nanna storr-hansen
Foto: Martin Johannsen / Gyldendal 2018

Nanna Storr-Hansen

cand.mag. Karen Fjordside Pontoppidan, Bureauet, marts 2019.
Top image group
nanna storr-hansen
Foto: Martin Johannsen / Gyldendal 2018

Indledning

I Nanna Storr-Hansens digte undersøges kroppens måder at gå i forbindelse med sine omgivelser på. Omverdenen beskrives som på én gang direkte forbundet med kroppen og iboende et liv, der er uafhængigt af menneskets sanseevne og sprog. Digtene bliver på den måde et forsøg på at sætte ord på det, der ikke kan sættes ord på, og hermed udfordrer de ikke blot en sproglig logik, men også de konventioner, man ofte forbinder med lyrik. Dermed fremstår Nanna Storr-Hansens digte fornyende i forhold til form, indhold og genre.

62405457

Blå bog

Født: 9. juni 1991 på Hillerød Hospital.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2016. Bachelor i Litteraturvidenskab, 2017.

Debut: Spektakel. Arena, 2017.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Bøgetid. Gyldendal, 2022. Digte.

Inspiration: Clarice Lispector, Bodil Bech, Lars Skinnebach, Karen Barad, Tua Forsström, Sylvia Plath.

 

 

 

 

 

 

Nanna Storr-Hansen læser op ved Forfatterskolens Afgangsoplæsning 2016

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er navnets ansvar/ at være holdbart/ hvem vil gå med til det/ eller jeg kan bedre se/ jeres øjne i alvoren/ sådan jeg gennemtænker/ mit forbrug ned til mindste/ detaljer det er mit værn/ for kalvene det er mit værn”.


”Spektakel”, uden sidetal.

Nanna Storr-Hansen blev født i 1991 på Hillerød Hospital og er vokset op med sine forældre og tre ældre halvsøskende, som dog flyttede hjemmefra, hvorfor hun i længere perioder følte sig som enebarn. Familien boede i en lejlighed i Farum Midtpunkt, indtil Nanna Storr-Hansen var seks år gammel. Derefter flyttede de til et lille træhus tæt på skoven i et gammelt sommerhusområde ved Farum Overdrev, hvor haven skulle slås med le.

Med sin far delte Nanna Storr-Hansen en stærk interesse for billedkunst. Hun malede og tegnede og troede i lang tid, at hun ville på Kunstakademiet. Desuden spillede hun klassisk violin, klaver og sang, og mens hun gik på Allerød Gymnasium, spillede hun kammermusik og i orkester. Hendes interesse for litteratur blev vakt efter gymnasiet, hvor hun læste Lars Skinnebachs ”I morgen findes systemerne igen” (2004). En ”litterær (gen)fødsel” kalder hun det i et interview, og fortsætter: ”Der var helt klart et før og et efter den.” (Anya Mathilde Poulsen: Ny Hvedekorn-debutant: Nanna Storr-Hansen. Dr.dk, 2013-06-26).

Efter først at have prøvet kræfter med Kunsthistorie begyndte Nanna Storr-Hansen i 2011 på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, hvorfra hun blev bachelor i 2017. Mellem de to studier gik hun et halvt år på Kunstskolen i Holbæk, hvor hun fik litteraturundervisning af digter Claus Handberg, som inspirerede hende til selv at skrive digte. Da hun stoppede på skolen, fortsatte Handberg med at læse hendes digte og blev en slags mentor for hende.

Sideløbende med universitetsstudiet gik Nanna Storr-Hansen på Københavns Kunstskole, men besluttede efter et skrivekursus på Testrup Højskole at satse fuldstændig på digtningen. Hun søgte ind på Forfatterskolen første gang i 2013 og blev optaget i 2014. I mellemtiden var hendes digte udkommet i tidsskriftet Hvedekorn. I 2017 debuterede hun med digtsamlingen ”Spektakel”, og i 2018 udkom ”Mimosa”, som blev nomineret til Montanas litteraturpris.

Spektakel

”Opgangen dirrer/ af lam/ en af stjernerne/ lyder derude/ aftenen lufter/ sine planer/ der er os/ i de mentale rum”.

