Henrik Rehr

cand.mag. Christian Jess Mark, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Rehr, Henrik
Foto: Claus Bønnelycke / Scanpix

Indledning

Henrik Rehr er nok den danske tegneserieskaber, der er bedst kendt uden for landets grænser. Hans værker er oversat til et utal af sprog, og hans striber udkommer i aviser i hele verden. Hans base er også international; han er bosat i New York City med sin koreansk-canadiske kone og deres børn. Den alsidige tegneserieskaber både skriver og tegner ofte sine tegneserier og har både tegnet Rasmus Klump og Basserne. I de senere år har han især markeret sig med graphic novels, senest ”Gavrilo Princip”, som blev hans store gennembrud i Danmark.

 

47353661

Blå bog

Født: 28. oktober 1964, Odense.

Uddannelse: Autodidakt.

Debut: Drømmen om langskibene. Carlsen, 1987.

Priser: Urhunden (Sverige), 1995. Hanne Hansen Prisen, 2014.

Seneste udgivelse: Henrik Rehr, Julian Voloj: Husk kilden, når du drikker vandet. Fahrenheit, 2019.

Inspiration: Sweet, Slade og Suzi Quatro.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”Europa i dag er en krudttønde og lederne er som mænd, der ryger cigarer i et våbenmagasin … En enkelt gnist kan starte den eksplosion, der vil fortære os alle … Jeg ved ikke hvornår den eksplosion kommer, men jeg ved hvor … En eller anden forbandet dumhed på Balkan vil antænde bålet”
”Gavrilo Princip”, upagineret.

Henrik Kim Rehr blev født og voksede op i Odense. I Odense var Rehr medejer af tegneseriebutikken og tegnestuen Den Blå Bil (1985-1986), hvor han skabte børnetegneserien ”Julius” sammen med Morten Hesseldahl og den historiske albumdebut ”Drømmen om langskibene”, som udkom i 1987. I 1987 flyttede Rehr til København med arbejdsplads på Tegnestuen Pinligt Selskab indtil 1992.

Efter at have mødt sin koreansk-canadiske kone Jenna flyttede parret først et år til New York City og siden to år til Toronto i Canada. I 1995 flyttede parret tilbage til New York på Manhatten. Her oplevede Rehr på førstehånd angrebet på World Trade Center 11. september 2001 fra sin lejlighed 200 meter fra angrebet. ”Jeg har aldrig prøvet at være i krig før, men det her er det tætteste, jeg har været. Jeg har oplevet, hvad det er for nogle mekanismer, der træder i kraft,” fortæller Rehr i et interview. (Ritzau: Dansk vidne til 9/11: Det var som en film. Ritzau, 2011-09-11). De voldsomme begivenheder rystede Rehr, som fik et mildt tilfælde af posttraumatisk stress. Han har siden skildret terrorangrebet i værkerne ”Tirsdag” og ”Tribeca Sunset”.

Rehr er skaber af avisstriben ”Ferd’nand”, der er blevet trykt i over 100 aviser verden over, og han har arbejdet som tegner på serierne ”Basserne” og ”Rasmus Klump”. I New York har Rehr også arbejdet for reklamebranchen og siger selv om den periode: ”Da det gik rigtig godt i reklamebranchen, kunne jeg tjene 15.000 kr. på en dag. Reelt var det vel to arbejdsdage, fordi jeg sad og tegnede til kl. 4 om morgenen, men det er stadig nogle vilde beløb.” (Sara Mejlvang Møller: Globale danskere: Hvis du kan klare det her. Jyllands-Posten, 2012-04-12).

Rehr har også en mere eksperimenterende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i de to formeksperimenterende udgivelser ”Hyldest” og ”Reykjavik” fra henholdsvis 2007 og 2009. Rehr brød for alvor igennem i Danmark med det historiske værk ”Gavrilo Princip” fra 2014, der opruller historien om den serbiske attentatmand, der myrdede den østrig-ungarske kejser i 1914, hvilket blev startskuddet på Første Verdenskrig.

Rehr lever i dag på Manhatten med sin kone og to sønner. 

Reykjavik

I 2009 udgav Henrik Rehr ”Reykjavik”, der er inspireret af en rejse på Island, Rehr foretog i 2005. Det er et stærkt eksperimenterende værk uden karakterer, handling eller dialog. Værket består af ekspressive illustrationer, der fylder de store sider. Værket er derfor mere at definere som abstrakt billedkunst i et serielt forløb end en egentlig tegneserie.

