haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Bent Haller

journalist Martine Stock, Bureauet, februar 2019.
Top image group
haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Indledning
Bent Haller har mere end 100 bøger bag sig og har skrevet inden for mange genrer og om mange emner. Kendetegnende for forfatterskabet er, at Haller bruger sig selv og sine egne oplevelser og erfaringer, og at han ofte skriver om skæve og anderledes eksistenser. Bent Haller har også skrevet digte og skuespil og filmmanuskripter og er endvidere billedkunstner.

Bent Haller er også forfatter til bøger til børn og unge, men dette portræt omhandler hans bøger for voksne.

46413229

Blå bog

Født: 5. juni 1946 i Bangsbostrand.
Uddannelse: Billedkunstner.

Debut: Katamaranen. Borgen, 1976 (ungdomsbog). Den indre klokkes klang. Haller, 1972. Digte (voksenbog).
Priser: Kulturministeriets børnebogspris, 1978. Skriverprisen, Årets-læse-let-forfatter, 1996. Nordisk skolebibliotekarforenings pris, 2000. Silas-prisen, 2005. Ordkraft-prisen, 2012.
Seneste udgivelse:
Tudetøsen. Alinea, 2019. Billedbog.

 

 

 

 

 

 

 

Avisen Nordjyske besøger Bent Haller i anledning af, at de skal lave en film om ham.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg ved ikke, hvordan det gik til, dengang Gakhode opdagede, at det var min fødselsdag den tyvende maj, at jeg den dag blev ti år, til min mors store sorg, fordi jeg endnu ikke havde lært at læse, men det havde han altså fået opsnuset, måske min mor havde sagt det, selv om hun næsten aldrig sagde noget til Gakhode, fordi hun var lidt bange for ham.”

”Sinkeklassen”, s. 70.

Bent Haller blev født 5. juni i 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Vel halvdelen af hans bøger tager afsæt i denne lille plet i provinsen. Bent Haller blev ikke værftsarbejder som de fleste andre, men startede i stedet på at uddanne sig til billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Han fandt dog ud af, at han hellere ville skrive, og i 1972 udkom hans debut, digtsamlingen ”Den indre klokkes klang”. Hans første ungdomsroman, ”Katamaranen” fra 1976, blev omdrejningspunkt for stor debat på grund af sit sprog, som flere opfattede som vulgært: Da udgivelsesdatoen nærmede sig advarede forlaget mig om, at der kunne blive ballade, når den udkom. Det kunne jeg ikke se, hvorfor der skulle blive. Men det var i 1970’erne, en meget politisk tid, hvor der var holdninger til alt, og man var enten for eller imod. Sådan blev debatten om min bog også,” siger han (Bent Haller: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Bogmagasinet Bog.dk, 2018-07-12). Efter udgivelsen fik Bent Haller tildelt et fireårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

”Efter debuten var det i nogen tid vanskeligt at skrive: jeg bemærkede især, at selvcensuren sneg sig ind på mig, jeg tænkte meget over, hvordan det jeg skrev kunne opfattes. Men efter 70’erne begyndte nuancerne at vinde frem; alt var ikke længere så sort/hvidt, og så kunne man endelig bare skrive,” fortæller han (Bent Haller: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Bogmagasinet Bog.dk, 2018-07-12). Og Bent Haller skrev i dén grad; hans forfatterskab tæller i dag mere end 100 bøger for voksne og børn.

Forfatteren har også skrevet digte, skuespil og manuskripter til film. Blandt andet til børnefilmene ”Abernes Hemmelige Våben” og ”Drengen der ville gøre det umulige” fra 2004, som han blev nomineret til en Robertpris for. Derudover er Bent Haller også maler og grafiker.
I 2012 vandt Bent Haller Ordkraft-prisen og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, og i 2011 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Sprækker

”Men nu var hans ansigt ikke længere så sammenbidt og hårdt, syntes hun. Det havde regnet hele eftermiddagen, og han søgte efter noget at bestille. Han rensede sin jakke og pressede folder i sine bukser, hele tiden tavs og utilnærmelig.”

”Sprækker”, s. 78.

Bent Hallers roman ”Sprækker” fra 1982 handler om en lille familie med mor og far og to børn, der bor i et hus i den yderste klitrække ned til vandet et sted i Danmark. Vi følger deres hverdag med gøremål og med at få mad på bordet, men fornemmer også, at noget usagt lurer lige under overfladen. Naturen fylder meget i den lille families liv; de går på jagt og lever generelt i tæt kontakt med naturen. Familien lever isoleret fra omverdenen, og kun en enkelt gang omtales andre mennesker. En familie, ”de fremmede”, der er i gang med at bygge tæt på, hvilket familien ikke bryder sig om, for ”intet må forandre sig”. Som historien skrider frem, bliver børnene på uforklarlig vis mere og mere syge, og kvinden og manden glider fra hinanden.

”Sprækker” er en psykologisk roman om en families isolation fra samfundet. Den er fortalt i tredjeperson fra henholdsvis kvinden og mandens perspektiv. Hverken manden, kvinden eller deres to børn omtales ved navn, hvilket skaber en afstand mellem læser og karakterer. Som læsere observerer vi, hvad karaktererne gør, men er ikke rigtigt inde i hovedet på dem, og vi ved derfor ikke, hvad de tænker eller føler.
Hvad der præcis sker i historien, er heller ikke helt entydigt, for historien er fyldt med symboler. Blandt andet er naturen symbol på, hvad der sker i familiens liv. Det illustrereres for eksempel gennem ørnen, som familien er meget optaget af at studere. Også pigens tegninger har symbolsk betydning i historien og vækker bekymring hos manden og kvinden. Vi fornemmer, at familien generelt er bange, og at noget er under forandring; de taler om, at angst smitter. Fortid og nutid, fantasi og virkelighed flyder sammen i fortællingen, mens vi – måske – langsomt finder ud af, hvad der er sket.