jon kalman stefansson
Foto: Batzer & Co.

Jón Kalman Stefánsson

Artikel type
voksne
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret i 2017.
Top image group
jon kalman stefansson
Foto: Batzer & Co.
Main image
Jón Kalman Stefánsson
Foto: Jens Astrup / Scanpix

Indledning

Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson blander i sine romaner højstemt patos med hverdagens praktiske gøremål. Poesi, skindanorakker og stormvejr hænger uløseligt sammen og gør tilsammen forskellen på liv og død. På dansk kom først ”Sommerlys, og så kommer natten” og siden den betagende trilogi om Drengen med (sne-)blændende skildringer af det barske liv på Islands vestkyst for 100 år siden. Med den forblæste kystby Keflavik som afsæt er han i en ny trilogi ved at skrive det moderne og det traditionelle Island sammen i en passioneret slægtshistorie.

53029418

Blå bog

Født: 17. december 1963 i Reykjavik, Island.

Uddannelse: Ufærdige litteraturstudier på Islands Universitet, 1986-1991.

Debut: Með byssuleyfi á eilífðina. Höfundur, 1988.

Litteraturpriser: Den islandske litteraturpris, 2005. Islandske boghandleres pris 2007, 2009 og 2011. Per Olov Enquists Pris, 2011.

Seneste udgivelse: Nogenlunde på størrelse med universet. Batzer & Co, 2017. (Eitthvað á stærð við alheiminn, 2015). Oversat af Kim Lembek. Roman.

Inspiration: John Steinbeck, Mikhail Bulgakov, Martin A. Hansen, Knut Hamsun, Halldór Laxness og Fjodor Dostojevskij.

Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden

Sagaer

 

 

 

Baggrund

”Der er ellers mangt og meget at fortælle om mennesket. I de fleste individer kan man finde både skønhed og svineri. Mennesket er en indviklet skabning, lidt af en labyrint, og man kan godt komme på gale veje hvis man begiver sig ind i de irgange for at lede efter en forklaring.”
”Sommerlys, og så kommer natten”, s. 132.

Jón Kalman Stefánsson er født i Reykjavik i 1963 og boede i hovedstaden de første 12 år af sit liv. Herefter flyttede han til Keflavik, inden han i 1986 flyttede tilbage til Reykjavik med sin studentereksamen i hånden. I årene 1975-82 tilbragte han en del tid i det vestlige Island, hvor han havde forskellige jobs: han arbejdede i et slagterhus, i fiskeindustrien, som murer og som politimand i lufthavnen i Keflavik.

Fra 1986 og frem til 1991 studerede Jón Kalman litteratur på Islands Universitet i Reykjavik uden dog at færdiggøre studierne. Udover at undervise i litteratur på to gymnasier har han i en årrække skrevet artikler og kritik for avisen Morgunblaðið.

I perioden 1992-95 boede han i København, hvor han brugte tiden på at læse, vaske trapper og tælle busser.

Selv fortæller han om begyndelsen til sin forfatterkarriere: ”Som attenårig drømte jeg om at blive astronom, efter at jeg havde set et tv-program, hvor Carl Sagan fortalte om universet. Jeg var fuldstændig overvældet af den rigdom og universets mysterier – senere forstod jeg, at denne rigdom og mystik på en måde er essensen af fiktion.” (Quercus Books: Interview with Jón Kalman Stefánsson. quercusbooks.co.uk, 2010-20-12. Egen oversættelse).

Siden sin debut med digtsamlingen ”Með byssuleyfi á eilífðina” i 1988 har han udgivet digtsamlinger, en novellesamling og en række romaner, hvoraf ”Sommerlys, og så kommer natten” vandt den islandske litteraturpris i 2005. Flere af hans bøger har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og er oversat til en lang række sprog. Om koblingen mellem digte og romaner siger Jón Kalman selv: Da jeg begyndte at skrive, skrev jeg digte, og de var ikke gode. Men hvis man benytter den lyriske teknik med at lade noget ulogisk være logisk inden for digtets univers, kan man bruge det i romanen.” (Karen Syberg: 'Islands krise er god'. Information, 2009-06-14).

