halfdan pisket
Foto: Tommi Rønneqvist

Halfdan Pisket

cand.mag. Christian Jess Mark, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
halfdan pisket
Foto: Tommi Rønneqvist
Main image
Pisket, Halfdan
Foto: ComicWiki

Indledning

Den danske tegneserieskaber Halfdan Pisket brød med et brag igennem tegneserielydmuren, da han i 2014 udgav første bind i trilogien over sin tyrkisk-armenske fars liv. Med streng disciplin har han på bare tre år færdiggjort serien, der er blevet både en kunstnerisk og kommerciel succes og bl.a. har belønnet ham med statens treårige arbejdslegat som den første tegneserieskaber nogensinde. I værket får vi et sjældent indblik i en dansk outsiders skæbne, fra desertør i den tyrkiske hær til hashhandler på Christiania og anerkendt dansk statsborger. Trilogien er en af de største danske tegneserieudgivelser i nyere tid og et enestående erindringsværk.

53054056

 

Blå bog

Født: 1. juli 1985, Danmark.

Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi, linje for billedkunst, 2009.

Debut: Vold (med Hans Otto Jørgensen). Anblik, 2009.

Litteraturpriser: Pingprisen for årets danske tegneserie, 2015. Frit Flet-prisen, 2016. Festival International de la Bande Dessinée, 2019.

Seneste udgivelse: Dansker-trilogien. Gladiator, 2017. Tegneserie.

Inspiration: David B., Yahya Hassan, Art Spiegelman.

 

 

 

 

 

 

 

pisket

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”I fjernsynet taler de om danskerne. Om en ny statistik der er lavet om dem. At danskerne er det lykkeligste folk i verden. Jeg ved ikke om jeg kommer til at tælle med i sådan en statistik. Om jeg altid vil være fremmed her. Eller om jeg en dag virkelig vil få lov til at blive dansker.”

Halfdan Pisket voksede op på Amager i de lavere sociale klasser. Hans jyske mor var tidligere aktiv i Ungdomshuset på Nørrebro, hvor hun mødte Piskets far, en tyrkisk-armensk gæstearbejder. Moren blev siden permanent bistandsklient, mens faren fik en kriminel løbebane som hashhandler på Christiania. Den unge Pisket havde også selv sine strejf med loven, taget for bl.a. graffiti, butikstyveri og i forbindelse med forskellige autonome auktioner. Ligesom sin mor var han aktiv i Ungdomshuset. Som 15-årig flyttede han hjemmefra og ind i bygningen på Jagtvej og var med i optøjerne, da Ungdomshuset skulle lukkes. ”Jeg fandt et ståsted i det politiske og kreative miljø omkring Ungdomshuset, mens det endnu eksisterede, hvor etnicitet, seksualitet og så videre ikke spillede nogen rolle,” fortæller han i et interview til Politiken (Lærke Malmbak: ”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13).

Som ung røg han ind og ud af uddannelsestilbud. Der var ikke mange, der troede på, han ville blive til noget: ”Jeg havde fået at vide hele min barndom, at jeg ville blive gadefejer,” siger han (Ralf Christensen: ”Jeg har altid fået at vide, at jeg ville blive gadefejer”. Information, 2016-03-18). Som 17-årig fik han dog sin store chance, da hans livslange interesse for at tegne sikrede ham adgang til Kunstakademiet, der dog ikke umiddelbart var, hvad han forestillede sig: ”Jeg blev hurtigt skuffet. Den første uge havde vi besøg af en fra Novo Nordisk, som skulle lære os om ’self-branding’, og det hele var meget akademisk.” (Johanne Mygind: Kakerlakkens søn. Weekendavisen, 2015-03-06). Mens han læste på akademiet, mødte han forfatteren Hans Otto Jørgensen, og det blev en øjenåbner for Pisket. Hans Otto Jørgensen viste ham kunstens potentiale og blev siden en slags mentor for Pisket.

Da han gav sig i kast med at fortælle sin fars historie, gav han sig selv tre år til at færdiggøre den. Trilogien, prydet med farens ansigt der både ældes og indsamler ar, blev udgivet i 2014-16 og blev en enorm succes blandt anmelderne. Halfdan Pisket blev i 2015 sammen med Rikke Villadsen den første tegneserieskaber, der blev tildelt statens treårige arbejdslegat.

Desertør

”Jeg læser om Minotaurus. Gemt væk i en labyrint under Kreta. For farlig og destruktiv for civilisationen. Forestiller mig, at jeg sniger mig gennem skoven. Op til de ansigtsløse. Mine tænder og horn flår dem fra hinanden. Stopper dem, inden de når at gøre min ven fortræd. Jeg jager dem på flugt. De forsøger at gemme sig i min bys gyder. Min labyrint.”
”Desertør”, s. 38.

