Snorri Sturluson

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Main image
Snorri Sturluson
De islandske sagaer. Foto: Scanpix

Indledning

Det er takket være den islandske forfatter og politiker Snorri Sturluson, at vi i dag har meget af den viden, vi har, om Valhal, Odin, Tor, Fenrisulven, Midgårdsormen, Loke og ragnarok. Snorris ”Edda” er den primære kilde til den nordiske mytologi og samtidig en udførlig manual til den oldnordiske skjaldedigtning. Selv levede Sturluson et travlt og dramatisk liv, der er en sagafortælling værdig. N.F.S. Grundtvig foreslog sågar, at han var forfatter til sagaen om Egil Skallagrimsson, der er en af de højest skattede af de islandske sagaer. Men på trods af grundige stilistiske analyser, er det stadig ikke afklaret, hvem der skrev ”Egils saga”.

 

29859655

Blå bog

Født: 1179 i Dalir i Island.

Død: 23. september 1241 på Reykholt i Island.

Uddannelse: Studerede ved Sæmund Frodes skole på slægtsgården Odde. Her blev han undervist i latin, teologi, geografi og islandsk jura. Siden arbejdede han både som advokat, historiker, forfatter og politiker.

Debut: Edda. Værket er oprindeligt fra ca. 1230.

Seneste udgivelse: Heimskringla. Gyldendal, 1948. Oversat af Johannes V. Jensen og Hans Kyrre. Værket er oprindeligt anonymt, men tilskrives Sturluson, da det er nedskrevet omtrent samtidigt med hans edda.

Inspiration: Nogle mener, at historikeren Sæmund Frodes værk om de norske konger kan have været en inspiration for Sturluson, da han skrev ”Heimskringla”.

Periode: Den nordiske oldtid

Genre: Sagaer

Artikel type
voksne

Baggrund

”Og dette skal nu siges til unge skjalde, der ønsker at lære det digteriske sprog og udvide deres ordforråd med gamle ord, eller som ønsker at forstå det, der er skjult i digtningen, at de bør opfatte denne bog som lærdom og underholdning.”
”Edda”, s. 97.

Det meste af det, man ved om Snorri Sturlusons liv, stammer fra beskrivelser af ham i middelaldersagaer. Man ved, at han blev født i 1179 i Island. Han var søn af Sturla Tordsson og Gudny Bodvarsdatter. Faren var kendt for at være både velformuleret og snedig, og moderens slægt talte blandt andet den kendte skjald Egil Skallagrimsson. Da Snorri var tre år, blev han adopteret af den lærde høvding Jón Loptsson, der boede på slægtsgården Odde. Her havde Loptssons farfar grundlagt en skole, og Snorri lærte at læse, skrive, latin og andet. Som 20-årig giftede Snorri sig med præstedatteren Herdis Bersesdatter. Hun boede på Borg, der var Egil Skallagrimssons gamle gård. Her boede de sammen i nogle år, før Snorri flyttede til gården Reykholt uden sin kone.

I to omgange var Snorri Sturluson lovsigemand, hvilket betød, at han skulle fremsige den islandske lov på Altinget. Ud over dette prestigefulde hverv var han landets høvding og en anerkendt forfatter. Man mener, at de fleste af Snorri Sturlusons værker blev nedskrevet i perioden mellem hans to Norgesrejser.

Som 40-årig rejste han første gang til Norge, hvor han både mødte den norske konge Håkon Håkonsson og hans rival Skuli Jarl. Sturluson skrev et langt hyldestkvad til dem begge. Anden gang Sturluson besøgte Norge var i 1237, da han efter en blodig intern strid måtte flygte fra sin fødeø. I Norge kæmpede Håkonson og Skuli Jarl nu om magten, og da Sturluson sluttede sig til sidstnævnte, beordrede Håkonson ham dræbt. Sturluson blev således som 63-årig snigmyrdet med en økse i kælderen på Reykholt i 1241.

”Alt i alt er det et særdeles sammensat billede af Snorri, som toner frem. På den ene side en mægtig og ekstremt velhavende høvding og på den anden side en yderst flittig og produktiv skribent og dertil digter, og det vil nok falde mange svært at forene magtmennesket Snorri med den varme og humoristiske tone, som kendetegner prosafortællingerne i Snorris Edda.” (Rolf Stavnem og Kim Lembek: Edda. Gyldendal, 2012) skriver Rolf Stavnem i forordet til den nyeste, danske oversættelse af Snorris ”Edda” fra 2012. 

Snorris Edda

Der er et antal for, hvor mange versformer der har været i mesterskjaldenes digtekunst. Et andet antal er, hvor mange verslinjer der er i en strofe i hver versform.”
”Edda”, s. 262.

