roy jacobsen
Foto: Fredrik Arff

Roy Jacobsen

Artikel type
voksne
cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret i 2017.
Top image group
roy jacobsen
Foto: Fredrik Arff

Indledning

Der findes ikke mange, der som Roy Jacobsen kan beskrive den barske nordnorske natur, så hårene rejser sig på huden. Eller skildre barndommen i 1960’ernes Oslo, så man føler, man var der selv. Med sin poetiske og medrivende skrivestil formår han i høj grad at bringe karakterer og steder til live, og han har med romaner som ”Sejrherrerne”, ”Frost” og ”Vidunderbarn” vist sig at være en forfatter, der ikke bare kan begejstre i kritikerkredse, men også fange et bredt publikum.

52811082

Blå bog

Født: 26. december 1954 i Oslo.

Uddannelse: Cand.sociol. Universitetet i Oslo, 1992.              

Debut: Fangeliv. Cappelen, 1982.

Litteraturpriser: Tarjei Vesaas' debutantpris, 1982. Litteraturkritikerprisen, 1989. Bokhandlerprisen, 1991 og 2009. Doblougprisen, 2012.

Seneste udgivelse: Hvidt hav. Rosinante, 2016. Oversat af Camilla Christensen.

Inspiration: Fjodor Dostojevskij, Knut Hamsun, Graham Greene.

 

 

 

 

 

 

roy

Baggrund

”Så var det november. De gjorde nogle fisketure mod Moholmen, men der var heller ingen guldalder i havet det år, ikke engang en lille trøst, sej eller brosme. De ledte efter får, hele familien, fangede nogle ørreder i bækken, det var næsten som når de kørte hø og var sammen.”
”Sejrherrerne”, s. 93.

Den norske succesforfatter Roy Jacobsen blev født den 26. december 1954 og er søn af maskinfører Rolf Jacobsen og industriarbejder Ingeborg Margrete Strand. Han er vokset op i Årvoll nær Oslo – en småtrist satellitby, der primært består af boligblokke opført i 1950’erne.

Opvæksten var præget af et trygt hjem med politisk bevidste forældre, der var klar over vigtigheden i at give deres børn en uddannelse, men også af det rå, kriminelle nærmiljø. Som ung var Jacobsen del af en drengebande og endte med at måtte afsone en fængselsdom, inden han fik vendt det kriminelle liv ryggen. ”Men jeg har det stadig skidt med autoriteter,” har Roy Jacobsen udtalt i et interview i 2004, ”derfor har jeg skyet det højere undervisningssystem og lært mig selv alt, hvad jeg ved i dag.” (Helene Moe: Hævnen er stadig sød. Kristeligt Dagblad, 2004-08-26).

Med dette antyder Jacobsen, at det er det levede liv og hans egne erfaringer, der har formet ham og gjort ham klogere på tilværelsen, og det er dermed også dette, der har givet ham den litterære ballast, han gør brug af som forfatter. I 1975 flyttede han fra Oslo til Nordnorge, hvor han de følgende otte år boede flere forskellige steder, blandt andet i Vestvågøy, i Hammerfest og på Dønna, hvor en stor del af handlingen i hovedværket ”Sejrherrerne” udspiller sig. I denne periode havde Jacobsen en lang række meget forskellige job, blandt andet som snedker, underviser, plejemedhjælper og fisker. I 1979 blev han gift, og nogenlunde samtidig begyndte han at gøre sig tanker om at blive forfatter. Det førte til novellesamlingen ”Fangeliv”, som udkom i 1982, og siden har Roy Jacobsen skrevet i omegnen af 20 værker.

Både Roy Jacobsens arbejderbaggrund, storbylivet i Oslo og erfaringerne fra de nordnorske småsamfund og de meget forskelligartede job, han har haft, har været vigtige inspirationskilder for Jacobsens værker.

Sejrherrerne

”Marta ved at i farens verden er det ikke vilje og ønsker og ’muligheder’ som regerer, men skæbnen, ’maskinen’, som han kaldte det i sine kommunistiske glansdage.”
”Sejrherrerne”, s. 171.

”Seirherrerne” (”Sejrherrerne”, 1992) er titlen på Roy Jacobsens stort anlagte gennembrudsroman fra 1991 om de drastiske samfundsomvæltninger i Norge i 1900-tallet. Romanen er en slægtsroman, der tager udgangspunkt i en norsk arbejderfamilies tilværelse under skiftende historiske kår.

Den første af romanens to dele, ”Martas sang”, foregår primært i Nordnorge i perioden 1927 frem til Anden Verdenskrig. Marta vokser op i et fattigt fiskeri- og landbrugssamfund, først sammen med sin far og stedmor og sine to søskende og tre halvsøskende og siden hos en onkel og tante, efter at hendes far har erkendt, at han ikke er i stand til at brødføde hele familien. Som ung flytter Marta til Oslo og møder her industriarbejderen Frank, som hun stifter familie med.

I anden del, ”Dreng”, skifter romanen stil og tempo. Her følger man Marta og Franks søn Rogern og hans to ældre brødre Harald og Jannik under deres opvækst og ungdom i 1960’erne og 70’erne i en forstad til Oslo. Hvor morens barndom fandt sted i et isoleret samfund med knappe ressourcer, er de tre brødres vilkår nogle helt andre. Velfærdssamfundet stormer frem, mens et ungdomsoprør er under opsejling. Deres liv er præget af et historisk uset væld af muligheder for uddannelse, for oplevelser og for at finde sin egen vej i livet. Men også rige muligheder for at fortabe sig undervejs.

Med en enkelt familie som omdrejningspunkt beskriver ”Sejrherrerne” 1900-tallets modernisering af det norske samfund. I løbet af blot tre generationer udvikler samfundet sig fra et fiskeri- og landbrugssamfund til et industrisamfund og siden til et decideret velfærdssamfund. I Martas arbejderfamilie er udviklingen markant. Fra faren, fiskebonden Johan, over ægtefællen, industriarbejderen Frank, til de tre sønner, for hvem identifikationen med arbejderklassen er mere udflydende i en tid, hvor tidligere tiders normer, traditioner og klasseskel udfordres.