Henrik Rehr

cand.mag. Christian Jess Mark, 2015. Blå bog og bibliografi opdateret juli 2024.
Main image
Rehr, Henrik
Foto: Claus Bønnelycke / Scanpix

Henrik Rehr er nok den danske tegneserieskaber, der er bedst kendt uden for landets grænser. Hans værker er oversat til et utal af sprog, og hans striber udkommer i aviser i hele verden. Hans base er også international; han er bosat i New York City med sin koreansk-canadiske kone og deres børn. Den alsidige tegneserieskaber både skriver og tegner ofte sine tegneserier og har både tegnet Rasmus Klump og Basserne. I de senere år har han især markeret sig med graphic novels, senest ”Gavrilo Princip”, som blev hans store gennembrud i Danmark.

138495256

 

Blå bog

Født: 28. oktober 1964, Odense.

Uddannelse: Autodidakt.

Debut: Drømmen om langskibene. Carlsen, 1987.

Priser: Urhunden (Sverige), 1995. Hanne Hansen Prisen, 2014.

Seneste udgivelse: Dostojevskij - den sorte sol. Fahrenheit, 2024. Illustreret af Henrik Rehr.

Inspiration: Sweet, Slade og Suzi Quatro.

 

 

 

 

 

Videoklip
Henrik Rehr om at modtage Hanne Hansen-prisen og om livet som tegneserietegner. 2015

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

”Europa i dag er en krudttønde og lederne er som mænd, der ryger cigarer i et våbenmagasin … En enkelt gnist kan starte den eksplosion, der vil fortære os alle … Jeg ved ikke hvornår den eksplosion kommer, men jeg ved hvor … En eller anden forbandet dumhed på Balkan vil antænde bålet”
”Gavrilo Princip”, upagineret.

Henrik Kim Rehr blev født og voksede op i Odense. I Odense var Rehr medejer af tegneseriebutikken og tegnestuen Den Blå Bil (1985-1986), hvor han skabte børnetegneserien ”Julius” sammen med Morten Hesseldahl og den historiske albumdebut ”Drømmen om langskibene”, som udkom i 1987. I 1987 flyttede Rehr til København med arbejdsplads på Tegnestuen Pinligt Selskab indtil 1992.

Efter at have mødt sin koreansk-canadiske kone Jenna flyttede parret først et år til New York City og siden to år til Toronto i Canada. I 1995 flyttede parret tilbage til New York på Manhatten. Her oplevede Rehr på førstehånd angrebet på World Trade Center 11. september 2001 fra sin lejlighed 200 meter fra angrebet. ”Jeg har aldrig prøvet at være i krig før, men det her er det tætteste, jeg har været. Jeg har oplevet, hvad det er for nogle mekanismer, der træder i kraft,” fortæller Rehr i et interview. (Ritzau: Dansk vidne til 9/11: Det var som en film. Ritzau, 2011-09-11). De voldsomme begivenheder rystede Rehr, som fik et mildt tilfælde af posttraumatisk stress. Han har siden skildret terrorangrebet i værkerne ”Tirsdag” og ”Tribeca Sunset”.

Rehr har tegnet til avisstriben ”Ferd’nand”, der er blevet trykt i over 100 aviser verden over, og han har arbejdet som tegner på serierne ”Basserne” og ”Rasmus Klump”. I New York har Rehr også arbejdet for reklamebranchen og siger selv om den periode: ”Da det gik rigtig godt i reklamebranchen, kunne jeg tjene 15.000 kr. på en dag. Reelt var det vel to arbejdsdage, fordi jeg sad og tegnede til kl. 4 om morgenen, men det er stadig nogle vilde beløb.” (Sara Mejlvang Møller: Globale danskere: Hvis du kan klare det her. Jyllands-Posten, 2012-04-12).

Rehr har også en mere eksperimenterende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i de to formeksperimenterende udgivelser ”Hyldest” og ”Reykjavik” fra henholdsvis 2007 og 2009. Rehr brød for alvor igennem i Danmark med det historiske værk ”Gavrilo Princip” fra 2014, der opruller historien om den serbiske attentatmand, der myrdede den østrig-ungarske kejser i 1914, hvilket blev startskuddet på Første Verdenskrig.

Rehr lever i dag på Manhatten med sin kone og to sønner. 

Reykjavik

I 2009 udgav Henrik Rehr ”Reykjavik”, der er inspireret af en rejse på Island, Rehr foretog i 2005. Det er et stærkt eksperimenterende værk uden karakterer, handling eller dialog. Værket består af ekspressive illustrationer, der fylder de store sider. Værket er derfor mere at definere som abstrakt billedkunst i et serielt forløb end en egentlig tegneserie.

Selv om der ikke er nogen egentlig historie, er der et narrativt forløb, ved at man bladrer i siderne fra start til slut, og illustrationerne indrammes af de klassiske billedrammer fra tegneseriegenren. De ekspressive illustrationer er udelukkende holdt i sort og hvid, her er både skarpt optegnede former og mudrede skraveringer. Der antydes et højere fortælletempo, når billederne bliver mindre og optræder hyppigere på siden, og modsat antyder store billeder, der går hen over to sider en langsom, episk og storslået begivenhed.

Eneste fortolkningsindikator ligger i titlen Reykjavik, som geografisk leder tankerne hen på Island, dog mere på bylivet i hovedstaden end naturen. Alligevel må det være den vilde islandske natur med gejsere, vulkaner, hav, klipper og varme kilder, der har inspireret Rehr til værket. ”Reykjavik” giver en følelse af at være placeret i en mytisk urtid, fra før livet rigtig opstod. Vi har noget, der ligner celler på amøbestadiet og en ursuppe, som det første menneske kunne kravle ud af. Man får samtidig følelsen af at være under overfladen, enten under havets overflade eller dybt nede i jorden, hvor de mægtige naturkræfter hersker.

”Reykjavik” udkom sammen med et andet værk i samme udstyr, i samme abstrakte, eksperimenterende genre, nemlig Andrei Molotius ”Nautilus”, der ligner Rehrs værk på mange måder. De to udgivelser er sjældent set i dansk kontekst, hvor selv mainstream tegneserier har en smal målgruppe. ”Reykjavik” repræsenterer den eksperimenterende del af Rehrs oeuvre, hvortil også kan tælles ”Hyldest” fra 2007 og ”Svøm!” fra 2008.