haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Bent Haller

journalist Martine Stock, Bureauet, februar 2019.
Top image group
haller
Foto: Jens Kristian Vangsgaard

Indledning
Bent Haller har mere end 100 bøger bag sig og har skrevet inden for mange genrer og om mange emner. Kendetegnende for forfatterskabet er, at Haller bruger sig selv og sine egne oplevelser og erfaringer, og at han ofte skriver om skæve og anderledes eksistenser. Bent Haller har også skrevet digte og skuespil og filmmanuskripter og er endvidere billedkunstner.

Bent Haller er også forfatter til bøger til børn og unge, men dette portræt omhandler hans bøger for voksne.

46413229

Blå bog

Født: 5. juni 1946 i Bangsbostrand.
Uddannelse: Billedkunstner.

Debut: Katamaranen. Borgen, 1976 (ungdomsbog). Den indre klokkes klang. Haller, 1972. Digte (voksenbog).
Priser: Kulturministeriets børnebogspris, 1978. Skriverprisen, Årets-læse-let-forfatter, 1996. Nordisk skolebibliotekarforenings pris, 2000. Silas-prisen, 2005. Ordkraft-prisen, 2012.
Seneste udgivelse:
Tudetøsen. Alinea, 2019. Billedbog.

 

 

 

 

 

 

 

Avisen Nordjyske besøger Bent Haller i anledning af, at de skal lave en film om ham.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg ved ikke, hvordan det gik til, dengang Gakhode opdagede, at det var min fødselsdag den tyvende maj, at jeg den dag blev ti år, til min mors store sorg, fordi jeg endnu ikke havde lært at læse, men det havde han altså fået opsnuset, måske min mor havde sagt det, selv om hun næsten aldrig sagde noget til Gakhode, fordi hun var lidt bange for ham.”

”Sinkeklassen”, s. 70.

Bent Haller blev født 5. juni i 1946 i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Vel halvdelen af hans bøger tager afsæt i denne lille plet i provinsen. Bent Haller blev ikke værftsarbejder som de fleste andre, men startede i stedet på at uddanne sig til billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Han fandt dog ud af, at han hellere ville skrive, og i 1972 udkom hans debut, digtsamlingen ”Den indre klokkes klang”. Hans første ungdomsroman, ”Katamaranen” fra 1976, blev omdrejningspunkt for stor debat på grund af sit sprog, som flere opfattede som vulgært: Da udgivelsesdatoen nærmede sig advarede forlaget mig om, at der kunne blive ballade, når den udkom. Det kunne jeg ikke se, hvorfor der skulle blive. Men det var i 1970’erne, en meget politisk tid, hvor der var holdninger til alt, og man var enten for eller imod. Sådan blev debatten om min bog også,” siger han (Bent Haller: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Bogmagasinet Bog.dk, 2018-07-12). Efter udgivelsen fik Bent Haller tildelt et fireårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond.

”Efter debuten var det i nogen tid vanskeligt at skrive: jeg bemærkede især, at selvcensuren sneg sig ind på mig, jeg tænkte meget over, hvordan det jeg skrev kunne opfattes. Men efter 70’erne begyndte nuancerne at vinde frem; alt var ikke længere så sort/hvidt, og så kunne man endelig bare skrive,” fortæller han (Bent Haller: Bent Haller om sin debut: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark. Bogmagasinet Bog.dk, 2018-07-12). Og Bent Haller skrev i dén grad; hans forfatterskab tæller i dag mere end 100 bøger for voksne og børn.

Forfatteren har også skrevet digte, skuespil og manuskripter til film. Blandt andet til børnefilmene ”Abernes Hemmelige Våben” og ”Drengen der ville gøre det umulige” fra 2004, som han blev nomineret til en Robertpris for. Derudover er Bent Haller også maler og grafiker.
I 2012 vandt Bent Haller Ordkraft-prisen og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, og i 2011 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Sprækker

”Men nu var hans ansigt ikke længere så sammenbidt og hårdt, syntes hun. Det havde regnet hele eftermiddagen, og han søgte efter noget at bestille. Han rensede sin jakke og pressede folder i sine bukser, hele tiden tavs og utilnærmelig.”

”Sprækker”, s. 78.

