Høeg, Tine: Sult, (2022)
Tine Høegs roman ”Sult” fra 2022 handler om Mia, der er i fertilitetsbehandling med sin kæreste Emil. Mia er forfatter og bonusmor til Emils to børn fra et tidligere forhold. De har et godt forhold til Emils ekskone, børnenes mor, og de har først og fremmest et godt forhold til hinanden. Men selv det skønneste forhold udtæres af fertilitetsbehandlingens limbo, og vi følger Mia tæt på flere fronter: håb og drømme om moderskabet, forholdet til Emil, der virkelig sættes på prøve, forholdet til omverdenen, der snart kun ses gennem et fertilitetsbehandlings-prisme og sidst, men ikke mindst, hele den fysiske rejse, behandlingen indebærer: Et utal af indsprøjtninger, oppustethed, smerter, vægtøgning mm.
Læs om "Sult" i portrættet af Tine Høegs forfatterskab
Amalie Smith: Terracotta (2025)
I 2025 udkom Amalie Smiths ”TERRACOTTA”. I et spor fra Dag 1 til Dag 8 følger vi den ængstelige fortæller og hendes nyfødte barn, fra det trækker vejret første gang, til det er faldet på plads på denne forunderlige planet, som fortælleren forsøger at forklare for barnet. I et andet spor har jeget samtaler med KUNSTHISTORIKEREN, GEOBIOLOGEN og RUMFORSKEREN om livets opståen og kunstigt liv og om forholdet mellem teknologi og kunst. Et centralt spørgsmål er, hvordan livet er opstået, og med kemikeren Cairns-Smiths ”Clay Theory” kan vi måske finde svaret i ler. Smith favner bredt i dette perspektivrige værk om fødsler og liv, fra universets begyndelse til den kontrollerede celledeling, der en dag bliver til en menneskekrop med vilje og kraft. Alt liv kan spores tilbage til den samme celle, vi er alle i familie med hinanden, ”gærceller i samme surdej.” (s. 159).
Læs mere om "Terracotta" i portrættet af Amalie Smiths forfatterskab
Liv Duvå: "Ned fra himlen" (2024)
”Ned fra himlen” er en samtidsroman om moderskab, klima, klasse, alkoholisme og en velfærdsstat, der venter til det allersidste med at hjælpe de mest sårbare. Og så har den en gotisk spøgelsesstemning over sig, som gør det hele ægte uhyggeligt. Den begynder der, hvor Maria flygter fra sin lejlighed med babyen Sonja, instinktivt bange og med et forhold til sin egen mor ødelagt af alkoholisme i bagagen.
Læs om "Ned fra himlen" i portrættet af Liv Duvås forfatterskab
Cecilie Linds langdigt ”Mit barn” (2019)
At føde et barn er en grænseoverskridende handling. Og en handling er det jo ikke helt, idet den gravide krop ikke vælger at føde, men snarere overlades til, at det sker. Det er her, Cecilie Linds syvende bogudgivelse ”Mit barn” (2019) tager fat - in medias res med benene i stigbøjle, presseveer og bristet endetarm. Læseoplevelsen er tilsvarende omklamrende, opslugende, indespærrende. Det er urovækkende, men også dragende. Læseren mærker ikke blot, men PÅFØRES den nybagte mors desperation og i mange sammenhænge resignation. Midt i dette virvar falder de mest bedårende, finurlige og smukke billeder. Kvindens hofter er ”en triumfbue for fødslen” (s. 84) og det kvindelige køn ”en måbende mund for livets mirakel” (s. 72). Hvad end ”Mit barn” er, er det noget, du hverken kan overskue eller slippe væk fra.