”Spektakel”, u.s.

Nanna Storr-Hansen debuterede i 2017 med digtsamlingen ”Spektakel”. Digtene falder i grupper, som hver har et særligt grafisk udtryk. Det skiftende visuelle udtryk fremstår som værkets formelle undersøgelse af sin egen lyriske form, og dette greb spejles af en indholdsmæssig undersøgelse af sprog, natur og krop, som foretages af digtsamlingens kvindelige ”jeg”.

Jeget oplever at være både forbundet med og afskåret fra sine omgivelser – et paradoks, der udtrykkes som jegets på én gang magtfulde og magtesløse position i fødekædens hierarki: ”jeg er bange/ for ødelæggelser/ at slå dyr ihjel/ dem som slås ihjel uden mit opsyn/ dem som slås ihjel under mit opsyn” (u.s.). Indholdsmæssigt udtrykkes her et aktivistisk, dyreetisk ærinde, og denne aktivisme er gennemgående for digtsamlingen.

52931347

Også på et formelt plan kan samlingen kaldes aktivistisk, idet digtene mange steder udfordrer grænserne for, hvad der er visuelt og sprogligt meningsfuldt. Et sådant sted hedder det: ”Endelig kappet// hovedet/ af/ hvad// er det/ for noget/ kukkelurer/ og er så rank/ i// legen” (u.s.). Ordene er her underligt forskudte af hinanden og spredt ud over bogens dobbeltside på en sådan måde, at den hidtidige læserytme brydes. Det ser ud, som om sætningernes ord er mere eller mindre tilfældigt ’faldet ud’, og her er det som om, digtene tager en formel konsekvens af et tidligere digt, hvor ”noget fandt/ gentagne gange ud af min grammatik” (u.s.).

En musikalitet synes hørbar ved de lydlige billeder, samlingen er fuld af, og i kraft af en tone, der slås an fra samlingens første vers, hvor det hedder: ”Opgangen dirrer” (u.s.). Ligesom en dirrende rungen i en opgang kan komme alle steder fra og dermed vanskeliggøre lytterens orienteringsmuligheder, ”dirrer” det i ”Spektakel”. Det dirrende opstår ud af vilde billeddannelser kombineret med sproglig og grafisk kreativitet, hvilket vanskeliggør læserens mulighed for at placere et fortolkningspunkt.

Mimosa

”at sanse er mit arbejde/ at sanse er mit arbejde/ kroppen vil blive suspenderet/ sproget vil blive suspenderet/ jeg ligger helt stille/ i en drøm:/ I sense the world as we know it/ is dissolving/ I sense a beautiful catastrophe/ mærker halen slå mod/ mit overskæg/ alle vil blive kunstnere/ alle vil blive kunstnere/ vi ligger ned og føler og sanser/ i store rum/ der ligner bægre […]”


”Mimosa”, s. 47.

”Mimosa” (2018) er Nanna Storr-Hansens anden digtsamling. Digtene er inddelt i kapitlerne ”ØEN SLAYER”, ”BBY” og ”TEEN AGE”, og førstnævntes ordspil over Adam Oehlenschläger antyder, at der i ”Mimosa” er tale om en helt anden jordnær lyrik end i klassisk digtning. F.eks. hedder det et sted: ”vi lægger lort i kummerne/ vi skiller os af med hud i badene” (s. 13). Krop, krisebevidsthed, natur og søgen efter omsorg er centrale temaer i samlingen.

En økologisk bevidsthed præger digtene, hvilket blandt andet kommer til syne ved naturbesjælinger. Herved tilegnes naturen et eget liv uafhængigt af mennesket. F.eks. spekulerer jeget over, ”om sandet kunne passe på os/ om det hvirvlede om sig med egne meninger” (s. 11). At sandet – dvs. naturen – ikke er til for mennesket, gøres klart med ordene: ”sandet behøvede ikke vores livstegn” (s. 17).