Bent Hallers roman ”Sprækker” fra 1982 handler om en lille familie med mor og far og to børn, der bor i et hus i den yderste klitrække ned til vandet et sted i Danmark. Vi følger deres hverdag med gøremål og med at få mad på bordet, men fornemmer også, at noget usagt lurer lige under overfladen. Naturen fylder meget i den lille families liv; de går på jagt og lever generelt i tæt kontakt med naturen. Familien lever isoleret fra omverdenen, og kun en enkelt gang omtales andre mennesker. En familie, ”de fremmede”, der er i gang med at bygge tæt på, hvilket familien ikke bryder sig om, for ”intet må forandre sig”. Som historien skrider frem, bliver børnene på uforklarlig vis mere og mere syge, og kvinden og manden glider fra hinanden.

”Sprækker” er en psykologisk roman om en families isolation fra samfundet. Den er fortalt i tredjeperson fra henholdsvis kvinden og mandens perspektiv. Hverken manden, kvinden eller deres to børn omtales ved navn, hvilket skaber en afstand mellem læser og karakterer. Som læsere observerer vi, hvad karaktererne gør, men er ikke rigtigt inde i hovedet på dem, og vi ved derfor ikke, hvad de tænker eller føler.
Hvad der præcis sker i historien, er heller ikke helt entydigt, for historien er fyldt med symboler. Blandt andet er naturen symbol på, hvad der sker i familiens liv. Det illustrereres for eksempel gennem ørnen, som familien er meget optaget af at studere. Også pigens tegninger har symbolsk betydning i historien og vækker bekymring hos manden og kvinden. Vi fornemmer, at familien generelt er bange, og at noget er under forandring; de taler om, at angst smitter. Fortid og nutid, fantasi og virkelighed flyder sammen i fortællingen, mens vi – måske – langsomt finder ud af, hvad der er sket.

Sinkeklassen

Citat
”Når vi skulle hjem fra skole, måtte Kurt med magt løsrive sit blik fra væggen, det var som at se en elastik svirpe tilbage, det gav et lille ryk i hans hoved, jeg kunne næsten se to lange, parallelle spor i luften, en slags jernbanespor til et tanketog.”

”Sinkeklassen”, s. 36.

I Bent Hallers roman ”Sinkeklassen” fra 2002 kigger jegfortælleren Børge tilbage på sin skoletid i dét, der dengang blev betragtet som ”sinkeklassen”; en klasse for børn med særlige behov. Børge er vendt tilbage til sin gamle skole, og idet han kigger op på bygningen, begynder hans fortælling om hans skoletid og klassekammerater. Han fortæller om bedstevennen Gakhode, der var sjov og kunne opfinde maskiner, der kunne spille musik. Kurt, der kunne noget med ord og gjorde lærerne tavse. Håkon, der var klassens beskytter i skolegården og de uadskillelige tvillinger.

24256553

Børges historie skildrer livet og hverdagen i specialklassen og i det lille samfund på godt og ondt. Den tegner et billede af den daværende opfattelse af børn med særlige behov, og hvordan de blev afskrevet af lærere og omgivelser som værende uden potentiale. Men den beskriver også drengenes stærke fællesskab i klassen og den trygge og beskyttende boble, som klassen trods nederdrægtige og til tider ondskabsfulde lærere udgør i drengenes liv. Da en mulighed for at flytte op i en ”almindelig” klasse åbner sig, er Børge ganske modvillig og vil hellere blive i sin gamle klasse.

”Sinkeklassen” dykker ned i temaer som venskab, barndom og identitet. Børges tilbageblik på hans barndom vækker både gode og dårlige minder, men mest af alt står drengenes store tolerance over for hinandens udfordringer og særheder frem. Drengene hjælper hinanden og bygger en fælles identitet omkring dét at gå i ’sinkeklassen’, som hjælper dem til at holde ud. Men denne identitet forstærkes også af omgivelserne, der konstant fortæller dem, hvem de er; lærere og omgivelser fortæller enstemmigt drengene, at de ikke kan blive til noget. Børges humoristiske og usentimentale beskrivelser af hans klassekammerater får dog nuancerne frem i den enkelte person og ikke mindst deres individuelle talent.

Når krigen slutter

”Til at begynde med gik de med afstand mellem sig. Men da han rakte hånden ud, tog hun den. De gik ned til stranden hvor de fleste af jollerne lå med bunden i vejret. De satte sig med ryggen mod en jolle, og Helmut sad lidt og kiggede ud over havet. Så begyndte han at nynne (…) De kunne ikke blive siddende sådan. Der kunne komme nogen.”


”Når krigen slutter”

I 2018 udgav Bent Haller ”Når krigen slutter”, der handler om Anden Verdenskrig og i særdeleshed de menneskelige og vidtrækkende konsekvenser, som krigen bragte med sig. Året er 1940, og den unge kvinde Edith lever på mange måder et almindeligt liv. Hun har rødder i en arbejderfamilie og kommer i huset hos en mejerist, hvor hun passer børn og gør rent. Hun er kæreste med Mathis, som hun planlægger at blive forlovet med trods sine lidt lunkne følelser for ham.

