Katherine Dunn

Artikel type
voksne
stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Dunn, Katherine
Foto: oregonenlive.com

I amerikanske Katherine Dunns på en gang morsomme og skræmmende fortælling ”Freak Love” er der vendt op og ned på magtbalancen mellem det normale og det unormale. For i familietivoliet Binewski Fabulon hyldes familiens freaks for deres afvigende fysiske skavanker, hvilket får læseren til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor normalitetsbegrebet anses som en tilstræbelsesværdig værdi.

29577455

 

Blå bog

Født: 1945 i Kansas City, Kansas, USA.

Uddannelse: Reed College, Portland.

Debut: Attic. 1970.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Freak Love. Møller, 2012. Oversætter: Ninna Brenøe.

 

 

Hør lydklip fra 'Freak love'

 

 

Baggrund

””… Du må have ønsket den første million gange, at du var normal.” ”Nej.” ”Nej?” ”Jeg ønskede mig, at jeg havde to hoveder. Eller at jeg var usynlig. Jeg ønskede mig, at jeg havde haft en fiskehale i stedet for ben. Jeg ønskede mig, at jeg havde været mere speciel.” ”Men aldrig normal?” ”Nej aldrig.””
”Freak Love”, s. 60-61.

Katherine Dunn blev født i Kansas City i den amerikanske stat Kansas i 1945. Efter at have færdiggjort High School i byen Tigard i Oregon gik hun på Reed College i Portland. I tiden derefter brugte hun flere år på at rejse rundt i Europa, og under et ophold i Irland fødte hun en søn, som hun fem år senere rejste tilbage til USA sammen med.

I 1970’erne var Katherine Dunn vært på et radioshow på den selvstændige radiostation KBOO i Portland, hvor hun læste noveller op. Hendes arbejdsliv har været rundt om mange ting, og hun har både været bartender og malet huse samt undervist i creative writing på Lewis & Clark College i Oregon og lavet voice over-arbejde. 

Dunns forfatterkarriere har taget nogle gevaldige spring. Efter debuten ”Attic” i 1970 og ”Truck” i 1971 var det først i 1989, at hun igen udgav en bog. Denne gang gennembrudsromanen ”Geek love”, der indbragte hende en nominering til the National Book Award i 1989. Efter succesen med ”Geek Love” fortalte hun, at hun arbejdede på en ny bog, ”The Cut Man”, men den er endnu ikke udkommet trods flere forsikringer om dens snarlige udkomme, senest fra hendes forlægger Alfred A. Knopf i 2008. I 2010 bragte tidsskriftet The Paris Review et uddrag fra bogen med titlen ”Rhonda discovers Art”.

Udover romanerne har Dunn bidraget til en række udgivelser og magasiner og udgivet et udvalg af sine avisklummer i Portland-avisen ”Willamette Week”.

Siden 1980 har Dunn skrevet om boksning, som er hendes store interesse, og hun er blevet kaldt ”en af de bedre bokseskribenter i USA”. Hun har været redaktør og skribent på online boksemagasinet cyberboxing.com og vandt i 2004 Dorothea Lange–Paul Taylor Award, der gives til opmuntring til samarbejdet mellem dokumentarskribenter og fotografer, for sit projekt ”School of Hard Knocks: The Struggle for Survival in America’s Toughest Boxing Gyms”. Projektet var et samarbejde med fotografen Jim Lommasson, hvor de i fællesskab portrætterede boksere og boksestudier. I 2009 udkom en samling af hendes bokseessays i antologien ”One Ring Circus”.

 

Freak Love

””Får du ikke onde drømme?” spurgte jeg. ”Bliver du aldrig bange, når du læser om aftenen? De skal jo forestille at være skræmmende, historierne.” ”Din halvhjerne! De er skrevet af de normale for at skræmme andre normale. Og ved du, hvem monstrene og dæmonerne og de sinkende ånder er? De er os. Dig og mig. Vi er det de normale ser i deres mareridt.”
”Freak Love”, s. 77.

Katherine Dunns ”Geek Love” fra 1989 (”Freak Love”, 2012) er fortællingen om familien Binewski, hvor mor og far, Al og Lil, med fuldt overlæg har avlet deres børn, mens de var på amfetamin, arsenik og radioaktive isotoper. Det har resulteret i en søskendeflok, der med deres fysiske skavanker ifølge mor Lil er udstyret med den største gave, man kan give sine børn. Nemlig ”en medfødt evne til at tjene til dagen og vejen ved slet og ret være sig selv”. Alle optræder de i familiens omrejsende tivoli Binewski Fabulon, og alle betragter de deres legemlige særegenhed som noget værdifuldt.

Historien er fortalt af Olympia Binewski, der selv er en skaldet albinodværg med røde øjne og en kæmpe pukkel på ryggen. Hendes skavanker betragtes som små i forhold til de øvrige søskendes, og derfor er Olympias rolle i tivoliet hovedsageligt at hjælpe sin bror Arturo, som hun forguder.

Den ældste søn Arturo også kaldet Aqua Boy er udstyret med luffer i stedet for arme og ben. Han er familiens sande freak og derfor også tivoliets største attraktion. Arturo er manipulerende, og hans succes og magtbegær ender med at stige ham til hovedet. For det er ikke bare hans søskende, der forguder ham. Han har også tusindevis af disciple blandt publikum, der lader deres lemmer amputere, for at de kan blive som deres leder. 

Olympias søskende tæller også de siamesiske tvillinger Iphy og Elly, der deler den samme underkrop. De optræder i tivoliet med at spille klaver.

29577455

Den yngste medlem af familien, Kyllingen, ser normal ud, da han bliver født, hvilket får familien til at overveje at skaffe sig af med ham, som de har gjort med tidligere familiemedlemmer, hvis deformitet ikke har været anset som gunstig for familieforetagendet. Men Kyllingen viser sig at kunne flytte ting ved tankernes kraft, en evne som far Al hurtigt finder ud af at udnytte. Det er dog også en evne, som truer med at splitte familien, da den gør de øvrige søskende overflødige for en stund.

Olympias fortælling springer i tid. Først og fremmest handler den om hendes fortid og hendes relation til hendes søskende, men den handler også om hendes nutid, hvor hun skygger datteren Miranda. Olympia blev som ung tvunget til give Miranda væk, da datteren ikke havde nogle åbenlyse fysiske skavanker. Mirandas eneste defekt er en lille hale. Men da Miranda ikke kender sit ophav og dermed ikke forstår sin hales sande værdi, har hun gennem hele livet hadet den. Da hun som voksen overvejer at få den fjernet, ser Olympia rødt. Olympia må derfor gå til ekstremer for at bevare den defekt, der repræsenterer familien Binewskis værdifulde arv.