illustration af Snorri Sturluson
Illustration: Christian Krohg

Snorri Sturluson

cand.mag. Louise Rosengreen, 2016.
Top image group
illustration af Snorri Sturluson
Illustration: Christian Krohg
Main image
Snorri Sturluson
De islandske sagaer. Foto: Scanpix

Indledning

Det er takket være den islandske forfatter og politiker Snorri Sturluson, at vi i dag har meget af den viden, vi har, om Valhal, Odin, Tor, Fenrisulven, Midgårdsormen, Loke og ragnarok. Snorris ”Edda” er den primære kilde til den nordiske mytologi og samtidig en udførlig manual til den oldnordiske skjaldedigtning. Selv levede Sturluson et travlt og dramatisk liv, der er en sagafortælling værdig. N.F.S. Grundtvig foreslog sågar, at han var forfatter til sagaen om Egil Skallagrimsson, der er en af de højest skattede af de islandske sagaer. Men på trods af grundige stilistiske analyser, er det stadig ikke afklaret, hvem der skrev ”Egils saga”.

 

29859655

Blå bog

Født: 1179 i Dalir i Island.

Død: 23. september 1241 på Reykholt i Island.

Uddannelse: Studerede ved Sæmund Frodes skole på slægtsgården Odde. Her blev han undervist i latin, teologi, geografi og islandsk jura. Siden arbejdede han både som advokat, historiker, forfatter og politiker.

Debut: Edda. Værket er oprindeligt fra ca. 1230.

Seneste udgivelse: Heimskringla. Gyldendal, 1948. Oversat af Johannes V. Jensen og Hans Kyrre. Værket er oprindeligt anonymt, men tilskrives Sturluson, da det er nedskrevet omtrent samtidigt med hans edda.

Inspiration: Nogle mener, at historikeren Sæmund Frodes værk om de norske konger kan have været en inspiration for Sturluson, da han skrev ”Heimskringla”.

Periode: Den nordiske oldtid

Genre: Sagaer

Artikel type
voksne

Baggrund

”Og dette skal nu siges til unge skjalde, der ønsker at lære det digteriske sprog og udvide deres ordforråd med gamle ord, eller som ønsker at forstå det, der er skjult i digtningen, at de bør opfatte denne bog som lærdom og underholdning.”
”Edda”, s. 97.

Det meste af det, man ved om Snorri Sturlusons liv, stammer fra beskrivelser af ham i middelaldersagaer. Man ved, at han blev født i 1179 i Island. Han var søn af Sturla Tordsson og Gudny Bodvarsdatter. Faren var kendt for at være både velformuleret og snedig, og moderens slægt talte blandt andet den kendte skjald Egil Skallagrimsson. Da Snorri var tre år, blev han adopteret af den lærde høvding Jón Loptsson, der boede på slægtsgården Odde. Her havde Loptssons farfar grundlagt en skole, og Snorri lærte at læse, skrive, latin og andet. Som 20-årig giftede Snorri sig med præstedatteren Herdis Bersesdatter. Hun boede på Borg, der var Egil Skallagrimssons gamle gård. Her boede de sammen i nogle år, før Snorri flyttede til gården Reykholt uden sin kone.

I to omgange var Snorri Sturluson lovsigemand, hvilket betød, at han skulle fremsige den islandske lov på Altinget. Ud over dette prestigefulde hverv var han landets høvding og en anerkendt forfatter. Man mener, at de fleste af Snorri Sturlusons værker blev nedskrevet i perioden mellem hans to Norgesrejser.

Som 40-årig rejste han første gang til Norge, hvor han både mødte den norske konge Håkon Håkonsson og hans rival Skuli Jarl. Sturluson skrev et langt hyldestkvad til dem begge. Anden gang Sturluson besøgte Norge var i 1237, da han efter en blodig intern strid måtte flygte fra sin fødeø. I Norge kæmpede Håkonson og Skuli Jarl nu om magten, og da Sturluson sluttede sig til sidstnævnte, beordrede Håkonson ham dræbt. Sturluson blev således som 63-årig snigmyrdet med en økse i kælderen på Reykholt i 1241.

”Alt i alt er det et særdeles sammensat billede af Snorri, som toner frem. På den ene side en mægtig og ekstremt velhavende høvding og på den anden side en yderst flittig og produktiv skribent og dertil digter, og det vil nok falde mange svært at forene magtmennesket Snorri med den varme og humoristiske tone, som kendetegner prosafortællingerne i Snorris Edda.” (Rolf Stavnem og Kim Lembek: Edda. Gyldendal, 2012) skriver Rolf Stavnem i forordet til den nyeste, danske oversættelse af Snorris ”Edda” fra 2012. 

Snorris Edda

Der er et antal for, hvor mange versformer der har været i mesterskjaldenes digtekunst. Et andet antal er, hvor mange verslinjer der er i en strofe i hver versform.”
”Edda”, s. 262.

Snorris ”Edda” er både en form for lærebog for 1200-tallets poeter og en genfortælling af de største myter fra den nordiske mytologi. Værket består af de fire dele: en fortale, Gylfis blændværk, Det digteriske sprog og Verslisten. Fortalen er et sammenhængende prosastykke, hvori det berettes, hvordan Gud skabte himlen, jorden, Adam og Eva. Denne introduktion har til formål at placere de nordiske guder i en kristen kontekst. Efter en kort opsummering af den kristne skabelsesberetning beskrives jordens tre kontinenter, verdens sprog og de største konger. Én af dem var Odin, der rejste rundt i Norden og lod sine sønner herske over de områder, han passerede. På den måde fik Odin spredt sin slægt i Danmark, Norge og Sverige.

29859655

Gylfis blændværk er en rammefortælling, der er inddelt i 54 afsnit. En svensk konge ved navn Gylfi er nysgerrig efter at vide mere om aserne, dvs. guderne. Han forvandler sig til en gammel mand ved navn Gangleri og får adgang til Valhal. Her udspørger han de tre høvdinger Høj, Jævnhøj og Tredje om Odin, Tor, Balders død, Lokes ugerninger, vejret, årstiderne og jordens undergang, som kaldes ragnarok. Gennem dialoger, hvor Gangleri spørger, og høvdingerne svarer, udfoldes den nordiske mytologi. Og når høvdingerne f.eks. skal redegøre for, hvad Odins hær i Valhalla laver, når de ikke drikker, henviser de til kvad og underbygger derved deres pointer med digte.

Eddaens sidste to dele handler åbenlyst om digtekunsten. Heri forklares bl.a. det særlige ved skjaldenes sprogbrug. De kan f.eks. erstatte navne og betegnelser med de såkaldte kenninger. En kenning er en form for billedsprog, hvor man omskriver et ord til et mere poetisk, sprogligt billede. Eksempelvis kan ordet ”digtning” varieres med kenningerne ”asernes mjød”, ”Odins gave” og ”dværgenes skib”. Disse betegnelser udspringer af myten om digtningens oprindelse, hvor de to dværge Fjalar og Galar dræbte en meget klog mand, blandede hans blod op med honning og således fik en særlig mjød. Alle, der drak af denne mjød, blev skjalde. Dværgene tog mjøden med ud på et skib på havet og ad omveje havnede drikken hos Odin. ”Derfor kalder vi digtningen for Odins fangst, hans fund, drik og gave og asernes drik.” (Snorri Sturluson: Edda. Gyldendal, 2012. S. 96).