Grete: Det er ikke noget, vi har aftalt. Det er bare noget, man gør, når man ikke kan blive enige om tingene, Hesselhud, så stikker folk deres pegefingre op i luften, og så afgør mængden af pegende pegefingre om flertallet er for og imod
Hesselhud: Og hva stiller man så op, hvis man hader flertallet?”
“Guitaristerne” fra 2006 handler om de fire umage personer Grete, Kim, Gregers og Hesselhus, der er samlede for at mindes og hylde den just afdøde visesanger og tolvtonekunstner John Hansen. De fire har hver deres guitar med, og de samles i John Hansens garage for at øve sig op til mindekoncerten. Men det er ikke så nemt, for de fire kan ikke blive enige om ret meget – i hvilken rækkefølge skal sangene spilles? Må Kim gå på toilettet? Er Kim for øvrigt en kvinde og ikke en mand? Hvad skal de spise til frokost? Skal de synge i kanon for at give musikken et ekstra twist, eller er det mon et forræderi imod Johns ånd? Og så videre i den dur. Umiddelbart en masse ligegyldige diskussioner, men som de fire personer ikke desto mindre kan skændes temmelig meget om. Ofte kommer diskussionerne til at tage sig ud som grundlæggende demokratiske debatter. Skal det være flertallet, der bestemmer, eller findes der en bedre måde at løse konflikter på?