Jonas T bengtsson
Foto: Robin Skjoldborg

Jonas T. Bengtsson

Artikel type
voksne
cand.comm. Charlotte Holm Kiesow, iBureauet/Dagbladet Information
Top image group
Jonas T bengtsson
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Bengtsson, Jonas T.
Foto: Camilla Stephan / POLFOTO

Indledning

Tager man buslinje 350S fra Nørreport station, kan man stige af i Brønshøj. Her voksede Jonas T. Bengtsson op. Men før man når Brønshøj, kører bussen igennem Københavns Nordvestkvarter (NV). Her er Bengtsson siden flyttet til, og her findes det geografiske omdrejningspunkt for hans storbyfortællinger. Her bor Nick, en af hovedpersonerne i Bengtssons anmelderroste roman “Submarino”. Nordvestkvarteret er måske et af de steder i Københavnerlitteraturen, der er blevet mindst gransket. Lige bortset fra hvis man står af 350S’eren på Brønshøj Torv og tager 2A’eren. Denne busrute ender i Tingbjerg, hvor Nicks lillebror bor med sin søn.

53114431

 

Blå bog 

Født: 27. april 1976, Brønshøj.

Uddannelse: Læser på lærerseminariet.

Debut: Aminas breve. People’s Press, 2005.

Litteraturpriser: BG Banks Debutantpris, 2005. Bogforums Debutantpris, 2005. PO Enquist pris, 2010. Martin Andersen Nexø Fondens Pris, 2013.

Seneste udgivelse: Sus. Rosinante, 2017. Roman.

Baggrund

““Hvis I vil se nøgne damer på denne her tid, skal I ned på Istedgade. Der tager de også alt tøjet af.”
Manden bliver stående indtil min far kun er en meter fra ham. Så synker hans skuldre sammen. Mændene følger med min far, han holder forhænget for dem.”
“Et eventyr”, s. 136.

Jonas T. Bengtsson er født i 1976 og voksede op i Brønshøj. Han har ikke bevæget sig langt væk fra barndomskvarteret, for som nittenårig flyttede han til Københavns Nordvestkvarter, hvor han i dag bor sammen med sin marokkanske kone og deres barn. Han har i en kortere periode studeret arabisk på universitetet.

I tiden efter gymnasiet lavede Bengtsson ikke specielt meget. Han arbejdede på et lager og brugte meget af sin fritid på at gå i biografen. Siden da har han været manuskriptforfatter til børneradio og -tv, og hvis man mener, at man har set hans ansigt før, kan det være fra børneprogrammet på DR “Hvaffor en hånd?”, hvor han en overgang var tilknyttet.

Siden den litterære debut, “Aminas Breve” (2005), er Bengtsson blevet en anerkendt, kritikerrost og meget læst forfatter af socialrealistisk københavnerlitteratur.

Jonas T. Bengtsson fortæller om sit forhold til København: “Da jeg som lille dreng satte mig i linje 5 og kørte fra villakvartershelvedet, så var det lige netop her ved Nørrebro Station, at byen begyndte at ligne en by. Det var her, at de første tyrkiske grønthandlere dukkede op. Det var her, at butikkerne begyndte at have mere kulørte skilte, end de har ude i Brønshøj. Og mere end noget andet var det her, man så Højbanen, der er et eviggyldigt symbol på storby.” (Daniel Øhrstrøm: Dem de andre ikke vil skrive om. Kristeligt Dagblad, 2010-02-20).

Det tog Bengtsson tre år at skrive debuten “Aminas breve”. Men den første roman må have sat noget i gang, for allerede året efter udkom en mursten af en roman ved navn “Submarino”. Romanen er siden filmatiseret af Thomas Vinterberg og vandt Nordisk Råds Filmpris i 2010. Bengtssons seneste udgivelse er romanen ”Et eventyr” fra 2011.

Bengtsson har i sit forfatterskab trukket på erfaringer fra venner, som har oplevet psykisk sygdom, og han har lavet en del research på psykiatri. Bengtsson har desuden haft lange samtaler med kriminelle og narkomaner for at opnå fortrolighed med de mennesketyper og miljøer, han skildrer i sin litteratur.

Aminas breve

“Det er over et halvt år siden at jeg har fået et brev fra Amina. Jeg har læst brevene igennem mange gange siden da, set efter om håndskriften ændrede sig, om ordene dannede nye sætninger hvis man læste dem ovenfra og ned eller nedefra og op. Set om der var hentydninger eller omskrivninger. Men fandt intet. Ingen forklaring på hvorfor hun holdt op med at skrive.”
“Aminas breve”, s. 24-25.

Romanen “Aminas breve” fra 2005 er Jonas T. Bengtssons imponerende og prisbelønnede debut. Hovedpersonen Janus er en fyr på fireogtyve, som er indlagt på en psykiatrisk lukket afdeling med diagnosen skizofren paranoid.

Janus’ eneste mål er at blive udskrevet for at finde sin kurdisk-danske veninde Amina. Hun har under hans ophold på psykiatrisk afdeling sendt ham breve, men har pludselig afbrudt korrespondancen – Janus’ livline til normaliteten og livet uden for – et halvt år før hans udskrivelse. Janus arbejder nu systematisk på at tage sig så normal ud som muligt og opnår sit første mål: At blive udskrevet.

Ude i samfundet har han svært ved at klare sig, men han kan trods alt begynde sin mission, at finde Amina. Hans faste base bliver den karrieremindede storebrors Østerbro-lejlighed, der er som revet ud af et boligmagasin.

Han kommer hurtigt på sporet af Amina og får en mistanke om, at Aminas nye mand ikke er en særlig rar type. Janus finder desuden ud af, at Amina er gået under jorden og ikke ønsker at blive fundet. Han opgiver dog ikke så let sit forehavende og er klar til at tage alle midler i brug for at finde hende og sikre sig, at hun har det godt – og at hun kan begynde at skrive breve til ham igen.

25888545

Janus tager læseren ved armen i sin søgen efter Amina, og man guides rundt på en tur i Københavns undergrundsmiljøer af en psykisk sårbar, ung mand og bevidner hans kamp mod det skarptslebne, normaliserede og uhyggeligt ligeglade samfund.

Man møder undervejs de psykisk syge, narkomanerne, hashklubgæsterne, hælerne og drankerne, der lever side om side med et parallelsamfund, normalsamfundet. Alt sammen skildret med empati og solidaritet.

Man møder eksempelvis en hæler, der primært er i branchen for at få besøg af folk, som han kan hygge, drikke en bajer og ryge noget tjald med. Alle sammen præsenteres de fordomsfrit som mennesker, hvis motiver her i livet er som alle andres: anerkendelse, venskab og overlevelse. Hvad der adskiller dem fra ‘normen’, er deres livssituationer, og hvilke overlevelsesstrategier de tager i brug.

Romanen udforsker de roller, som de gale og de normale i form af patienter og læger, gensidigt tillægger hinanden, og det bliver tydeligt, hvordan en stor del af grænsedragningen mellem gal og normal kan betragtes som et rollespil, et ‘dem mod os’.

Janus’ menneskelige egenskaber er, hvad der holder læseren til ilden under drukture, vold og stoffer på en svær roadmovie igennem Københavns hårdeste og mest socialt udsatte miljøer.