Gerđur Kristný
Foto: Forlaget Vandkunsten

Gerđur Kristný

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
Gerđur Kristný
Foto: Forlaget Vandkunsten

Indledning

Den islandske digter Gerđur Kristný er utrolig bevidst om, at hun med sin prisvindende lyrik indskriver sig i sit lands lange litterære tradition. Ved at plukke fra den oldnordiske edda-digtning og sagaerne har hun skabt sin helt egen stil. I Kristnýs poesi møder den barske natur det rå Reykjavik, og forfatterskabet er gennemsyret af feminisme. For Kristný vælger sine hovedpersoner blandt kvindekønnets mest udsatte skæbner. Om det er en jættekvinde eller en gennembanket, navnløs alkoholiker, der er afsættet, skriver Kristný med en dybtfølt sympati og et alvorligt glimt i øjet.

47045606

Blå bog

Født: 10. juni 1970 i Reykjavik i Island.

Uddannelse: BA i fransk og litteraturvidenskab fra Islands Universitet i 1992.

Debut: Ísfrétt. Mál og menning, 1994.

Litteraturpriser: Halldór Laxness Litteraturpris, 2004. Vestnordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, 2010. Den Islandske Litteraturpris, 2010. Gudmundur Bödvarssons lyrikpris, 2010 m.fl. Kristný var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 for „Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011).

Seneste danske udgivelse: Sjælemesse. Forlaget Vandkunsten, 2019. Oversat af Erik Skyum-Nielsen.

Inspiration: P.J. Harvey og Halldor Laxness.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Gerđur Kristný er født og opvokset i Reykjavik. Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være forfatter, når hun blev stor. Som 18-årig sendte hun sine første digte til et forlag, men fik et afslag, hvilket hun på sin egen tragikomiske facon beskriver således: ”Forlæggeren var høfligere, end digtene fortjente. Han sagde, at de ikke egnede sig til udgivelse, men at jeg var velkommen til at komme igen senere. Det syntes jeg var pænt sagt, selvom jeg ikke tog imod tilbuddet. Inden mine digte blev udgivelsesegnede greb skæbnen ind; forlæggeren døde.” (Gerđur Kristný: Laxness og ægget. Weekendavisen, 2003-07-04).

Hun studerede litteratur og fransk på Universitetet i Reykjavik og afsluttede med at skrive sin bacheloropgave om den franske digter Charles Baudelaires klassiske værk ”Les fleurs du mal” (”Helvedesblomsterne”, 1857). Herefter fulgte en periode på cirka ti år, hvor hun arbejdede som journalist. Hun læste medievidenskab, tilbragte tre måneder i praktik på Danmarks Radio, og fra 1998 til 2004 var hun redaktør på det islandske nyhedsmagasin ”Mannlíf”. Derudover skrev hun biografien ”Myndin af pabba” (2005) om en ung kvinde, der udsættes for incest under sin opvækst i 1960erne og 70erne.

Sin litterære debut fik hun i 1994, hvor digtsamlingen ”Ísfrétt” udkom, men det var først med ”Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011), at hun fik sit skønlitterære gennembrud. Digtsuiten om jættekvinden Gerd indbragte hende en række priser, og den blev oversat og udgivet i udlandet.

Kristný har skabt sin helt egen stil ved i sit stærke og klart lyriske sprog at lade nordisk mytologi smelte sammen med relevante, aktuelle problemstillinger. Hendes bøger myldrer med intertekstuelle referencer til både ”Vølvens spådom”, P.J. Harveys sangtekster og filmmageren Quentin Tarantino.

I dag lever Gerđur Kristný af at skrive. Ud over lyrik har hun skrevet børnebøger, ungdomsbøger, romaner, en biografi og en bog om Vestmannaøerne. To af hendes børnebøger er desuden blevet opsat som musicalen ”Ballið á Bessastöðum” på Islands Nationalteater i 2011. Hendes bøger er blevet oversat til over 20 sprog, men indtil nu er det kun de to digtværker ”Blodhingst” og ”Drapa”, samt ungdomsgyseren ”Kirkegården”, der findes på dansk.

Blodhingst

”Ni nætter/Ni nætters frygt/Den ene tog over/fra den anden/Hele tiden værre/end hverandre”

”Blodhingst”, s. 57.