Snorris ”Edda” er både en form for lærebog for 1200-tallets poeter og en genfortælling af de største myter fra den nordiske mytologi. Værket består af de fire dele: en fortale, Gylfis blændværk, Det digteriske sprog og Verslisten. Fortalen er et sammenhængende prosastykke, hvori det berettes, hvordan Gud skabte himlen, jorden, Adam og Eva. Denne introduktion har til formål at placere de nordiske guder i en kristen kontekst. Efter en kort opsummering af den kristne skabelsesberetning beskrives jordens tre kontinenter, verdens sprog og de største konger. Én af dem var Odin, der rejste rundt i Norden og lod sine sønner herske over de områder, han passerede. På den måde fik Odin spredt sin slægt i Danmark, Norge og Sverige.

29859655

Gylfis blændværk er en rammefortælling, der er inddelt i 54 afsnit. En svensk konge ved navn Gylfi er nysgerrig efter at vide mere om aserne, dvs. guderne. Han forvandler sig til en gammel mand ved navn Gangleri og får adgang til Valhal. Her udspørger han de tre høvdinger Høj, Jævnhøj og Tredje om Odin, Tor, Balders død, Lokes ugerninger, vejret, årstiderne og jordens undergang, som kaldes ragnarok. Gennem dialoger, hvor Gangleri spørger, og høvdingerne svarer, udfoldes den nordiske mytologi. Og når høvdingerne f.eks. skal redegøre for, hvad Odins hær i Valhalla laver, når de ikke drikker, henviser de til kvad og underbygger derved deres pointer med digte.

Eddaens sidste to dele handler åbenlyst om digtekunsten. Heri forklares bl.a. det særlige ved skjaldenes sprogbrug. De kan f.eks. erstatte navne og betegnelser med de såkaldte kenninger. En kenning er en form for billedsprog, hvor man omskriver et ord til et mere poetisk, sprogligt billede. Eksempelvis kan ordet ”digtning” varieres med kenningerne ”asernes mjød”, ”Odins gave” og ”dværgenes skib”. Disse betegnelser udspringer af myten om digtningens oprindelse, hvor de to dværge Fjalar og Galar dræbte en meget klog mand, blandede hans blod op med honning og således fik en særlig mjød. Alle, der drak af denne mjød, blev skjalde. Dværgene tog mjøden med ud på et skib på havet og ad omveje havnede drikken hos Odin. ”Derfor kalder vi digtningen for Odins fangst, hans fund, drik og gave og asernes drik.” (Snorri Sturluson: Edda. Gyldendal, 2012. S. 96). 

Heimskringla

”Men da den første Skaal var skænket, talte Sigurd Jarl over den og viede den til Odin og drak Kongen til af Hornet. Kongen tog imod Hornet, men gjorde Korstegnet over det.”
”Heimskringla”, 1. bind s. 156.

”Heimskringla” er en samling af 17 kongesagaer fordelt på tre bind. Hver saga udgør et kapitel i den sammenhængende historie om rækken af skiftende norske konger i vikingetiden og den tidlige middelalder. Første bind strækker sig fra 839 til år 1000, hvor kristendommen indføres i Norge. Bind 2 består af den lange ”Olaf den Helliges saga”, mens 3. bind er sagaer om kongerne efter Olaf den Hellige og frem til 1177.

Titlen betyder Jordens kreds. Jorden, hvor sagaerne udspiller sig, beskrives i udførlige geografiske detaljer med oplysninger om verdenshave, bjergkæder og floder. Samtidig indledes sagaerne med en mytisk fortælling om herskeren Odin, der med sine overnaturlige evner kan tage form som en fugl eller folde sit skib sammen som en dug. Herfra skildres det, hvordan kongerne på skift går i krig, drager på vikingetogter og holder store gilder. Håkon den Gode får sit tilnavn, da han er vellidt af bønderne. Men han er kristen og ønsker at omvende nordmændene. Til trods for at Håkon den Gode går forsigtigt til værks, mislykkes hans mission.

Harald Hårfager, hvis hår havde været langt og uglet, i alle de år han havde kæmpet for at erobre og samle Norge, fik først som en moden mand klippet og redt sit smukke, tykke hår. Det gav ham tilnavnet hårfager og er et eksempel på, hvordan Sturluson med få, udvalgte detaljer beskriver, hvad der kendetegner de respektive konger.

