Knud Sønderby

cand.mag. Emil Groth Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Sønderby, Knud
Foto: Vagn Hansen

Indledning

Knud Sønderby skildrer København i de spæde 1930'ere, hvor jazzen svinger, og hvor den rastløse ungdom ubekymret fordriver tiden med tennis, jagten på nydelse og den svære kærlighed. Med hovedværkerne ”Midt i en jazztid” og ”To mennesker mødes” opstod en gryende moderne ungdom – og en stor dansk forfatter var født.

 

 

 

26189780

Blå bog

Født: 10. juli 1909, Esbjerg.

Død: 8. august 1966, Visbyå.

Uddannelse: Cand.jur., Københavns Universitetet, 1935.

Debut: Midt i en jazztid. Jespersen og Pios Forlag, 1931.

Litteraturpriser: Kollegernes Ærespris, 1958. Holberg-Medaillen, 1959. Louisiana-Prisen, 1960. Danske Dramatikeres Hæderspris, 1964.

Seneste udgivelse: De danske havne. Gyldendal, 1969.

Genre: Essay

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Man skulle ride paa en hvid Hest langs en strandbred. Man skulle give Fanden i det hele. – Hvem der var en solbrændt Styrmand og købte Bananer af en brun Pige med hvide, leende Tænder, drak tynd vin under Solsejlet paa fem Hundrede forskellige Fortovsrestauranter og gav Fanden i alt.”
”Midt i en jazztid”, s. 53.

Knud Sønderby blev i 1909 født i Esbjerg. Hans far var grosserer, men døde tidligt, hvilket medførte, at Knud som seksårig flyttede med sin mor til Hellerup. I 1927 blev han student fra Øregård Gymnasium, og i 1935 fik han sin kandidatgrad i jura. Men det var allerede i sin studietid, at han begyndte at skrive. Efter sin uddannelse arbejdede han et par år som sagførerfuldmægtig og var i perioden 1933-1948 desuden ansat på en række store dagblade. Her skrev han om kulturelt stof over en bred kam. Hans indsats som modstandsmand og ophold i Grønland fik betydning for hans forfatterskab. Foruden sine ungdomsromaner og skuespil er Sønderby særlig kendt som essayist og forblev en flittig skribent til sin død i 1966.

Trods de forskellige faser i Sønderbys forfatterskab er det de to ungdomsromaner, der står som de centrale værker, og ”Midt i en jazztid” og ”To mennesker mødes” er blevet moderne klassikere i dansk litteratur. På den ene side indfanger de tidsånden i en konkret brydningstid, hvor den moderne ungdom bliver født, og samtidig fortælles eviggyldige sandheder om den svære ungdomskærligheds natur.

Hos Sønderby kredser forfatterskabet om ensomhed, om kærlighedens trange kår og om problemet med at finde sig til rette i en moderne verden. Han rammer det moderne menneskes manglende evne til at nå hinanden. Det gælder både relationer på kryds af sociale skel, generationskløfter og kulturer – hans figurer fremstår ensomme og isolerede. Ofte bringer Knud Sønderby det selvbiografiske stof i spil – som ung studerende i København, som søn af en enke i ”En kvinde er overflødig” eller som modstandsmand. I den senere del af forfatterskabet, hvor Sønderby helliger sig essayformen, bringes den personlige oplevelse eller erindring mere direkte i spil, ligesom naturen og landskabet får en tiltagende betydning.

Knud Sønderby har indtaget en vigtig plads i den danske litteraturhistorie som skildrer af ungdommen i København i begyndelsen af trediverne, og det er som forfatter til de to modernistiske generationsromaner og hans populære essays, at han vil blive husket.

 

Midt i en jazztid

”Han famlede med en Haand over hendes Haar og famlede efter saa meget i det hele; med vidt aabne Øjne i Mørket, som var hans Blik kun rettet mod hans egen Sjæl.”
”Midt i en jazztid”, s. 171.

Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” (1931) skildrer den unge jurastuderende Peter Hasvig igennem et års tid, hvor han rastløst famler efter kærligheden og et ståsted som ung i mellemkrigstidens København. Tidligt i romanen genser han sin første store kærlighed – ekspeditricen Ellen. De tilbringer en intim eftermiddag sammen og aftaler, at har de i løbet af det næste år ikke fundet nogen bedre, så vender de tilbage til hinanden.

