Gerđur Kristný er født og opvokset i Reykjavik. Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være forfatter, når hun blev stor. Som 18-årig sendte hun sine første digte til et forlag, men fik et afslag, hvilket hun på sin egen tragikomiske facon beskriver således: ”Forlæggeren var høfligere, end digtene fortjente. Han sagde, at de ikke egnede sig til udgivelse, men at jeg var velkommen til at komme igen senere. Det syntes jeg var pænt sagt, selvom jeg ikke tog imod tilbuddet. Inden mine digte blev udgivelsesegnede greb skæbnen ind; forlæggeren døde.” (Gerđur Kristný: Laxness og ægget. Weekendavisen, 2003-07-04).
Hun studerede litteratur og fransk på Universitetet i Reykjavik og afsluttede med at skrive sin bacheloropgave om den franske digter Charles Baudelaires klassiske værk ”Les fleurs du mal” (”Helvedesblomsterne”, 1857). Herefter fulgte en periode på cirka ti år, hvor hun arbejdede som journalist. Hun læste medievidenskab, tilbragte tre måneder i praktik på Danmarks Radio, og fra 1998 til 2004 var hun redaktør på det islandske nyhedsmagasin ”Mannlíf”. Derudover skrev hun biografien ”Myndin af pabba” (2005) om en ung kvinde, der udsættes for incest under sin opvækst i 1960erne og 70erne.
Sin litterære debut fik hun i 1994, hvor digtsamlingen ”Ísfrétt” udkom, men det var først med ”Blóðhófnir” (”Blodhingst”, 2011), at hun fik sit skønlitterære gennembrud. Digtsuiten om jættekvinden Gerd indbragte hende en række priser, og den blev oversat og udgivet i udlandet.
Kristný har skabt sin helt egen stil ved i sit stærke og klart lyriske sprog at lade nordisk mytologi smelte sammen med relevante, aktuelle problemstillinger. Hendes bøger myldrer med intertekstuelle referencer til både ”Vølvens spådom”, P.J. Harveys sangtekster og filmmageren Quentin Tarantino.
I dag lever Gerđur Kristný af at skrive. Ud over lyrik har hun skrevet børnebøger, ungdomsbøger, romaner, en biografi og en bog om Vestmannaøerne. To af hendes børnebøger er desuden blevet opsat som musicalen ”Ballið á Bessastöðum” på Islands Nationalteater i 2011. Hendes bøger er blevet oversat til over 20 sprog, men indtil nu er det kun de to digtværker ”Blodhingst” og ”Drapa”, samt ungdomsgyseren ”Kirkegården”, der findes på dansk.