William Shakespeare

Artikel type
voksne
cand.mag. Caspar Haarløv, iBureauet/Dagbladet Information. 2007.
Main image
Shakespeare, William
Foto: POLFOTO

Indledning

William Shakespeares skuespil har opnået status som en slags sekulær bibel – men en bibel blottet for påbud og læresætninger, og som det ikke er nødvendigt at have et andagtsfuldt forhold til. Her møder vi menneskeheden på godt og ondt: fra konger og dronninger til ludere og lommetyve, romerske politikere, græske helte og unge elskende. Alle træder de frem på scenen og viser os deres menneskelighed – og formulerer sig guddommeligt. Shakespeares værste skurke kalder på vores medfølelse, og hans største helte er fulde af fejl. Samme dobbelthed findes i stykkernes opbygning med komiske elementer i tragedierne, og en tragisk dimension i komedierne. Hos Shakespeare er der aldrig langt fra de store spørgsmål til de store branderter.

 

52316243

Blå bog

  • Født: 1564 i Stratford-upon-Avon, England. Præcis dato ukendt.
  • Død: 23. april 1616 i Stratford.
  • Uddannelse: Ukendt, sandsynligvis ingen.
  • Debut: The Two Gentlemen of Verona, ca. 1590 (De to herrer fra Verona, 1975). Rækkefølgen af de tidligste stykker er omstridt.
  • Seneste danske udgivelse: Shakespeare - kærlighedens digter. Det Poetiske Bureau, 2016. Oversat af Bjarne Gertz.
  • Periode: Middelalderen - Reformation og renæssance
  • Genre: Drama

 

Se filmene

En skærsommernats drøm på Filmstriben - lån film fra biblioteket

Stor ståhej for ingenting på Filmstriben - lån film fra biblioteket

Macbeth på Filmstriben - lån film fra biblioteket

Trold kan tæmmes - på Filmstriben - lån film fra biblioteket

 

Baggrund

Hamlet: “... lad jeres egen smag vejlede jer; lad bevægelsen svare til ordet og ordet til bevægelsen, og pas især på at I ikke overskrider naturens mådehold, for enhver sådan overdrivelse er imod skuespillets væsen, hvis opgave fra begyndelsen har været og stadig er at holde ligesom et spejl op for naturen, at vise dyden dens egne træk, skændselen dens eget billede og at vise selve vor tidsalder og vort samfund deres skikkelse og udtrykte billede. Hvis nu dette bliver overdrevet eller mat fremstillet, kan det måske få den ukyndige til at le, men det kan kun bedrøve den der har forstand på det; og hans kritik, må I da indrømme, vejer tungere end et fuldt hus af de andre.”
“Hamlet”: 3.2.16-29

William Shakespeare blev født i 1564 i Stratford-upon-Avon som søn af John Shakespeare, en handskemager med sociale ambitioner og illegal handel med uld i bagbutikken. Shakespeares mor, Mary Shakespeare, var i modsætning til faren, født i en velstående familie. Muligvis var Johns far en husmand ved navn Richard, der lejede sin jord af Marys far, Robert Arden. Uanset hvem farfaren var, har Shakespeares forældre tilhørt forskellige sociale klasser. John Shakespeare formåede at komme frem i tilværelsen og blev i 1568 udnævnt til High Bailiff, hvilket har svaret nogenlunde til at være borgmester. Fra 1570’erne har han tilsyneladende været i økonomiske vanskeligheder og måtte i 1586 opgive sin status i byens råd.

William har sandsynligvis gået i the King’s New School i Stratford, en gratis drengeskole, hvor han har lært latin og læst Æsops fabler, Ovids Metamorfoser, Plautus, Terence, Virgil, Cicerea og muligvis Erasmus af Rotterdam.

Shakespeare forlod sandsynligvis skolen som 15- eller 16-årig. Som 18-årig blev han gift med den otte år ældre Anne Hathaway, der seks måneder efter fødte deres første barn, Susanna. To år efter, i 1585, fik parret tvillingerne Hamnet og Judith og fik derefter ikke flere børn.