Til en fest møder hun imidlertid en mand, Helmut, der viser sig at være østrigsk soldat. Hun forelsker sig i ham, men af frygt for at kaste skam over familien og blive udråbt som ”tyskertøs” holder de deres forhold hemmeligt. Edith bliver gravid og må træffe den svære beslutning at lade sit barn vokse op hos bedsteforældrene for ikke at påkalde sig mistanke om, hvem faren i virkeligheden er.

55107289

Romanen kredser om tiden efter krigens afslutning, der for de fleste var en lykkelig tid, men som for nogle, heriblandt Edith, kun var begyndelsen på et liv i frygt for at blive afsløret for at have været sammen med ’fjenden’. For disse piger sluttede krigen aldrig rigtig. I samfundet var der dengang konsensus om, at kvinder, der havde været sammen med besættelsesmagten, skulle udskammes. For disse kvinder var det derfor en stor frygt at blive afsløret. ”Når krigen slutter” sætter ansigt på, hvordan det er at blive forelsket i den forkerte og leve resten af sit liv i angst for, at det bliver opdaget. Og ikke mindst, hvordan det også påvirker relationen mellem mor og barn.

Romanen tegner et detaljeret samtidsbillede af Danmark dengang med udgangspunkt i Frederikshavn, hvor romanen foregår. Det er ikke tilfældigt, at forfatteren tager afsæt i netop dette sted, for det er her, han selv kommer fra. Karakteren Edith er også inspireret af hans egen mors historie med at leve med denne svære hemmelighed under – og i særdeleshed efter – krigen.

Genrer og tematikker

Bent Haller har skrevet inden for flere genrer, ligesom han har dykket ned i mange forskellige temaer. Nogle temaer går dog igen: blandt andet hjemstavnen Bangsbostrand. Her skriver han om et landskab befolket med sære, skæve eksistenser og en tid og et sted, der udmales minutiøst. Man mærker sandet piske, men først og fremmest hører man om naturen og alle dens mange skabninger. Naturen har altid en hovedrolle. Blandt andet romanen ”Sprækker”, der bruger naturen som ramme til at fortælle sin abstrakte, psykologiske og sammensatte historie om en middelklassefamilies isolerede liv i den vilde natur.
I romanen ”Sinkeklassen” er Bent Haller landet i hjemstavnen igen. Uden at blive sentimental fortæller han en historie fra gamle dage om ’sinkebørnene’ i
specialklassen, der af både lærere og omgivelser – og hinanden – bliver dømt uden for samfundet og uden muligheder. Med andre ord: en skoletid mod alle odds, men som alligevel aldrig bliver sørgelig eller trist. I et let, vedkommende og humoristisk sprog går han tæt på drengene i klassen og beskriver deres skoletid og fællesskab. I bogen trækker forfatteren også på egne erfaringer med at være anderledes. Han har selv Aspergers-syndrom og befandt sig med egne ord i en osteklokke af social akavethed i sin egen skoletid. Selv var han nær endt i ’sinkeklassen’.

Et fællestræk ved flere af Bent Hallers bøger er de lidt sære og vilde personer, der gør oprør mod de etablerede normer. Generelt skriver han med afsæt i egne erfaringer: ”På en eller anden måde fortæller jeg jo min egen historie fra A-Z. Hvad enten det er børnebøger, romaner, eller hvad pokker det er, så er det brikker i mit puslespil,” siger han (Tine Maria Winther: Forfatter med Aspergers syndrom: Alt det, der roder i hovedet, skal ned på skrift. Kristeligt Dagblad, 2017-04-21). I et interview til Nordjyske har forfatteren sagt, at det på en måde er den samme historie, han skriver igen og igen, med udgangspunkt i sin opvækst, barndom og ungdom i Frederikshavn. Det er også sin egen historie, han bruger i ”Når krigen slutter”, der bygger på hans mors oplevelser under og efter Anden Verdenskrig.

Bent Haller går ikke så meget op i genrer. Han skelner for eksempel ikke så meget mellem, om han skriver til børn eller voksne. Selv mener han ikke, han skriver børnebøger, men snarere bøger, som børn kan læse: Den klassiske børnebogsforfatter kigger nedad, når han skriver sine bøger. Her skal historien helst fortælles på en ganske bestemt måde for at falde ind i genren børnelitteratur,” siger han (Jørgen Steens: Den lille dreng inden i Haller. Kristeligt Dagblad, 2012-10-20). På samme måde lader de fleste af hans ungdomsbøger sig også fuldtud læse som voksenbøger.