I mellemtiden bliver Peter optaget i en gruppe af jævnaldrende fra overklassen, og her forelsker han sig i pigen Vera, som han opretter et forhold til. Men under en skirejse til Sverige bliver det tydeligt, at han ikke har råd til at leve de andres ubekymrede og økonomisk uafhængige liv. Han må forlade gruppen og forlegen drage hjem før tid. Igen møder han Ellen, der nu er forlovet med en ældre, velhavende mand. Ubeslutsomheden og hans stræben efter borgerskabets frie liv har efterladt ham alene tilbage, og han befinder sig igen blandt sine studievenner, i jazztonernes magt.

26189780

Historiens fortæller lægger sig tæt op af Peter-figuren, men uden at være ham. Der zoomes ud og ind, panoreres til de øvrige figurer og deres tanker, lige som fortælleren undervejs reflekterer over fortællingen: ”Muligvis er dette ogsaa ganske betydningsløst for Historien ...” (s. 85). Den legende fortælleform sætter sig desuden igennem i sproget, der er rigt på billeder, metaforer og ironiske iagttagelser.

Romanen tegner et billede af en ny ungdom, der har svært ved at finde sig til rette i det bestående samfund. Hovedpersonen kæmper rastløst med formålsløshed og kedsomhed og finder indhold i tilværelsen igennem dyrkelse af kroppen, nydelsen og kvinden. Undervejs forkaster Peter de forskellige ismer, han vrænger af det normale borgerlige liv og foreslår i sin hån af kristendommen en religion, hvor ”han” er mål for tilbedelse. I sin famlen længes han efter noget ubestemt, efter fjerne kyster, et ubekymret simpelt liv og drømmer om at ride på hvide heste i vandkanten.

 

To mennesker mødes

”Thi hvem er jeg? Jeg er brilleslangen der sniger sig gennem min bogs græs. Jeg rejser mig med de kolde øjne og den udspilede nakkehud og spejder hen over stråene, svajende [...]”
”To mennesker mødes”, s. 104.

Året efter udgivelsen af ”Midt i en jazztid” udkom Sønderbys anden roman, der lægger sig op af debuten. I ”To mennesker mødes” (1932) er hovedpersonen igen en privilegeret studerende, der splittes i valget imellem to kvinder fra hhv. overklassen og arbejderklassen. Ved romanens start står antihelten stud.med. Kaj Ruben i forhold til den kedsommelige boheme Else Ramvig, der lever af rentepenge og tegner lidt. Men da han møder arbejderpigen Kirsten Bruun, forsøger han at skræve over et klasseskel, der i datidens København står på vid gab. Læseren følger parret i begge sociale kredse – til proletarbal med slåskamp, danseviser og bajere samt til teselskab med Kajs indforståede overklassevenner. Men som i debutromanen står jalousien, fortidens spøgelser og sociale forskelle i vejen for den ”søde musiks opståen”.

”To mennesker mødes” beskriver først og fremmest en ungdom, der keder sig, der grænser til det afstumpede og har svært ved at begå sig inden for de bestående normer. Samtidig skildrer Sønderby en moderne storbyungdom, der er ensom, og for hvem kærligheden ikke vil lykkes. Bogen har en stærk ærlighed, idet de hemmeligheder, hvide løgne og overkompensationer, der tilhører et forhold i et tidligt stadie, præsenteres. På den ene side oplever man Kajs forsøg på at begå sig i arbejderklassen, men samtidig hævder han sig patetisk ved en højere moral.

Som læser kommer man aldrig helt tæt på figurerne. Man er på afstand, og der gives kun glimtvise blik i tanker og fortid. Den flakkende fortæller antager hele tiden nye former – fra de første kapitlers kedeligt konstaterende jeg-fortæller i Kajs skikkelse, til at følge Kirsten og andre karakterer udefra, til at filosofere over tingenes sammenhæng og springe i tid og rum. De vekslende positioner og fortællemåder giver romanen et fragmenteret, frit og levende præg, der gør den ekstremt moderne. Man får ikke hele sandheden, og romanen er aldrig belærende. Den portrætterer et klassedelt samfund, hvor en ny moderne ungdom famler.

