mette moestrup
Foto: Lærke Posselt

Mette Moestrup

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Opdateret i 2016.
Top image group
mette moestrup
Foto: Lærke Posselt
Main image
Moestrup, Mette
Foto: Cato Lein

Indledning

Ikke for ingenting er Mette Moestrup blevet kaldt en af de mest eksperimenterende danske digtere i sin generation og vores skarpeste postfeministiske poet. Hos Moestrup finder man blandt andet en undersøgelse af, hvordan ordene og tingene er forbundet og en tematisk behandling af seksualitet, køn, oprindelse, etnicitet og identitet. Det hele er sat ind i en eksperimenterende, legende og fabulerende form, der inddrager alt fra ordspil, montage, anagrammer, grønlandske leveregler, litterære referencer, talkshows, omskrivning af talemåder, stram metodik og meget andet.

 

46543114

Blå bog

Født: Den 11. december 1969 i Århus.

Uddannelse: Cand.phil. i litteraturhistorie fra Århus Universitet.

Debut: Tatoveringer. Gyldendal, 1998.

Litteraturpriser: Montanas litteraturpris, 2007. Beatrice Prisen, 2018.

Seneste udgivelse: Til den smukkeste - 117 digte. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Sylvia Plath og Rainer Maria Rilke. 

Periode: Autofiktion

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“SILVER: Godaften ærede undersåtter! Tavshed er guld, som man siger, men mit navn er Silver, Silver med sølvtungen, og this is herrenice, this is Kingsize, og tonight’s spice – en rigtig spicegirl. PUBLIKUM: Ha, ha, ha, ha. SILVER:... er ingen ringere end selveste Lilith! Mine damer og herrer, giv Lilith en lillefinger, så tager hun hele hånden! (...) SILVER: Men for at begynde med begyndelsen: Er der noget om snakken, Lilith? Er Adam din eks oder was?”
“Drama queen 1, Talkshow” i “Kingsize”, s. 23.

Mette Moestrup blev født i Århus i 1969 og voksede op i den lille landsby Sdr. Harridslev i Nordjylland, som hun flyttede til som 3-årig med sin familie. Hendes mor var uddannet pædagog og hendes far gymnasielærer, og der var alt fra rødstrømpelitteratur til litterære klassikere i barndomshjemmets mange bogreoler. Allerede som barn var Mette Moestrup en flittig læser af megen forskellig litteratur, men der blev også tid til både gymnastik og håndbold i barne- og ungdomsårene. Poesien fik tidligt en vigtig betydning i Mette Moestrups liv, og i sin forfatterkarriere har det også været hendes foretrukne genre: “Så snart jeg havde mulighed for det i skolen og gymnasiet meldte jeg mig til digtanalyse. Jeg har altid syntes, at det var spændende at læse digte. Poesi er en meget åben genre. Jeg har skrevet masser af prosa, men når jeg sætter mig ned og skriver, så er det ni ud af ti gange digte, der opstår. Poesiens rum tiltaler mig i det hele taget; genren er fritaget fra at have plot – plots interesserer mig overhovedet ikke! Og digte skal heller ikke have en bestemt struktur. Jeg kan frit opstille lokale regler inden for det enkelte digt. Og jeg kan lave reglerne om hen ad vejen, hvis det passer mig. Eller jeg kan lave regler, der spiller op imod hinanden”. (Helle Broberg Nielsen: Poesien er konge. Berlingske Tidende, 2007-12-15).

Mette Moestrup blev i 1988 musisk-sproglig student fra Hjørring Gymnasium. Hun foretog de følgende år en række udlandsrejer til bl.a. Grønland, Tanzania, Egypten og Kenya. Hun forklarer selv sin store rejselyst og udlængsel med sin opvækst i et lille landsbysamfund og dets store homogenitet. Siden hen bliver emner som etnicitet, ophav og identitet vigtige tematikker i forfatterskabet, som også indeholder mange direkte referencer til oplevelser fra ungdomsårenes mange rejser. I 1990 vendte Mette Moestrup tilbage til Danmark og påbegyndte studier i litteraturhistorie ved Århus Universitet, som blev suppleret med studieophold i Paris og New York. Hun afsluttede sin uddannelse som cand.phil. og påbegyndte herefter en ph.d., som hun dog aldrig færdiggjorde: “Undervejs følte jeg, at jeg blev nødt til at træffe et egentligt valg: Skulle jeg være en god forsker eller en god digter?”, som hun selv har forklaret det. (Helle Broberg Nielsen: Poesien er konge. Berlingske Tidende, 2007-12-15).