Læs om "Mit barn i portrættet af Cecilie Linds forfatterskab
Dy Plambecks roman ”Til min søster” (2019)
Dy Plambecks fjerde roman, ”Til min søster” fra 2019 åbner med en del, som hedder ”Barselshotellet, 2015”. Her følger man historikeren Aya på fødegangen på Hvidovre Hospital, hvor hun føder sin datter Nola. Faderen Christian er rejst til Canada, så Aya er alene ved fødslen og ikke mindst i dagene efter, hvor hendes alenehed spejles i barselsgangens klassiske familiekonstellationer. Det er en intens, kropsligt funderet jeg-fortælling, hvor Dy Plambeck i et direkte sprog fortæller om ting, der sjældent udfoldes litterært. Blandt andet en detaljeret passage om bristet mellemkød.
Læs om "Til min søster" i portrættet af Dy Plambecks forfatterskab
Olga Ravns roman ”Mit arbejde” (2020)
Der er et markant før og et efter, en kvinde føder et barn. Den erfaring gør forfatteren Anna sig i Olga Ravns roman ”Mit arbejde” fra 2020. Efter fødslen af sit første barn rammes hun af en voldsom fødselsdepression, som hun kun langsomt kommer igennem. Anna og hendes svenske dramatikermand bor i et snedækket Stockholm, mens sønnen Aksel er spæd. Senere flytter de til København, hvor Anna blandt andet går i en terapigruppe for angstramte. Bogen er en blanding af digt og prosa, dagbogsnotater, journaluddrag og litterære henvisninger, og den er også blandet kronologisk.
Læs om "Mit arbejde" i portrættet af Olga Ravns forfatterskab
Mirian Due: Vågent (2020)
I 2020 udgav Mirian Due digtsamlingen ”Vågent”, der består af titelløse og nummererede digte, der alle bruger lille begyndelsesbogstav. Et af digtsamlingens store temaer er moderskab og alt, hvad dertil hører af graviditet, menstruationens tilbagevenden efter fødslen og natteamning. Som her, hvor jeget vågner op med følelsesløs arm: ”huden på underarmen og to fingre er følelsesløse/ armen har været forlagt i nattens ammestillinger/ det kaldes lover’s arm/ følelsesløsheden bliver til en summen/ på englevis skride over gulvet/ i det lys dagen glemte på nattehimlen/ og som holder nætterne halvt vågne/ som søvnmanglens væskende øjne næsten græder” (s. 27). Den gravides krop er udgangspunktet for mange digte, der også handler om bl.a. mavemuskler, der har delt sig under graviditeten og er svære at få samlet igen, efter barnet er født. Mirian Due bruger flere kristne metaforer såsom en valmue – der traditionelt set symboliserer natten og søvnen, og i kristen metaforik forbindes med Jesu blod og død via sin røde farve – og ankeret, der i Biblen bruges som metafor for håb.
Læs om "Vågent" i portrættet af Mirian Dues forfatterskab
Katinka Bjerregaard: Klump (2023)
Musiker og sangskriver Katinka Bjerregaard debuterede som romanforfatter i 2023 med kærlighedshistorien ”Klump”, der gennem nedslag fra et helt liv beskriver en buldrende forelskelse, et bøvlet og varmt moderskab og en krop, der af og til er svær at elske. Det er afvæbnende uperfekt og aldeles menneskeligt, når fortælleren køber for små blondetrusser og lækker kropsvæsker i et væk, og når angsten og livet bare er utrolig overvældende.
Læs om "Klump" i portrættet af Katinka Bjerregaards forfatterskab
Lucas, Maja: ”Mor. En historie om blodet” (2016)
Der kan være stor forskel på fortællingen om moderskabet og den faktiske oplevelse af at blive mor. Det er udgangspunktet for Maja Lucas’ roman ”Mor. En historie om blodet” fra 2016. Gennem en skæbnefortælling om en lille familie skildres de tabubelagte følelser forbundet med det at få et barn. I romanen føres de forbudte følelser af ensomhed, afmagt, kedsomhed og vrede, som alle mødre oplever i glimt, ud i sin yderste konsekvens. I en tredjepersonsfortælling med indre synsvinkel følger vi familien fra fødslen og de næste tre år, mens parret glider fra hinanden, og kvinden mere og mere desperat forsøger at finde ud af sin nye rolle.
