Chimamanda Ngozi Adichie
Foto: Okey Adichie

Chimamanda Ngozi Adichie

Artikel type
voksne
cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
Chimamanda Ngozi Adichie
Foto: Okey Adichie
Main image
Adichie, Chimamanda Ngozi
Foto: Beowulf Sheehan / Scanpix

Indledning

Den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie er hot og bliver ved med at imponere anmeldere verden over. Mængden af fornemme priser vidner om den litterære succes, og hendes seneste roman ”Americanah” fra 2013 er ingen undtagelse. Den er blevet belønnet med en af USA's fineste litterære priser, nemlig ”National Book Critics Circle Award”, og den er desuden blevet udnævnt til en af The New York Times’ ti bedste bøger i 2013. Derudover er hendes TED talk ”We Should All Be Feminists” – en feministisk brandtale – gået verden rundt som videoforedrag, og blev i 2013 samplet af Beyoncé på sangen ***Flawless.

 

51421728

Blå bog

Født: 15. september 1977 i byen Enugu i det sydlige Nigeria.

Uddannelse: En bachelor i kommunikation fra Connecticut Statsuniversitet i 2003, en master i creative writing fra Johns Hopkins Universitet i Baltimore i 2003, og en kandidatgrad i Afrika-studier fra Yale i 2008.

Debut: Purple Hibiscus. 2003.

Litteraturpriser: Commonwealth Writers' Prize, 2005. Orange Prize, 2007. Aloa-prisen, 2009. National Book Critics Circle Award, 2013.

Seneste udgivelse: Vi burde alle være feminister. Gyldendal, 2015. (We should all be feminists, 2014). Oversat af Susanne Staun. Essay.

Inspiration: Den nigerianske forfatter Chinua Achebe betyder meget for Chimamanda Ngozi Adichie, for som hun siger: ”Da jeg læste ham, fik jeg selv lyst og mod til at skrive om det, jeg kender rigtig godt.”

 

 

Baggrund

”Mangfoldighed har forskellige betydninger for forskellige mennesker. Hvis en hvid siger, at et nabolag er mangfoldigt, mener de, at der bor ni procent sorte. (I samme øjeblik det går op til ti, flytter de hvide ud.) Hvis en sort kalder et nabolag mangfoldigt, mener de fyrre procent sorte.”
”Americanah”, s. 380.

Chimamanda Ngozi Adichie er født i 1977 i det sydøstlige Nigeria i byen Enugu. Hun er nummer fem ud af en søskendeflok på seks og voksede op i universitetsbyen Nsukka, hvor hendes far var professor i statistik og hendes mor var administrationschef på byens universitet. Adichie er med andre ord vokset op i en familie, der tilhører den akademiske middelklasse, hvilket betød, at en videregående uddannelse var obligatorisk for alle børnene.

Allerede som 8-årig besøgte Adichie USA første gang, fordi hendes far underviste i Californien i en kortere periode, og som 19-årig emigrerede hun til USA, så hun kunne slippe for medicinstudiet. Hun fortæller: ”Jeg har aldrig brudt mig om det naturvidenskabelige spor, selv om jeg klarede mig godt. Men i Nigeria var det kun de dårlige studerende, der læste humaniora. Og dem ville jeg ikke gå sammen med – selv om jeg gerne ville studere historie. Men man vil jo ikke gå i klasse med de dumme!” (Marie Tetzlaff: ”Race er så visuelt”. Politiken, 2007-06-02).

I USA læste hun kommunikation og statskundskab, fik en bachelor og færdiggjorde også en master i creative writing i 2003. I 2008 fik hun en MA i afrikanske studier fra Yale. Det var mens hun læste kommunikation og statskundskab på Statsuniversitetet i Connecticut, at hun begyndte at skrive sin første roman ”Purple Hibiscus” (”Lilla hibiscus”, 2009) – en roman, der foregår i barndomsbyen Nsukka og handler om den unge pige Kambili, der ikke kender til frihed. Romanen handler ikke om forfatteren selv, men er baseret på hendes minder fra diktaturets tid i Nigeria. Romanen udkom i USA i 2003 og blev godt modtaget.

At skrive var imidlertid ikke noget nyt for Adichie, for som hun fortæller: ”Jeg har skrevet siden jeg var gammel nok til at stave. Jeg forelskede mig i bøger som barn, og det at skrive forbliver det eneste, jeg synes er virkelig meningsfuldt.” (Dr. Ada Uzoamaka Azodo: Interview with Chimamanda Ngozi Adichie: Creative Writing and Literary Activism. 2008).

I dag er Adichie gift, og hun deler sit liv mellem USA og Nigeria. Hun har siden debuten skrevet yderligere to romaner og en novellesamling. Hun har desuden givet to TED Talks, den ene i 2009 og den anden i 2013, som begge er gået verden rundt. Derfor er hun i dag også kendt som en politisk og feministisk engageret forfatter. 

En halv gul sol

”Sulten var et nigeriansk krigsvåben. Sult knækkede Biafra og gjorde Biafra berømt og fik Biafra til at holde så længe, som det gjorde. Sult fik mennesker over hele verden til at bemærke dem og protestere og demonstrere fra London til Moskva og Tjekkoslovakiet (…) sult fik Afrika ind i Nixons amerikanske kampagne og fik forældre over hele verden til at bede deres børn om at spise op.”
”En halv gul sol”, s. 273-274.

Half of a Yellow Sun” fra 2006 (”En halv gul sol”, 2007) er Chimamanda Ngozi Adichies anden roman, og den er også Adichies gennembrudsroman. Den tager afsæt i begivenhederne under Biafraoprøret i 1960’erne, og man følger flere forskellige hovedpersoner. Der er den unge tjener Ugwu, der arbejder for universitetslæreren Odenigboe. Der er den intellektuelle igbo-kvinde Olanna, der senere gifter sig med Odenigboe, og så er der Olannas tvillingesøster Kainene, der forelsker sig i englænderen Richard og som ender med at leve sammen med ham, selv om forældrene forsøger at finde en mere passende mand til hende.

26745764

Romanen begynder før krigen, lige efter at Nigeria er blevet uafhængig, så alt ånder fred, og i tvillingesøstrenes hjem mangler der ikke noget. De to piger er meget forskellige, og det betyder, at de kommer til at leve meget forskellige liv. Den imødekommende og smukke Olanna har nemt ved det meste, mens den mere indelukkede og barske Kainene møder mere modstand. Men med krigen bliver livet barsk for alle, og det er ikke nemt at overleve i en flygtningelejr.

”En halv gul sol” er en klassisk episk fortælling, der gennem sine personer nuanceret skildrer situationen i Nigeria, som den var under krigen. Man følger kampen for et frit Biafra fra en hverdagslig vinkel. Der er altså ikke kamphandlinger, våben og soldater. Det er overgrebene på de civile, sulten, volden og angsten, Adichie beretter om, og det gør hun nøgternt og præcist. Men romanen er ikke kun en fortælling om krig. Det er også en fængslende fortælling om kærlighed, familie, længsel og drømme. Den giver et godt indblik både i den traditionelle stammekultur og i livet, som det leves i en intellektuel familie, der tilhører middelklassen, og den viser, hvordan mennesker trods forskelligheder rystes sammen i krig.

”En halv gul sol” er både intense og rørende portrætter af forskellige karakterer, og en bog, der handler om en glemt krig.