Sideløbende med sine studier var hun medredaktør på det litterære tidsskrift Den Blå Port. Hun debuterede i 1998 som skønlitterær forfatter, og året efter flyttede hun til København. Parallelt med sin forfatterkarriere har Mette Moestrup arbejdet som underviser på Forfatterskolen og på skoler i Bergen og Göteborg.

I 2014 udkom kollagebogen ”Frit flet”, som Mette Moestrup havde skrevet sammen med forfatter Naja Marie Aidt og dramatiker Line Knutzon. Bogen på mere end 600 sider består bl.a. af digte, essays, brevvekslinger og sange kombineret med private fotos fra de tre kvinders liv og handler bl.a. om venskab, magt, frihed, køn, moderskab og kærlighed. De tre forfattere skriver i bogen under pseudonymerne A, B og C, og de enkelte fotografier ledsages af en kommenterende tekst uden afsender. Samme år, som den anmelderroste ”Frit flet” udkom, skrev Mette Moestrup også forordet til debutromanen ”HOMO Sapienne” af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2015. I 2015 var Mette Moestrup med til at skabe offentlig debat, da hun i dagbladet Politiken fik trykt et manifest, som opfordrede til et opgør med den mandlige dominans i den vestlige verdens litteratur. Sammen med forfatterkollegaen Olga Ravn, som også interesserer sig for feministiske spørgsmål og hekselitteratur, har hun ligeledes stået bag flere såkaldte hekseoptrædener. Det var også sammen med Olga Ravn, at Mette Moestrup i 2016 udarbejdede en nyoversættelse af den amerikanske forfatter Sylvia Plaths roman ”Glasklokken”.

Mette Moestrup bor i København.

Golden Delicious

"Vi hører Queen og han viser mig sin
lolitadukke wau vi
puster den op og propper
et skrabeæg i hvert hul:
Jeg ligger her i en chemise
pink som pelargonierne
og tre æg
svæver
i mig
Mig er måske så meget sagt. Der
er jo tale om en dukke”.
“Golden Delicious”, s. 14.

Mette Moestrup debuterede i 1998 med digtsamlingen “Tatoveringer”, og i 2002 fik hun sit egentlige gennembrud med digtsamlingen “Golden Delicious”. Bogen består af tre dele med overskrifterne “Drenge og piger”, “Dolores, Dolores” og “Golden Delicious”. Et gennemgående træk i samlingen er en tematisering af køn og seksualitet, ligesom de referencer, man finder i bogens digte, henviser til alt fra Batman og popmusik til forfattere som Sylvia Plath, Vladimir Nabokov og Rainer Maria Rilke. Nogle af disse forskellige elementer antydes allerede i bogens titel: “Vores kultur er jo fuld af betydningsfulde æbler. Æblet forbindes med ungdom, visdom, religion og seksualitet; udveksling mellem kønnene. Men samtidig er Golden Delicious en helt almindelig hverdagsfrugt. Jeg vil gerne have, at mine digte rummer den samme kombination af noget almindeligt og smukt, noget billigt og betydningstungt (...) For mig er digte ikke noget ophøjet, de er ikke guddommelige størrelser. Jeg interesserer mig for sprog om og mellem mennesker”. (Jeppe Krogsgaard Christensen: Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13).

