Katherine Dunn

Katherine Dunn blev født i Kansas City i den amerikanske stat Kansas i 1945. Efter at have færdiggjort High School i byen Tigard i Oregon gik hun på Reed College i Portland. I tiden derefter brugte hun flere år på at rejse rundt i Europa, og under et ophold i Irland fødte hun en søn, som hun fem år senere rejste tilbage til USA sammen med.

I 1970’erne var Katherine Dunn vært på et radioshow på den selvstændige radiostation KBOO i Portland, hvor hun læste noveller op. Hendes arbejdsliv har været rundt om mange ting, og hun har både været bartender og malet huse samt undervist i creative writing på Lewis & Clark College i Oregon og lavet voice over-arbejde. 

Dunns forfatterkarriere har taget nogle gevaldige spring. Efter debuten ”Attic” i 1970 og ”Truck” i 1971 var det først i 1989, at hun igen udgav en bog. Denne gang gennembrudsromanen ”Geek love”, der indbragte hende en nominering til the National Book Award i 1989. Efter succesen med ”Geek Love” fortalte hun, at hun arbejdede på en ny bog, ”The Cut Man”, men den er endnu ikke udkommet trods flere forsikringer om dens snarlige udkomme, senest fra hendes forlægger Alfred A. Knopf i 2008. I 2010 bragte tidsskriftet The Paris Review et uddrag fra bogen med titlen ”Rhonda discovers Art”.

Udover romanerne har Dunn bidraget til en række udgivelser og magasiner og udgivet et udvalg af sine avisklummer i Portland-avisen ”Willamette Week”.

Siden 1980 har Dunn skrevet om boksning, som er hendes store interesse, og hun er blevet kaldt ”en af de bedre bokseskribenter i USA”. Hun har været redaktør og skribent på online boksemagasinet cyberboxing.com og vandt i 2004 Dorothea Lange–Paul Taylor Award, der gives til opmuntring til samarbejdet mellem dokumentarskribenter og fotografer, for sit projekt ”School of Hard Knocks: The Struggle for Survival in America’s Toughest Boxing Gyms”. Projektet var et samarbejde med fotografen Jim Lommasson, hvor de i fællesskab portrætterede boksere og boksestudier. I 2009 udkom en samling af hendes bokseessays i antologien ”One Ring Circus”.

Katherine Dunns ”Geek Love” fra 1989 (”Freak Love”, 2012) er fortællingen om familien Binewski, hvor mor og far, Al og Lil, med fuldt overlæg har avlet deres børn, mens de var på amfetamin, arsenik og radioaktive isotoper. Det har resulteret i en søskendeflok, der med deres fysiske skavanker ifølge mor Lil er udstyret med den største gave, man kan give sine børn. Nemlig ”en medfødt evne til at tjene til dagen og vejen ved slet og ret være sig selv”. Alle optræder de i familiens omrejsende tivoli Binewski Fabulon, og alle betragter de deres legemlige særegenhed som noget værdifuldt.

Historien er fortalt af Olympia Binewski, der selv er en skaldet albinodværg med røde øjne og en kæmpe pukkel på ryggen. Hendes skavanker betragtes som små i forhold til de øvrige søskendes, og derfor er Olympias rolle i tivoliet hovedsageligt at hjælpe sin bror Arturo, som hun forguder.

Den ældste søn Arturo også kaldet Aqua Boy er udstyret med luffer i stedet for arme og ben. Han er familiens sande freak og derfor også tivoliets største attraktion. Arturo er manipulerende, og hans succes og magtbegær ender med at stige ham til hovedet. For det er ikke bare hans søskende, der forguder ham. Han har også tusindevis af disciple blandt publikum, der lader deres lemmer amputere, for at de kan blive som deres leder. 

Olympias søskende tæller også de siamesiske tvillinger Iphy og Elly, der deler den samme underkrop. De optræder i tivoliet med at spille klaver.

29577455

Den yngste medlem af familien, Kyllingen, ser normal ud, da han bliver født, hvilket får familien til at overveje at skaffe sig af med ham, som de har gjort med tidligere familiemedlemmer, hvis deformitet ikke har været anset som gunstig for familieforetagendet. Men Kyllingen viser sig at kunne flytte ting ved tankernes kraft, en evne som far Al hurtigt finder ud af at udnytte. Det er dog også en evne, som truer med at splitte familien, da den gør de øvrige søskende overflødige for en stund.

Olympias fortælling springer i tid. Først og fremmest handler den om hendes fortid og hendes relation til hendes søskende, men den handler også om hendes nutid, hvor hun skygger datteren Miranda. Olympia blev som ung tvunget til give Miranda væk, da datteren ikke havde nogle åbenlyse fysiske skavanker. Mirandas eneste defekt er en lille hale. Men da Miranda ikke kender sit ophav og dermed ikke forstår sin hales sande værdi, har hun gennem hele livet hadet den. Da hun som voksen overvejer at få den fjernet, ser Olympia rødt. Olympia må derfor gå til ekstremer for at bevare den defekt, der repræsenterer familien Binewskis værdifulde arv.

