Einar Már Guðmundsson

Artikel type
voksne
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Main image
Einar Már Guðmundsson
Foto: Benita Marcussen / Scanpix

Drømme, nordlys og regnvejrsdage i Reykjavik er væsentlige og genkommende elementer i islandske Einar Már Guðmundssons omfangsrige og vidtløftige forfatterskab. I digte, noveller og romaner udfolder han historier om det islandske folk gennem de seneste 100 år, og uden at forfalde til sentimental melankoli skriver han den islandske underklasses historie. Poesi og realisme går hånd i hånd i de humoristiske bøger, der alle er rundet af forfatterens utrættelige samfundsengagement.

 

52822998

Blå bog

Født: 18. september 1954 i Reykjavik, Island.

Uddannelse: Bachelor i litteratur og historie, Islands Universitet, 1979. Kandidatgrad i litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1985.

Debut: Er nokkur í kórónafötum hér inni? 1980.

Litteraturpriser: Førstepræmie i litteraturkonkurrence udstedt af Almenna Bókafélagið, 1982. DVs kulturpris, 1994. Nordisk Råds Litteraturpris, 1995. Giuseppe Acerbi Literary Prize, 1999. Karen Blixen Prisen, 1999. Carl Scharnberg's Memorial Fund, 2010. Det Svenske Akademis Nordiske Pris, 2012.

Seneste udgivelse: På sporet af den zoologiske have. Lindhardt og Ringhof, 2016. (Leitin að dýragarðinum, 1988). Oversat af Erik Skyum-Nielsen. Noveller.

Inspiration: Hálldor Laxness, Günter Grass. 

Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden

Sagaer

 

Baggrund

”Rannveig og Thora ønskede at dyrke grøntsager og gik ind for, at børnene på egnen skulle have frugt af og til, men dette regnede kun de færreste bønder på egnen for klogskab, idet de spurgte, om damerne måske kunne henvise til noget sted i sagaerne, hvor heltene spiser æbler.”

”Drømme på jorden”, s. 45.

Einar Már Guðmundsson blev født i Reykjavik den 18. september 1954. Sammen med sin bror Pálmi og sine forældre voksede han op i en forstad til Reykjavik, i de nye boligblokke, der beskrives i hans såkaldte Reykjavik-trilogi. Hans far var taxachauffør, og hans historier fra dagens ture har gødet jorden for Einar Márs mundtlige fortælletradition, og han har udtalt, at hans målgruppe først og fremmest er taxachauffører. (Rasmus Bo Sørensen: Med vinger på hjernen. Information, 2008-10-08).

I sine unge år var han involveret i en politisk organisation ved navn Fylkingin (Fronten), der holdt til på den yderste venstrefløj. Samtidig var han aktiv i en gruppe af kunstnere, intellektuelle og digtere omkring Galleri Suðurgata 7. Her mødte han filminstruktøren Friðrik Þór Friðriksson, og i gruppens litteratur- og kunsttidsskrift Svart á hvítu offentliggjorde han sine første digte. I slutningen af 1970’erne rendte Einar Már rundt med anorak og langt pandehår og solgte hjemmeduplikerede digtsamlinger på værtshusene i Reykjavik, hvor de gik som varmt brød ud på de små timer.

Under sin studietid på Islands Universitet blev han i 1976 undervist af den danske litterat Erik Skyum-Nielsen, der senere skulle blive hans faste oversætter, og i 1979 blev han bachelor i litteratur og historie fra Islands Universitet. Herefter flyttede han til København, hvor han i 1985 fik en kandidatgrad i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han boede i København fra 1979 til 1986, og det var i denne periode, han skrev Reykjavik-trilogien.

Einar Márs debut var digtsamlingen ”Er nokkur í kórónafötum hér inni?”, der udkom i 1980. Efterfølgende kom Reykjavik-trilogien, der er en fabulerende trilogi om barndommens land i Reykjavik. En mere personlig, moden og realistisk menneskeskildring udgør ”Universets engle”, der står som et højdepunkt i forfatterskabet. Trilogien ”Fodspor på himlen”, ”Drømme på jorden” og ”Navnløse veje” er en ambitiøs kalejdoskopisk og halvdokumentarisk slægtskrønike over det 20. århundrede.

Med sine fortællinger ønsker Einar Már at komplettere den historie, man lærer i skolen: ”Jeg skriver nok mine romaner for at videregive det, som man glemmer; det der ikke kommer ind i de offentlige historiebøger. Og vise, at 'folk' ikke kun er samfundsbegrebet, men også mennesker med stolthed, uafhængigt af den sociale position. Omridsene af de personer, jeg skriver om i romanerne, er virkelige: Min farmor og farfar havde faktisk ti børn, og de levede under kummerlige vilkår, børnene blev anbragt forskellige steder på landet.” (Søren Vinterberg: Vi har aldrig forstået klassesamfundet. Politiken, 2003-12-13).