Beslægtede forfatterskaber

Bent Haller bliver somme tider sammenlignet med Bjarne Reuter, hvilket skyldes, at begge forfattere har et omfattende forfatterskab bag sig for både børn og voksne og er blandt bibliotekernes mest læste forfattere. Men vigtigere bliver de sammenlignet, fordi både Bent Haller og Bjarne Reuter skriver til tider barsk realisme, hvor de kritiserer tingenes tilstand. Det ses for eksempel i Reuters serie om Bjørn, blandt andet ”Zappa” (1977). Derudover skriver Bjarne Reuter også i flere af sine bøger med afsæt i sin egen barndomsby, Brønshøj. Et andet fællestræk ved forfatterne er, at de ofte skriver om de lidt anderledes, men stærke, eksistenser, hvilket ”Busters Verden” er et godt eksempel på. Også Reuters bøger for voksne indeholder samfundskritik, for eksempel ”Den cubanske kabale” fra 1988, om magthaveres foragt for menneskeliv.

Bent Haller bruger ofte sin egen historie som afsæt. Senest har forfatteren benyttet sig af sin personlige erfaring i ”Når krigen slutter” om sin mors liv under og efter krigen. En anden forfatter, der har skrevet om Anden Verdenskrig og dét at forelske sig i ’fjenden’, er Lars Johansson. Gennem sine romaner om Signe skildrer han ligeledes det tabu, som det var dengang, at være ”tyskerpige”. I modsætning til Edith har Signe dog ikke de samme betænkeligheder ved at være sammen med sin Felix og følge kærligheden, på trods af at de begge er gift, da de mødes. Ligesom ”Når krigen slutter” tager ”Signe” (2006) og efterfølgeren ”Signes hjemkomst” (2014) udgangspunkt i virkelige hændelser.

Andre forfattere, der for nyligt har brugt sig selv og deres egne undertiden barske oplevelser er Thomas Korsgaard i ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (2017) og Leonora Christina Skov i ”Den, der lever stille” (2018).

Bibliografi

Bøger for voksne

Haller, Bent: Den indre klokkes klang. Haller, 1972. Digte.
Haller, Bent: Fra Paris til musen. Haller, 1973. Digte.
Haller, Bent: Indianeren. Borgen, 1978. Roman.
Haller, Bent: Sprækker. 1982. Roman.
Haller, Bent: Gud er blevet ædt af kannibaler. 1983. Digte.
Haller, Bent: Skagensbillede. 1985. Roman.
Haller, Bent: Frø af ugræs. 1986. Digtsamling.
Haller, Bent: Så mange rum. 1988. En fortælling.
Haller, Bent: Torso. 1988. Digte; med billeder af Erland Knudssøn Madsen.
Haller, Bent: Stenen, hammeren & mejslen. 1989. Tanker og iagttagelser under arbejdet med en granitskulptur
Haller, Bent: Det romanske hus. 1990. Roman.
Haller, Bent: Stenens mester. 1990. Om billedhuggeren Sven Bovin.
Haller, Bent: Digterpjalten. 1991. Roman.
Haller, Bent: Meget kort fortalt. 1992. Noveller og kortprosa.
Haller, Bent: En saga blot. 1993. Roman.
Haller, Bent: Det glade vanvid. 1994. Roman.
Haller, Bent: De nærmeste hundrede. 1994. Roman.
Haller, Bent: Spendabel. 1997. Roman.
Haller, Bent: Leda.1999. Roman.
Haller, Bent: Det halve barn. 2000.
Haller, Bent: Jason : jagten på det gyldne skind. 2001.
Haller, Bent: Hævnen - historien om Elektra og Orestes. 2003. Ill. af Mads Stage. Sesam.
Haller, Bent: Indtil sommeren er forbi. 2003.
Haller, Bent: Ba-bels bog. Fortællinger om Gilgamesh. 2006.
Haller, Bent: Rakkerpakhuset. 2009.
Haller, Bent: Fuldmånen stille sejler. Samleren, 2011. Roman.
Haller, Bent: Det man husker - et portræt. Lindhardt & Ringhof, 2015.
Haller, Bent: Theben : en slægts forbandelse. Knakken, 2016.
Haller, Bent: Abelone på Bangsbo. Lindhardt og Ringhof, 2017. Roman.
Haller, Bent: Når krigen slutter. Lindhardt og Ringhof, 2018. Roman.

