halfdan pisket
Foto: Tommi Rønneqvist

Halfdan Pisket

cand.mag. Christian Jess Mark, 2016. Blå bog og bibliografi opdateret 2020.
Top image group
halfdan pisket
Foto: Tommi Rønneqvist

Den danske tegneserieskaber Halfdan Pisket brød med et brag igennem tegneserielydmuren, da han i 2014 udgav første bind i trilogien over sin tyrkisk-armenske fars liv. Med streng disciplin har han på bare tre år færdiggjort serien, der er blevet både en kunstnerisk og kommerciel succes og bl.a. har belønnet ham med statens treårige arbejdslegat som den første tegneserieskaber nogensinde. I værket får vi et sjældent indblik i en dansk outsiders skæbne, fra desertør i den tyrkiske hær til hashhandler på Christiania og anerkendt dansk statsborger. Trilogien er en af de største danske tegneserieudgivelser i nyere tid og et enestående erindringsværk.

48937454

 

Blå bog

Født: 1. juli 1985, Danmark.

Uddannelse: Det Kongelige Danske Kunstakademi, linje for billedkunst, 2009.

Debut: Vold (med Hans Otto Jørgensen). Anblik, 2009.

Litteraturpriser: Pingprisen for årets danske tegneserie, 2015. Frit Flet-prisen, 2016. Festival International de la Bande Dessinée, 2019.

Seneste udgivelse: Døden. Fahrenheit, 2020. Tegneserie.

Inspiration: David B., Yahya Hassan, Art Spiegelman.

 

 

 

 

Videoklip

pisket

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”I fjernsynet taler de om danskerne. Om en ny statistik der er lavet om dem. At danskerne er det lykkeligste folk i verden. Jeg ved ikke om jeg kommer til at tælle med i sådan en statistik. Om jeg altid vil være fremmed her. Eller om jeg en dag virkelig vil få lov til at blive dansker.”

Halfdan Pisket voksede op på Amager i de lavere sociale klasser. Hans jyske mor var tidligere aktiv i Ungdomshuset på Nørrebro, hvor hun mødte Piskets far, en tyrkisk-armensk gæstearbejder. Moren blev siden permanent bistandsklient, mens faren fik en kriminel løbebane som hashhandler på Christiania. Den unge Pisket havde også selv sine strejf med loven, taget for bl.a. graffiti, butikstyveri og i forbindelse med forskellige autonome auktioner. Ligesom sin mor var han aktiv i Ungdomshuset. Som 15-årig flyttede han hjemmefra og ind i bygningen på Jagtvej og var med i optøjerne, da Ungdomshuset skulle lukkes. ”Jeg fandt et ståsted i det politiske og kreative miljø omkring Ungdomshuset, mens det endnu eksisterede, hvor etnicitet, seksualitet og så videre ikke spillede nogen rolle,” fortæller han i et interview til Politiken (Lærke Malmbak: ”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13).

Som ung røg han ind og ud af uddannelsestilbud. Der var ikke mange, der troede på, han ville blive til noget: ”Jeg havde fået at vide hele min barndom, at jeg ville blive gadefejer,” siger han (Ralf Christensen: ”Jeg har altid fået at vide, at jeg ville blive gadefejer”. Information, 2016-03-18). Som 17-årig fik han dog sin store chance, da hans livslange interesse for at tegne sikrede ham adgang til Kunstakademiet, der dog ikke umiddelbart var, hvad han forestillede sig: ”Jeg blev hurtigt skuffet. Den første uge havde vi besøg af en fra Novo Nordisk, som skulle lære os om ’self-branding’, og det hele var meget akademisk.” (Johanne Mygind: Kakerlakkens søn. Weekendavisen, 2015-03-06). Mens han læste på akademiet, mødte han forfatteren Hans Otto Jørgensen, og det blev en øjenåbner for Pisket. Hans Otto Jørgensen viste ham kunstens potentiale og blev siden en slags mentor for Pisket.

Da han gav sig i kast med at fortælle sin fars historie, gav han sig selv tre år til at færdiggøre den. Trilogien, prydet med farens ansigt der både ældes og indsamler ar, blev udgivet i 2014-16 og blev en enorm succes blandt anmelderne. Halfdan Pisket blev i 2015 sammen med Rikke Villadsen den første tegneserieskaber, der blev tildelt statens treårige arbejdslegat.

Desertør

”Jeg læser om Minotaurus. Gemt væk i en labyrint under Kreta. For farlig og destruktiv for civilisationen. Forestiller mig, at jeg sniger mig gennem skoven. Op til de ansigtsløse. Mine tænder og horn flår dem fra hinanden. Stopper dem, inden de når at gøre min ven fortræd. Jeg jager dem på flugt. De forsøger at gemme sig i min bys gyder. Min labyrint.”
”Desertør”, s. 38.

Tegneserien ”Desertør” (2014) er første bind i Halfdan Piskets biografiske trilogi over hans fars liv. Faren bliver født i 1953 i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien og vokser op i en lille landsby, hvor kristne og muslimer lever i tilsyneladende harmoni, mens de ’ansigtsløse’ tyrkiske soldater bevogter grænsen mod Armenien i en skov uden for byen. Soldaterne er tegnet iført lærredsposer over hovederne, der både udsletter deres individualitet og gør dem til repræsentanter for den ansigtsløse krigs væsen (foruden, at de ser utrolig uhyggelige ud). Spøgelset fra det armenske folkedrab i starten af det 20. århundrede hjemsøger stadig egnen, hvor skeletterne ligger i bunker i gamle skyttegrave.

Faren har en normalt opvækst, indtil hans bedste ven slås ihjel af en soldat. Det skævvrider hans livsbane, som slås endnu mere ud af kurs, da hans bror bliver dræbt under optøjer i Istanbul. De tos død bliver en lænke igennem livet, og kuglehullet gennem vennens øjne bliver et konstant opdukkende motiv i fortællingen.

50986551

Kronologisk er værket struktureret med en nutidig rammefortælling, hvor faren befinder sig i et militærfængsel, indsat for at desertere for at nå frem til sin syge fars dødsleje og dagligt udsat for tortur. Det er herfra, faren fortæller sin historie, og vi føres tilbage til de determinerende begivenheder i hans liv hidtil. Ikke med dialog og direkte tale, men gennem en voiceover, der poetisk prægnant udruller fortiden og de begivenheder, der førte ham i fængsel.

Stilen i værket er sort-hvide meget ekspressionistiske tegninger. Der er ikke tilstræbt en realistisk gengivelse af verden, men et udtryksfuldt og subjektivt udtryk, hvor der ofte tegnes allegoriske tegninger. Da farens ven dør, arver faren en bog om Minotauros fra Kreta, fanget i labyrinten. Faren ser sig selv som Minotauros, fanget i livets labyrint, og det billede bliver et af de mange motiver, der går igen i de tre bøger.