 

Den usynlige hær

”Og solen skinnede, og himlen var blå. Det undrede man sig jo over gang på gang den 9. april – at der i det hele taget var noget vejr den dag.”
”Den usynlige hær”, s. 7.

I ”Den usynlige hær” (1945) tegner Knud Sønderby et billede af Danmark i den sidste fase af besættelsestiden, hvor modstandskampen er på sit højeste. Med trekantsdramaet som ramme skildres de forskellige måder at forholde sig til besættelsen på under forberedelsen af en sabotageaktion. Den unge kvinde Alice er gift med den handlekraftige modstandsmand Poul, der i længere tid har været under jorden. Derfor bor hun nu hos sin mor og har i sin ensomhed knyttet sig til arkitekten Jørgen, der desuden er Pouls bedste ven.

Efter et attentat mod en fabrik overrasker Poul under sin flugt Alice og Jørgen. Da Jørgen i kraft af sin profession har kendskab til en fabrik, bliver han indrulleret i Pouls gruppe, og man følger dennes forberedelse af endnu en sabotage. Som følge af uforsigtig sladder kommer tyskerne på sporet af Poul, og han må lade livet. Den tøvende Jørgen tvinges til at træde i karakter.

Romanen er i sin form et omskrevet filmmanuskript. ”Den usynlige hær” blev filmatiseret samme år med Poul Reichhardt i en af hovedrollerne og har status som den første film om modstandsbevægelsen. Som værk fungerer den først og fremmest som vidnesbyrd om den danske modstandskamp, dens arbejde, dilemmaer og ofre. Men samtidig får den inddraget og præciseret de øvrige måder at forholde sig og klare sig under krigen på – fra den samarbejdsvillige og pragmatiske fabriksdirektør til Alices sladrevorne mor, der nærmest irriteres over modstandskampen, fra de passive på byens restaurationer til de selvopofrende partisaner.

Som litterært værk besidder ”Den usynlige hær” ikke de tidligere romaners kvaliteter, deres poetiske skarpe skildringer og frie fortælleform. Den fremstår nærmest banal ved sin ligefremme og nøgterne stil, sin konstatering af figurernes tanker og sanseindtryk samt sit redegørende sprog. Til gengæld skal værkets kvalitet ses ved sit veldrejede og spændende plot og evne til at skildre en vigtig periode i den danske historie.

 

Genrer og tematikker

Knud Sønderbys forfatterskab spænder over flere faser og genrer, og han skrev igennem hele sit liv. Foruden succesen med dramatiseringen af ”En kvinde er overflødig” viser dramaet sig ikke at være Sønderbys genre. Det er som ung romanforfatter og voksen essayist, at han vil blive husket. Hvor han som ung bruger selvbiografiske motiver fra studentertilværelsen i den anonyme storby, træder han som voksen essayist i højere grad i karakter som tilstedeværende subjekt, når han med naturen eller erindringen folder sine småfilosofiske og selvransagende prosaskitser ud.

Kærlighedens trange kår er et tilbagevendende tema i Sønderbys romaner. I de tidlige ungdomsromaner skildres rådvildheden og den manglende vilje til at foretage et valg og træde i karakter. Den rene kærlighed imellem to mennesker forbliver illusorisk. Men selvom hans romaner har kærligheden som helt centralt motiv, anvender han kærlighedsromanen og trekantdramaet som ramme til at fortælle noget mere om samtiden og dens beboeres beskaffenhed. Hans karakterer fremstår afstumpede, uden forståelse af egne følelser og savner derfor et kompas at navigere efter. Denne tilstand af at være retningsløs og desillusioneret i en moderne storby er af central betydning hos Sønderby. Idet figurerne ikke træder i karakter som hele mennesker, fatter man som læser heller aldrig empati for dem.

Et kendetegn ved Sønderby er den flakkende og uhåndgribelige fortæller, der ubesværet bevæger sig ind og ud af figurerne – zoomer, panorerer og springer i tid og rum. Fortælleren er samtidig i de tidlige romaner tilstede som ironiserende og reflekterende kommentator, der med metafiktive overvejelser funderer over sin fortælling. Der er, som udstiller han sine figurers manglende evner til at fungere.