Selv om der ikke er nogen egentlig historie, er der et narrativt forløb, ved at man bladrer i siderne fra start til slut, og illustrationerne indrammes af de klassiske billedrammer fra tegneseriegenren. De ekspressive illustrationer er udelukkende holdt i sort og hvid, her er både skarpt optegnede former og mudrede skraveringer. Der antydes et højere fortælletempo, når billederne bliver mindre og optræder hyppigere på siden, og modsat antyder store billeder, der går hen over to sider en langsom, episk og storslået begivenhed.

Eneste fortolkningsindikator ligger i titlen Reykjavik, som geografisk leder tankerne hen på Island, dog mere på bylivet i hovedstaden end naturen. Alligevel må det være den vilde islandske natur med gejsere, vulkaner, hav, klipper og varme kilder, der har inspireret Rehr til værket. ”Reykjavik” giver en følelse af at være placeret i en mytisk urtid, fra før livet rigtig opstod. Vi har noget, der ligner celler på amøbestadiet og en ursuppe, som det første menneske kunne kravle ud af. Man får samtidig følelsen af at være under overfladen, enten under havets overflade eller dybt nede i jorden, hvor de mægtige naturkræfter hersker.

”Reykjavik” udkom sammen med et andet værk i samme udstyr, i samme abstrakte, eksperimenterende genre, nemlig Andrei Molotius ”Nautilus”, der ligner Rehrs værk på mange måder. De to udgivelser er sjældent set i dansk kontekst, hvor selv mainstream tegneserier har en smal målgruppe. ”Reykjavik” repræsenterer den eksperimenterende del af Rehrs oeuvre, hvortil også kan tælles ”Hyldest” fra 2007 og ”Svøm!” fra 2008.

Tribeca Sunset

”Jeg har haft en flaske champagne i køleskabet, altid parat til at fejre det, når Osama bin Laden blev fanget eller dræbt. I går drak jeg den sgu! Min tid som offer er forbi!”
”Tribeca Sunset”, s. 75.

Henrik Rehrs ”Tribeca Sunset” fra 2011 samler de to tidligere værker ”Tirsdag” og ”Tribeca Sunset” fra henholdsvis 2002 og 2004, der begge har terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 som omdrejningspunkt.

”Tirsdag” er en selvbiografisk skildring af Rehrs egne oplevelser under angrebet, som bosiddende lige ved siden af World Trade Center i et lejlighedskompleks. Vi følger Rehrs dag, som starter ganske normalt hjemme med den lille søn. Hans kone og ældre søn er på arbejde og i skole. Da angrebet finder sted, bliver Rehr og sønnen evakueret over til bydelen New Jersey. Her møder Rehr andre, der er flygtet fra katastrofeområdet, mens han desperat prøver at få kontakt til kone og søn. Familien bliver endelig genforenet, og derefter starter en lang rejse i andre folks lejligheder, før de kan vende tilbage til lejligheden, som først skal erklæres sikker for nedstyrtning.

28885725

I ”Tribeca Sunset”-delen følger man en lille kunstnergruppes genforening og polterabend på Manhattan. De er alle mærkede af terrorangrebet, som kommer til at stå for den desillusionerede afsked med både deres ungdoms drømme parallelt med en desillusioneret afsked med USA’s ’uskyld’. Ind imellem historien vises små ’klip’ af både amerikanske og mellemøstlige stemmer, der har betragtninger over terrorangrebet og USA’s ansvar og skyld. Det bliver som i ”Gavrilo Princip” den store historie fortalt i den lille personlige historie.

Stilen i ”Tribeca Sunset” er holdt i en let tegneserieagtig og anonym streg, med karakterer der ikke altid holder et konsistent udseende. De ’klip’, med stemmer der kommenterer begivenhederne, er mere realistiske, men er også tegnet og indsat nogle år efter den oprindelige udgivelse. I denne samlede udgave er der ydermere store dobbeltsidede bylandskaber fra New York City, der fastholder fokus på byen i centrum. 

Gavrilo Princip

”Man må se den større sammenhæng. Tænk på alt det, vi serbere har lidt de sidste fem hundrede år. Ansigt til ansigt med en så monumental uretfærdighed, hvad andet valg har vi da end at blive terrorister?”
”Gavrilo Princip”, upagineret

”Gavrilo Princip” fra 2014 er en ambitiøs historisk graphic novel fra Henrik Rehrs hånd. Den opruller baggrunden for attentatet på den østrig-ungarske tronfølger Ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie i Sarajevo den 28. juni 1914 af den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip, et mord der førte til Første Verdenskrigs udbrud.