Jón Kalman benytter sig i vid udstrækning af poesiens frihed til ulogiske hændelser i sine romaner og betragter i øvrigt det at skrive som et moralsk anliggende: ”Man skal skrive med en mission. Dermed mener jeg ikke, at man skal prædike, det et slemt, hvis prædikentonen slår igennem, men jeg synes bedst om forfattere, der skriver for livet, imod glemslen. Hvis man har en indre trang, er det bedre at gøre noget med den trang. Så man prøver at forandre verden, samtidig med at man ved, at det kan man ikke. Men måske bevidstheden kan ændre sig på grund af en bog, måske ændres lyset eller en følelse.” (Karen Syberg: 'Islands krise er god'. Information, 2009-06-14). Denne mission er i bøgerne tillagt fortællerne, der har let docerende holdninger til, hvordan man bedst lever sit liv. Eller i det mindste ikke svigter det, som det hedder i ”Englenes sorg”.

Indtil 2000 arbejdede han som bibliotekar i Mosfellsbær lidt uden for Reykjavik, og han har siden da ernæret sig som forfatter. I dag bor Jón Kalman Stefánsson i Mosfellsbær.

Sommerlys, og så kommer natten

”Jónas havde altid været usædvanlig lys i huden, ligesom en elpære i mørke, stil dig op her hos mig så jeg kan se til at læse, sagde hans far når strømmen gik på vinteraftener i de år hvor der stadig var uvejr til og landsbyen sov under snedækket.”
”Sommerlys, og så kommer natten”, s. 46.

I en lille, unavngiven by på landet foregår Jón Kalman Stefánssons første oversættelse til dansk, ”Sumarljós, og svo kemur nóttin” fra 2005 (”Sommerlys, og så kommer natten”, 2009). Her leves livet i al sin enkelhed, men sandelig også i al sin magiske virak. Det alvidende fortællerkor følger en række personer, der alle optræder som hovedpersoner i romanen, der foregår i 1998. De er nogle aparte skikkelser, der i større eller mindre omfang har fødderne på jorden og hovedet helt oppe i himlen, eller i hvert fald i andre sfærer end den fysiske virkelighed.

27710255

Direktøren for Trikotagefabrikken begynder en nat at drømme på latin og sætter sin tilværelse over styr for at tilegne sig værker af Galilei og Kepler på latin. Han omtales herefter som Astronomen og bliver mere og mere indesluttet omkring sin nye interesse. Trikotagefabrikken bliver til restauranten TEKLA, som drives af den smukke og ovenud begærede Elísabet. Når hun ifører sig sin blå fløjlskjole, går verden i stå hos alle landsbyens mænd, og denne sanselighed og fryd ved bryster går igennem på næsten hver en side i romanen.

Det overnaturlige manifesterer sig, når det spøger på Brugsens lager, og når en ung mand forsvinder ind i et vindue for helt at fordufte. Det er lakonisk fortalt, og forekommer derfor helt naturligt. Andre påtrængende og mere fysiske kræfter hos det lille samfunds beboere er det uopslidelige begær, der må finde vej ud, når det kan – uagtet de dramatiske konsekvenser de udenomsægteskabelige møder afføder.

”Sommerlys, og så kommer natten” er nok fæstnet i tid og til dels også i rum, men er overordnet en fortælling om menneskets drømme og længsler. Med sin uimponerede tilgang til det overnaturlige er romanen en hyldest til fantasien og den åbne tilgang til verden, hvor der måske er mere på færde, end man kan forstå eller se med det blotte øje. Når så mange af de ting, man kan dokumentere, er uforståelige, er der ikke så langt til at godtage de ting, der ikke kan dokumenteres. Fortællerkorets kommentarer til fortællingen tilfører historierne en ekstra dimension fra det hinsides og legitimerer de magiske hændelser.