Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet.
I et sanseligt og detaljerigt sprog skildrer Bergsveinn Birgissons det landlige islandske folks liv og kultur.
Jens August Schade var den lyse digter i dansk poesi. Fra sin debut i 1920’erne til sin død i 1970’erne var han i både liv og værk en livsbekræfter, som jog spleen på flugt med kvinder, værtshuse og et utrætteligt arbejde med det poetiske sprog.
Forfatterinden Marguerite Duras skrev en elegant, præcis og ofte voldsom prosa, hun udfordrede den traditionelle romanform og skabte selv nye måder at fortælle på.
Irans bedst kendte, mest nyskabende og måske højest elskede kvindelige poet, Forough Farrokhzad, blev gift som teenager og skilt som 19-årig og forargede et konservativt Iran med sin sanselige og kødelige poesi, hvor kvindens seksualitet blev fremstillet som aktivt begæ
I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden.
I den erotiske og dramatiske fortælling ”Jin Ping Mei” fra 1617 gives et indblik i den kvindelige seksualdrift, et forbudt emne, der var hidtil uset i den kinesiske samtidslitteratur.
Anaïs Nin er en fascinerende personlighed. Hun er også en sansende forfatter fuld af psykologisk indsigt. Og så er hun ordrig. 35.000 sider i flere hundrede dagbøger blev det til, før hun døde. Hun bearbejdede og udgav selv dagbøgerne i seks bind i løbet af 1960'erne.
Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson blander i sine romaner højstemt patos med hverdagens praktiske gøremål. Poesi, skindanorakker og stormvejr hænger uløseligt sammen og gør tilsammen forskellen på liv og død.
Kristina Stoltzs romaner har en realistisk og samtidig poetisk stil, der på nærmest inciterende vis fører læseren ind i fortællingen.