24346021

Humoren har en central placering i “Golden Delicious”, hvilke er en af de ting, der adskiller den fra Moestrups første digtsamling: “I min debutsamling lå humoren og lurede under overfladen. I Golden Delicious har den mange stedet fået lov til at komme helt op til overfladen. Jeg bruger punchlines til at give læseren et signal om, at der godt må grines (...) Humor skal bare ikke være noget, man gemmer sig bag, den skal så at sige være ærlig. Jeg har ikke noget imod store udsving, og bogen rummer alt fra slapstick til patos”. (Jeppe Krogsgaard: Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13). Et eksempel er det ofte citerede afsnit af digtet “Rose”: “Pikken kan være metaforisk – Min elskede er som en pik. Ligheden mellem den elskede og pikken er overført og flertydig. Den elskede er rejst eller ude af stand til at rejse, den elskede er hård eller blød eller rød i hovedet, måske. Pikken kan være metonymisk og forskyde sig fra banan til vaniljeis eller allegorisk og stå for sig selv med stort ligesom Døden i kutte”. (s. 48).

Man ser i bogen også en tydelig selvtematisering, da det at skrive digte såvel som selve skriveprocessen optræder i en række af samlingens digte – ikke mindst i bogens midterste del, hvor der springes mellem ungdomsbilleder og et ti år ældre skrivende digterjeg.

Kingsize

"Kvinder ejakulerer tårer.
Der er en etymologisk sammenhæng mellem love på dansk og love på engelsk, som ligger til baggrund for 24-års reglen.
(...)
Mellem os sagt har vi fået mere end nok af os selv.
Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig.
Hvis man aldrig har set sne, kan man se det for sig.
Antabus blev opfundet af Dionyseus.
Blåøjethed er en slags racisme.
Uskyldstab er ikke det samme som kontroltab”.
“Sandt/falsk 1” i “Kingsize”, s. 47.

I Mette Moestrups digtsamling fra 2006, “Kingsize”, myldrer det med ledemotiver eller gentagne figurer som den røde farve, der kædes sammen med både kærlighed, kød, blod og red-light distrikt, og runde æg, bomber, testikler og øjeæbler. Digtsamlingen rummer også et hav af referencer, ordspil, skøre indfald, pudsige sammenkoblinger og leg med bogstaverne, men også politiske tilkendegivelser og en form for sårbarhed eller melankoli indlagt i det humoristiske. I endnu højere grad end i Moestrups forrige digtsamlinger er “Kingsize” kendetegnet ved formeksperimenter men også stærke tematiske linjer.

En af de gennemgående tematikker i bogen er oprindelighedsfiguren herunder etnicitet, nationalitet og identitet: “På den ene side bærer man hjemstavnen med sig, men samtidig er jeg kritisk over for hjemstavnstanken. Jeg siger ikke, at det intet betyder at komme fra for eksempel en landsby. Der ligger erindringer og indtryk, som præger ens identitet, men det giver ikke et bestemt produkt (...) som jeg skriver et sted i Kingsize: ’Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig’.” (Karen Syberg: De næstyngste: “Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig”. Information, 2006-10-20).

Der findes i digtsamlingen adskillige kritiske henvisninger til den omdiskuterede danske udlændingepolitik, ligesom oprindelighedstematikken også indeholder politiske pointer i Moestrups digte om Grønland. Som hun selv har sagt det i ovenstående interview: “Den kolonialistiske historie er en del af danskheden”. Digtsamlingen fremstår i det hele taget langt mere politisk sammenlignet med det hidtidige forfatterskab.

26443601

Spørgsmål om kønnet tematiseres også. Et eksempel er digtet “Drama queen I, talkshow”, der på meget morsom vis benytter sig af en opsætning, der henviser til et talkshow. Gæsten i showet er Lilith, der, som Moestrup selv forklarer det i et interview, ifølge apokryfe kilder var Adams første kone. Lilith udgør et alternativ til fortællingen om Eva, der blev skabt af Adams ribben, og som derfor fremstiller kvinden som mindre oprindelig end manden. De forskellige kulturelle fortællinger præger opfattelsen af kønnet: “Kønnet har at gøre med kroppen og er på den ene side biologisk og på den anden side kulturelt bestemt (...) de kulturelle myter betyder noget for, hvilken rolle de biologiske køn spiller.” (Louise Helstrup: At møde sin begrænsning. Politiken, 2006-11-11).

