moderskab

Moderskab, graviditet, fødsel og amning - i 2020’erne har denne livsomvæltende fase endelig fået en velfortjent renæssance i litteraturen, efter at have været dømt ude siden 1970’ernes bekendelseslitteratur.

Musiker og sangskriver Katinka Bjerregaard debuterede som romanforfatter i 2023 med kærlighedshistorien ”Klump”, der gennem nedslag fra et helt liv beskriver en buldrende forelskelse, et bøvlet og varmt moderskab og en krop, der af og til er svær at elske.

Hulda Lütken (1896-1946) var en ganske produktiv forfatter af både digte og romaner, hvoraf kun få har overlevet litteraturhistoriens glemsel.

Moderskab og Moder Jord er søjlerne i Mirian Dues økopoesi, der er gennemstrømmet af rolig tyngde og et både ligefremt og symbolladet sprog.

I Nanna Storr-Hansens digte undersøges kroppens måder at gå i forbindelse med sine omgivelser på. Omverdenen beskrives som på én gang direkte forbundet med kroppen og iboende et liv, der er uafhængigt af menneskets sanseevne og sprog.

I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden.

Julie Sten-Knudsen debuterede i 2011 med digtsamlingen ”Hjem er en retning”, hvor hjem skal forstås i en bred betydning, og hvor det lyriske jeg er optaget af at søge sit eget sprog og definere sig selv frem for at lade sig diktere af omgivelserne.

Olga Ravn skriver uprætentiøst om at have fået tildelt en krop, som man skal (lære at) leve i. I poesi og prosa går hun i kødet på kærligheden, sproget, naturen og komplicerede relationer og undersøger såvel roser og brystkirtler som spøgelseshistorier og skilsmissebørn.

Hvisk et digt direkte ind i lytterens øre gennem et hul i en kasse. Det er et af de eksperimenterende oplæsningskoncepter, som forfatteren Maja Lucas har medvirket i.