydere til genren. Hans dårlige økonomi nødsagede ham til at skrive kortere tekster til tidsskrifter, og hans noveller har med deres særlige folkelige stil lagt navn til undergenren den blicherske novelle. Som i ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824) er den blicherske novelle tragisk. En katastrofe forandrer jegfortælleren, der bliver bevidst om erkendelsens begrænsninger og begærets magt.

I Herman Bangs novelle ”Irene Holm” (1890) er konflikten mere nedtonet, da danselæreren Irene er en anonym, introvert eksistens. Hun flytter til en provinsby, og ved et afdansningsbal liver hun for en stund op, men falder i sin solodans og bliver til grin. Bangs noveller er karakteristiske ved at have almindelige mennesker som hovedpersoner samt ved deres realistiske, samfundskritiske miljøskildringer. Oprindeligt adskilte novellen sig fra eventyret ved sin realisme, men moderne noveller kan godt indeholde fantastiske elementer. F.eks. i Karen Blixens ”Aben” fra ”Seven Gothic Tales” (1934), hvor den homoseksuelle Boris’ ægteskabelige konflikt løses ved, at hans tante forvandler sig til en abe.

Hvad er forskellen mellem en novelle, kortroman og kortprosa?
Det kan være svært at afgøre, hvor grænsen mellem novelle og kortroman eller kortprosa og novelle går. Kortprosa er som novellen en kortere tekst, men den er ofte mere lyrisk, flertydig og udfordrer læserens genreforventninger med metarefleksioner, perspektivskift eller tomme huller.

På grund af novellens korte form kan den udkomme i aviser, tidsskrifter, magasiner eller i antologier. Katrine Marie Guldagers ”København” fra 2004 er et eksempel på en novellesamling, hvor de samme personer og begivenheder går igen på tværs af novellerne, der har forskellige fortællere. Dette kaldes en novellekreds. Forfattere som Guldager, Pia Juul og Jan Sonnergaard har været med til at give novellegenren fornyet popularitet i det nye årtusinde, hvor Naja Marie Aidt bl.a. vandt Nordisk Råds litteraturpris for novellesamlingen ”Bavian” (2006). Canadiske Alice Munro, der vandt Nobelprisen i litteratur i 2013, har inspireret yngre novellister som Caroline Albertine Minor.

Videoklip
Thomas Korsgaard reflekterer over novellen som form. Februar 2024:

SE OGSÅ FORFATTERWEBS NOVELLETEMA 2024: SNAK
I dette tema foreslår vi en række indgangsvinkler og aktiviteter med udgangspunkt i Thomas Korsgaards 13 normalsider lange novelle "Snak".

Kilder:

Primærlitteratur

Aidt, Naja Marie: Bavian. Gyldendal, 2006. bibliotek.dk

Bang, Herman: Irene Holm.

Blicher, Steen Steensen: Brudstykker af en landsbydegns dagbog

Blixen, Karen: Syv fantastiske fortællinger. Gyldendal, 2002. bibliotek.dk

Guldager, Katrine Marie: København. Gyldendal, 2004. bibliotek.dk

Minor, Caroline Albertine: Velsignelser. Rosinante, 2017. bibliotek.dk

Sekundærlitteratur

Baggesen, Søren: Den blicherske novelle. Gyldendal, 1965. bibliotek.dk

Johansen, Jørgen Dines: Novelleteori efter 1945. Munksgaard, 1970. bibliotek.dk

Klujeff, Marie Lund: Novellen, struktur, historie, analyse. Gad, 2002. bibliotek.dk