Baggrund

Citat
”Der er ellers mangt og meget at fortælle om mennesket. I de fleste individer kan man finde både skønhed og svineri. Mennesket er en indviklet skabning, lidt af en labyrint, og man kan godt komme på gale veje hvis man begiver sig ind i de irgange for at lede efter en forklaring.”
”Sommerlys, og så kommer natten”, s. 132.

Jón Kalman Stefánsson er født i Reykjavik i 1963 og boede i hovedstaden de første 12 år af sit liv. Herefter flyttede han til Keflavik, inden han i 1986 flyttede tilbage til Reykjavik med sin studentereksamen i hånden. I årene 1975-82 tilbragte han en del tid i det vestlige Island, hvor han havde forskellige jobs: han arbejdede i et slagterhus, i fiskeindustrien, som murer og som politimand i lufthavnen i Keflavik.

Fra 1986 og frem til 1991 studerede Jón Kalman litteratur på Islands Universitet i Reykjavik uden dog at færdiggøre studierne. Udover at undervise i litteratur på to gymnasier har han i en årrække skrevet artikler og kritik for avisen Morgunblaðið.

I perioden 1992-95 boede han i København, hvor han brugte tiden på at læse, vaske trapper og tælle busser.

Selv fortæller han om begyndelsen til sin forfatterkarriere: ”Som attenårig drømte jeg om at blive astronom, efter at jeg havde set et tv-program, hvor Carl Sagan fortalte om universet. Jeg var fuldstændig overvældet af den rigdom og universets mysterier – senere forstod jeg, at denne rigdom og mystik på en måde er essensen af fiktion.” (Quercus Books: Interview with Jón Kalman Stefánsson. quercusbooks.co.uk, 2010-20-12. Egen oversættelse).

Siden sin debut med digtsamlingen ”Með byssuleyfi á eilífðina” i 1988 har han udgivet digtsamlinger, en novellesamling og en række romaner, hvoraf ”Sommerlys, og så kommer natten” vandt den islandske litteraturpris i 2005. Flere af hans bøger har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og er oversat til en lang række sprog. Om koblingen mellem digte og romaner siger Jón Kalman selv: Da jeg begyndte at skrive, skrev jeg digte, og de var ikke gode. Men hvis man benytter den lyriske teknik med at lade noget ulogisk være logisk inden for digtets univers, kan man bruge det i romanen.” (Karen Syberg: 'Islands krise er god'. Information, 2009-06-14).

Jón Kalman benytter sig i vid udstrækning af poesiens frihed til ulogiske hændelser i sine romaner og betragter i øvrigt det at skrive som et moralsk anliggende: ”Man skal skrive med en mission. Dermed mener jeg ikke, at man skal prædike, det et slemt, hvis prædikentonen slår igennem, men jeg synes bedst om forfattere, der skriver for livet, imod glemslen. Hvis man har en indre trang, er det bedre at gøre noget med den trang. Så man prøver at forandre verden, samtidig med at man ved, at det kan man ikke. Men måske bevidstheden kan ændre sig på grund af en bog, måske ændres lyset eller en følelse.” (Karen Syberg: 'Islands krise er god'. Information, 2009-06-14). Denne mission er i bøgerne tillagt fortællerne, der har let docerende holdninger til, hvordan man bedst lever sit liv. Eller i det mindste ikke svigter det, som det hedder i ”Englenes sorg”.

Indtil 2000 arbejdede han som bibliotekar i Mosfellsbær lidt uden for Reykjavik, og han har siden da ernæret sig som forfatter. I dag bor Jón Kalman Stefánsson i Mosfellsbær.