”Blóðhófnir”, 2010 (”Blodhingst”, 2011) er en slags omskrivning af det gamle eddadigt ”Skírnismal”. ”Skírnismal”, som stammer fra den ”Ældre Edda” (nedskrevet i 1200-tallet), er en fortælling om den nordiske gud Frejs ægteskab med jættekvinden Gerd. Hun er den smukkeste af alle kvinder, og Frej får øje på hende, da han en dag sætter sig i Odins stol. Velvidende, at et forhold mellem en jætte og en ase er umuligt, bliver Frej trist og modløs. Skirner, hans personlige tjener, drager bevæbnet med Frejs sværd til Udgård for at hente Gerd. Han truer med at dræbe hendes far, hvis ikke hun gifter sig med Frej.

Samme historie fortæller Gerđur Kristný i sit digt, men i ”Blodhingst” skildres begivenhederne fra Gerds synsvinkel. Hun vil ikke giftes væk til en fremmed, og hun nægter at forlade sin familie. Som i en art dialog forsøger Skirner at lokke Gerd med sig til Asgård med guldæbler, men hun afviser ham kort og kontant: ”Nej/Jeg valgte at/forblive/der hvor jeg kendte/hver fordybning/hver drag” (s. 36). Skirner tvinger hende med vold og magt, og mens hun i ni nætters fortvivlelse venter på at blive tvangsgift, mindes hun sin mor og hendes kærlighed: ”Mor/viser sig i drømme/som dalens tåge/der letter sammen med søvnen”.

29094764

”Blodhingst” er et sørgmodigt langdigt skrevet i helt korte strofer med få ord i hvert vers. Rytmen opstår i kombinationen af allitterationer og assonans, som i digtets allersidste strofe ”støbt i stålkold is”. Også gentagelser er med til at give digtene deres helt egen melankoli. Hele vers går igen, som ”min døde mine”, og enkelte ord vender tilbage igen og igen, f.eks. sværdet, spejlinger, moren og i sidste del den søn, Gerd føder. Den gråøjede Frej, der sammenlignes med en ulv, har med bid og spark tvunget Gerd til samkvem, hvilket Kristný i enkle sproglige billeder beskriver som et brutalt overgreb, der efterlader Gerd i angst og apati.

I efterordet skriver oversætter Erik Skyum-Nielsen: ”(…) digtet lader sig tillige læse som en kritisk nedbrydning eller ’dekonstruktion’ af den kosmos-konstruktion, man finder i den nordiske mytologi. Heri ses den bærende polaritet som bekendt således ud: Aser er stillet over for jætter. Os stilles over for Dem. Civilisation imod Natur. Det gode er anbragt i en uophørlig kamp med Det Onde. At drage ud fra Asgård til Udgård og hente en kvinde hjem er at lave ravage i kosmos.” (s. 131).

 

Drapa

”Du opdagede først/da det var for sent/at huset sank//Vandet vældede/frem mellem brædder/fossede ind/ad vinduer//Du greb fat/i bokseren//din hånd et blad/i hans næve”

”Drapa”, s. 36.

”Drapa”, 2014 (”Drapa”, 2017) er en digtkreds bestående af 77 slanke, ordknappe digte på mellem 1 og 4 strofer. Bogstaverne i den danske udgave fra 2017 er trykt med rødt, og hvert enkelt digt står på en side for sig. De fleste vers er helt korte, flere består udelukkende af et eller to ord. Det er særligt substantiver i bestemt form, der får deres egne verslinjer, f.eks. bokseren, byen, sneen og ”mørkusdirektøren”. Det sidste er en neologisme – et selvopfundet ord – som Kristný har skabt ved at erstatte første stavelse i cirkusdirektør med mørk. Digtenes lette ydre komposition står i stærk kontrast til deres dystre indhold. Til sammen skildrer de en islandsk kvindes tragiske skæbne. Hun bliver myrdet af sin egen mand i et mørkt og kulderamt Reykjavik befolket af gøglere, og hvor husene synker.

52906601

Digtene er fortalt af et jeg i skikkelse af en hund. Ideen til denne særprægede førstepersonsfortæller har Kristný hentet fra den samiske folketro. Det er en djævel, der formørker og forrår den islandske hovedstad. Dette djævle-jeg henvender sig gennem digtene til et du, der søvnløs og apatisk tager imod tæsk uden at stritte imod. Duet er den myrdede kvinde, der bliver symbol på alle kvinder, der har været udsat for vold.

Selvom ”Drapa” er skrevet i et klart, lyrisk sprog med mange bogstavrim som ”treetagers træhus” og vokalrim som ”hævede næverne”, er det digtenes episke lag, der brænder sig fast i læseren: Historien om kvinden, der bliver dræbt af den mand, hun søger nærvær, trøst og kærlighed hos.