Flere afsnit i ”Heimskringla” består af kongefamiliens slægtstavler. Det nævnes, hvem der bliver gift med hvem, hvor mange børn de får, og hvad de hedder. Derudover brydes prosaen af forskellige kvad, der på digtform f.eks. hylder en særlig gavmild Jarl eller opsummerer udfaldet af et drabeligt slag. I sin fortale til sagaerne pointerer Sturluson vigtigheden af de indlagte kvad, og konkluderer ”Men dog er efter min Mening K v a d e n e det, der mindst gaar af Led, er de kun kvædet ret og tolket med Skønsomhed.” (Snorri Sturluson: Heimskringla. Gyldendal, 1948. S. 48).

Både N.F.S. Grundtvig og Johannes V. Jensen har oversat Sturlusons kongesagaer til dansk. Oprindeligt blev de nedskrevet på norrønt, som oldislandsk også kaldes, på den måde, at Sturluson dikterede de blodige, forviklede magtintriger for sine skrivere, på baggrund af alle de sagaer og kvad han kendte og havde læst. 

Egils saga

”For min slægt/ slutter her,/ lig-slåede som/ skovens stammer./ Ingen mand/ er munter,/ som frændes lig/ fra huset fragter.”
”Egils saga”, s. 130.

Ingen ved med sikkerhed, hvem der har skrevet sagaen om Egil Skallagrimsson, men gennem historien har bl.a. N.F.S. Grundtvig gættet på, at det meget vel kunne have været Sturluson. Dette skyldes, at ”Egils saga” har flere stilistiske ligheder med de tekster, man ved, at Sturluson har skrevet.

Af alle de islandske sagaer er sagaen om Egil Skallegrimson en af de mest læste og vellidte. Den begynder med fortællingen om Egils forfædre. De udvandrer fra Norge til Island, hvor Egil bliver født omkring år 901. Egil er allerede som dreng stærk og ustyrlig. Ved et legestævne slår han sin kammerat ihjel med en økse, og i det hele taget er han en karakter, der har svært ved at styre sine kræfter og sit temperament. Hans far kan ikke kontrollere ham. Det samme gælder for broren Thorolf, der derfor ikke er glad for at skulle tage Egil med på vikingetogt. I Norge rager Egil uklar med kongefamilien, og efter et blodigt slag i England, hvor Thorolf falder i kamp, gifter Egil sig med Thorolfs enke. De får flere børn, og Egil bliver høvding i Island.

Allerede fra barnsben er Egil en dygtig skjald, men hans mest berømte kvad er det, han skriver til sine egne børn. Da hans ene søn dør af sygdom og en anden derefter drukner, låser Egil sig inde. Først da datteren Thorgerd får lokket ham til at digte et hyldestkvad om sit tab, slipper han depressionen. Kvadene i ”Egils saga” regnes for nogle af de ypperste eksempler på islandsk middelalderpoesi. Egils skjaldedigte er fyldt med følelser, billedsprog og kompleks syntaks, hvorimod sagaens prosa er kortfattet og uden brug af adjektiver. Karakterernes heltemod, styrke og temperament vises i stedet gennem deres handlinger, som når Egil stædigt nægter at tage et nej for et nej og opsøger sine værste fjender på trods af deres trusler. Uagtet sin ukuelige kampgejst lever Egil, til han er over firs. Hans sidste bedrift er at skjule sine kister med engelske sølvmønter et hemmeligt sted i den islandske natur, på samme måde som hans fader også gemte sine skatte for ham.

Genrer og tematikker

Det, der kendetegner sagaen som genre, er, at den er baseret på mundtligt overleverede fortællinger. Derfor er sagaerne ofte skrevet i et sprog, der minder om talesprog. I 1100-1200-tallet begyndte man at nedskrive de dramatiske historier om helte og skurke fra landnamstiden. Landnamstiden kalder man perioden omkring år 900, hvor de første mennesker bosatte sig på Island.

Der findes forskellige grene inden for sagagenren. Kongesagaerne er særlige ved, at de omhandler virkelige konger og minder om de latinske krøniker, hvori man i kronologisk rækkefølge oplistede de historiske personer og begivenheder. Sturlusons ”Heimskringla” er en typisk kongesaga, da den omhandler de norske konger ved navns nævnelse fra Halfdan Svarte til Magnus Erlingsson.

I forlængelse af sagaernes fokus på ære, hævn og slægtsfejder er døden et væsentligt tema i ”Egils saga”. Ifølge den nordiske tro er det kun dem, der dør på slagmarken, som kan komme til Valhal. Det rammer Egil hårdt, da to af hans sønner skal ende deres dage i Hel, og kun skjaldedigtningen kan løsrive ham fra sorgen. Selv dør Egil af sygdom. Han bliver lagt i en gravhøj, men bliver siden flyttet til en kirkegård af sine kristne efterkommere. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan sagaerne afspejler den brydningstid, de er nedskrevet i. Her udviklede troen i Norden sig fra polyteisme, hvor man troede på mange nordiske guder til den monoteistiske kristendom, hvor der kun er én gud.

