r cusk
Foto: Siemon Scamell-Katz / Rosinante

Rachel Cusk

journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen, Bureauet, november 2019.
Top image group
r cusk
Foto: Siemon Scamell-Katz / Rosinante

Indledning

Den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk har skrevet romaner siden 1990’erne, og hendes første roman på dansk udkom i 1999, men det er først med sin nylige romantrilogi, at hun er blevet et internationalt kendt navn. Med ”Omrids” (2019) er Cusk blevet kaldt en fornyer af romangenren med sin dialogbårne stil, der, som titlen antyder, kun giver et omrids af fortælleren og til gengæld vender projektøren i retning af de mennesker, hun møder på sin vej.

46561848

Blå bog

Født: 8. februar 1967, Saskatchewan, Canada.

Uddannelse: MA i engelsk, New College, Oxford.

Debut: Saving Agnes. 1993. Roman.

Litteraturpriser: Whitbreads debutantpris, 1993.

Seneste udgivelse: Omrids. Rosinante, 2019. Oversat af Annelise Schønnemann.

Inspiration: D.H. Lawrence, Francoise Sagan, Edith Wharton.

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
faktalink

Baggrund

Rachel Cusk er født i 1967 i Canada af engelske forældre. Familien flyttede senere til Los Angeles, da faren begyndte at gøre karriere, og mens de boede der, blev familien ret velhavende. Da Cusk var otte, flyttede familien tilbage til England, og få år senere blev hun sendt på en katolsk kostskole, hvor hun blev mobbet og udstødt.

Cusk mindes sin barndom som kærlighedsløs: ”Jeg følte mig altid frastødende,” som hun har fortalt til The New Yorker (Judith Thurman: Rachel Cusk Gut-Renovates the Novel. The New Yorker, 2017-08-07. Egen oversættelse). I sin nyeste bog med essays, ”Coventry” (2019), beskriver hun, hvordan man i hendes familie – i overført betydning – blev sendt til Coventry, hvis forældrene følte, man havde gjort noget forkert. At blive sendt til Coventry er et britisk udtryk for at få den kolde skulder. Efter en periode, hvor hendes forældre havde lukket ned for al kontakt, brød Cusk selv med dem: ”Jeg vil ikke forlade Coventry. Jeg har besluttet mig for at blive her.” (Judith Thurman: Rachel Cusk Gut-Renovates the Novel. The New Yorker, 2017-08-07. Egen oversættelse). Hendes essaysamling ”Coventry” lader til at bekræfte denne udmelding.

Også som forfatter er Rachel Cusk vant til at stå alene. Hun har ofte fået skyld for at gå for tæt på virkeligheden i sine bøger, blandt andet i erindringsbogen ”Aftermath: On Marriage and Separation” (2012), der skildrer skilsmissen fra Cusks eksmand. En anden af Cusks bøger, ”The Last Supper: A Summer in Italy” (2009), om hendes og familiens tre måneders orlov i Italien, blev makuleret af forlæggeren, fordi et engelsk par blev rasende over at genkende sig selv i beskrivelserne af perioden i Italien.

Med sin berømte bog om moderskab, ”A Life’s Work” (2002), hvor hun ærligt beskriver sine trængsler ved at blive mor, oplevede hun modgang på flere planer. Som hun fortalte ved sin optræden ved Louisiana Literature i 2019, oplevede hun et decideret statustab i forfatterkredse, da hun begyndte at beskæftige sig med moderskab. Samtidig oplevede hun at blive lagt for had af andre mødre, der mente, at Cusk, med sin vanligt dissekerende og nøgterne tilgang til emnet, slet ikke egnede sig til at være mor. Cusk lader ikke til at være bekymret over at gå enegang: ”Hvis man gerne vil have, at folk skal kunne lide en, ødelægger det ens evne til at skrive,” som Cusk sagde i et interview i 2019 (Judith Thurman: Rachel Cusk Gut-Renovates the Novel. The New Yorker, 2017-08-07. Egen oversættelse).

Rachel Cusk er gift for tredje gang og bor delvist i London og ved kysten i Norfolk.

Livet på landet

”Jeg kan ikke huske meget af hvad der så skete, og tror jeg rent faktisk må være besvimet da jeg faldt. Jeg tumlede tilsyneladende et meget langt stykke ned, så stødte jeg på noget hårdt som jeg tåget fattede var bunden af poolen. Jeg kunne kun være blevet dernede nogle få sekunder, men intermezzoet havde en drøms struktur hvor alt virkeligt bliver erstattet af en fuldstændig og helt illusorisk erindring beregnet på at støtte det oplevede.”

”Livet på landet”, s. 337.

I Rachel Cusks roman ”The Country Life”, 1997, (”Livet på landet”, 1999) rykker niogtyveårige Stella i al hast ud af London for at flytte på landet. Uden at vi ved, hvad der er sket, fornemmer vi på Stellas hurtigt forfattede afskedsbreve til sine forældre og en mand ved navn Edward, at der ligger en traumatisk oplevelse bag beslutningen om at forlade byen. Kort efter lander hun på en gård i en lille by i Sussex hos den velhavende Madden-familie, hvor Stella skal tage sig af den handicappede søn, Martin. Aftalen om jobbet er blevet så hurtigt indgået, at der er flere ting, der ikke er blevet helt afklarede – for eksempel har Stella ikke fået fortalt, at hun ikke kører bil, hvilket er et af kravene til stillingen.

Stella forsøger at finde sig til rette ved familien, men ret hurtigt opdager hun, at det kan være svært at stå på god fod med Pamela, Martins mor, som har et iltert temperament. Martins far er meget fraværende, og der er tilsyneladende også nogle problemer mellem familien og resten af lokalbefolkningen, som Stella efterhånden får opsnust.

22407880

Allerede her i en af Rachel Cusks tidlige romaner får man en fornemmelse af det mikroskop, hun lægger alle følelser og menneskelige interaktioner under. Det er en nærmest anatomisk dissekering af alle udvekslinger og reaktioner, når fortælleren Stella prøver at forholde sig til sine nye opgivelser: ”Jeg tror imidlertid at hun altid har set sådan ud; altså næsten smuk, eller post-smuk, ligesom himlen efter en dejlig dag når solen er forsvundet, men dens aura er tilbage, fuld af det svundne, en erindring der er endnu skarpere end den ting man husker.” (s. 26).

Som i Cusks senere romantrilogi får vi antydningen af et sammenbrud, der ligger til baggrund for hovedpersonens nuværende situation. Stella er flygtet, ikke bare fra sin tilværelse i London, men også fra sig selv. Hun forsøger at forsvinde. ”Jeg vil bare være i fred. Som et par øjne i en krukke” (s. 312), som hun forklarer det til den handicappede Martin. Det viser sig at være mere besværligt, end hun har regnet med.

”Livet på landet” er en guvernante-roman, som man kender det fra den klassiske, britiske genre med Charlotte Brontës ”Jane Eyre” (1847), men et sort og galgenhumoristisk take på genren, hvor den unge kvindelige hovedpersons lidt romantiske forestillinger om livet på landet pilles fra hinanden under Cusks skånselsløse lup.