Jin Ping Mei

Forud for det 15. århundrede kunne man i Kina finde alkymistisk-daoistiske tekster, hvor seksuallivet og dets teknikker blev detaljeret beskrevet. Efter 1400-tallet fortsatte skriverierne om erotikken, nu som sovekammerlekture og bordelkunst, og særligt var det, at disse fortællinger ofte indeholdt billeder, som illustrerede de forskellige samlejestillinger. Tegningerne blev sidenhen overført til træsnitskunsten, som anses som den mest almindelige illustrationsform under Ming-dynastiet (1368-1644).

Da Qing-dynastiet (1644-1912) overtog magten i 1644, skete der imidlertid store ændringer i forhold til, hvad der blev anset for kunst, og her blev indført et strengt forbud mod den erotiske litteratur og illustration. Grundet dette forbud har ”Jin Ping Mei” siden Qing-dynastiets magtovertagelse været bandlyst i landet, da man mente, at den indeholdt pornografiske elementer, der ville have dårlig indflydelse på kinesernes moral. Ikke mindst var det uset, at værket blotlagde kvinders seksualdrift. Men det var ikke kun den erotiske læsning, man mente var skadelig for folket, værket indeholdt også elementer, der forholdt sig kritisk til tidens politiske og økonomiske korruption, og disse elementer havde Qing-dynastiet absolut ingen interesse i, at folket skulle farves af.

Til trods for sortlægningen af værket er der gennem tiden udkommet en del udgaver af ”Jin Ping Mei” i Kina, men alle disse er reviderede udgaver, hvor den erotiske del er fjernet. Forbuddet betød således, at det med tiden lykkedes at udrydde den originale udgave af fortællingen. I 1930’erne fik man igen kendskab til den tidligste version ved et fund af 1617-udgaven, der indeholdt de ellers fjernede elementer. Først i 1985 nåede denne tidlige udgave ud over Kinas grænser og blev gjort tilgængelig for den europæiske læser. Det skete i en oversættelse af den franske lingvist André Lévys med titlen ”Fleur en Fiole d’Or”. I Danmark udkom første del af ”Jin Ping Mei” i 2012, og herfra er ni bind planlagt til at udkomme årligt.

Den tidligste udgave af ”Jin Ping Mei” fra 1617 er næsten 3000 sider lang, og fortællingen er fordelt over 100 kapitler. Den er skrevet på talesprogsprosa (baihua) og skifter mellem prosa og vers. Fortælleren er synlig, og der leges med dobbeltbundne udsagn. I den danske oversættelse har man valgt at bibeholde de passager, der knytter sig til historiefortælleren og dennes henvendelse til publikum. Henvendelsen er i den danske udgave fremhævet med versaler og kan eksempelvis lyde: ”HØR HER HISTORIEFORTÆLLER! HVORFOR ER DU SÅ OPTAGET AF AT FORTÆLLE…” (s. 27).

Illustrationerne, der knytter sig til ”Jin Ping Mei”, stammer ikke fra den tidligste udgave fra 1617, men først fra en omarbejdet udgave fra Chongzhen-perioden (1628-1644). I denne udgave var hvert kapitel tilført en dobbeltside med træsnit, i alt 200 billeder. Illustrationerne i den danske udgave er taget fra en genoptrykning af udgaven fra Chongzhen-perioden fra 1933.

Den første udgivelse på dansk indledes med en metatekst, der hjælper læseren til at forstå, hvilken rolle den fiktive fortælling havde i sin samtid. Samtidig forklares det, hvordan fortællingens start er med til at placere handlingen i tid. I første kapitel møder vi den stærke Wu Song, der dræber en tiger med sine bare næver, denne karakter er kendt fra ”Fortællinger fra marsk og mose”, som stammer fra 1400-1500 tallet, mens handlingen i denne fortælling, hvori ”Jing Ping Mei” tager afsæt, udspiller sig i 1100-tallet.