lars johansson
Foto: Per Dreyer

Lars Johansson

cand.mag. Madeleine Saunte, Bureauet, februar 2019.
Top image group
lars johansson
Foto: Per Dreyer

Indledning

Bevæbnet med datoer, stedsangivelser, virkelige hændelser og rigtige mennesker skriver Lars Johansson historiske murstensromaner om, hvordan Anden Verdenskrig brød ind i almindelige menneskers hverdag og liv. I centrum for hans bøger står ofte en stærk og selvstændig kvinde, der beundres og fordømmes af sin samtid, fordi hun lever sit liv fuldt ud og nægter at underkaste sig omgivelsernes normer og forventninger.

54202229

Blå bog

Født: 28. juli 1949 i Randers.

Uddannelse: Fotograf fra Kulturhistorisk Museum, Randers, 1979. Filmfotograf fra Den Danske Filmskole, 1982.

Debut: Signe. Gyldendal, 2006. Roman.

Litteraturpriser: Spar Nord Fondens Karin Michaëlis Pris, 2015.

Seneste udgivelse: Ved Ishavet. Gyldendal, 2018. Roman.

Inspiration: Marguerite Duras, Herta Müller, Agota Kristof, Madame Nielsen og Johannes V. Jensen

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hans stemme, den er fantastisk, ren som bækken, han synger om, helt tæt på og uden det mindste grammofonskrat. Hun undertrykker en latter, die Forelle sunget af en tysk officer på strømpesokker i hendes stue med duggede ruder.”

”Ved Ishavet”, s. 203.

Lars Johanssons vej til forfattervirket har været lang og snoet og er gået via blandt andet fotografiet og dokumentarfilmen. Han kommer ud af en arbejderkernefamilie og er vokset op i et socialt boligbyggeri i Randers. Faren var togbetjent, og moren arbejdede som buntmager i en pelsforretning.

Da han var ni, flyttede familien til København og slog sig ned på 10. sal i et nybygget højhus i Brøndbyøster. Her oplevede den lille Lars friheden som nøglebarn i storbyen: Den fem år ældre storesøster var kommet på husholdningsskole i Hadsten, forældrene arbejdede meget, og på grund af farens arbejde havde Lars fripas til S-togene. ”Når man er en ni-ti år, kan man smutte ind allevegne,” siger Lars Johansson om den tid, hvor han blandt andet smuttede ind på den legendariske danserestaurant Giraffen på Vesterbro (Madeleine Saunte: Interview til Forfatterweb, januar 2019). Forældrene faldt dog aldrig til, og i 1963 flyttede familien tilbage til Randers, hvorfra Lars Johansson fik sin realeksamen tre år senere.

Skelsættende for Lars Johansson blev militærnægtertjenesten på det nyetablerede kulturhistoriske museum i Randers. Det var et sted med højt til loftet og ungt gåpåmod, hvor Lars lærte sig selv at fotografere. Efter overstået tjeneste blev han fastansat som fotograf, og i 1976 formaliserede han sin faglighed med en svendeprøve. I de følgende år fik Lars Johansson succes som fotograf og stod for en række dokumentariske udstillinger, deriblandt en om rockere, som blev hædret med EU-rådets Exhibition of the Year.

Lidt efter lidt begyndte han at arbejde med filmmediet og blev opfordret til at søge ind på Filmskolen. Han kom ind – men takkede i første omgang nej, fordi han i mellemtiden havde mødt sit livs kærlighed i Randers, Kirsten Blohm, der var datter af Signe Gondrup. Signe Gondrups historie blev en afgørende inspirationskilde for Lars Johansson. I 2005 lavede han dokumentarfilmen ”Den tyske hemmelighed”, hvor Kirsten går i sin mors fodspor, og kun et år senere debuterede han – og slog igennem som forfatter – med den storsælgende roman ”Signe”, der baserer sig på hendes dramatiske liv under og efter krigen.