Ideen til digtet fik Kristný, da hun arbejdede som journalist. Hun stødte på en mordsag, hvor en mand havde dræbt sin kæreste i Reykjavik, for sidenhen selv at blive dræbt. Ifølge Erik Skyum-Nielsens efterord har hun om langdigtets motiv fortalt: ”Jeg vidste hvad kvinden hed, og hvor gammel hun var og hvad hendes lunger vejede, og jeg vidste, at da hun var død, var hendes hud indtørret som et bogbind. Det var tilstrækkeligt for mig. Jeg ønskede at skrive et digt til hende, en af denne verdens ulykkelige kvinder, som bliver tævet ihjel af en voldelig mand (…)” (s. 84.)

Titlen refererer til den tusind år gamle digtform, drapaen, der er en lovprisning. Kristný hylder alle kvinder, der er blevet ofre for vold. Stilistisk benytter hun det tilbagevendende tema, der er særligt for drapaen. Hos hende bliver sneen og den mørke nat sørgekvadets omkvæd. 

Genrer og tematikker

Som barn forelskede jeg mig i den nordiske mytologi. Jeg syntes, historierne var fantastiske. Eventyret om min navnesøster, Gerður, Gymirs datter, var en tidlig favorit, så jeg lånte hende en stemme i mit første værk, digtsamlingen ”Ísfrétt” (1994). Senere, efter at jeg havde afsluttet mit første romanmanuskript, ”Regnbogi í póstinum” (1996), besluttede jeg at fejre det ved at få en tatovering. Jeg fik en gammel ven, tatoveringskunstneren Helgi, til at tatovere Frejs sværd på mig. Lige siden har jeg været bevæbnet.” (Islands litteraturcenter: Gerđur Kristný. Egen oversættelse.) Således fortæller Gerður Kristný om sin største inspirationskilde: de nordiske guder og den litteratur, der i både prosa og poesi skildrer deres dramatiske liv.

Ud over at trække på både form og indhold fra den nordiske oldtid, er Kristnýs lyrik også spækket med intertekstuelle referencer til modernistisk lyrik og moderne populærkultur. Fra den engelske rockmusiker P.J. Harveys sangtekster har hun oversat metaforen ”blackhearted men” og derved skabt et nyt ord på islandsk. Neologismen ”mørkhjertede mænd” bruges i ”Drapa” til at beskrive bokseren, den voldsmand, der ufølsomt myrder sin kæreste. Drapaen er et hyldestdigt, der i sin tid blev brugt til at hædre konger, stormænd eller guder. Genrevalget bliver derved en feministisk pointe, da det historisk set ikke har været kvinder, der blev hyldet på denne versform.

Kristnýs digte er korte og slanke, men de ordknappe vers er samtidig meget kompakte. Det skyldes Kristnýs billeddannende og betydningsladede ordvalg. Hun bruger adjektiver som drømmerød og mørkhvid og substantiver som blikbeklædningen, bølgeblikket, gargoiler, vingebrus og sumpstrå. En af stroferne i ”Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011) er et godt eksempel på Kristnýs stil: ”Med ét satte/tre tæver/tænder i mig://Sorg/Ensomhed/Lidelse” (s. 50). Mængden af bogstavrim er massiv. De tre t’er i træk har samtidig indrim med æ-lyden, og til sidst oplistes tre af de gennemgående følelser, der skrives frem i både ”Drapa” og ”Blodhingst”: sorgen ved at miste; længslen efter det tabte, og det man mod sin vilje skilles fra; ensomheden, når man tvinges væk fra sine egne ud i en fremmed verden, og lidelsen ved tæsk, voldtægt og mord.

Den meningsløse og uretfærdige undertrykkelse af kvinder fremstår som forfatterskabets drivkraft. Gerður Kristný giver stemme til de kvinder, der ellers var blevet glemt, fordi ingen andre har beskrevet deres skæbne. Valget af personer fremstår dermed som en feministisk strategi. 