Tegneserien ”Desertør” (2014) er første bind i Halfdan Piskets biografiske trilogi over hans fars liv. Faren bliver født i 1953 i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien og vokser op i en lille landsby, hvor kristne og muslimer lever i tilsyneladende harmoni, mens de ’ansigtsløse’ tyrkiske soldater bevogter grænsen mod Armenien i en skov uden for byen. Soldaterne er tegnet iført lærredsposer over hovederne, der både udsletter deres individualitet og gør dem til repræsentanter for den ansigtsløse krigs væsen (foruden, at de ser utrolig uhyggelige ud). Spøgelset fra det armenske folkedrab i starten af det 20. århundrede hjemsøger stadig egnen, hvor skeletterne ligger i bunker i gamle skyttegrave.

Faren har en normalt opvækst, indtil hans bedste ven slås ihjel af en soldat. Det skævvrider hans livsbane, som slås endnu mere ud af kurs, da hans bror bliver dræbt under optøjer i Istanbul. De tos død bliver en lænke igennem livet, og kuglehullet gennem vennens øjne bliver et konstant opdukkende motiv i fortællingen.

50986551

Kronologisk er værket struktureret med en nutidig rammefortælling, hvor faren befinder sig i et militærfængsel, indsat for at desertere for at nå frem til sin syge fars dødsleje og dagligt udsat for tortur. Det er herfra, faren fortæller sin historie, og vi føres tilbage til de determinerende begivenheder i hans liv hidtil. Ikke med dialog og direkte tale, men gennem en voiceover, der poetisk prægnant udruller fortiden og de begivenheder, der førte ham i fængsel.

Stilen i værket er sort-hvide meget ekspressionistiske tegninger. Der er ikke tilstræbt en realistisk gengivelse af verden, men et udtryksfuldt og subjektivt udtryk, hvor der ofte tegnes allegoriske tegninger. Da farens ven dør, arver faren en bog om Minotauros fra Kreta, fanget i labyrinten. Faren ser sig selv som Minotauros, fanget i livets labyrint, og det billede bliver et af de mange motiver, der går igen i de tre bøger.

Kakerlak

”Hver gang jeg ryger mig skæv og sumper væk, forventer jeg, at fortiden vil hjemsøge mig. Men det sker ikke. Jeg har svært ved at huske de dødes ansigter. Jeg er rask og alle de problemer jeg havde med mig er væk. Nu er det kun fantasien. Jeg er Minotauren i labyrinten.”
”Kakerlak”, s. 84.

I 2015 udkom ”Kakerlak”, der er andet bind i Halfdan Piskets trilogi over hans fars liv. Her følger vi farens vej til Danmark som gæstearbejder i 1970’erne. Først på et visum og siden med falsk pas. Faren vil væk fra Tyrkiet og den lille landsby, hvor farens, vennens og brorens spøgelser hjemsøger ham. Hans mor er også blevet et spøgelse, der kun venter på døden. I Helsingør forelsker han sig lidenskabeligt i en pige, og da det slutter, flygter han til Finland på en færge, hvor han møder en finsk pige, han får tvillinger med. Tilbage i Danmark lever han som taxachauffør, der mest bruger vagten til at dyrke sex med danske piger. Hans kæreste forlader ham med børnene. De to sorgfulde tvillinger bliver endnu et motiv, der hjemsøger faren.

51606205

Farens traumatiske fortid, bl.a. i et tyrkisk militærfængsel, giver ham ofte epileptiske anfald, og han opdager, at hash dulmer anfaldene. Hashen bliver en ny kriminel løbebane og også hans vej ind i Ungdomshuset i København, hvor han møder en ny pige, Arla. Det bliver til endnu et barn, Joshua (pseudonym for forfatteren), og et job som grønthandler på Vesterbro, samtidig med at han åbner en tyrkisk klub med en fængselskammerat. Klubben bliver tilholdssted for nogle hårdkogte kriminelle elementer, og det ender med endnu en voldelig konfrontation, der efterlader faren fysisk arret, foruden de mange ar han har på sjælen. Heller ikke i lille Danmark kan han finde vej ud af voldens labyrint.