Efter filmskolen har han i en årrække arbejdet med dokumentarfilm; som fotograf, filminstruktør og manuskriptforfatter. Nogle filmprojekter videreudviklede sig på organisk vis til skriveprojekter, og siden 2006 har Lars Johansson dedikeret sig på fuld tid til forfattergerningen med indtil videre fire store romaner med fokus på konkrete personers liv under og efter Anden Verdenskrig.  

Signe

”Hun smiler for sig selv. Her ligger hun nu under en togvogn uden for Dresden sammen med nogle hundrede unge tyske soldater, drenge faktisk, der er på vej til Østfronten. Havde hun vidst det, da hun så Felix første gang på torvet, så … ja, hvad så egentlig? Ville det have ændret noget? Nej!”

”Signe”, s. 45.

Lars Johanssons debutroman ”Signe” fra 2006 er baseret på en sand historie og handler om en dansk-tysk kærlighed under Anden Verdenskrig. Synsvinklen er Signes, og selv om bogen er skrevet i tredjeperson, er fortælleren inde under huden på den unge kvinde.

Det er kærlighed ved første blik, da Signe Gondrup møder den tyske officer Felix Markworth i sommeren 1942. De er begge gift, der er krig, og den elskede repræsenterer besættelsesmagten i Danmark. Ikke desto mindre bliver de kærester i et i stigende grad tyskerfjendtligt klima i Silkeborg.

52301181

Romanen tager sin begyndelse tre år senere, i krigens sidste dage, hvor Signe – 25 år gammel og med hele sin opsparing i kufferten – rejser ned igennem det sønderbombede Tyskland for at genforenes med Felix i Holoubkav i Tjekkoslovakiet, hvor han arbejder og bor med sine tre børn og sin mor.

Romanens næsten 600 sider spænder over de tre år der går, fra Signe rejser ned igennem Tyskland, til hun kommer hjem igen med sin halvandetårige datter Kirsten på armen. Den udfolder – grundigt og omstændeligt – en dramatisk historie om kærlighed, flugt og overlevelse. Under krigen, men så sandelig også efter. For da Felix bliver anholdt af amerikanerne, står Signe pludselig alene i det kapitulerede Tyskland med ansvar for Felix’ tre små børn. Hun indleder et forhold til en amerikansk officer, som hun håber kan hjælpe med at finde Felix. Men officeren forelsker sig i Signe, og da han indser at det ikke er gengældt, forgriber han sig på hende og gør hende gravid.

I marts 1946 bliver Signe arresteret uden forklaring, og hun føder sin datter i fangenskab. Da hun bliver løsladt, sætter hun sit 11 uger gamle barn i pleje og arbejder som opvarter på et bordel, indtil bordellet lukker og hun omsider rejser hjem. Romanen slutter, da toget nærmer sig grænsen til Danmark.

”Signe” er et portræt af en viljestærk overlever, der forbliver tro mod sig selv og sine følelser, uanset hvilke vilkår hun underkastes. Romanen giver et unikt indblik i det menneskelige og ofte nødvendigvis nærsynede perspektiv i den store Historie.

Signes hjemkomst

”Igen vender hun lappen og kradser videre, frilægger vævningen. Det gør ondt i fingrene, men hun er ligeglad, nej, hun er glad, for hun kradser op i deres falske overflade, kradser i deres snageri og lumre samvittighed. Alle kan anklages for et eller andet. Går man efter med den spidse nål, vil man i løbet af besættelsens fem år kunne kradse noget frem mod de fleste, ikke?”

”Signes hjemkomst”, s. 202.

I 2014 udgav Lars Johansson ”Signes hjemkomst”, der fortsætter, hvor ”Signe” slap. Den 23. februar 1948 er Signe Gondrup på vej over grænsen til Danmark efter at have overlevet imod hårde odds i det krigshærgede Tyskland. Med sig på armen har hun sin halvandetårige datter Kirsten, som er resultatet af en amerikansk officers overgreb. I Padborg venter en ubehagelig overraskelse i skikkelse af to betjente, der anholder hende for stikkeri. Dommen bliver senere omstødt til angiveri og knytter sig til en i hendes øjne ubetydelig og så godt som glemt hændelse fra flere år tilbage i tiden: Nemlig i 1943, da tyskerne var ved at tabe autoritet i Danmark. Signe og en veninde var blevet chikaneret af to fulde danskere under et cafébesøg på Langhoffs konditori i Silkeborg, og veninden var løbet ud for at hente hjælp fra tyskerne. De to plageånder blev anholdt, men løsladt allerede samme dag

52310377

Det er dette, Signe nu bliver anklaget og dømt for, og ”Signes hjemkomst” er således en retssags- og fængselsberetning, der sætter fokus på én af mange skæbner i klemme i et retssystem præget af opgøret med fortiden som samarbejdende krigsnation.