Man følger Princip fra hans fødsel i en fattig landsby til hans nationalistiske vækkelse under studietiden i Sarajevo og hans indlemmelse i den forbudte nationalistiske gruppe Mlada Bosna. Gavrilo og hans nationalistiske venner harmes over dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarns forvaltning af Serbien og de andre slaviske stater og ønsker sig brændende frihed, selvstændighed og en slavisk storstat. Princip og hans kammerater beslutter sig for at myrde Franz Ferdinand ved et statsbesøg i Sarajevo. Vi følger konspiratorernes farefulde rejse over grænsen med våben og bomber, indtil dagen oprinder. Samtidig følger vi Franz Ferdinand og Sophies liv i dekadence og luksus.

51128524

Et første attentatforsøg går galt, og planen ser ud til at gå i vasken. Ved et utroligt sammentræf går den kejserlige bil i stå foran Princip, som straks skyder både Sophie og Franz Ferdinand ihjel. Princip og hans medsammensvorne bliver taget til fange. Pga. hans unge alder bliver Princip fængslet i stedet for at blive henrettet. De kummerlige kår i fængslet gør, at han dør af tuberkulose efter nogle år. I tegneseriens sidste del oprulles konsekvenserne af attentatet i en dramatisk og rørende historisk montage med Første Verdenskrigs konsekvenser og Princips skæbne og eftermæle.

”Gavrilo Princip” er holdt i sort/hvid med tunge skraveringer, som understreger den ildevarslende dystre tone. De historiske begivenheder er gennemresearchet, og Rehr har tegnet de implicerede af efter fotos, som dog til forveksling alle ligner hinanden. Et gennemgående tema er terroristens villighed til at ofre sig for en større sag – et emne som Rehr især blev optaget af efter at have overværet 11. september 2011 på nært hold. Værket gør sig også betragtninger over demokrati og frihed over for undertrykkelse samt hedonisme og lyst over for askese og cølibat. 

Genrer og tematikker

Henrik Rehr har beskæftiget sig med historisk fiktion (”Danmark besat”), historiske biografier (”Gavrilo Princip”) og selvoplevet dokumentarisme (”Tribeca Sunset”). Samlende for de tre værker er fokus på frihedskæmperen/terroristen. I ”Danmark besat” har vi de heroiske modstandsfolk, i ”Tribeca Sunset” terroristerne og deres afskyelige handlinger og endelig i ”Gavrilo Princip”, frihedskæmpere som omtaler sig selv som terrorister.

Rehr har i forbindelse med sidstnævnte sagt: ”Jeg ville gerne undersøge, hvad der får et ungt menneske til at blive terrorist. Gavrilo Princip og hans medsammensvorne så sig selv som terrorister, og det er mit primære interesseområde her.” (Kristian Lindberg: Terroristen bag verdenskrigen. Berlingske Tidende, 2014-06-19). Interessen for terroristen og hvilket menneske der gemmer sig bag masken, blussede for alvor op, efter at Rehr oplevede terrorangrebet på World Trade Center helt tæt på.

Beslægtede forfatterskaber

Rehr har i sin tegneseriekarriere bevæget sig parallelt af flere spor. Mainstream-sporet, primært som illustrator af kendte seriestriber og klassiske tegneseriealbums til børn. Et graphic novel spor, som starter med de selvbiografiske skildringer efter terrorangrebet 11. september 2001 med værket ”Tirsdag”, og som senest er kulmineret med den historiske graphic novel ”Gavrilo Princip”. Endelig er der det mere eksperimenterende spor med værker som ”Reykjavik” og ”Hyldest”. Rehr er i sit udtryk i sine mere mainstreamudgivelser meget inspireret af den belgisk/franske tegneseriestreg, man kender fra Hergé, kaldet Ligne claire. Det er en stil, der anvender et klart, skarpt optegnet udtryk, der frem for alt går efter et rent og forståeligt udtryk. Figurerne er ofte lidt ’tegneserieagtige’ tegnet mod en realistisk baggrund, en effekt der skaber et ret fladt udtryk. I Ligne claire bruges ikke skraveringer. Stilen anvender Rehr f.eks. i serien ”Danmark besat”.

I ”Gavrilo Princip” går Rehr nye veje. Her anvendes skraveringer i stor stil, og der gås mere efter et følelsesmæssigt udtryk om dunkelhed og undergang, end et klart og umiddelbart forståeligt udtryk. Den dominerende farve er sort, og karaktererne kan flyde ud i baggrunden. Stilen er bl.a. brugt af Eddie Campbell i værket ”From Hell” (skrevet af Alan Moore), der omhandler Jack the Ripper.