54207271

Også menneskekroppen tildeles en berettigelse i verden, og særligt i ”BBY” er kroppen i fokus. Men hvor naturen fremstod uafhængig af mennesket, synes menneskekroppen modsat afhængig af naturen. I et digt beskrives kroppen f.eks. gennem sammenligninger med naturfænomener – som om en beskrivelse ellers ville være umulig: ”hans krop er en klippe/ den mineralske fæstning jeg stryger/ med mine hænder sår marker/ på hans mave og arme en mark” (s. 54).

Sprogligt er ”Mimosa” eksperimenterende – særligt i ”TEEN AGE”. F.eks. får digtene et ekstra betydningslag, ved at engelske og danske ord blander sig. Disse sprogsammenstød opfordrer til oplæsning, og på den måde rækker ”Mimosa” ud over bog- og skriftformatet. Det samme sker i samlingens afsluttende digte, som alle indledes med ordene ”Den økologiske stemme”, og f.eks. fortsættes med ”tutorial” (s. 83) og ”how/ to” (s. 85). Her mimer ”Mimosa” mere noget a la en Youtube-vejledningsvideo, og således udfordrer digtene klassiske lyrikkonventioner.

Mimosa er også navnet på en berusende drink og en blomst og minder om det græske ord for efterligning ”mimesis”. Storr-Hansens digte er som titlen – de skaber ’berusende’ billeddannelser og mimer lyrikfremmede formater.

Genrer og tematikker

Mange tematikker flettes sammen i Nanna Storr-Hansens digte, og om det, der inspirerer hende, fortæller hun: ”Jeg finder inspiration i mange forskellige ting. Det danner som regel et netværk, jeg ikke helt kan overskue og som skifter fra tid til anden. I øjeblikket består netværket af vulkaner, bagværk, geologi, slægtskab, penge og den spirende dystopi, vi lever i, som er Danmark. Jeg bliver også inspireret af internettet, musik, bøger, billedkunst og film, astrologi, sex, youtube, mine nærmeste, min cyklus, at rejse, at gå, kritisk teori, at være alene, at være fuld, at være sårbar, i sorg, at være forelsket, at være vred.” (Karen Fjordside Pontoppidan: Interview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019).

Klimakrise og kvindekrop forbindes som tema for Nanna Storr-Hansens digtning, og om dette har hun fortalt: ”[…] jeg har savnet litteratur, der beskæftiger sig med kvindekroppen og samtidig har et perspektiv på omgivelserne. Sammenkoblingen af intimitet og økologi, at man kan skrive om forelskelse i et økologisk perspektiv […]” (Lise Garsdal: Nanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprog. Politiken, 2017-03-10).

Den måde, klimaet og kroppen tematiseres på, har en aktivistisk karakter, og mange af digtene synes at have et feministisk eller vegansk ærinde. Feminismen viser sig blandt andet som en insisteren på den seksuelle kvindekrops berettigelse, mens et vegansk perspektiv særligt kommer til udtryk i de digte, hvor mennesket fratages sin position som hævet over sine omgivelser.

Nanna Storr-Hansen arbejder med at lade digtenes tematikker, sprog og form spille sammen. Om konkrete digte fra ”Spektakel” har hun eksempelvis sagt: ”De tekster, som taler meget om solen, skulle ikke stå øverst på siden, hvor solen hører til, de skulle stå nederst, være jordbundne.” (Lise Garsdal: Nanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprog. Politiken, 2017-03-10).

Sproget udfordrer en sproglig logik ved at være overraskende og kreativt og søge grænserne for, hvad der almindeligvis regnes for meningsfuldt sprogbrug. Via deres grafiske udtryk søger digtene at sige noget mere end det, der kan siges med sprog. Om dette har Nanna Storr-Hansen fortalt: ”Jeg var meget optaget af at komme væk fra den tankegang, alt er tekst, alt er sprog. Det vestlige paradigme med: Her har vi sproget, og så går vi ud og benævner verden, og så findes den. Naturen og alt det, vi kalder det materielle, har jo en historie, før vi går ud og omtaler det.” (Lise Garsdal: Nanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprog. Politiken, 2017-03-10).

Fordi digtene opererer med tema, sprog og form på en sådan måde, kan forfatterskabets gennemgående stil kaldes aktivistisk – den bidrager til digtenes måde at skubbe de til de konventioner, man normalt forbinder med klassisk lyrik, på.