Datteren bliver anbragt hos sine morforældre, og Signe kommer først i varetægt i Silkeborg og efter en retssag i fængsel i Horserød.

Signes bemærkelsesværdige styrke og overlevelsesinstinkt fra første roman er intakt, og hun opnår hurtigt privilegier i fængslet, fordi hun er så dygtig til at sy. Også den store kærlighed til Felix Markworth giver hende kraft på trods af den lange tids uvished om, hvorvidt han overhovedet er i live.    

I 1949 bliver Signe Gondrup benådet og flytter til København, hvor hun finder arbejde som syerske af teaterkostumer. ”Signes hjemkomst” slutter med, at Signe rejser ned til Tyskland for at finde Felix Markworth igen.

Ved Ishavet

”Jorunn og Sven og Torbjørn er blandt de tavse på dækket. Trætte og med sviende, men hvileløse øjne står de i deres mange lag tøj som skrøbelige og skræmte tøjbamser og ser Berlevåg gå op i flammer.”

”Ved Ishavet”, s. 410.

Også Lars Johanssons roman ”Ved Ishavet” (2018) foregår under Anden Verdenskrig, nemlig i årene 1939-1944. Denne gang i Berlevåg, et fiskersamfund i Nordnorge, tæt på grænsen til Rusland. I løbet af romanens tid går Berlevåg fra at være så afsidesliggende, at krigen kun er noget, man hører om i radioen, til at blive et strategisk brændpunkt i kampen mellem Tyskland og Sovjetunionen.

”Ved Ishavet” er en kollektivroman med Berlevågs fiskerfolk som det omfangsrige persongalleri. Synsvinklen veksler mellem fire hovedpersoner: den voksne Margit, og de tre skolebørn Jorunn, Torbjørn og Sven. Dertil kommer en alvidende fortæller og en fyrmesters faktuelle optegnelser i en vagtjournal.

54202229

Centralt i handlingen står forholdet mellem den ombejlede Margit og hendes uægte første barn Jorunn, som er vokset op med halvkvædede viser og fortielser hos sine farforældre. Margit lever i et lykkeligt ægteskab med fiskeren Rolf og deres tre børn. Den store pige Jorunn er en hyppig gæst i huset, hvor hun passer børnene og kalder Margit for ”tante”.

Lykken vender, da Rolf drukner i sin ishavskutter og efterlader Margit, som er gravid med deres fjerde barn. Samtidig rykker krigen tættere på, Norge kapitulerer, Tyskland går i krig mod Sovjet. I efteråret 1941 slår tyskerne sig talstærkt ned i Berlevåg og anlægger en flyveplads udenfor byen. Med krigen som vilkår og bagtæppe lever de lokale deres liv; ikke mindst bliver historiens tre store børn unge, med alt hvad der hører til af oprør, opgør og forelskelser.

Alle har tyskere boende, handler med dem og indleder forhold til dem. Således også Margit, der får den musikelskende tyske officer Otto Haffner som hyppig gæst i huset. Men det er ambivalent og spændingsfyldt, og det bliver efterhånden klart, at der i byen også er kræfter, der arbejder imod tyskerne, og den relative fred er slut, da seks lokale mænd brutalt henrettes for spionage.

Handlingen kulminerer i et ragnarok af bombninger og afbrændinger, hvor hele lokalbefolkningen tvangsevakueres på en fragtdamper til Trondheim.

