Hallgrímur Helgason

Artikel type
voksne
journalist, cand.mag. Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2010. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2013.
Main image
Hallgrímur Helgason
Foto: Per Folkver / POLFOTO

Indledning

Islandske Hallgrímur Helgasons gavflabroman “101 Reykjavik” var lidt af en verdenssensation – i hvert fald på de her breddegrader. Rablende morsom og hæsblæsende opleves medie- og forbrugersamfundet gennem øjnene på en sarkastisk dagdriver. Skabelonen gentages i de næste bøger: En idiosynkratisk særling, som ikke har fået røven med sig ud af moderniteten, lader sin frustration få luft. Resultatet er originalt og tegner et billede af sin tid og fortid, som er relevant langt ud over Islands grænser.

 

53472427

Blå bog

Født: Den 18. februar 1959 i Reykjavik, Island.

Uddannelse: Islands Kunsthåndværkerskole i Reykjavik, 1979-80. Akademie für die Bildenden Künste, München, 1981-82.

Debut: Hella, 1990.

Litteraturpriser: Islands litteraturpris, 2002.

Seneste udgivelse: Søsyg i München. Lindhardt og Ringhof, 2017. (Sjóvikur í München, 2015). Oversætter: Kim Lembek. Roman.

Inspiration: 

Den nordiske oldtid, den norrøne digtning og vikingetiden

Sagaer

 

 

 

Digt på engelsk om finansvikingerne og det økonomiske kollaps.

Baggrund

”Yankee’erne sørgede siden for os i halvtreds år med soldater, penge, fjernsyn og sukkerfoder og forsvandt ikke, før lille Bush var kommet ud i sit hjørne af historien i Irak. Han fik brug for alt sit mandskab, og basen ved Keflavik blev lukket sommeren 2006. Og så var vi islændinge helt utilsigtet og under et omfattende klynkeri endelig blevet en selvstændig nation. Frie og uden hær for første gang siden året 1262. Det var naturligvis mere, end vi magtede, og to år efter var landet gået bankerot.”

”Kvinden ved 1000°”, s. 394.

Hallgrímur Helgason er ikke bare en markant forfatter, han er en kulturparabol af et ekstraordinært omfang, en kunstner med et vidtfavnende udtryk, en provokatør med profetisk anslag og en kilde til tåreblændet fortvivlelse for hans hårdtprøvede landsmænd. Han bliver ofte interviewet, og det er ikke tilfældigt, at han ind imellem er genstand for spørgsmål som: “Kan – og bør – man kunne gøre grin med alt?” (Tine Marie Winter: Jeg er som en tyv, der ikke kan lade være med at begå indbrud. Politiken, 2007-02-24) og “Hvor fredløs er du på Island?” (Tom Stalsberg: Hamsun goes Wilde. Dagbladet, 2008-10-28). Født i 1959 i Reykjavik er han kaldt en faderfigur for Islands Generation X og hans gennembrud til et internationalt publikum udtryk for den paradoksale, ærkepostmoderne forskydning af centrum ud i periferien, som gør det helt forventeligt, at udkantsområder kaster verdensstjerner af sig og at byer som Bristol, Sheffield, Glasgow, Seattle og Reykjavik skaber en scene med international gennemslagskraft.

Efter at have uddannet sig på Reykjaviks Kunsthåndværkerskole og Kunstakademiet i München fra 1979 til 1982 arbejdede han fra 1983 til 1990 primært som billedkunstner. Herefter udvidede han udtrykket og har fungeret som radiovært, stand up-komiker, digter, debattør og forfatter til og oversætter af skuespil. Han udviklede sig til en offentlig figur, nemt genkendelig som den lange skaldede med hatten – altid hatten – han køber en om året.

Som forfatter gjorde han første gang opmærksom på sig selv i 1990 med romanen “Hella”. På dansk foreligger hovedværkerne “101 Reykjavik”, “Islands forfatter”, “Stormland” og ”Kvinden ved 1000°”.


Hella og Things Are Going Great

Hallgrímur Helgasons debutroman “Hella” fra 1990 er fortællingen om den fjortenårige Helga Dröfns, der er på vej mod voksendom. Hun går igennem en række teenageoplevelser med druk, arbejde og tab af sin bedstemor. Fortælleren er neutralt registrerende og spejler hendes forvandling i omgivelserne, den sovende lillesøsters uskyld og Heklas udbrud, samtidig med at hun mister sin mødom. Helgason afholder sig fra at gå ind i Helgas tanker og følelser – ganske atypisk for den retning, forfatterskabet siden tager. Allerede i den anden roman “Things Are Going Great” fra 1994 om den opportunistiske sanger og skuespiller Ragnheidur Birna er kritikken ekspliciteret og stilen blødt op med biografiske og sladderjournalistiske pasticher. Helgason skildrer Birna med udtalelser fra venner, bekendte, familie og elskere. Hun oplever karrierens højdepunkt, da hun optræder topløs for Arnold Schwarzenegger ved et show i Las Vegas. Hun bliver berømt i Island, da hun falder af en hest og brækker ryggen under optagelserne af en b-film. Det er en skildring af middelmådighedens triumf og introduktionen af et af forfatterskabets dominerende temaer: den moderne materialisme og mediekulturs gennemslag på Island.

For mere om “Hella” og “Things Are Going Great” læs artiklen “Made in Iceland” på www.bokmenntir.is, som ovenstående gengivelse bygger på.