Bent Hallers roman ”Sprækker” fra 1982 handler om en lille familie med mor og far og to børn, der bor i et hus i den yderste klitrække ned til vandet et sted i Danmark. Vi følger deres hverdag med gøremål og med at få mad på bordet, men fornemmer også, at noget usagt lurer lige under overfladen. Naturen fylder meget i den lille families liv; de går på jagt og lever generelt i tæt kontakt med naturen. Familien lever isoleret fra omverdenen, og kun en enkelt gang omtales andre mennesker. En familie, ”de fremmede”, der er i gang med at bygge tæt på, hvilket familien ikke bryder sig om, for ”intet må forandre sig”. Som historien skrider frem, bliver børnene på uforklarlig vis mere og mere syge, og kvinden og manden glider fra hinanden.
”Sprækker” er en psykologisk roman om en families isolation fra samfundet. Den er fortalt i tredjeperson fra henholdsvis kvinden og mandens perspektiv. Hverken manden, kvinden eller deres to børn omtales ved navn, hvilket skaber en afstand mellem læser og karakterer. Som læsere observerer vi, hvad karaktererne gør, men er ikke rigtigt inde i hovedet på dem, og vi ved derfor ikke, hvad de tænker eller føler.
Hvad der præcis sker i historien, er heller ikke helt entydigt, for historien er fyldt med symboler. Blandt andet er naturen symbol på, hvad der sker i familiens liv. Det illustrereres for eksempel gennem ørnen, som familien er meget optaget af at studere. Også pigens tegninger har symbolsk betydning i historien og vækker bekymring hos manden og kvinden. Vi fornemmer, at familien generelt er bange, og at noget er under forandring; de taler om, at angst smitter. Fortid og nutid, fantasi og virkelighed flyder sammen i fortællingen, mens vi – måske – langsomt finder ud af, hvad der er sket.