Genrer og tematikker

Jeg er først og fremmest dokumentarist,” siger Lars Johansson om sit forfatterskab (Madeleine Saunte: Interview til Forfatterweb, januar 2019). Han hægter sine historier op på et velresearchet stillads af datoer, stedsangivelser, rigtige personer og faktiske begivenheder.

Skildringerne er detaljeorienterede, og fortiden gøres levende med omhyggelige beskrivelser af lugte, lyde, genstande og materialer, der maner epoken frem. Samtidig forbliver det dokumentariske skelet meget tydeligt i læseoplevelsen. Handlingen drives frem af datoer og stedsangivelser, meget ofte optræder de ligefrem som kapiteloverskrifter, f.eks. kan et kapitel hedde ”9. april 1945”.

Et tema i forfatterskabet er en vilje til at nuancere eftertidens ofte sort-hvide fordømmelse af fordums handlinger og holdninger. Lars Johansson beskriver, hvordan det enkelte individ navigerer efter bedste evne under de vilkår og betingelser, det nu befinder sig i, så det gøres forståeligt og muligt at identificere sig med for nutidige læsere. Som for eksempel den unge Signe, der er fascineret af de flotte og dannede verdensborgere fra det store naboland, som forelsker sig i en tysk officer, som flirter med ariske og nazistiske idealer, og som i øvrigt aldrig tror på rygterne om deporteringen af jøder.

Stærke kvindeportrætter er kendetegnende for forfatterskabet sammen med en optagethed af, hvad det vil sige at være kvinde, generelt og i den specifikke tid. Det gøres til en tilbagevendende pointe i forfatterskabet, at hovedpersonerne oplever både særbehandling og fordømmelse, alene på grund af deres køn. 

Centralt i både Signe-bøgerne og ”Ved Ishavet” står en karakterstærk og sanselig kvinde med appetit på livet, åbenhed mod verden og mod til at gå mod strømmen.

Beslægtede forfatterskaber

At skrive romaner med et dokumentarisk afsæt, gjort levende af detaljerede og sanselige tidsbilleder og med stærke kvinder i hovedrollen, har Lars Johansson til fælles med den historiske romans ukronede dronning herhjemme, Maria Helleberg. For eksempel i romanen ”Kvinderne fra Thy” (2016), hvor hun beskæftiger sig med sin egen slægts historie, og i den efterfølgende roman, ”Søstrene fra Thy”, der vil foregå i Danmark under Anden Verdenskrig.

Lars Johanssons roman ”Ved Ishavet”, som skildrer hvordan et fiskersamfund i Norge bliver ramt af Anden Verdenskrig med særlig fokus på kvinderne og børnene, er tematisk beslægtet med både Anne Karin Elstads ”Lænker”, ”Hvidt hav” af Roy Jacobsen, og Britt Karin Larsens ”Koldere mod natten”.

Også Carsten Jensens ”Vi, de druknede”, der giver stemme til et lille fiskersamfund, kan drages som en parallel, hvor de barske vilkår beskrives af et kor af fortællere i en kollektivroman.

Selv peger Lars Johansson på den ungarske emigrant Agota Kristof som en litterær slægtning. Agota Kristof, som boede i Schweiz og skrev på fransk, er blandt andet forfatter til ”Det store stilehæfte”, hvor et par tvillingedrenge nøgternt beretter fra krigens gru.

Bibliografi

Romaner

Johansson, Lars: Signe. Forlaget Gyldendal, 2006.
Johansson, Lars: Dancing Charlie. Forlaget Gyldendal, 2008.
Johansson, Lars: Signes hjemkomst. Forlaget Gyldendal, 2014.
Johansson, Lars: Ved Ishavet. Forlaget Gyldendal, 2018.

Interviewbog

Johansson, Lars: Udsatte egne – det er mig. Interviewbog med Per Højholt. Forlaget Borgen, 1998.

Om forfatterskabet

Nordjyske Tidende, 2007-11-01.
Indeholder information om forfatterens bøger, film, og foredrag, samt kontaktinfo.

Sociale medier

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lars Johansson

Kilder citeret i portrættet

Saunte, Madeleine: Interview til Forfatterweb. Januar 2018.