Knud Sønderby

Artikel type
voksne
cand.mag. Emil Groth Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Sønderby, Knud
Foto: Vagn Hansen

Indledning

Knud Sønderby skildrer København i de spæde 1930'ere, hvor jazzen svinger, og hvor den rastløse ungdom ubekymret fordriver tiden med tennis, jagten på nydelse og den svære kærlighed. Med hovedværkerne ”Midt i en jazztid” og ”To mennesker mødes” opstod en gryende moderne ungdom – og en stor dansk forfatter var født.

 

26189780

Blå bog

Født: 10. juli 1909, Esbjerg.

Død: 8. august 1966, Visbyå.

Uddannelse: Cand.jur., Københavns Universitetet, 1935.

Debut: Midt i en jazztid. Jespersen og Pios Forlag, 1931.

Litteraturpriser: Kollegernes Ærespris, 1958. Holberg-Medaillen, 1959. Louisiana-Prisen, 1960. Danske Dramatikeres Hæderspris, 1964.

Seneste udgivelse: De danske havne. Gyldendal, 1969.

 

Baggrund

”Man skulle ride paa en hvid Hest langs en strandbred. Man skulle give Fanden i det hele. – Hvem der var en solbrændt Styrmand og købte Bananer af en brun Pige med hvide, leende Tænder, drak tynd vin under Solsejlet paa fem Hundrede forskellige Fortovsrestauranter og gav Fanden i alt.”
”Midt i en jazztid”, s. 53.

Knud Sønderby blev i 1909 født i Esbjerg. Hans far var grosserer, men døde tidligt, hvilket medførte, at Knud som seksårig flyttede med sin mor til Hellerup. I 1927 blev han student fra Øregård Gymnasium, og i 1935 fik han sin kandidatgrad i jura. Men det var allerede i sin studietid, at han begyndte at skrive. Efter sin uddannelse arbejdede han et par år som sagførerfuldmægtig og var i perioden 1933-1948 desuden ansat på en række store dagblade. Her skrev han om kulturelt stof over en bred kam. Hans indsats som modstandsmand og ophold i Grønland fik betydning for hans forfatterskab. Foruden sine ungdomsromaner og skuespil er Sønderby særlig kendt som essayist og forblev en flittig skribent til sin død i 1966.

Trods de forskellige faser i Sønderbys forfatterskab er det de to ungdomsromaner, der står som de centrale værker, og ”Midt i en jazztid” og ”To mennesker mødes” er blevet moderne klassikere i dansk litteratur. På den ene side indfanger de tidsånden i en konkret brydningstid, hvor den moderne ungdom bliver født, og samtidig fortælles eviggyldige sandheder om den svære ungdomskærligheds natur.

Hos Sønderby kredser forfatterskabet om ensomhed, om kærlighedens trange kår og om problemet med at finde sig til rette i en moderne verden. Han rammer det moderne menneskes manglende evne til at nå hinanden. Det gælder både relationer på kryds af sociale skel, generationskløfter og kulturer – hans figurer fremstår ensomme og isolerede. Ofte bringer Knud Sønderby det selvbiografiske stof i spil – som ung studerende i København, som søn af en enke i ”En kvinde er overflødig” eller som modstandsmand. I den senere del af forfatterskabet, hvor Sønderby helliger sig essayformen, bringes den personlige oplevelse eller erindring mere direkte i spil, ligesom naturen og landskabet får en tiltagende betydning.

Knud Sønderby har indtaget en vigtig plads i den danske litteraturhistorie som skildrer af ungdommen i København i begyndelsen af trediverne, og det er som forfatter til de to modernistiske generationsromaner og hans populære essays, at han vil blive husket.

 

Midt i en jazztid

”Han famlede med en Haand over hendes Haar og famlede efter saa meget i det hele; med vidt aabne Øjne i Mørket, som var hans Blik kun rettet mod hans egen Sjæl.”
”Midt i en jazztid”, s. 171.

Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” (1931) skildrer den unge jurastuderende Peter Hasvig igennem et års tid, hvor han rastløst famler efter kærligheden og et ståsted som ung i mellemkrigstidens København. Tidligt i romanen genser han sin første store kærlighed – ekspeditricen Ellen. De tilbringer en intim eftermiddag sammen og aftaler, at har de i løbet af det næste år ikke fundet nogen bedre, så vender de tilbage til hinanden.

I mellemtiden bliver Peter optaget i en gruppe af jævnaldrende fra overklassen, og her forelsker han sig i pigen Vera, som han opretter et forhold til. Men under en skirejse til Sverige bliver det tydeligt, at han ikke har råd til at leve de andres ubekymrede og økonomisk uafhængige liv. Han må forlade gruppen og forlegen drage hjem før tid. Igen møder han Ellen, der nu er forlovet med en ældre, velhavende mand. Ubeslutsomheden og hans stræben efter borgerskabets frie liv har efterladt ham alene tilbage, og han befinder sig igen blandt sine studievenner, i jazztonernes magt.

26189780

Historiens fortæller lægger sig tæt op af Peter-figuren, men uden at være ham. Der zoomes ud og ind, panoreres til de øvrige figurer og deres tanker, lige som fortælleren undervejs reflekterer over fortællingen: ”Muligvis er dette ogsaa ganske betydningsløst for Historien ...” (s. 85). Den legende fortælleform sætter sig desuden igennem i sproget, der er rigt på billeder, metaforer og ironiske iagttagelser.

Romanen tegner et billede af en ny ungdom, der har svært ved at finde sig til rette i det bestående samfund. Hovedpersonen kæmper rastløst med formålsløshed og kedsomhed og finder indhold i tilværelsen igennem dyrkelse af kroppen, nydelsen og kvinden. Undervejs forkaster Peter de forskellige ismer, han vrænger af det normale borgerlige liv og foreslår i sin hån af kristendommen en religion, hvor ”han” er mål for tilbedelse. I sin famlen længes han efter noget ubestemt, efter fjerne kyster, et ubekymret simpelt liv og drømmer om at ride på hvide heste i vandkanten.