Hans bøger er oversat til adskillige sprog, og for den berømmede roman ”Universets engle” modtog Einar Már i 1995 Nordisk Råds Litteraturpris. På baggrund af samme roman lavede den islandske filminstruktør Friðrik Þór Friðriksson filmen ”Universets engle” i 2000.

Einar Már har skrevet både digte, romaner, noveller, børnebøger og enkelte filmmanuskripter og hans bøger rummer en ofte original blanding af poesi, fantasi og realisme og er båret af en umiddelbar og mundtlig fortælleglæde.

Det er uvist, om det er på grund af pladsmangel, at digteren er henvist til at sidde og arbejde i garagen hjemme i det nordvestlige Reykjavik, hvor han bor med sin kone. Men dér bliver hans bøger i hvert fald til, i et hus i nærheden af kvarteret, hvor han er vokset op.

 

Reykjavik-trilogien

”På seks dage skabte Gud verden da han var blevet træt af alverdens uvirksomhed. På seks dage har Anton Sigfinnsson bygget et dueslag, foranlediget af manglen på noget at bestille blandt byens frisører.”
”Vingeslag i tagrenden”, s. 23.

I begyndelsen af 1980’erne udgav Einar Már Guðmundsson romanerne ”Ridderne af den runde trappe”, ”Vingeslag i tagrenden” og ”Regndråbernes epilog”, som tilsammen udgør Reykjavik-trilogien.

I ”Riddarar hringstigans” fra 1982 (”Ridderne af den runde trappe”, 1984), hedder den lille dreng, der fortæller historien, Johan Pjetursson. Han viser sig nu og da at være i besiddelse af en poetiskhistorisk bevidsthed om en verden, der er meget større end hans egen, og udover at fortælle til en kammerat ved navn Ole holder han sig heller ikke tilbage for at henvende sig direkte til læseren: ”I modsætning til hvad du kære læser muligvis tror, er Ole og jeg ikke som de politikere, der omfavner hinanden og trykker hænder på telekommunikerede ap-nyhedsbilleder, mens de i tankerne bider hovedet af hinanden. Nej, vi giver os bare til at lege med biler (...)”. Som man forstår er teksten, ligesom Johan, uhyre legesyg.

22304704

Johan Pjetursson fortsætter med at have ordet i ”Vængjasláttur í þakrennum” fra 1983 (”Vingeslag i tagrenden”, 1986), hvor trilogiens karakter af fantasifuld krønikeskrivning for alvor udfoldes. Johan er i stand til at fortælle i flere stilarter, alt afhængig af hvor han har sine oplysninger fra: avisen, eventyr, ”af kvarterets annaler” eller en livlig fantasi.

I det store som i det små er ”Reykjavik-trilogien” en beretning om retten til at fantasere og fortælle. Følgende dialog imellem Johan og Ole er en passage fra ”Vingeslag i tagrenden”, kaldet ”De vingede hjerners duet”:

”Jeg: Ole har du lagt mærke til hvor små hoveder duerne har. Tror du ikke de har nogen hjerne?
Ole: Nej de har vinger. Hvorfor skulle de have en hjerne?
Jeg: Mener du at det er bedre at have vinger end hjerne?
Ole: Jeg tror det bedste må være at have vinger på hjernen.”

”Reykjavik-trilogien” er et romantrekløver om alt imellem drenge, duer, himmel og jord i efterkrigstidens Reykjavik. De tre bøger hænger løseligt sammen, men ”Eftirmáli regndropanna” fra 1986 (”Regndråbernes epilog”, 1988), stikker lidt ud fra de to andre. I denne er barnesynsvinklen helt væk og erstattet af en anderledes ordrig, olympisk historiefortæller, som er mere optaget af lyriske billedkaskader end poetiske menneskeskildringer.

Einar Már tilhører en generation af islændinge, der som de første er vokset op i en moderne bykultur. Island og specielt Reykjavik oplevede et velfærds- og moderniseringsboom efter 2. Verdenskrig, og indflydelsen fra især USA, der har opretholdt en militærbase på øen siden krigen, er ikke gået sporløst hen over de ellers meget traditionsbundne islændinge.

Denne sammenblanding af amerikansk og islandsk mytologi, godt blandet op med beatlerne fra Liverpool, er hovedingredienserne i Einar Márs leg med liv og litteratur. Og udover hvad den i øvrigt er, er ”Reykjavik-trilogien” i det skjulte også en udviklingsfabel og kunstnerroman. Om tilblivelsen af en digter.