J.P. Jacobsens anden og sidste roman ”Niels Lyhne” fra 1880 er en udviklingsroman, der følger Niels, fra han bliver født i 1828, til han dør i 1864. Romanen bliver fortalt igennem en 3. person fortællerstemme og er bygget op omkring centrale relationer i Niels’ liv, der får afgørende indflydelse på hans udvikling.
48030319
”Niels Lyhne” er præget af et malerisk billedsprog og en indgående forståelse for både den menneskelige natur og dets omgivelser. Romanens centrale temaer er kunst, kærlighed, ateisme, tab, ensomhed, meningsløshed og livet som sådan. I sin selvforståelse er Niels digter og ateist, men han får aldrig skrevet eller udgivet noget, og han formår ikke at finde et fællesskab omkring sin livsfilosofi – tvært imod er det, som om ideerne kommer imellem ham og verden. Han drømmer om at forbinde sig med andre mennesker, både venskabeligt og kærlighedsmæssigt, men alle forsøg smuldrer mellem fingrene på ham – både hans forhold til den ældre, bramfri enke Tema Boye (kap. 6-9), hans forsøg på at hjælpe sin ven Erik, som munder ud i en affære med dennes kone Fennimore (kap. 10-11), og sit ægteskab med den yngre kvinde Gerda, som vender sig bort fra ham og hen imod Gud på dødslejet. Da han mister både Gerda og kort efter deres eneste søn, melder han sig som soldat i krigen i 1864, og til det sidste forsager han Gud og dør i en eksistentiel ensomhed og erkendelse af, at det er umuligt at forbinde sig med andre mennesker.
Både kunsten og litteraturen var i Jacobsens samtid præget af et ønske om fornyelse i skrivestil, malestil og indhold, og det er oplagt at se Niels Lyhne i det lys. Når han ser sig selv som digter, men ikke formår at udfolde det, kan det netop ses i lyset af de vanskeligheder, der er forbundet med at finde nye sproglige og indholdsmæssige veje. Måske skal hans vanskeligheder med at forbinde sig med andre mennesker ses i samme lys: når man lever i en brydningstid, giver det også benspænd for de menneskelige forhold og relationer, men menneskets eksistentielle ensomhed kan også læses som et mere grundlæggende eksistentielt vilkår, der i hvert fald sagtens kan finde genklang hos nutidige læsere.