Læs om "Mor" i portrættet af Maja Lucas' forfatterskab
Ursula Andkjær Olsen: ”Det 3. årtusindes hjerte” (2012)
I Ursula Andkjær Olsens ottende digtbog, ”Det 3. årtusindes hjerte” (2012), bliver graviditet og moderskab adresseret på en helt ny måde. Det gælder både i forhold til Andkjær Olsens forfatterskab, hvor ”kvinde” mestendels har været en seksuel og ikke forplantningsorienteret binding, og det gælder i det hele taget i forhold til gengivelse af graviditet i litteratur, hvor man har været henvist til bleg realisme fra 1970’erne. ”Det er mit nye kropssprog”, hedder det et sted i ”Det 3. årtusindes hjerte”, og bogen fremviser forplantning eller reproduktion i en bred vifte af betydningsniveauer fra det helt konkrete (Kvinde kend din krop) til det helt abstrakte (matriarkalsk kosmologi for det nye årtusinde). Her fremstår amning og kapitalismekritik som forbundne, ja ligefrem som komplementære størrelser. Bogens afsnitsinddelinger beskriver (ikke glasklart men heller ikke fuldstændigt utydeligt) en graviditets progression fra ”abort” til ”venterum” og ”smerte” over det at dele ”min krop” i ”to kroppe” til ”amningens struktur”, herunder ”bryster” og frem mod en udmunding i på én gang afstandtagende og indoptagende beskrivelse af finanskrisens samfundslogik. Bogens kvindekønnede ”jeg” forbindes i sidstnævnte niveau igen og igen med liberale vækstidealer og bankterminologi. Den reproducerende kvindekrop bliver til ”Moder marked”: ”Står jeg ikke her som et/ risikovilligt kar”.
Læs om "Det 3. årtusindes hjerte" i portrættet af Ursula Andkjær Olsens forfatterskab
Sten-Knudsen, Julie : ”Syv lag” (2021)
”Syv lag” er både titel og tema for Julie Sten-Knudsens digtsamling fra 2021. Ved et kejsersnit skal lægen igennem syv lag for at komme ind til barnet: hud, fedtvæv, muskelsene, mavemuskler, bughinde, livmoder, fosterhinde. Bogens jegfortæller har fået akut kejsersnit, hvilket optager en stor del af de lavmælte digte, der også fortæller kejsersnittets gruopvækkende historie. Livet og døden er så tæt forbundet i fødslen, og digtene bevæger sig over mod andre sfærer, hvor liv og død skurrer mod hinanden: sommerfuglearter uddør, fordi mennesket vil lave oplyste cykelstier i deres habitat, klimaforandringer tvinger hvalrosser til selvmord, og vi udpiner jorden under os. Verden – og jeget – er i forvandling, og jeget er usikker på, hvad det er for en verden, barnet vil vokse op i.
Læs om "Syv lag" i portrættet af Julie Sten-Knudsens forfatterskab
Dea Trier Mørch: Vinterbørn (1976)
Dea Trier Mørch fik sit folkelige gennembrud med romanen ”Vinterbørn” fra 1976. Heri følger man 18 kvinder, der er indlagt på fødeafdelingen på Rigshospitalet i København fra midten af december til midt i januar 1975. Første del følger stue 0 på svangreafdelingen, hvor fem kvinder deler glæder og genvordigheder. Med fortløbende datoangivelser som kompositorisk princip skildres hverdagen minutiøst: der er morgenvækning kl. 06, morgenmad kl. 08, middagslur, besøgstid, aftenmedicin osv. Der er en høj detaljegrad, og når kioskdamen kommer forbi, remses alle hendes varer op, fra cigaretter til pornoblade. Løbende går kvinderne i fødsel, nogle bliver sendt hjem eller flytter afdeling. Det kvindefællesskab, der opstår omkring graviditet og fødsel, er varmt og engageret, og den rørende skildring af det tætte forhold mellem patienter og ansatte fortæller historien om et hospitalsvæsen, der så anderledes ud i 1976, end det gør i dag.
Læs om "Vinterbørn" i portrættet af Dea Trier Mørchs forfatterskab