Den tematisering af digterjeget, der er til stede tidligere i forfatterskabet, videreføres og får i “Kingsize” en ekstra dimension, da det personlige og biografiske fra forfatterens eget private liv eksplicit inddrages i digtsamlingens sidste del.

Mette Moestrup modtog i 2007 Montanas Litteraturpris for digtsamlingen “Kingsize”. 

Ti grønne fingre

“Roland gned sig i øjnene. Han var lige vågnet. Han så noget grønt og gjorde store øjne. Det grønne bevægede sig lige for øjnene af ham (...) Hans hænder lignede to rumvæsner, som talte sammen på et sprog uden lyde. Et hemmeligt sprog, som Roland ikke forstod. Han kunne jo ikke spørge dem, hvorfor de var grønne. Det var meget, meget mærkeligt.”
“Ti grønne fingre”, s. 8.

I 2007 kastede Mette Moestrup sig over en ny genre med børnebogen “Ti grønne fingre”. Bogen er illustreret af Lilian Brøgger og handler bl.a. om nogle af de mærkelige ting, vi går rundt og siger. Kendte talemåder og ordsprog bliver i bogen konkretiserede og også undervejs forklaret for de unge læsere. Moestrups bog har dette didaktiske sigte men er også i høj grad båret af humor og det at fortælle en god historie.

Bogen tager sin begyndelse en helt almindelig dag, hvor drengen Roland til sin egen store forbløffelse vågner op og opdager, at han har helt grønne fingre. Han overvejer et kort øjeblik at vise en af sin grønne fingre til marsvinet Carlos, men bliver så alvorlig bekymret for, at hans pelsede ven vil tro, at der er tale om en agurk. I løbet af bogen bliver ikke kun det at have grønne fingre taget på ordet så at sige. Også vendinger som at være en hund efter noget, at hænge på træerne, at have is i maven og at bo i en rygsæk bliver både i teksten og illustrationerne gjort konkrete og forklaret.

26962595

Ordsproget om at æblet sjældent falder langt fra stammen indgår også i en sms-besked, som Roland får fra sin far, der også hedder Carlos: ““Men hvad betyder det der med æblerne og stammen, mor?” “Øhm. At du ligner ham, vil jeg tro. Carlos er jo en hund efter planter” “Far er ikke en hund. Og Carlos er heller ikke en hund. Han er et marsvin”” (s. 50).

Tematisk omhandler bogen emner som venskaber og en moderne families måde at indrette sig på – Rolands far siges nemlig at bo i en rygsæk og sjældent være hjemme. Den lille historie ender med, at Roland bare ved at røre ved en særlig plante, giver den grønne blade. Og at hans hænder derefter igen får deres normale farve tilbage. Han kalder planten for “planten for altid” og slutningen understreger, at historien også handler om en dreng, der savner sin far, men som også bliver mindet om, at han for altid er forbundet med sin far og hans særlige kærlighed: “For pludselig vidste han det bare: Hans far ville snart komme og besøge ham. Ham og Carlos og planten. Han smilede. En varme bredte sig i hans mave. Det var som om isen i maven smeltede. Han tog Carlos op og aede den. Så kaldte han på sin mor. Han ville vise hende planten. Planten for altid”. (s. 60).

Jævnet med jorden

”Jeg er bange for, at jeg ikke ville kunne se det i øjnene, selvom jeg så det med mine egne øjne. At jeg ville se vandmøllen, selvom jeg så jævnet med jorden. At det skulle vise sig, at min sentimentalitet var så stærk, at den kunne bedrage min synssans. Så ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene. Hvis jeg så spøgelser ved højlys dag, som man siger”.
”Jævnet med jorden” s. 23.

Temaerne køn, kærlighed, identitet og oprindelse spiller også en vigtig rolle i Mette Moestrups prosabog fra 2009, ”Jævnet med jorden”. Bogen består af en slags kollage af 68 korte tekststykker, hvilket indeholder en parallel til de 68 dagbogsstykker i Steen Steensen Blichers ”En Landsbydegns Dagbog”.   

