Llambias, Pablo
Foto: Per Morten Abrahamsen

Pablo Llambias

Artikel type
voksne
cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Maria Høher-Larsen, 2014.
Top image group
Llambias, Pablo
Foto: Per Morten Abrahamsen
Main image
Llambias, Pablo
Foto: Jens Astrup

Indledning

Med en evne til at forene samfundsengagement med litterært eksperiment undersøger Pablo Llambías’ i sine bøger forholdet mellem fortælling og realitet, konstruktion og autentisk materiale.

Pablo Llambías er en stadig fornyer af sit forfatterskab. For hver udgivelse føjer han en ny genre, stil eller tema til det samlede værk, der både rummer noveller, sci-fi, kærlighedsromaner, digte og litterære remakes. Senest har han udfordret den klassiske sonetform i trilogien, der sluttede med ”Sex Rouge” i 2013.

Autofiktion

 

53117260

Blå bog

Født: 8. februar 1964 i Svenstrup ved Aalborg.

Uddannelse: Cand.phil. fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1997.

Debut: Hun har en altan. Gyldendal, 1996.

Litteraturpriser: SFC-prisen, 2002. Otto Gelsted-prisen, 2008.

Seneste udgivelse: Natteskær. Gyldendal, 2017. Roman.

Inspiration: Suzanne Brøgger.

 

Baggrund

”Det er mærkeligt, at vi er født ind i denne krop, og hvad er grunden til det? Når dette er sagt, har jeg måske været så heldig at have forklaret dig noget om, hvad det er, du læser, når du begynder at spekulere på, hvis synspunkt der i det skrevne egentlig er tale om.”

”Trojaner”, s. 44.

Pablo Henrik Llambías blev født i 1964 i Svenstrup ved Aalborg og voksede op i Aalborg-forstaden Gug som søn af to pianister, Tove Lønskov og Rudolfo Llambías. Sit spanskklingende efternavn har han således fra sin far, som er argentiner. Pablo Llambías blev matematisk-fysik student fra Aalborg Statsgymnasium og gik derefter i sine forældres musikalske fodspor, da han startede på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus på instrumentet trombone. Han studerede herefter filmvidenskab på Københavns Universitet, inden han startede på Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Llambías har således stiftet bekendtskab med mange kunstneriske genrer, og det har præget hans karriere både før og efter hans debut som skønlitterær forfatter i 1996. Gennem årene har han instrueret film, produceret kunst- og dokumentarvideoer og udstillet som billedkunstner. Den brogede, kunstneriske baggrund har sat tydelige spor i Llambías’ forfatterskab, hvor overraskelsen og fornyelsen er mere reglen end undtagelsen.

Et eksempel er bogen ”Rådhus” fra 1997, der ikke bærer nogen genrebetegnelse, hvor Llambías har indsat fotos af samtlige danske rådhuse. Et andet er udgivelsen ”Kærlighed til fædrelandet var drivkraften” fra 2001, som er en kollektivtekst skrevet sammen med forfatterne Jeppe Brixvold, Lars Frost og Lars Skinnebach. Samme år udgav Llambías også bogen ”Turistattraktioner” – en samling kritiske essays om turisme, der oprindeligt har været trykt i dagbladet Information. Også i sine skønlitterære udgivelser blander Llambías genrer, og værkerne skjuler aldrig deres karakter af konstruktion og proces.

I 2003 stiftede Llambías i samarbejde med forfatteren Martin Glaz Serup internetmagasinet Litlive.dk, som bragte anmeldelser og formidlede oplæsninger og litteraturarrangementer. De to stiftere overlod siden redaktionsarbejdet til andre litterater. Siden blev nedlagt i 2010. Llambías har undervist på Forfatterskolen og på højskolerne Testrup og Krogerup. I 2007 var Llambías fast tilknyttet Syddansk Universitet som underviser, og i marts 2009 blev han udnævnt til rektor for Forfatterskolen.

 

Rådhus

”Der er to lag, havde jeg sagt. Dét, som vi kunne kalde en genfortælling af verden (jeg viste med hænderne, at det lå et stykke oppe over det bord, jeg sad ved), og så et superkomplekst lag af taktilitet, specificitet, i praksis uendelig detaljerigdom – ”rod”. (Jeg viste med hænderne at det lå på bordets overflade).”
”Rådhus”, s. 88.

Pablo Henrik Llambías debuterede i 1996 med novellesamlingen ”Hun har en altan”, og allerede året efter udgav han bogen ”Rådhus”. I ”Rådhus” har fortælleren sat sig for at undersøge, hvorfor der står en skulptur foran alle danske rådhuse. Hvilke kommunale beslutningsprocesser har ført til opsætningen af dem? Bogens sytten kapitler består af beretninger, interviewsekvenser, drømme, tanker og citater, og bagerst er der indsat 275 sort-hvide fotos af danske rådhuse i omvendt årstalskronologi.

Bogen er på én gang sociologisk rapport, essay, skønlitteratur, poetik, drejebog og arkitekturanalyse, og den fragmenterede form afspejler angiveligt den kompleksitet, der kendetegner en moderne virkelighed. Bogen bekender sig til en sammensat og blafrende virkelighedsopfattelse, hvilket har fået flere anmeldere til at udråbe Llambías til postmodernist – om end en alvorlig en af slagsen.

22009281

Nok opleves virkeligheden som fiktion, og fiktionen som virkelig, men virkeligheden er også alt det, som falder uden for vores sprog og begreber. I sin bog bruger forfatteren både fiktivt og autentisk materiale til at demonstrere denne indsigt. Blandingen af fiktion og virkelighed gør teksterne tvetydige, men heri synes teksterne blot at ligne tilværelsen, som ifølge fortælleren heller ikke bygger på fasttømrede sandheder, men snarere er en størrelse, som hele tiden må genfortælles og opfindes på ny.

I forbindelse med bogen iværksatte Pablo Llambías en fiktiv eller virtuel kommune, kaldet Fri kommune, som blev udstillet på et galleri i København og lagt ud på internettet. Kunstprojektet var et forsøg på at inddrage borgerne i simulerede kommunale beslutningsprocesser.