Det historisk dokumentariske spor, der går igennem Rehrs værker, er beslægtet med andre dokumentarister, der bruger tegneseriemediet. Amerikanske Joe Sacco bruger i sine tegneserier sig selv som den linse, hvormed man oplever virkeligheden, f.eks. i værket om Israel-Palæstina-konflikten ”Palestine”. En anden tegneserieskaber, der bruger samme tilgang, er fransk-canadiske Guy Delisle, der f.eks. skildrer en tur til Nordkorea i ”Pyongyang”. Det selvbiografiske bliver brugt som afsæt for mange skabere af graphic novels, bl.a. i Marjane Satrapis ”Persepolis” og Alison Bechdels ”Bedemandens datter”.

Den historiske biografiske skildring i tegneseriemediet ses bl.a. i ovennævnte ”From Hell” af Eddie Campbell og Alan Moore, og i Chester Browns ”Louis Riel” om en canadisk frihedskæmper. Et værk, der krydser genreskellet mellem det selvbiografiske og det biografiske, er Art Spiegelmans ”Maus” om Spiegelmans fars oplevelser i en kz-lejr.

Bibliografi

Tegneserier for børn

Rehr, Henrik:
Julius 1: Tågernes dal. Donna, 1987.
Rehr, Henrik:
Sørøver Skummelskræks skat. Tellerup, 1989.
Rehr, Henrik:
Kvikleif 1: Heksens bybud. Bogfabrikken, 1989.
Rehr, Henrik:
Kvikleif 2: En røverhistorie. Bogfabrikken, 1994.
Rehr, Henrik:
Rumvælling 1: Kidnappet i kosmos. Bogfabrikken, 1995.
Rehr, Henrik:
Rumvælling 2: Affaldsplaneten. Bogfabrikken, 1996.
Rehr, Henrik:
De tre små grise og ræven. Fahrenheit, 2002.
Rehr, Henrik:
Sandslotte 1: Med mælkeskægget i postkassen. Donovan Comics, 2005.

Tegneserier for voksne

Rehr, Henrik:
Drømmen om landskibene. Carlsen, 1987.
Rehr, Henrik:
Danmark besat 1: Opbrud. Carlsen, 1990.
Rehr, Henrik:
Danmark besat 2: Bristepunktet. Carlsen, 1991.
Rehr, Henrik:
Danmark besat 3: Swingtime. Carlsen, 1992.
Rehr, Henrik:
Danmark besat 4: Skumring. Carlsen, 1993.
Rehr, Henrik:
Jim. Ultima, 1993.
Rehr, Henrik:
Danmark besat 5: Hjemsøgt. Carlsen, 1994.
Rehr, Henrik:
Uår. Politisk Revy, 1997.
Rehr, Henrik:
Tirsdag. Fahrenheit, 2002.
Rehr, Henrik:
Tribeca Sunset. Fahrenheit, 2004.
Rehr, Henrik:
Sankt Kain 1: Stenkorset. Fahrenheit, 2004.
Rehr, Henrik:
Blodbryllup. Fahrenheit, 2006.
Rehr, Henrik:
Hyldest. Fahrenheit, 2007.
Rehr, Henrik:
Svøm! Fahrenheit, 2008.
Rehr, Henrik:
Reykjavik. Fahrenheit, 2009.
Rehr, Henrik:
Reykjavik. Fahrenheit, 2009.
Rehr, Henrik:
Insolitus. Fahrenheit, 2013.
Rehr, Henrik:
Gavrilo Princip. Fahrenheit, 2014.
Rehr, Henrik og Julian Voloj: Husk kilden, når du drikker vandet. Fahrenheit, 2019.

Om forfatterskabet

Artikler

Aarestrup, Christian:
Sommerfugleeffekten. Nummer 9, 2014-06-18.
Bergløv, Emil:
Sekshjertet tegneserieforfatter vil have flittige læsere: »Ellers er der altid Anders And-bladet«. Politiken, 2014-06-18.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Henrik Rehr

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Ritzau:
Dansk vidne til 9/11: Det var som en film. Ritzau, 2011-09-11.
Mejlvang Møller, Sara:
Globale danskere: Hvis du kan klare det her. Jyllands-Posten, 2012-04-12.
Lindberg, Kristian:
Terroristen bag verdenskrigen. Berlingske Tidende, 2014-06-19.