Beslægtede forfatterskaber

Jeg læste den første bog af Laxness i maj 1986, umiddelbart inden min 16 års fødselsdag. Valget faldt på Naturens Barn. Dette ved jeg, eftersom jeg samme forår begyndte at bogføre alt, hvad jeg læste. Sandsynligvis har jeg syntes om Naturens barn, for så snart jeg var færdig med den, læste jeg Frie mænd.” (Gerđur Kristný: Laxness og ægget. Weekendavisen, 2003-07-04). Sådan beskriver Gerđur Kristný sin relation til en af Islands allerstørste romanforfattere, nobelprismodtageren Halldor Laxness. Som helt ung drog hun i Laxness’ fodspor til et dominikanerkloster i Sydfrankrig, for det er ikke så meget hans litteratur, der betager hende, men derimod hans liv og person. Ligesom Laxness har Kristný hentet inspiration i de islandske sagaer og den nordiske mytologi. Eksempelvis skriver Laxness i ”Gerpla” (”Kæmpeliv i Nord”, 1955) fra 1952 med en sympatisk humor om to venner, der historisk befinder sig i skellet mellem vikingetid og middelalder.

Kristnýs værker er også, i kraft af deres tematikker, blevet sammenlignet med de skandinaviske kriminalromaner, de såkaldte femikrimier, hvor hovedpersonen er en kvinde. Dét selvom Kristný primært er lyriker og børnebogsforfatter. I dansk litteratur indtager Pia Juuls digtsamling ”Helt i skoven” fra 2005, en særstatus, fordi det er en digtsamling, der ikke ulig ”Drapa”, kredser om en mordgåde.

I et radiointerview har Kristný forklaret, at hun i sin research til ”Drapa” læste flere retsdokumenter fra mordsagen. Kontrasten mellem det smukke juridiske sprog og den brutale gerning var slående. Også den chilenske forfatter Roberto Bolaño har brugt ubegribelige voldshandlinger som inspiration til sit romanværk ”2666” (2004). I romanens femte del ”Forbrydelsernes del” oplister Bolaño de 112 uopklarede mord, der i en årrække i 1990erne blev begået på piger og kvinder i den fiktive, mexicanske grænseby Santa Teresa. Byen og romanens vold, bandeopgør og kriminalitet er inspireret af den virkelige by Ciudad Juárez, hvor der i 1990erne fandt et slags misogynt folkedrab sted

Bibliografi

Romaner

Gerdur Kristny: Regnbogi í póstinum, Mál og Menning, 1996.
Gerdur Kristny: Eitruð epli, Mál og Menning, 1998.
Gerdur Kristny: Bátur með segli og allt, Vaka-Helgafell, 2004.
Gerdur Kristny: Hestvík, Mál og Menning, 2016.
Gerdur Kristny: Sjælemesse. Vandkunsten, 2019. Oversat af Erik Skyum-Nielsen.

Digte

Gerdur Kristny: Ísfrétt, Mál og menning, 1994.
Gerdur Kristny: Launkofi, Mál og Menning, 2000.
Gerdur Kristny: Höggstaður, Mál og Menning, 2007.
Gerdur Kristny: Blodhingst. Oversat og med efterord af Erik Skyum-Nielsen. Forlaget Vandkunsten, 2011. (Blóðhófnir, Mál og Menning, 2010.)
Gerdur Kristny: Strandir, Mál og Menning, 2012.
Gerdur Kristny: Ljóðasafn, Mál og Menning, 2014.
Gerdur Kristny: Drapa. Oversat og med efterord af Erik Skyum-Nielsen. Forlaget Vandkunsten, 2017. (Drápa, Mál og Menning, 2014.)

Børne- og ungdomsbøger

Gerdur Kristny: Marta smarta, Mál og Menning, 2002.
Gerdur Kristny: Jóladýrin, Mál og Menning, 2004.
Gerdur Kristny: Land hinna týndu sokka, Mál og Menning, 2006.
Gerdur Kristny: Prinsessan á Bessastöðum, Mál og menning, 2009.
Gerdur Kristny: Ballið á Bessastöðum, Mál og menning, 2010.
Gerdur Kristny: Forsetinn, prinsessan og höllin sem svaf, Mál og menning, 2011.
Gerdur Kristny: Kirkegården. Oversat af Erik Skyum-Nielsen. Forlaget Vandkunsten, 2014. (Garðurinn, Mál og Menning, 2008.)

Biografi

Gerdur Kristny: Myndin af pabba - Saga Thelmu Vaka-Helgafell, 2005.

Om forfatterskabet

Web

På Forlaget Vandkunstens hjemmeside kan man læse et kort portræt af forfatteren, samt mere om hendes bøger.
Skønlitteratur på P1 har interviewet Gerđur Kristný om ”Drapa”.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Gerđur Kristný: Laxness og ægget. Weekendavisen, 2003-07-04.