A. Silvestri er en af Danmarks mest opfindsomme forfattere. Hans forfatterskab er skabt af fantasiens uanede muligheder, hvor horror, science fiction og fantastik smelter sammen i skæve universer og virkeligheden sjældent er, hvad den giver sig ud for. Silvestri debuterede med ”Køtere dør om vinteren” i 2010 og har siden udgivet prisvindende noveller og romaner, og i 2023 udkom hans tyvende bog. ”Tanker om at flygte” rummer weird, makabre og afvigende noveller om ensomhed, seksualitet og vrede, og forfatterens (genre)eksperimenterende stil, hvor alt kan ske, får afløb og masser af krop.
135707473
Blå bog
Født: 11. august 1977, Nykøbing Falster.
Uddannelse: Sprogligt gymnasium på Nykøbing Katedralskole, 1994-1997. Påbegyndt læreruddannelsen i Vordingborg, 1999. BA of Education med fokus på engelsk, 2002.
Debut: Køtere dør om vinteren. Hexameter, 2010.
Litteraturpriser: Fantastik-prisen, 2009. Dansk Science Fiction-pris, 2011. Niels Klim-prisen, 2019. Årets Danske Horrorudgivelse, 2021 m.fl.
Seneste danske udgivelse: Tanker om at flygte. Screaming Books, 2023. Noveller.
Inspiration: Forfattere som Ray Bradbury, Julian Barnes, Martha Christensen, Clive Barker, Susanna Clarke, Douglas Adams, Herman Bang og Ursula K. Le Guin. Også tegneserietegnerne Don Rosa og Alex Varenne, japansk rædselskunst fra de klassiske malere over film til manga og musikere som Sufjan Stevens, ORM, Kraftwerk og Childish Gambino.
Videoklip
Interview med A. Silvestri om romanen ”Für Elise” (2022). Bogart Bogcafe, Youtube, 2022-12-20.