A. Silvestri er en af Danmarks mest opfindsomme forfattere. Hans forfatterskab er skabt af fantasiens uanede muligheder, hvor horror, science fiction og fantastik smelter sammen i skæve universer og virkeligheden sjældent er, hvad den giver sig ud for.
Fælles for Majse Aymo-Boots prosalyriske tekster er et højt tempo og det faktum, at ingenting er helt stabilt – både fortælleren, rummet og stilen er sammensat og foranderlig i hendes sproglige univers.
Selv om Henrik Bjelke kun nåede at leve i 55 år, fik han skrevet intet mindre end 17 bøger, der alle i varierende tilsnit prøver at forstå og beskrive, hvad der sker i det moderne menneskes bevidsthed. Bjelke var en mand med en mission.
Sproglige eksperimenter, flimrende lyriske billeder, konkret hverdagsrealisme og et overordnet kompositionsprincip, der holder det hele sammen.
I amerikanske Katherine Dunns på en gang morsomme og skræmmende fortælling ”Freak Love” er der vendt op og ned på magtbalancen mellem det normale og det unormale.
I Cecilie Linds messende sprog præget af pigeunivers er ordene rytmiske og grafiske enheder, der lader sig flette ind og ud af hinanden.
Kultforfatteren Thomas Pynchon er noget af en sær snegl. Han er en af efterkrigstidens vigtigste amerikanske forfattere, men har ikke vist sig offentligt siden 1963.
Forførende, provokerende, poetisk og med et humoristisk twist – Bjørn Rasmussen går amok i sproglaboratoriet, skriver sanseligt og blander lige dele selvbiografiske referencer med ren fiktion, han stjæler andre forfatteres sætninger og gør dem til sine egne, vrider dem ud af en kontekst
Er du biblioteksbruger eller elev?
