erotik

Den romerske digter Publius Ovidius Naso (43 f.v.t.-17 e.v.t.) satte med sine erotiske elegier og storslåede epos et enestående aftryk på verdenslitteraturen.

Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet.

I et sanseligt og detaljerigt sprog skildrer Bergsveinn Birgissons det landlige islandske folks liv og kultur.

Forfatterinden Marguerite Duras skrev en elegant, præcis og ofte voldsom prosa, hun udfordrede den traditionelle romanform og skabte selv nye måder at fortælle på.

I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden.

I den erotiske og dramatiske fortælling ”Jin Ping Mei” fra 1617 gives et indblik i den kvindelige seksualdrift, et forbudt emne, der var hidtil uset i den kinesiske samtidslitteratur.

Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson blander i sine romaner højstemt patos med hverdagens praktiske gøremål. Poesi, skindanorakker og stormvejr hænger uløseligt sammen og gør tilsammen forskellen på liv og død.