Beslægtede forfatterskaber

Klimakrise er et tema, som også behandles i danske Theis Ørntofts forfatterskab. Han har senest udgivet romanen ”Solar” (2018), der skildrer en ung, klimadeprimeret digter ved navn Theis på vej mod total opløsning. Theis Ørntoft slog igennem som ’økopoet’ med digtsamlingen ”Digte 2014” (2014). Også Signe Gjessings digtsamlinger ”Ud i det u-løse”, ”Blaffende rum nænnende alt” og ”Ideale begivenheder” samt fortællingen ”Synet og vennen” (2018) er eksempler på økolitteratur. Disse rummer en anden ømhed end Ørntofts digte og prosa, og ligesom hos Nanna Storr-Hansen er der her en bestræbelse på at lade en sproglig og formmæssig kreativitet spejle den ømhed, der gives udtryk for på indholdsplanet.

Klimakrise kombineret med stor formmæssig kreativitet genfindes i Lars Skinnebachs seneste digtsamling ”TEOTWAWKI” (2018), hvis titel er akronym for ”the end of the world as we know it”.

Tematiseringen af kvindekroppen optager forfatteren Olga Ravn og er det centrale tema for hendes debutdigtsamling ”Jeg æder mig selv som lyng” (2012). Ursula Andkjær Olsens digtbog ”Det 3. årtusindes hjerte” tager også et markant afsæt i kvindekroppen, og i digteren Sofia Handlers debutsamling ”Feberfrihed” er det en angstpræget krop, der er omdrejningspunktet.

I et interview til Forfatterweb nævner Nanna Storr-Hansen selv den danske forfatter Bodil Bech som central inspirationskilde, og bl.a. hendes værkers kredsen om intime følelser kan genfindes i Nanna Storr-Hansens digtning.

Ud over Bodil Bech nævner Nanna Storr-Hansen en lang række forfattere, som hun inspireres af. Listen tæller Morti Vizki, Inger Christensen, Jean Genet, Gertrude Stein, Ursula Andkjær Olsen, Tor Ulven, Penti Saarikoski, Donna Haraway, Franco Bifo Buratti, Anne Carson, Peter Laugesen, Edith Södergran, Kathy Acker, Kirsten Thorup, Jenny Tunedal, Naja Marie Aidt, J.G. Ballard, Mary Shelley, Michel Houellebecq, Simone de Beauvoir, Antonin Artaud, Ida Marie Hede, Ann Jäderlund, Joseph Beuys, Kristian Byskov, Marguerite Duras og Hiromi Îto.

Tematiseringen af klimakrise går på tværs af fag- og skønlitterære forfatterskaber, og i mange skønlitterære tekster er det således muligt at spore en direkte inspiration fra og henvisning til faglitterære tekster. Derfor giver det også god mening, at Nanna Storr-Hansen nævner teoretiker inden for kønsforskning, biologi og teknologi Donna Haraway som en af sine inspirationskilder.

En anden forfatter, der skriver faglitterært om klimakrise, er den amerikanske teoretiker Jane Bennett, som behandler spørgsmålet om menneskets forhold til sine omgivelser i ”Vegetabilt liv og ontosympati” fra 2013 (dansk 2018). Også den amerikanske forfatter, digter, essayist, teoretiker og oversætter Ursula K. Le Guin optages af emnet og giver i sin lille poetik ”Bæreposeteorien om fiktion” fra 1986 (dansk 2017) et bud på en ny måde at fortælle historier på, som forholder sig til den kriseramte situation, verden befinder sig i.

Bibliografi

Digte

Slagtryk, 2016.
Storr-Hansen, Nanna: Spektakel. Arena, 2017.
Storr-Hansen, Nanna: Mimosa. Gyldendal, 2018.
Storr-Hansen, Nanna: Lyngtarm. Virkelig, 2019.
Storr-Hansen, Nanna:
Bøgetid. Gyldendal, 2022

Om forfatterskabet

Turbulens, Forum for samtidsrefleksion, læst 2019-02-04.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Nanna Storr-Hansen

Kilder citeret i portrættet

Pontoppidan, Karen Fjordside: Interview til Forfatterweb. Januar 2019.