”Kakerlak” er et sjældent stykke danmarkshistorie, hvor vi følger en gæstearbejders skæbne indefra, samtidig med at man får et indtryk af datidens Danmark, med Christiania, Ungdomshuset, fængselsverdenen osv. Stilen er igen plastisk, dvs. at figurer og omgivelser kan ændre udtryk efter farens subjektive tilstand. De genkommende motiver spiller en stor rolle, foruden Minotaurus og dens labyrint plages faren stadig af de ansigtsløse soldater, som her udtrykker den blinde volds upersonlige ansigt, der mekanisk og hjernedødt trænger frem. Det cirkulære motiv fra maskernes øjne dukker op overalt, i en sort sol der hænger over farens liv, eller i den afdøde vens skudsår i øjet. 

Dansker

”Jeg opfører mig som et offer og kigger på min sagsbehandler med sørgmodige øjne. Hæver checken hver måned. Og skyller pillerne, de giver mig, ud i toilettet. Så er det mit arbejde at være patient. Så kan hun sidde der og fortælle mig, at jeg må forstå at det er for min egen skyld. At hun jo er her for at hjælpe, at det er en del af sikkerhedsnettet.”
”Dansker”, s. 14-15.

Det tredje og sidste værk i Halfdan Piskets trilogi over hans fars liv udkom i 2016 med titlen ”Dansker”. Vi følger James Piskets skæbne op til nutiden. Han er flyttet på Christiania, hvor han bedriver hashhandel i større og større omfang med partneren Søndag. Det gamle vaskeri han bor i, er foret med hash og pengebundter i vægge og gulv. Samtidig prøver han at være en slags far for Joshua og dennes nye søster Vibe. Samtidig er han en del af systemet som bistandsklient med skiftende velmenende sagsbehandlere.

I ”Dansker” hutler faren sig bedøvet af hash og videofilm gennem livet, den ene sending hash tager den anden, og de sorte penge fylder mere og mere i vaskeriets vægge og gulv. Ironisk nok kan pengene ikke bruges til at betale gælden fra grønthandlen af, da de er sorte. Faren rystes først ud af sin apati, da ekskæresten Arla kommer til ham for at få hjælp med sin voldelige kæreste. Faren får smidt ham ud og bliver også i en periode fuldtidsfar, da Arla bliver indlagt. En rolle der ikke falder ham helt nemt. Værket slutter med et dansk statsborgerskab til faren og et godt forhold til Joshua og Vibe.

52261686

Værket er igen ledsaget af en poetisk voiceover, med nærmest ingen direkte tale. Her er også et par lange fuldstændigt ordløse passager, som bruges til at angive et længere tidsforløb uden de helt store dramatiske hændelser. De minder meget om filmmediets montagesekvenser.

Trilogien giver et enestående blik udefra på det danske samfund. Ikke bare med fortællingen om en enkelt indvandrers skæbne, men også et samfundsportræt og et stykke kulturhistorie. Det er en fortælling om mødet med systemet, både i form af de velvillige men misledte sagsbehandlere på bistandskontoret, og et portræt af det danske fængselsvæsen (hvor isolation dømmes værre end torturen i det tyrkiske militærfængsel), hvor en person kan blive glemt pga. en IT-fejl. Det er også historien om voldens indtrængning på Christiania, der går fra fredeligt fristed til slagmark mellem rockere og politi.

Med ”Dansker” sætter Halfdan Pisket punktum for en enestående dansk tegneserietrilogi på internationalt niveau.

Genrer og tematikker

Halfdan Piskets trilogi om hans far er det første værk, Pisket selv har skrevet og tegnet, og som er udkommet på et forlag. Inden da havde han begået sig som illustrator for andres værker og med selvudgivne undergrundsudgivelser. Trilogien bestående af ”Desertør”, ”Kakerlak” og ”Dansker” er, hvad man vil betegne som graphic novels – længere tegneserieværker med en begyndelse, midte og slutning, samlet i én bog. Dertil er der tale om et biografisk værk med en del poetiske friheder, som er en meget almindelig genre inden for graphic novels. Oftest er biografiske graphic novels dog selvbiografier, eller i hvert fald biografier skildret gennem forfatterens øjne, som f.eks. ”Bedemandens datter” af Alison Bechdel, der også i høj grad et portræt af forfatterens far, men skildret gennem hendes øjne. I Halfdan Piskets trilogi er det farens perspektiv og stemme, der styrer fortællingen.

I trilogien får vi outsiderens blik på Danmark, både en etnisk outsider, en klasseoutsider – typisk skrives romaner af middelklassen, som også fortæller deres historier – og en lovens outsider, med farens kriminelle løbebane som hashhandler. Det er en sjælden kombination, ikke mindst fordi der generelt ikke er meget at læse fra indvandrere eller deres børn.