Børne- og ungdomsbøger i udvalg

Haller, Bent: Katamaranen. 1976.
Haller, Bent: Fuglekrigen. 1979.
Haller, Bent: Fredsaberne. 1981.
Haller, Bent: Kaskelotternes sang. 1981.
Haller, Bent: Sin egen herre. 1982.
Haller, Bent: Balladen om Janne og Valde. 1982.
Haller, Bent: Våbenlegen. 1983.
Haller, Bent: Samson & Sally. Historien om den hvide hval. 1984 (bi).
Haller, Bent: Man smider da ikke børn i skraldespanden. 1984.
Haller, Bent: Den fortvivlede Magnus. 1985 (bi).
Haller, Bent: Krybskytten. 1985.
Haller, Bent: Blåfolket. 1986.
Haller, Bent: En grøn plet i himlen. 1987.
Haller, Bent: I englens spor. 1988.
Haller, Bent: Forbudt for børn. 1989.
Haller, Bent: Hjertebogen. 1990.
Haller, Bent: Fuglekrigen i Kanøfleskoven. 1990 (bi).
Haller, Bent: Nisse von Gårdbo´s kalender. 1991. 24 højtlæsningshistorier op til jul.
Haller, Bent: Silke - en forvandlingshistorie. 1991.
Haller, Bent: Kærligheden at føle. 1992.
Haller, Bent: Brage Kongesøns Saga. 1993.
Haller, Bent: Neondrengens profeti. 1993.
Haller, Bent: Drengen og ånden i fjeldet. 1996 (bi).
Haller, Bent: Lille Lucifer. 1996.
Haller, Bent: Tossernes kærlighed. 1997.
Haller, Bent: Ispigen og andre fortællinger. 1998.
Haller, Bent: Legenden om nissen og drengen med det lange hår. 1998. 24 fortællinger i december.
Haller, Bent: Halte Idla - en fortælling om tro, håb og kærlighed. 1999.
Haller, Bent: Odysseen. 1999.
Haller, Bent: Alfa Beta: En fortælling om begyndelsen. 2000.
Haller, Bent: Skallagrims søn : fortælling efter en islandsk saga. 2001.
Haller, Bent: Grænsebørn. Høst & Søn, 2008. Fortællinger.
Haller, Bent: Wildsvin. Høst & Søn, 2008. Roman.
Haller, Bent: 7 skrækkelige historier. Høst & Søn, 2010. Noveller.
Haller, Bent: Lazarus. Høst, 2012.
Haller, Bent: Djævelen i dammen. Høst, 2018.
Haller, Bent: Tudetøsen. Alinea, 2019. Billedbog.

Om forfatterskabet

Artikler

Petersson, Erling & Johs. Nørregaard Frandsen: Fra ideologi til oplevelse. 1982. I: Bidrag. - Nr. 15 (1982). - S. 139-158. Linier i den socialistiske ungdomsromans udvikling: Per Holm Knudsens »Conni og bolighajen«, Bent Hallers »Katamaranen«, Søren Marcu
Brønnum, Niels H.: Mejsel og pensel : - om Bent Hallers "Det romanske hus" og Ebbe Kløvedal Reichs "En engels vinger". 1991. I: Bogens verden. - Årg. 73, nr. 1 (1991). - S. 71-74
Nørregaard Frandsen, Johs.: Udmarken i sin sjæl : konflikten mellem menneske og natur i Bent Hallers ”Digterpjalten". 1992. I: Bogens verden. - Årg. 74, nr. 2 (1992). - S. 100-103
Larsen, Steffen: Han er måske en trold? 1995. I: Børn & bøger. - Årg. 48, nr. 2 (1995). - S. 25-29, 39. Interview; gennemgang af forfatterskabet
Juncker, Beth: At skrive verden om : portræt af Bent Haller og hans forfatterskab. 2000. I: BUM. - Årg. 18, nr. 1/2 (2000). - S. 36-38
Juncker, Beth: Ordet og stenen : linier i Bent Hallers forfatterskab. 2001. En personligt formidlet analyse tværs gennem Bent Hallers børne- og voksenbøger.
Jensen, Eiler: Bent Haller - et forfatterskabsportræt : forfatter eller fortæller? 2001. Bla. om romanerne "Silke", "Halte Idla" og "Neondrengens profeti"
Juncker, Beth: Postmodernitet og myte i Bent Hallers forfatterskab. 2002. I: Bogens verden. - Årg. 84, nr. 3 (2002). - S. 8-11

Litteraturpriser

Lister over de priser den enkelte forfatter har modtaget.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bent Haller