Frelseren fra Hvidovre

Citat
"Verdens mest betydningsfulde menneske nogensinde, Allan Thornbaums, kælderlejlighed var yderst sparsomt møbleret, for han havde for mange år siden valgt et asketisk, munkeagtigt liv, renset for al luksus. Det bliver man nødt til, hvis man vil leve som digter, eller som Allan selv formulerede det, da han var yngre: ’Hvis man vil stå i poesiens tjeneste." Han var egentlig holdt op med at skrive digte."
"Frelseren fra Hvidovre", s. 17.

I Kaspar Colling Nielsens roman "Frelseren fra Hvidovre" (2021) befinder vi os igen i et København, hvor der ude ved Avedøre tårner sig et bjerg op, altså samme univers som i forfatterens debut "Mount København". I denne verden findes også en klimakrise, og der findes en coronapandemi, og i det hele taget er der meget galt. Da vulkanen Vesuv går i udbrud i Italien, og den efterfølgende askesky lægger sig over hele Europa og dele af Nordafrika og Mellemøsten, er det, som om dommedag omsider er kommet. Fuglene falder ned fra himlen, og folk dør på stribe.

61542892

Ikke at det egentlig rager digteren Allan Thornbaum, bogens hovedperson, en disse. Han sidder i en kælderlejlighed i Hvidovre og kommenterer digte, hans selvbestaltede arbejde, og lever asketisk på grænsen til sølle med sin kat Felix. Han har skrevet fire digtsamlinger og får stadig nogle få bibliotekspenge, og han betegnes stadig som digter, selvom det er længe siden, han har skrevet et digt. En dag banker statsministeren på hans dør for at fortælle ham, at regeringens analyser af krisen viser, at hvis han skriver bare ét eneste digt, vil alting blive bedre. Han kan faktisk redde verden med sit digt. Men det gider han ikke, han kan ikke skrive på kommando, kunsten er vel stadig fri – det bliver han i hvert fald enig med sin ven Bent om, da de en aften drikker sig fulde og taler om dengang, de redigerede tidsskriftet Kommunalt Tilsyn. 

Herfra ruller en konflikt mellem den ensomme digter, der ikke føler noget for sin samtid – han vil bare gerne være i fred – og en befolkning og en regering, der ikke kan begribe, at denne digter, som de formoder har været på offentlig understøttelse, ikke vil redde verden, når han nu engang kan gøre det så nemt som ved at skrive et digt.

Hvis det lyder som en vild præmis, bliver det, som så ofte i Colling Nielsens forfatterskab, bare vildere derfra. Romanens alvidende tredjepersonsfortæller fremskriver en genkendelig virkelighed, som så overdrives og forvrænges. Colling Nielsens metode kan kaldes for "hvad nu hvis"-fiktion. Også i denne bog tages fantasien alvorligt og bliver til morsomme og skarpe satirer på det samfund, vi lever i i dag. 

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Frelseren fra Hvidovre"