Nanna Storr-Hansen debuterede i 2017 med digtsamlingen ”Spektakel”. Digtene falder i grupper, som hver har et særligt grafisk udtryk. Det skiftende visuelle udtryk fremstår som værkets formelle undersøgelse af sin egen lyriske form, og dette greb spejles af en indholdsmæssig undersøgelse af sprog, natur og krop, som foretages af digtsamlingens kvindelige ”jeg”.
Jeget oplever at være både forbundet med og afskåret fra sine omgivelser – et paradoks, der udtrykkes som jegets på én gang magtfulde og magtesløse position i fødekædens hierarki: ”jeg er bange/ for ødelæggelser/ at slå dyr ihjel/ dem som slås ihjel uden mit opsyn/ dem som slås ihjel under mit opsyn” (u.s.). Indholdsmæssigt udtrykkes her et aktivistisk, dyreetisk ærinde, og denne aktivisme er gennemgående for digtsamlingen.
52931347
Også på et formelt plan kan samlingen kaldes aktivistisk, idet digtene mange steder udfordrer grænserne for, hvad der er visuelt og sprogligt meningsfuldt. Et sådant sted hedder det: ”Endelig kappet// hovedet/ af/ hvad// er det/ for noget/ kukkelurer/ og er så rank/ i// legen” (u.s.). Ordene er her underligt forskudte af hinanden og spredt ud over bogens dobbeltside på en sådan måde, at den hidtidige læserytme brydes. Det ser ud, som om sætningernes ord er mere eller mindre tilfældigt ’faldet ud’, og her er det som om, digtene tager en formel konsekvens af et tidligere digt, hvor ”noget fandt/ gentagne gange ud af min grammatik” (u.s.).
En musikalitet synes hørbar ved de lydlige billeder, samlingen er fuld af, og i kraft af en tone, der slås an fra samlingens første vers, hvor det hedder: ”Opgangen dirrer” (u.s.). Ligesom en dirrende rungen i en opgang kan komme alle steder fra og dermed vanskeliggøre lytterens orienteringsmuligheder, ”dirrer” det i ”Spektakel”. Det dirrende opstår ud af vilde billeddannelser kombineret med sproglig og grafisk kreativitet, hvilket vanskeliggør læserens mulighed for at placere et fortolkningspunkt.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Spektakel"