Bogen består af tre spor. For det første handler den om en kvinde, der lejer et hvidt rum, hvor hun siges at kunne tænke frit. Det betegnes bogen igennem som den hvide boks. For det andet er kvinden involveret i et lidenskabeligt kærlighedsforhold til figuren Morten. Et forhold, som bliver mere og mere destruktivt og ender med at falde fra hinanden. Og for det tredje dukker oprindelighedsfiguren denne gang op i form af en gammel vandmølle, der har tilhørt hovedpersonens familie i generationer, men som nu er blevet jævnet med jorden. Bogens hovedperson konfronteres derfor med en oplevelse af at være forbundet med det sted, som nu er forsvundet, og med båndet mellem kvinderne i familien. 

En dansk vandmølle er nærmest en kliché på et landligt, dansk hjemstavnsbillede, men som altid hos Moestrup sættes det sammen med en eksperimenterende form og et fokus på sproglige vendinger: ”Shit, tænkte jeg, da historien om vandmøllen trængte sig på, hvad har du egentlig gang i? For, altså, indholdet er meget folkeligt, og formen temmelig konceptuel, men det er sådan, det ser ud inde i mit hoved – og det er sådan, jeg kunne fortælle denne historie om landlig, dansk oprindelse”, siger Moestrup og fortsætter: ”Jeg vil sgu ikke finde mig i, at der er nogle nationalistiske politikere, som tager patent på, hvad landlig, dansk oprindelse betyder.” (Carsten Andersen: Inden i sig har hun en tynd nørdet dreng. Politiken, 2009-12-26).

27971695

En væsentlig del af oprindelighedstematikken i denne bog er det sentimentale og det kyniske samt den sammenhæng, der findes mellem disse to størrelser: ”Når du er sentimental, siger jeg til mig selv, kan du ikke omfavne det sammensatte, indviklede, mangfoldige. Du lukker øjnene og svælger i billedet af dengang. Det kyniske ved sentimentaliteten er, at den er parat til at fastholde det falske billede for enhver pris. Koste hvad det vil, som man siger”. (s. 29). 

Bogens hovedperson er splittet mellem sit forsøg på at gøre sig fri og starte fra et helt hvidt og bart udgangspunkt på den ene side, og på den anden side sin oplevelse af at være forankret og forbundet. Historien handler således både om at miste og slippe bindingerne og om at være bundet til steder, køn og slægt: Som det hedder i en anmeldelse: ”At besinde sig på den bundethed til krop og køn og jord og slægt og stedet, man måske helst har villet eksilere sig fra”. (Lilian Munk Rösing: Hvid boks og bindingsværk. Information, 2009-11-04).

Dø, løgn, dø

”Åh, tak/ For sølvringen med aquamarin, gudesmukke, alt for unge mand, jeg lover/ at bære den lethjertet, max drømme/ om en interimistisk oase, hvor vi…/ drikker myntete med lidt for meget/ sukker, kysser/ sweet, sommerfugleblidt/ falder i søvn sammen på et tyrkisk tæppe, græsgrønt græs. Lungerne i os/ side om side som fire grå natsværmervinger. Vi tænder hver vores smøg.”
”Juninætter” i ”Dø, løgn, dø”, s. 83.

Den klassiske sorte stofindbinding af Mette Moestrups digtsamling fra 2012, ”Dø, løgn, dø”, står i sin enkelthed i modsætning til det eksperimenterende og legende indhold, hvis associationsspring foregår i et hvirvlende tempo. Den mere end 160 sider lange digtsamling er inddelt i fem dele: ”Hvid mælk fra det onde bryst”, ”Meget lidt om Cleïs (Sapfos datter, eller hvad?)”, ”Ladies first”, ”Ansigter i ansigter I-X” og ”Sort trekant”. 2. del består af en slags biografi over den antikke digter Sapphos datter Cleïs, som muligvis har eksisteret, og om problemerne med at skrive en sådan biografi, mens femte del er et performativt langdigt, hvor alle jordens kvinder i sort tøj stilles op i en enorm trekant. De andre dele indeholder kortere digte.   