Hvor den tidlige Sønderby i sine romaner ironiserer over og udstiller en anonym og søgende ungdom i krise, blotter den sene Sønderby en personlig ærlighed og vender i sine essays blikket indad.

 

Beslægtede forfatterskaber

Knud Sønderby er en ener i dansk litteraturhistorie, men bestemt ikke uden slægtninge. Som forfatter i mellemkrigstiden, der ligeledes beskæftiger sig med ungdommens sværmerier og modernitetens manglende holdepunkter, er der oplagte paralleller til en forfatter som Jacob Paludan. Også han beskæftigede sig eksempelvis i nøgleromanen i to bind ”Jørgen Stein” (1922-32) med skismaet imellem det nye og det gamle, med rodløsheden og den borgerlige nydelsessyge. Begge forfattere skiftede i midten af deres litterære karrierer romankunsten ud med den mere personlige og underfundige essaykunst.

En anden af Sønderbys slægtninge kunne findes i Tom Kristensen. Selvom denne var kritisk i sin anmeldelse af ”Midt i en jazztid”, har Sønderbys tidlige ungdomsromaner tematiske ligheder med Kristensens ”Hærværk” (1930). Også her er der en søgende rastløshed på spil i det moderne københavnske landskab, men hvor Ole Jastrau forgæves søger svar i ideologierne og rusen, har Peter Hasvig og Kaj Ruben svært ved overhovedet at tage livet alvorligt og famler sig i stedet rådvilde frem i modernitetens mylder. Af senere beherskere af ungdomsromanen som genre kan der i Klaus Rifbjerg nævnes endnu et litterært slægtskab.

Skal man hæve sig over det danske landskab og skue til de engelsksprogede kyster, er der klare ligheder imellem Knud Sønderbys værker og forfattere som Ernest Hemingway og F. Scott Fitzgerald. Der er ikke langt fra Sønderbys privilegerede og rastløse overklassedrenge og deres jagt på nydelse, kvinder og rus til Fitzgeralds ”Den store Gatsby” (1925). Allerede da Sønderby fik udgivet sine tidlige romaner, talte man om inspirationen fra Hemingway. Sønderby hævdede dog, at han først efterfølgende stiftede bekendtskab med Hemingways værker. Her findes lighederne i det utæmmede sprog og i den eksperimenterende fortælleform, hvor der springes i tid og rum. Desuden bærer flere af de centrale karakterer hos begge forfattere på et desillusioneret livssyn og manglende mening med livet.

 

Bibliografi

Romaner

Sønderby, Knud:
Midt i en jazztid. Jespersen og Pios Forlag, 1931.
Sønderby, Knud:
To mennesker mødes. Jespersen og Pios Forlag, 1932.
Sønderby, Knud:
En kvinde er overflødig. Jespersen og Pios Forlag, 1936.
Sønderby, Knud:
De kolde flammer. Jespersen og Pios Forlag, 1940.
Sønderby, Knud:
Den usynlige hær. Spektrum, 1945.

Teater

Sønderby, Knud:
En kvinde er overflødig. 1942.
Sønderby, Knud:
Krista. 1947.
Sønderby, Knud:
Hjertets renhed. 1949.
Sønderby, Knud:
Kvindernes oprør. 1955.

Hørespil

Sønderby, Knud:
Gardin for åbent vindue. 1963.

Nonfiktion

Sønderby, Knud:
Grønlandsk sommer. Jespersen og Pios Forlag, 1941.
Sønderby, Knud:
Forsvundne somre. Jespersen og Pios Forlag, 1946.
Sønderby, Knud:
Hvidtjørnen. Gyldendal, 1950.
Sønderby, Knud:
Gensyn med havet. Gyldendal, 1957.
Sønderby, Knud:
De blå glimt. Gyldendal, 1964.

Om forfatterskabet

Fagbøger

Bager, Poul:
Fylde og tomhed: Om Knud Sønderbys forfatterskab. Gyldendal, 1984.
Gadman, Peter:
Knud Sønderbys forfatterskab. Vinten, 1976.
Mai, Anne-Marie (red.):
Danske digtere i det 20. århundrede, bind 3. Gad, 2000-2002.
Mortensen, Klaus P. og May Schack (red.):
Dansk litteraturs historie. Gyldendal, 2006

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Knud Sønderby