Kakerlak

Citat
”Hver gang jeg ryger mig skæv og sumper væk, forventer jeg, at fortiden vil hjemsøge mig. Men det sker ikke. Jeg har svært ved at huske de dødes ansigter. Jeg er rask og alle de problemer jeg havde med mig er væk. Nu er det kun fantasien. Jeg er Minotauren i labyrinten.”
”Kakerlak”, s. 84.

I 2015 udkom ”Kakerlak”, der er andet bind i Halfdan Piskets trilogi over hans fars liv. Her følger vi farens vej til Danmark som gæstearbejder i 1970’erne. Først på et visum og siden med falsk pas. Faren vil væk fra Tyrkiet og den lille landsby, hvor farens, vennens og brorens spøgelser hjemsøger ham. Hans mor er også blevet et spøgelse, der kun venter på døden. I Helsingør forelsker han sig lidenskabeligt i en pige, og da det slutter, flygter han til Finland på en færge, hvor han møder en finsk pige, han får tvillinger med. Tilbage i Danmark lever han som taxachauffør, der mest bruger vagten til at dyrke sex med danske piger. Hans kæreste forlader ham med børnene. De to sorgfulde tvillinger bliver endnu et motiv, der hjemsøger faren.

51606205

Farens traumatiske fortid, bl.a. i et tyrkisk militærfængsel, giver ham ofte epileptiske anfald, og han opdager, at hash dulmer anfaldene. Hashen bliver en ny kriminel løbebane og også hans vej ind i Ungdomshuset i København, hvor han møder en ny pige, Arla. Det bliver til endnu et barn, Joshua (pseudonym for forfatteren), og et job som grønthandler på Vesterbro, samtidig med at han åbner en tyrkisk klub med en fængselskammerat. Klubben bliver tilholdssted for nogle hårdkogte kriminelle elementer, og det ender med endnu en voldelig konfrontation, der efterlader faren fysisk arret, foruden de mange ar han har på sjælen. Heller ikke i lille Danmark kan han finde vej ud af voldens labyrint.

”Kakerlak” er et sjældent stykke danmarkshistorie, hvor vi følger en gæstearbejders skæbne indefra, samtidig med at man får et indtryk af datidens Danmark, med Christiania, Ungdomshuset, fængselsverdenen osv. Stilen er igen plastisk, dvs. at figurer og omgivelser kan ændre udtryk efter farens subjektive tilstand. De genkommende motiver spiller en stor rolle, foruden Minotaurus og dens labyrint plages faren stadig af de ansigtsløse soldater, som her udtrykker den blinde volds upersonlige ansigt, der mekanisk og hjernedødt trænger frem. Det cirkulære motiv fra maskernes øjne dukker op overalt, i en sort sol der hænger over farens liv, eller i den afdøde vens skudsår i øjet.