Bogen er kendetegnet ved en række modstillinger mellem bl.a. sort og hvid, mand og kvinde – og farven hvid er et gennemgående motiv med alt fra sæd og modermælk til Snehvide, hvid støj, sne, knogler, måner og hvide kitler. Bogen er også kendetegnet ved ordassociationer, til tider også på flere sprog, og associationsrækker baseret på figurer, som når et rundt nul forvandles til et hul og et æg.

Et andet eksempel på Moestrups sprogbrug er brugen af homonymer, det vil sige ord, der lyder ens men betyder forskellige ting. Her om et zebraføl: ”Det skræmte livet af mit lille, indre…øh…føl! Jeg mener ikke bydemåde (…) Føl selv efter med lukkede øjne: Der er ingen forskel mellem striberne. Vel?” (s. 15).   

29335990

Som tidligere i forfatterskabet handler det bl.a. om krop, seksualitet og køn men også om mere eksistentielle kategorier som kærlighed og død. Oplevelsen af, at vi som mennesker er kropsligt forbundne, tematiseres i et af samlingens mere beskrivende digte, der handler om en kvindes fald ud af vinduet fra fjerde sal: ”da min krop ilede til/ en anden kvindes fald/ som mælken løber til/ når en fremmed spæd græder/ var det ikke et valg” (s. 31). Digtet skildrer bl.a., hvordan det bliver en intuitiv og kropslig reaktion at række ud og hjælpe. Vi vil hinanden som mennesker og er alle sårbare: ”udsatheden er i det mindste fælles” (s. 34).

I et andet digt i bogens første del ses en tydelig intertekstuel reference til Inger Christensens ”Sommerfugledalen”, dets skildring af en dal med sommerfugle, der stiger op og tematisering af døden. I Moestrups digt bruges det tyske ord for død, Tod: ”Hvad betyder det for sommerfuglen/at jeg kalder den for zanimo i nat nat i/ de stiger op/ op stiger de/ Tod op op Tod” (s. 58). 

Genrer og tematikker

Det humoristiske, det alvorlige og det sårbare eksisterer side om side i Mette Moestrups bøger, ligesom referencer til andre skønlitterære forfattere blander sig med det, man engang betegnede som mere populærkulturelle fænomener. Pudsige sammenkoblinger og formeksperimenter kendetegner forfatterskabet, men det udelukker langt fra gennemgående tematikker, politiske tilkendelser og psykologisk-eksistentielle motiver, som der også er mange af i Moestrups udgivelser. Det refleksive og det sanselige blandes, ligesom klang, rim, homonymer og grafiske figurer er et gennemgående træk. De vigtigste tematikker er spørgsmål om oprindelse, identitet, køn og seksualitet men en selvtematisering af det at skrive litteratur optræder også mange steder i forfatterskabet. 

Foruden sine digtsamlinger, en børnebog og en prosabog har Mette Moestrup lavet eksperimenterende kunstprojekter, som benytter sig af andre medier end bogen. Det første af slagsen var det digitale projekt “M.M. – et brevprojekt”. Udgangspunktet var et digt fra Moestrups digtsamling “Golden Delicious” med titlen M.M. (selvportræt):

“Jeg har levet mig ind i en stiplet linje.
Først i stregerne, så i mellemrummene, til slut
fik jeg virkelig ondt af mig selv.
---------------------------------------------------- ”

Projektet gik nu ud på, at forfatteren via breve bad 300 mennesker med de samme initialer som hende selv om at afskrive eller omskrive hendes digt M.M. (selvportræt) og sende det tilbage til hende.

Mette Moestrup har også lavet internetprojektet “kollektivt-anonymt.dk” hvor besøgende opfordres til at skrive deres egne sætninger til en række faste opslagsord, der alle er hentet fra et næsten dødt indiansk sprog.