”Freak Love” er en familiekrønike, hvor familien Binewskis særegenhed og dyrkelse af det at være unormal først og fremmest er med til at udfordre normalitetsbegrebet. Freaken er den anden, den af samfundet udstødte og marginaliserede. Men familien ser ikke sig selv som omverdenen ser dem, de ser sig selv ud fra en omvendt logik, hvor de er hævet over det normale. Hermed er det ikke det unormale, der udstilles, men i stedet det absurde ved tanken om det normale som noget efterstræbelsesværdigt.

Selvom familiens medlemmer betegnes og opfattes som freaks på grund af deres fysiske ydre, så viser fortællingen også, at selvom man ser anderledes ud, så betyder det ikke, at de tanker og handlingsstrategier, man opererer ud fra, adskiller sig fra de alment menneskelige.

I ”Freak Love” sættes der også fokus på, hvilke negative konsekvenser det kan få, når unge gives en urealistisk selvforståelse af deres egen kunnen, fordi deres forældre unaturligt fremelsker en opfundet egenart. Børnene gives ikke et realistisk billede af, hvem de er. De bliver i stedet det, de for deres forældre repræsenterer.

Relationerne og strukturerne i familien Binewski er dysfunktionelle og minder om strukturerne i en sekt. Familien relaterer til hinanden gennem et usundt loyalitetsforhold, der bunder i deres fysiske og psykiske afhængighedsrelation. Og selv om flere af familiens medlemmer bliver bevidste om disse dysfunktionelle relationer, kan de ikke bryde ud af dem.

Familiens ældste søn bliver sektens leder, der kompenserer for sit manglende selvværd ved at tyrannisere resten af familien. Særligt Olympia lader sig manipulere af den dominerende bror, og det ulige forhold mellem de to er med til at sætte fokus på kvinden som et undertrykt køn. Et forhold, der også belyses gennem den nutidige fortælling i historien, hvor kvinden Miss Lick tilbyder at befri Olympias datter Miranda fra sin hale. Halen har ifølge Miss Lick en seksuel betoning, der forhindrer Miranda i at koncentrere sig om sit intellekt.

Et værk der lige som ”Freak Love” beskæftiger sig med såkaldte freaks over for såkaldt normale, er ”Skynd Dem, Kom og se” (2007) af den svenske forfatter Lotta Lundberg. Lundbergs roman handler om dværgene Glauer og Ka, der bliver en del af en omrejsende teatertrup kun for dværge. Ligesom i ”Freak Love” er det den kropslige deformitet og afvigelse, der behandles. Værket sætter spørgsmålstegn ved disse såkaldte freaks mulighed for frihed, hvilket også kan ses som et tema i ”Freak Love”.

Familien Binewskis deforme fysik og dyrkelse af selvsamme leder også tankerne hen på ’det groteske’, der rummer fascinationen af og afskyen over for noget. Man er som læser vidne til en karnevalsforestilling, på hvilken man reagerer med både latter og væmmelse, hvilket gør sig gældende i såvel ”Freak Love” som i ”Skynd Dem, Kom og se” (2007).

En anden svensk forfatter, hvis romaner har fællestræk med ”Freak Love”, er Carl-Johan Vallgren. En af disse ligheder er mødet mellem normale og vandskabninger. Et møde, som blandet finder sted i ”Den vidunderlige kærligheds historie” (2005), hvor den vanskabte dværg Hercule Barfuss har svært ved at blive accepteret af den normale verden. I Vallgrens romaner kan man også møde dem, der ligesom Kyllingen kan få ting til at ske ved tankernes kraft. Havmanden i ”Havmanden” (2012) kan som Kyllingen blokere smerten hos de, der har brug for det, mens Hercule Barfuss i ”Den vidunderlige kærligheds historie” ved tankens kraft kan kalde ubevidste følelser frem hos andre.

Temaet normalitet og afvigelse bliver i ”Freak Love” også udfoldet gennem familiens egen logik. En logik, der holdes inden for et selvskabt og til dels afgrænset rum, nemlig familiens omrejsende tivoli. På samme måde behandler den norske forfatter Erlend Loe dette tema. Han lader flere af sine hovedpersoner melde sig ud af det normale og vante samfund. I stedet isolerer de sig enten i en lejlighed eller i en skov, hvor de skaber deres egen logik. En logik der sætter spørgsmålstegn ved den civiliserede normale verden. Men ligesom det er tilfældet i ”Freak Love” kan det normaliserede samfund ikke holdes ude fra hovedpersonernes isolation, og det er i dette møde mellem de normale og de afvigende, normalitetskritikken står klarest.