Signe Gjessing

Signe Gjessing er født i 1992 og opvokset i den lille by Ranum ved Limfjorden i Vesthimmerland. I dag er hun bosat i København, men den tætte relation til naturen, som bruges som afsæt for refleksion og erkendelse, har hun taget med sig, og æstetiseringen af naturen udgør det mere eller mindre eksplicitte grundlag for hendes digte.

Hun er datter af præsten, billedkunstneren og lokalpolitikeren Ninni Lodahl Gjessing og lægen Per Gjessing, som begge i kraft af en grundlæggende poetisk tilgang til tilværelsen har skabt en kreativ og inspirerende baggrundskulisse for Signe Gjessings opvækst. Det var dog først på Vester Thorup Efterskole, at Gjessing for alvor fik øjnene op for poesiens verden: ”At åbne øjnene for en sart, men uforfinet, nær opfattelse af alt omkring os, tror jeg mange digtere drømmer om. Da jeg på efterskolen blev introduceret for digte og poesi, fandt jeg ud af, at det også var, hvad jeg drømte om.” (Vesthimmerlands Gymnasium og HF: Poeten Signe. Skoleblad, 2011-12).

I gymnasietiden på Vesthimmerlands Gymnasium og HF var Gjessing særdeles aktiv og engagerede sig blandt andet i musik, billedkunst, fodbold og politik. Kendetegnende for hendes tilgang uafhængigt af disciplin var en insisteren på at gøre tingene på sin egen måde; at male ekspressive abstrakte billeder, at spille klaver uden brug af noder osv. Denne tilgang gælder i høj grad også for Gjessings digte, hvoraf nogle blev publiceret i kunst- og lyriktidsskriftet Hvedekorn, mens Gjessing stadig gik i gymnasiet.

I 2012 blev Signe Gjessing optaget på Forfatterskolen og har her markeret sig som en af de mest særegne stemmer i dansk litteratur i øjeblikket. Allerede i februar 2014, mens hun stadig gik på skolen, udkom hendes debutsamling ”Ud i det u-løse”, som har høstet enorm anerkendelse for sit sproglige overskud og dybt originale billedsprog.

”Ud i det u-løse” er titlen på Signe Gjessings debutsamling fra 2014, og ligesom titlen er forholdsvis gådefuld, er bogen i sin helhed det. Det minimalistiske omslag og bogens ultrakorte flaptekst (”Signe Gjessing, født 1992, debuterer med Ud i det u-løse”) røber ikke meget om samlingens intention eller fokus. Hertil kommer, at digtene i sig selv er svære at lukke op og modsætter sig at blive forstået og fortolket på traditionel vis. Digtene er præget af et forblommet billedsprog, som sætter læserens fantasi alvorligt på prøve: ”Mørklægningsgardiner falder som postevand”, ”Jeg står kun og mimer bagsiden af en blomme”, ”Din tå er en frase”, ”Vi fletter hinandens skeletter som kranse af tusindfryd” – Gjessings billedsprog opererer på et plan hinsides logikken og forhkjhjkhmeltning af rationalitet.r på et plan hinsides logikken og skaber dermed ed Ud i det u-løse"bogen i sin helhed det. Det mårsager dermed en nedsmeltning af rationalitet.

50957780

Digtene rager ud i universet, rækker ud efter stjernerne og er metafysiske i deres natur. Fænomener som tiden, galakser, planeter, rummet, himlen, solen, kosmos, evigheden og verdensaltet går igen på tværs af digtene. De sender et drømmende blik opad, men svæver netop ikke frit i metafysikkens højere luftlag. De har rod i den fysiske verden og i det enkelte menneskes væren, og de forsøger at indfange det uudgrundelige samspil mellem det nære og det fjerne, mellem menneskets relative ubetydelighed og det gigantiske kosmos. ”Hersides danser med det hinsides.”, skriver Gjessing et sted, og menneskets forgængelige intimverden bliver i digtene trukket ud i galakserne, og hermed skabes nogle helt særlige konstellationer. Det er konstellationer, som umiddelbart befinder sig lige så langt fra hinanden som stjerner i et stjernebillede, men som alligevel hævdes at have en eller anden form for sammenhængskraft. Digtene er netop denne dans mellem det fysiske og det metafysiske, hvor beskedne fænomener fra en genkendelig hverdag – skønhedspletter, cigaretstump, glemte strygejern, ølsjatter og fugen mellem sommerfuglevinger – kastes ud i universets storhed. Gjessing kaster med egne ord ”handskerummet ud i himmelrummet”.