Beslægtede forfatterskaber

Mette Moestrup har træk til fælles med flere andre danske forfattere fra samme generation. I sin undersøgelse af det poetiske sprog og inddragelse af det politiske er en af de mest oplagte sammenligninger måske Ursula Andkjær Olsen. Olga Ravn og Asta Olivia Nordenhof er ligeledes to yngre danske forfattere, som ligesom Moestrup beskæftiger sig med feminisme, identitet og kropslighed i deres lyrik. Asta Olivia Nordenhof lader i sine bøger også politiske udsagn og poetiske billeder eksistere side om side, ligesom man ser det hos Moestrup.

En række andre danske forfattere, der især er kendt for at skrive digte og prosa til voksne, har også givet sig i kast med børnebøger i løbet af deres forfatterskab. To eksempler kunne være Christina Hesselholt og Kirsten Hammann. I sin eksperimenterende stil, der blander genrer og referencer, kan Mette Moestrup ligeledes sammenlignes med en forfatter som Pablo Llambias. Hun kan også sammenlignes med andre kvindelige kunstnere, f.eks. Lilibeth Cuenca Rasmussen, der inden for andre udtryksformer end det litterære og sproglige udforsker nogle af de samme tematikker om bl.a. oprindelse og køn.

Bibliografi

Bibliografi

Moestrup, Mette:
Tatoveringer. 1998. Digte.
Moestrup, Mette:
Golden Delicious. 2002. Digte.
Moestrup, Mette:
Kingsize. 2006. Digte.
Moestrup, Mette:
Ti grønne fingre. 2007. Børnebog. Illustreret af Lilian Brøgger
Moestrup, Mette:
Kingsize. 2008. Digte.
Moestrup, Mette:
Jævnet med jorden. 2009. Tekstcollage.
Moestrup, Mette:
Asiens vandtårn. Novelle i Ud & se. September 2009, side 52-54.
Moestrup, Mette:
Dø, løgn, dø. Gyldendal, 2012. Digte.
Aidt, Naja Marie og Mette Mostrup:
Omina. Gyldendal, 2016. Digte.
Moestrup, Mette: Til den smukkeste - 117 digte. Gyldendal, 2019.

Kollage

Moestrup, Mette:
Frit flet. Sammen med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. Gyldendal, 2014.

Andet af Mette Moestrup

Moestrup, Mette:
Rilke & rytme: En undersøgelse af Rainer Maria Rilkes lyriske rytme. 1999. Fagbog.

Om forfatterskabet

Artikler

Bukdahl, Lars:
Et guldkorn i siden på en thailuder. Weekendavisen, 2006-10-06.
Anne-Marie Mai:
Mellem rotter og roser – et poetisk format. Tidsskriftet KRITIK, december 2006.
Rifbjerg, Synne:
Den hensynsløse digter. Weekendavisen, 2007-11-02.
Johansen, Martin:
Mette Moestrup med mere. Information, 2008-04-08.
Holm Pedersen, Kristoffer:
Mette Moestrup – Jegmaskinen M.M. Information, 2008-04-22.
Goul, Nanna:
Når det spøger i kønnet. Berlingske Tidende, 2009-11-20.
Andersen Nexø, Tue:
Mand for en menses. Information, 2012-04-27.
Stein Larsen, Peter:
Ironi og smertefuld sansning. Kristeligt Dagblad, 2012-07-12.
Byager Rabøl, Laura:
Mette Moestrup om manifest: "Patriarkatet er all over". Politiken, 2015-10-06.

Links

Søg efter Moestrup.
Søg på 'mm et brevprojekt' - M.M. - et brevprojekt.
God artikel om forfatteren.
Mette Moestrups kunstprojekt på nettet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette Moestrup

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Krogsgaard Christensen, Jeppe:
Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13.
Syberg, Karen:
De næstyngste: “Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig”. Information, 2006-10-20.
Helstrup, Louise:
At møde sin begrænsning. Politiken, 2006-11-11.
Broberg Nielsen, Helle:
Poesien er konge. Berlingske Tidende, 2007-12-15.
Munk Rösing, Lilian:
Hvid boks og bindingsværk. Information, 2009-11-04.
Andersen, Carsten:
Inden i sig har hun en tynd nørdet dreng. Politiken, 2009-12-26.