Tematisk er vi på eksistentialistisk terræn, da det er en fortælling om de knubs, livet giver én, og hvordan man i høj grad er offer for omstændighederne. Uanset hvor gode intentioner man har, eller hvor ’godt’ et menneske man er, ved man ikke hvor man ender, når man forsøger at overleve. Det er et utroligt nuanceret billede af en mand, som umiddelbart ikke er særlig sympatisk: kriminel, utro, voldelig, fraværende far osv., men som, når man får fortalt historien fra hans øjne, alligevel fanger læserens sympati.

Halfdan Piskets formål med at fortælle historien om hans far har været dobbelt. På den ene side ville han gerne fortælle historien om sin far og sin slægt, og på den anden side ønskede han at fortælle en historie, der sjældent bliver fortalt: ”mit ønske er at fremstille ’den kriminelle indvandrer’ – ham, der betragtes som skurken i samfundet – fra en menneskelig side. Jeg har ingen intentioner om at idealisere kriminalitet, men derimod at få sandheden frem om det bagvedliggende, nemlig at min fars valg ikke er forskellige fra ikke-kriminelles. De afspejler trangen til at realisere noget, vi alle sammen drømmer om: at få familie, bedre livsvilkår og sin egen stemme” (Lærke Malmbak: ”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13).

Beslægtede forfatterskaber

En anden stor etnisk outsider i dansk litteratur er den unge digter Yahya Hassan, som med sin selvbetitlede debut fra 2013 brød stort igennem med en skildring af livet som ung etnisk fremmed dansker. Som nævnt udgøres en stor andel af graphic novels af biografiske skildringer fra skabernes eget liv. Alison Bechdels ”Bedemandens datter” (2006) skildrer gennem den unge Alison farens hemmelige liv som homoseksuel – en seksuel outsider – og hans tragiske skæbne. Den franske tegneserieskaber David B. er også en stor inspiration for Halfdan Pisket, både udtryks- og fortællemæssigt. Hans værk ”Det store onde” (2006) er en selvbiografisk skildring fra skaberens opvækst, og især hans brors kamp med Epilepsi. David B. har en ekspressiv, allegorisk billedside holdt i sort/hvid og en prunkløs tekst, som også Pisket bruger.

En af de helt store grafiske romanklassikere er Art Spiegelmans ”Maus” (1980-91), det på mange måder lancerede genren, og inspirationen herfra er da også tydelig at mærke i Piskets trilogi. I ”Maus” undersøger tegneserieskaberen også sin fars liv, her som kz-fange under Anden Verdenskrig, og lader faren selv fortælle historien. En anden af de store selvbiografiske graphic novels, Marjane Satrapis ”Persepolis” (2000), omhandler også et møde mellem den mellemøstlige og den vestlige kultur, og immigrantens vilkår. Mere generelt om kulturmødet mellem immigranten og skandinavisk kultur har den bosnisk-fødte danske forfatter Alen Meškovic og svensk-tunesiske Jonas Hassen Khemiri skrevet om.

Bibliografi

Tegneserier

Pisket, Halfdan:
Hail the Darklord. Halfdan Pisket, 2012.
Pisket, Halfdan:
Låsesmedsfilerne. Syg Nok, 2012.
Pisket, Halfdan:
Raske penge på beløbet: fantastiske historier om jalousi, intriger og penge!. Halfdan Pisket, 2013.
Pisket, Halfdan:
Desertør. Fahrenheit, 2014.
Pisket, Halfdan:
Kakerlak. Fahrenheit, 2015.
Pisket, Halfdan:
Dansker. Fahrenheit, 2016.
Pisket, Halfdan: Dansker-trilogien. Gladiator, 2017.

Illustrator/tegner

Pisket, Halfdan og Mads Lodahl:
Uskabte lys: Fontæne. Mads Lodahl, 2006.
Pisket, Halfdan og Hans Otto Jørgensen:
Vold. Anblik, 2009.
Bergfjord, Sissel: På kanten. Alinea, 2017. Illustrator: Halfdan Pisket.

Om forfatterskabet

Web

Her er Halfdan Piskets produktion samlet, både udgivelser og illustrationsopgaver. Man kan desuden downloade læse de første selvudgivne tegneserier.
Her kan man fra tid til anden se Halfdan Pisket tegne live. Man kan også besøge arkivet og se tidligere udsendelser.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Halfdan Pisket

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Mygind, Johanne:
Kakerlakkens søn. Weekendavisen, 2015-03-06.
Malmbak, Lærke:
”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13.
Christensen, Ralf:
”Jeg har altid fået at vide, at jeg ville blive gadefejer”. Information, 2016-03-18.