I 1592 findes den første kilde, der refererer til Shakespeare som forfatter i London. Denne henvisning, som har form af en latterliggørelse af en replik fra tredje del af “Henry VI” og afviser Shakespeare som en ulærd opkomling, er eneste kilde til at bestemme, hvornår han begyndte sit forfatterskab. I 1593 og 94 udgiver han to narrative digte, “Venus and Adonis” og “The Rape og Lucrece”, og i 1594 underskriver han en kvittering sammen med to skuespillere fra “The Lord Chamberlain’s Men”, hvilket antyder, at han allerede på dette tidspunkt er en ligeværdig, hvis ikke ligefrem ledende skikkelse i det teaterkompagni, han vedblev at være tilknyttet igennem hele sin karriere.

Dernæst er Shakespeares liv mindre ukendt. Shakespeare var en succes i sin levetid. Han både skriver, instruerer, spiller skuespil, investerer i ejendomme, bliver medejer af teaterkompagniet, er sandsynligvis deres forretningsfører og er med til at bygge et teater – The Globe – fra bunden.

Hans søn Hamnet dør i 1596 og begraves i Stratford, hvor hans kone er blevet boende. Shakespeare selv bor i London indtil 1613, hvor han trækker sig tilbage til Stratford. Allerede i 1597 køber han dog et stort hus i fødebyen, og i de følgende år investerer han yderligere i land i området. Hans kone flytter aldrig til London.

Shakespeare dør i Stratford den 23. april 1616 mindre end en måned efter at have skrevet sit testamente. Han blev 52 år.

Trold kan tæmmes: Løgn, list og ægteskabelig lykke

“Snusen: Det er en eddergod historie. Kommer der mere? Pagen: Den er først lige begyndt, Eders Nåde. Snusen: Det er et storartet arbejde, min fru kone. Bare det snart var færdigt!”
William Shakespeare: “Trold kan tæmmes”: 1.1.148-51

Shakespeares tidlige skuespil har ikke den menneskelige dybde og sproglige frihed, som kendetegner de senere stykker. “The Taming of the shrew” fra 1590-01 (“Trold kan tæmmes”, 1861-73) er nu alligevel ret morsom. Det er en forvekslingskomedie fyldt til bristepunktet med dobbelttydigheder, ordspil, sideplots og lag-på-lag-forklædninger. “Trolden” er den aggressive Katherina, og komedien viser os, hvordan Petruchio “tæmmer” sin kone ved at lade som om, han er både vanvittig og vanvittig brutal. At ægteskabet overhovedet indgås skyldes, at Petruchio vil hjælpe en ven, der, som en del andre mænd, er forelsket i Katherinas blide lillesøster. Søstrenes far har nemlig i bedste gammeltestamentlig stil besluttet, at den ældste søster skal giftes først. Adskillige forklædninger, hvisken bag ryggen, rasende skænderier og vanvittige optrin senere, har det åbenlyst mandschauvinistiske plot – og alt andet – imidlertid forskubbet sig. Katherina er tæmmet, men på en måde, hvor man fornemmer, at hun bag et spil af underkastelse i virkeligheden er den, der bestemmer i forholdet. Dette gensidige dårespil gør parret til det lykkeligste af komediens nygifte par; og måske det lykkeligste ægteskab hos Shakespeare overhovedet.

Sproget i komedien viser Shakespeare fra sin allermindst høflige side. Der hentydes til oral-anal-sex, der lyves og bandes og alle narrer hinanden, hvilket, helt pragmatisk, ses som en stor fordel. BBC indspillede i 1980 stykket med John Cleese i rollen som Petruchio og stykkets inferno af absurditeter og forviklinger lader ikke Monty Python meget efter.

For at gøre forvirringen komplet indledes stykket med en Jeppe-på-bjerget-agtig rammefortælling om en fattig fulderik, der vågner op og som en practical joke får at vide, at han er en adelsmand, der er vågnet efter længere tids sygdom. En gruppe skuespillere kommer forbi og opfører omtalte komedie, hvis spil i spil altså er et spil i spillet. Nudge, nudge, know what I mean?