De islandske gude- og heltedigte kaldes eddadigte. Man skelner normalt mellem ”Den yngre Edda”, som er Snorris Edda og ”Den ældre Edda”, som også kaldes ”Den poetiske Edda”. ”Edda betyder blandt andet oldemor, men om det er den betydning, titlen spiller på, er usikkert. I hvert fald var ordet edda allerede i middelalderen en generel betegnelse for digtningens regler. (…) De to eddaer er hver især udtryk for en markant interesse blandt de islandske lærde i middelalderen for den førkristne, mundtlige litteratur.” (Snorri Sturluson: Edda. Gyldendal, 2012. S. 11).

Beslægtede forfatterskaber

Mange islandske forfattere står i dyb gæld til sagatraditionen og skjaldedigtningen. Man kunne f.eks. nævne Einar Már Guðmundson. Hans roman ”Íslenskir kóngar” fra 2012 (”Islandske konger”) er en moderne variant af Sturlusons ”Heimskringla”, hvor man i stedet for at følge den norske kongeslægt, følger tre generationer af familien Knudsen. Eller Halldór Laxness, der i et essay har skrevet: ”Vi islændinge har vanskeligt ved at gøre os klart, hvilket tilbageskridt – eller hvilken degenerering af hjernen – der har fundet sted hos os i den tid, der er gået, siden islændingesagaernes stil blev fuldmoden. Få af de senere tiders forfattere har været i stand til at overgå deres forgængere i det 13. århundredes skole, hverken hvad angår historieskrivning eller romanskrivning, selv om islændingesagaerne, når det kommer til stykket, ikke er nogen af delene.” (Islandske sagaer. Lindhardt og Ringhof, 2016. S. 13).

Også internationale forfattere har ladet sig inspirere af de krigslystne helte og det barske landskab. Engelske J.R.R. Tolkiens ”The Lord of the Rings” (”Ringenes Herre”) ville ikke være det samme uden Sturlusons skrifter. Eksempelvis beskriver Sturluson i ”Heimskringla” en konge ved navn Gandalf, der som bekendt også er navnet på den hvide troldmand i Tolkiens trilogi.

Den danske nobelprismodtager Johannes V. Jensen oversatte både ”Egils saga” og ”Heimskringla”. Sagaernes helte er på samme tid barske krigere og arbejdsomme bønder. Netop det barske bondeliv er omdrejningspunktet i flere af Jensens ”Himmerlandshistorier” (1898-1932). En anden dansk kanonforfatter, der har brugt de islandske sagaer i sine værker, er Martin A. Hansen. I hans roman ”Løgneren” fra 1950 sammenligner hovedpersonen Johannes Vig sig med Egil Skallagrimsson, da han mener at have samme livsmod som den gamle sagahelt.

Villy Sørensen har genfortalt flere af myterne fra Snorres ”Edda” i bogen ”Ragnarok” fra 1982. Det mytologiske stof fra vikingetidens tro på Odin og Tor er også et element i flere af Bent Hallers bøger. Eksempelvis i ungdomsbogen ”Griseøjet”, hvor en tiårig dreng kravler ned i en gravhøj og må søge hjælp hos Dødsriges hersker Hell. Endelig fik den danske tegner Peter Madsen stor succes i 1980'erne med sine tegneseriehæfter ”Valhalla”, hvis karakterer er skåret over flere af de nordiske guder. 

Bibliografi

Digte

Snorri Sturluson:
Edda. Gyldendal, 2012. (ca. 1220). Oversat fra norrønt af Kim Lembek og Rolf Stavnem.

Sagaer

Lassen, Anette (red.):
Islændingesagaerne. Samtlige sagaer og 49 totter. Saga forlag, 2014.
Snorri Sturluson:
Heimskringla – Norges kongesagaer. Bind 1-3. (ca. 1230). Gyldendal, 1948. Oversat fra norrønt af Johannes V. Jensen og Hans Kyrre.

Om forfatterskabet

Biografi

På hjemmesiden kan man læse mere om Snorri Sturlusons liv.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Snorri Sturluson

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Islandske sagaer – 10 klassiske fortællinger. Lindhardt & Ringhof, 2016. Oversat af N.M. Petersen.
Snorri Sturluson:
Heimskringla – Norges kongesagaer. Bind 1-3. Gyldendal, 1948. Oversat fra norrønt af Johannes V. Jensen og Hans Kyrre.
Snorri Sturluson:
Gyldendal, 2012. Oversat fra norrønt af Kim Lembek og Rolf Stavnem.