Kaspar Colling Nielsens tre første udgivelser befinder sig alle i grænselandet mellem novellesamling og roman, hvor det samlende narrativ gradvist er blevet mere dominerende. Hvor "Mount København" mestendels opstiller en samlende præmis for en række forskelligartede noveller, bæres "Den danske borgerkrig 2018-2024" i højere grad af et samlende narrativ. Her er beskrivelsen af krigen det bærende, mens de små fortællinger nærmere fungerer som sidespor til en egentlig roman. I "Det europæiske forår" er de små sidefortællinger integreret i selve hovedfortællingen, hvilket medfører et mere tydeligt fokus og klarere stringens.
"Dengang dinosaurerne var små" vender tilbage til de små fortællinger, men adskiller sig fra sine forgængere ved ikke at have nogen overordnet tematisk ramme.
Det er ikke mindst hans forkærlighed for de små fortællinger, der bibringer Colling Nielsens udgivelser en overvældende tematisk spredning. Disse fortællinger går i et utal af retninger, men fascinationen af det morbide og makabre går igen i hele hans forfatterskab, ligesom legen med det kontrafaktiske og decideret science fiction danner en rød tråd på tværs af hans værker.
Hvor "Mount København" bygger på det rent kontrafaktiske, opfattes både "Den danske borgerkrig 2018-2024" og "Det europæiske forår" i princippet kontrafaktiske, selvom de begge beskriver en tid, der endnu ikke er kommet.
Præmissen i disse værker er et radikalt forandret Danmark i så nær en fremtid, at det i praksis simpelthen ikke kan lade sig gøre.
Mere regelret science fiction dukker op i flere af "Mount København"s noveller, heriblandt fortællingen om "Rumvæsener i Valby" og portrætteringen af Magneto, den underkuede borger, som forvandler sig til en metallisk dræbermaskine – ikke ulig Robocop fra 1980’erfilmen af samme navn. I både "Den danske borgerkrig 2018-2024" og "Det europæiske forår" er beskrivelsen af det stamcelleprogram, som giver mennesker og dyr evigt liv, også et klassisk træk fra sci-fi-litteraturen. Et lignende stamcelleprogram opridses i "Livet som dyr" fra "Dengang dinosaurerne var små", om en række mennesker som via fremskreden teknologi vælger at leve som dyr.
Det makabre og morbide forbinder også en række af forfatterens fortællinger – ofte med et humoristisk strejf. I "Den danske borgerkrig 2018-2024" findes dette bl.a. i historien om en jødisk familie, der finder skjul i et menneskes anus, og eneboeren som bliver opslugt af sin egen have og ender som fugleskræmsel i et træ. "Mount København" beskriver indgående, hvordan et menneske opereres om til en fugl, og et andet bliver et med en kompostdynge. I "Dengang dinosaurerne var små" fortæller "Hr. Fissen" historien om en kvinde, som fuldstændig fortæres af sin vaginas personlighed. Forvandlingen, mennesket i monstrøst forfald, er et gennemgående tema i hans udgivelser.
Den implicitte kritik, som til tider spores i "Mount København", bl.a. i beskrivelsen af de grønlændere, som bosætter sig på bjerget, er i "Den danske borgerkrig 2018-2024" og "Det europæiske forår" erstattet af en mere åbenlys kritik af hhv. statens håndtering af finanskrisen og den politiske behandling af indvandringen.
Afslutningsvis er det dystopiske kendetegnende for alle hans udgivelser. I "Den danske borgerkrig 2018-2024" oser dystopien ud af siderne, når Colling Nielsen beskriver sin rabiate udlægning af finanskrisens følger, mens de stærkt separerede parallelsamfund i "Det europæiske forår" lægger dansk jord til en klassisk tematik fra den dystopiske litteratur. Og på trods af at "Mount København" er en storslået utopisk vision, er det ikke mindst bjergets bizarre skyggesider, som optager Colling Nielsen – generelt optager skyggesiderne tydeligvis Colling Nielsen i både beskrivelser af samfundsstrukturer og personer.